Haves: Dansk rumstrategi. Savnes: Visioner

Lille Danmark skal turde drømme, når det gælder rumfart, lyder det fra danske rumforskere. Illustration: Andreas Mogensen

Det er faktisk en ganske god rumstrategi, som regeringen har strikket sammen. Den er slet ikke luftig og uklar, som frygtet. Faktisk er den nærmest en handlingsplan.

Sådan lyder det fra forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU), der i årevis har savnet et større engagement fra politikernes side i dansk rumfart.

»Det er fremragende, vi endelig har en strategi og en rumlov. Den er dejlig konkret og går i dybden på flere punkter, for eksempel bedre samarbejde mellem små virksomheder, hvor der er initiativer til at oprette netværk. Strategien er også konkret med initiativer til at synliggøre den nuværende rumforskning, så det er tydeligt for alle, hvad vi laver,« siger direktør på DTU Space Kristian Pedersen.

Læs også: Dansk rumstrategi klar: Nu skal vi have flere penge ud af det tomme rum

En lignende holdning har Jens Dalsgaard Nielsen, lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og udvikler af satellitter. Han kalder også strategien »fornuftig« og »overraskende handlingsorienteret«.

Men...for der er jo ofte et “men”.

»Vi mangler nogen, der tør sige ‘I have a dream,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Rummet kan levere andet end penge

Ifølge begge rumforskere mangler strategien en fælles samlende plan. Fokus er på at tjene flest penge på rumerhvervet i Danmark og skabe vækst. Men det er ikke godt nok.

»Vi vil jo altid have penge. Men rummet kan levere andet end penge. Rummet kan levere drømme, og det fantastiske ved rumfart er jo netop, at man kan sætte barren uendelig højt og få folk til at anstrenge sig for at nå det mål. Det er faktisk det allervigtigste ved rumfartsaktiviteter. Det er præcis det, som driver os i branchen og får unge til at opsøge os og knokle løs,« siger Kristian Pedersen fra DTU Space:

»Jeg siger ikke, at vi skal stille os op som Kennedy og sige ‘We choose to go to the moon…’. Men jeg savner en vision, der er andet end vækst, job og penge. Det kunne for eksempel være, at Danmark skal med på x antal banebrydende satellitmissioner indenfor en årrække,« lyder det.

Jens Dalsgaard Nielsen - der ellers roser strategien for at være grundig - ærger sig over, at embedsmændene ikke inviterede folk til at turde drømme deres vildeste drømme for at finde et fælles projekt:

»Jeg savner en plan som Ørsted-satellitten eller Rømer-satellitten. Strategien har nu en hel masse mulige retninger, men styrken ved at samles om et fælles projekt er - foruden drivkraften - at der kommer masser af små ting i gang samtidig,« siger han.

På nuværende tidspunkt er det nye rumkontor blevet fuldt bemandet med 10 ansatte, der efter sommerferien vil begynde at omsætte strategien til praksis og arbejde frem mod den europæiske ministerkonference hos ESA i december. På konferencen bliver det besluttet, hvilke frivillige programmer landene vil investere i. Udarbejdelsen af en dansk strategi var netop nødvendig for at stå stærkere på konferencen.

Myndighederne skal se mulighederne i rumdata

På DTU Space glæder forskerne sig især over, at strategien har fokus på et bedre samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og universiteter.

Direktør Kristian Pedersen hæfter sig også ved den Rambøll-rapport, der ligger til grund for strategien:

»Rambøll´s afsløringer af myndighedernes manglende viden om potentialet i data fra rummet var interessante. Mange ved slet ikke, hvad data kan bruges til, som f.eks overvågning af oliespild, skovfald og stormflod. De data man får fra satellitter i dag er så billige og af så god kvalitet, at de kan erstatte fly,« siger han.

Alle har et ansvar

Et åbent spørgsmål er nu, om strategien bare en “fine skåltaler”, som Jens Dalsgaard Nielsen formulere det.

»Nu må vi se, om der er handling bag strategien. Men vi må ikke bare læne os tilbage og pege fingre af regeringen, hvis der intet sker. Nu har vi alle i branchen et medansvar for at få strategien udmøntet i handling. Det sker kun, hvis alle gør noget. Nu skal vi vise, at vi vil,« siger han.

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den slags har vi ikke råd til i Danmark, specielt ikke når der skal betales dummeregninger for vores politikers mangle på visioner.

Elektrificering af jernbanen mens tide var, f.eks.

  • 6
  • 1

Det kan nu ellers gøres rimeligt billigt. Bare sæt innovationen fri igen, som den var før 2015.

Rumstrategien er kun for virksomheder, forskere og myndigheder.

  • 6
  • 0

Desværre ikke kun der der mangler visioner. Samme gælder politikerne i svær grad. Fuldstændig ligegyldigt om det er Rød eller Blå, samme politik, samme ønske om magt og ragend til sig.

  • 3
  • 0

Jeg gad godt at vide, hvordan de overtalte de første piloter til at flyve de første vingeløse fly:

Nej vi har ikke glemt at sætte vinger på - sæt dig nu ned i det og flyv det :-)

Lifting body: Citat: "... A lifting body is a fixed-wing aircraft or spacecraft configuration in which the body itself produces lift. In contrast to a flying wing, which is a wing with minimal or no conventional fuselage, a lifting body can be thought of as a fuselage with little or no conventional wing. ..."

Videoer:

When a Muscle Car Towed a Lifting Body into the Air.

Lifting Body: "Flight Characteristics of the HL-10 Manned Lifting Entry Vehicle" 1967 NASA Langley.

NASA Dryden -The Lifting Bodies.

  • 0
  • 2

Lav en variant af VASIMR, hvor elektroner fjernes fra plasmaet inden argon-ionerne accelereres fx af radiofrekvens-quadrupol (RFQ) accelerator. Elektronerne sendes også ud bagtil, men via en separat "langsom" elektronkanon.

Så burde de superledende magneter være overflødige?

I (tynde) atmosfærer burde man kunne bruge dennes atomer til input til acceleratoren?

-

Udfordring 2:

Mon EMdrive virker ved at accelerere virtuelle partikler?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten