Haves: Tunnel, der synker 1 cm om året. Ønskes: En redningsplan til nordjyderne

Det er ikke bare bilerne, der dykker, når de skal under Limfjorden. Det gør tunnelen også. Den nordlige del af den 47 gamle tunnel sætter sig nogle steder op til 1 cm om året. Det giver problemer med revner og utætheder, som Vejdirektoratet nu søger gode ideer til at løse. Illustration: Vejdirektoratet

Selv om den 47 år gamle Limfjordstunnel blev iklædt gummi og gennemt tiden har fået både korset og alskens indsprøjtninger, så kan alderen ikke skjules. Tunnelen har været utæt stort set siden åbningen, og selv om der er udført flere - endog meget dyre - reparationer, har det ikke løst problemerne. Så hvis tunnelen skal holde de 80 år, som den oprindelig er projekteret til, skal der nye ideer på bordet. Det fortalte transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på et samråd 16. december.

»Vi er jo vant til at kunne få vores broer og tunneler til at holde langt ud over den oprindeligt designede levetid. Det kan vise sig mere vanskeligt med Limfjordstunnelen. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at hvis vi ikke udviser rettidig omhu, vil det være vanskeligt at opretholde tunnelens funktion i mere end 30-40 år endnu. Derfor vil Vejdirektoratet i 2017 gennemføre en workshop og eventuelt en efterfølgende ingeniørkonkurrence med deltagelse af førende danske og udenlandske rådgivere og entreprenører,« forklarede han ifølge talepapiret fra mødet.

Mangelfuld membran

Den nordlige del af Limfjordstunnelen hviler på en stor sandpude. Da man anlagde tunnelen, var man nemlig nødt til at fjerne de bløde lag af dynd helt ned til kote -31 og fylde sand på. Problemet er, at sandet er tungere end dyndet, og sammen med tunnelelementerne presser sandet derfor undergrunden og kalklaget sammen. Så meget faktisk, at tunnelen nogle steder sætter sig op mod én cm om året. Illustration: Ingeniøren 1969

Limfjordstunnelen består af en 510 m lang sænketunnel, som mod nord fortsætter i en 207 m lang rampe. Mod syd går sænketunnelen over i en 43 m lang tunnel, der er støbt på stedet og fortsætter i en 156 m lang rampe. Hver af sænketunnelelementerne er 102 m lange og er sammenstøbt af syv 12,8 m lange sektioner. Der er to tunnelrør.

Læs også: Over og under Limfjorden

Tunnelelementerne er overtrukket med en butylmembran, der er 1-2 mm. Membranen skulle beskytte betonen mod vandindtrængning, men har aldrig virket.

En membran af butylgummi skulle beskytte tunnelen mod vand, men membranen har aldrig været tæt, og sætninger har forøget antallet og bredden af revnerne i betonen. Illustration: Ingeniøren 1969

I stedet kom der vand igennem utætte støbeskel, parallelrevner og porøse områder. Desuden var der ikke taget tilstrækkeligt hensyn til friktonskraften mellem tunnelens underside og jordbunden. Det betød, at tunnelen ikke kunne trække sig helt sammen igen, når den havde udvidet sig i sommervarmen. Over tid betød det, at revnerne i betonen udvidede sig.

Operation spændetrøje

I 1994 udførte Skandinavisk Spændbeton derfor ‘Operation spændetrøje': en efterspænding af elementerne ved at indstøbe 60 svære forspændingskabler med en samlet vægt på 400 ton i tunnelens bund. Prisen blev dengang vurderet til 100-150 mio. kr. I 2010 brugte man yderligere 25 mio. kr. på at reparere tunnelens 7.200 m2 store tag ved at bore flere end 31.000 huller i tunnelloftet og montere klæbeankre. Desuden injicerede entreprenøren flere tusinde liter tætningsmasse i revner og sprækker i betonen for at stoppe vandindsivningen. At iklæde tunnelen et veritabelt korset viste sig at være en succes. Problemerne med længdeudvidelse stoppede.

Men de løste ikke tunnelens grundlæggende problem, fortæller områdechef i Vejdirektoratet Gert von der Ahe.

»Da man anlagde Limfjordstunnelen i 1969, udskiftede man en hel del dynd ved det nordlige tunnelrør med en stor sandpude for at rørene skulle have noget stabilt at ligge på. Men sandet er noget tungere end dyndet, og det trykker det underliggende jordlag og faktisk også kalklaget, der ligger nedenunder.«

Synker en cm om året

Ingeniørerne, der anlagde tunnelen, forventede at den kun ville sætte sig ‘få centimeter.’ Det fremgår af en artikel, som afdelingsingeniør Richard Strabo fra entreprenørfirmaet Christiani & Nielsen i april 1969 skrev i Ingeniøren. Men sætningerne er fortsat og fortsat, fortæller Gert von der Ahe.

»Siden vi begyndte at måle, har tunnelen sat sig 13 centimeter på de steder, hvor det er værst. Nogle steder sætter den sig op til én centimeter om året. Vi havde forventet, at det ville stoppe på et tidspunkt, men det gør det tilsyneladende ikke, og vi kan ikke bare vente, til vi står med et akut problem.«

Ingen akut fare - men noget skal gøres

Han understreger, at der ingen risiko er ved at bruge tunnelen. Der vil ikke ske noget pludseligt.

»Når vi gør opmærksom på det overfor det politiske system, er det ikke fordi der er fare på færde, men fordi at vi er nødt til at gøre dem opmærksomme på, at vi er nødt til at gøre noget inden for en overskuelig årrække for at sikre tunnelens funktion, og det bliver formentlig ikke billigt.«

Prissat løsning klar i 2018

Hvad det vil koste, håber han at blive klogere på, når Vejdirektoratet næste år har brainstormet med verdens bedste tunneleksperter.

»Man kan forestille sig mange gode og skøre ideer: Kan man øge tunnelens opdrift? Skal der være ekstra funderingspæle nedenunder? Vi ved det ikke, og det er derfor, at vi indkalder til en eller to workshops, for vi er nødt til at finde ud af, hvilket løsningsrum vi kan operere i.«

Ideerne fra workshoppen kan komme til at danne udgangspunkt for en egentlig idékonkurrence. Resultatet af processen forventes klar i 2018.

Aflastning kan ikke betales

Når der er stor politisk interesse i tunnelens tilstand, skyldes det dels, at tunnelen i dag har overskredet sin teoretiske kapacitetsgrænse på 80.000 biler i døgnet, og dels at der er særdeles lange udsigter til en aflastning i form af en tredje Limfjordsforbindelse. Ifølge Ole Birk Olesen vil forbindelsen koste 6,7 mia. kr. Og den kan ifølge ministeren hverken finansieres med ren brugerbetaling på grund af de gratis alternativer eller af staten alene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sæt en mur op på begge sider af tunnelen, så Limfjorden består af en vestlig og en østlig del, uden gennemgang i mellem. Der er måske lidt spøg i teksten, men det kunne jo være. Vandet behøver vel ikke løbe igennem fra øst til vest eller omvendt. Skagerrak forbinder det i forvejen.

  • 0
  • 17

Vandet behøver vel ikke løbe igennem fra øst til vest eller omvendt.

Jo, spørg vandmiljøfolkene. Hvad med skibsfarten, både den kommercielle og fritids, der er en grund til at man opretholder 3 klapbroer i den østlige fjord, der var også en grund til at man i sin tid byggede en tunnel.

Hvis man bygger en dæmning på hver side af tunnellen og sænker vandstanden, risikere man sætninger på de omkringliggende bygninger. Pumper man helt tørt, risikere man at grundvandet løfter tunnellen.

  • 7
  • 1

Helt ærlig Martin?

Men, hvad med et flydebælte? Flyderne skal nok trækkes ned i mudderet fordi der er så lavvandet. .. ikke fordi polysterén-skum pynter ;o)

  • 0
  • 0

Nu skal der jo snart starte en sænketunnel produktion op i Rødbyhavn og måske kan man så lige udnytte den tyske bekymrings og tænketid, til lidt prøveproduktion, sejlads, navigering, sænkningsmanøvre, samlingsviden o.s.v.. o.s.v.. - med en ny Limfjordstunnel.?

Ved godt det kræver et lille pengetræ - men der må da kunne fremrykkes lidt midler, til noget der alligevel kører på sidste vers..

  • 1
  • 0

Der er høj grad brug for både en løsning med problemet med tunnellen, og en 3. forbindelse over fjorden..

Ang snakken om at lukke fjorden af ved tunnellen kan jeg sige at der øjeblikket er store byudviklingsprojekter igang eller på vej på både den sydlge og nordlige del af havnefronten i den østlige ende ikke så langt fra tunnellen. I den forbindelse vil man også gerne etableree en forbindelse over fjorden, men det bliver med "bådbusser/vandbusser" da en let bro for fodgængere og cyklister slet ikke har været inde i billedet da Aalborg havn har nedlagt veto mod at skibspasagen bliver forhindret. En vetoret de åbenbart har på dette spørgsmål ifølge Nordjyske.dk, så det er ikke aktuelt.. Der er mange lystsejlere, fragtskibe og krydstogtsskibe der bruger fjorden og skal kunne sejle igennem, eller som minimum komme ind til Aalborg centrum.

