Klima og kunstig intelligens er nogle af de emner, der påvirker både vores hverdag, industrien og den offentlige debat. For hvad skal vi gøre, og hvordan skal vi gøre det.
Det vil Danmarks Grundforskningsfond gerne finde ud af i samarbejde med en række danske fonde ved at oprette en række pioner-centre, som skal til bunds i udviklingen, potentialer og dilemmaer.
»Vi er f.eks. nødt til at finde nye måder til at lagre vedvarende energi, hvis vi skal løse klimaudfordringerne og samtidig beholde vores levestandard. Og kunstig intelligens vil på mange måder være med til at forme vores samfund i fremtiden. Vi skal være med til at udvikle den teknologi og sikre, at den er etisk og menneskeligt forsvarlig,« lyder det i en meddelelse fra Jens Kehlet Nørskov, som er bestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond.
Foreløbig er der opnået enighed om pengene, hvor 400 mio. kroner kommer fra statskassen og Danmarks Grundforskningsfond, mens Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden spytter yderligere 600 mio. kr. i kassen.
I første omgang er det altså AI og klima, der er på dagsordenen, men tanken er, at buketten af forskningsenheder løbende skal vokse, og i spidsen for hver af dem skal stå »en ekstraordinært dygtig forsker, som vil blive omhyggeligt rekrutteret fra den globale forskningsverden.«
Men eftersom det kun er for ganske nylig, at parterne er blevet enige om de første forskningsområder, er de videre processer også stadigvæk åbne, fortæller direktør for Danmarks Grundforskningsfond Søren-Peter Olesen.
»Det er gået meget stærkt her på det seneste, men nu er pengene på plads, så nu skal vi finde de rette styrkeområder at satse på. Det er ikke et nemt ’game’ derude, og vi er ikke alene på banen, så det kommer meget til at hænge på at finde de helt rigtige ledere og de områder, hvor vi i Danmark har en mulighed for at gøre os gældende,« siger han til Ingeniøren.
Processen vil have den karakter, at hvert universitet i Danmark får mulighed for at indstille fem personer, som ville kunne lede hvert sit center og dermed hvert sit forskningsområde. I første omgang altså en person til et større projekt inden for AI og en for klimaløsninger.
Og det vigtige er netop, at der bliver tale om løsninger, der har mulighed for at ændre noget i samfundet, understreger Søren-Peter Olesen.
»Der kan være tale om nye batterityper inden for klimaløsninger, og inden for AI kan der jo både komme forslag på banen, der stammer fra it-verdenen eller fra neuroforskere. Foreløbig er det meget åbent,« siger han.
Det var i første omgang daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som i slutningen af 2017 var ude at lancere tanken om en række Nobelcentre. Siden skiftede centrene navn, og i efteråret afsatte folketingets partier knap 180 mio. kroner til formålet.
Dengang skrev vi også, at tanken bag centrene var meget fokuseret på at finde de rigtige ledere frem for at sætte sig fast på et konkret projekt til at begynde med. De helt rigtige personer ville nemlig kunne tiltrække flere af de helt rigtige personer til centrene, også fra udlandet.
Som det var tanken fra begyndelsen, bliver det Danmarks Grundforskningsfold, som kommer til at administrere centrene.