  • 0
  • 0

"så det er ikke aktuelt på nogen måde bare at tænke på at spærre fjorden af" skulle der stå ;-)

  • 0
  • 0

Elsker nordjyder og nordjylland, men der er vel knapt nogen dansk provins med så megen skattefinansieret vej infrastruktur. Derfor ligger løsningen lige for: 50 kr/bilpassage - og vupti så er bilkøerne væk og om 30 år penge til div renovering ☺

  • 3
  • 4

Carl-Erik,

Før du evt. får lyst til at skrive et tredje, overflødigt indlæg, så gør lige dig selv - og os andre - en tjeneste: Læs hvad der allerede står i artiklen, bl.a. om eftermontering af forspændte kabler og om udskiftning af dyndlaget med en sandpude, der har trykket det underliggende kalklag mere end man havde forudset. Tak.

Fortsat god vintersolhvervsdag.

  • 3
  • 1

Den planlagte tunnel på tværs af Femern Bælt hviler i den sydlige del på plastisk ler. Er der nogen erfaring med tilsvarende konstruktioner?

  • 0
  • 0

Sæt en mur op på begge sider af tunnelen, så Limfjorden består af en vestlig og en østlig del, uden gennemgang i mellem. Der er måske lidt spøg i teksten

OK, spøg godtaget.

Men for nu lige at lege alvorligt med det, så vil det medføre, at enten skulle Aalborg havn flyttes, eller der skulle graves en ny sejlrende hele vejen ud til Thyborøn.

Med forbehold for hukommelse (det er ved at være længe siden, at jeg boede hjemme i Aalborg) er indsejlingen til Aalborg fra Kattegat omkring 10 meter dyb. Indsejlingen vestfra er begrænset bl.a. i Thyborøn kanal, som jeg mener at huske er godt 4 meter dyb.

/Bo

ps: For så slet ikke at tale om, at i hvert fald en del af mine gamle nordenfjords venner ikke ville bryde sig om at blive officielt landfaste med det der Europa-noget, der starter lige syd for fjorden. Vi har jo en historie med væbnet oprør derhjemme nordpå...

  • 1
  • 0

Med forbehold for hukommelse (det er ved at være længe siden, at jeg boede hjemme i Aalborg) er indsejlingen til Aalborg fra Kattegat omkring 10 meter dyb. Indsejlingen vestfra er begrænset bl.a. i Thyborøn kanal, som jeg mener at huske er godt 4 meter dyb.

Du har helt ret

(sagde den gamle Limfjordsdreng) - det er dog ikke selve Thyborøn kanal, der sætter begrænsningen men adskillige farvande på vejen - primært mellem Løgstør og Aalborg

  • 0
  • 0

Tunellen er 47 år og beregnet til at holde i 80.På de 47 år er den sunket 13 cm ! Altså ikke 1 cm om året, men ca 3 mm om Året. Men alligevel påstås det at den nogen steder synker 1 cm om året. Er den lavet af gummi ?

Det er der 33 år til. Hvis den nu så synker 1 cm om året, vil den være sunket 33 cm mere når den skal kasseres.

Kan den holde til det ,uden de store udgifter og fare for nogen så reparer de værste skader(utætheder) og spar pengene til brug for planlægningen af hvad der skal ske og spar op til en ny tunnel der så bygges i 2050.

Vil den ikke kunne klare det uden årlige kæmpesummer til redning, så er de penge bedre givet ud til en ny tunnel snarest.

Endeligt er der også en anden dagsorden, Som der anes bag "at nu har den nået sin maksimale kapacitet på 90000 biler i døgnet" at der et normalt jysk vejtiggeri på vej for at få endnu en tunnel.

Så hvorfor synker tunnelen....fordi den er for tung til underlaget ! Hvad gør man i en undervandsbåd når man vil have den op til overfladen. Man blæser flydetankene tomme ikkesandt.

Hvad kunne man så gøre med tunellen. Man kunne grave ned og montere en redningskrans på begge sider i form af nogle luftfyldte ståltanke der fastgjordes så de lettede konstruktionen.

  • 1
  • 6

Jeg kan så forstå at du mener at der ikke fandtes teodolitter da tunellen blev bygget Mads :)

Iøvrigt glædelig jul til de tre jyder der vender tommelfingeren nedad :)

  • 1
  • 3

Nu er det jo en kendt sag, at Anders And kan bjærge skibsvrag med bordtennisbolde.

Jeg er klar over, at Limfjordstunnellen ikke er en flydetunnel, men nu blev der opfordret til skøre ideer!

Kan man forestille sig 'opdriftsjern' - altså det modsatte af armeringsjern? En placering af adskillige opdriftsjern i sandlaget på tværs af tunnellen anbragt ved boring med bentonit?

Hvis opdriftjernene (evt. Kugler på en snor, for at øge fleksibiliteten) ikke er for store, må de vel kunne beregnes og anbringes ret præcist, som armeringsjern kan, og ved at holde dem små, kan der nemmere justeres lidt ved at place et par stykker ekstra her og der, når behovet opstår?

Eller er jeg nu lige så bindegal som sædvanligt?

Mvh Humanisten, som på forhånd undskylder at have pustet lidt til en halvgammel tråd.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten