menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Klima og kunstig intelligens er nogle af de emner, der påvirker både vores hverdag, industrien og den offentlige debat. For hvad skal vi gøre, og hvordan skal vi gøre det.
Det vil Danmarks Grundforskningsfond gerne finde ud af i samarbejde med en række danske fonde ved at oprette en række pioner-centre, som skal til bunds i udviklingen, potentialer og dilemmaer.
»Vi er f.eks. nødt til at finde nye måder til at lagre vedvarende energi, hvis vi skal løse klimaudfordringerne og samtidig beholde vores levestandard. Og kunstig intelligens vil på mange måder være med til at forme vores samfund i fremtiden. Vi skal være med til at udvikle den teknologi og sikre, at den er etisk og menneskeligt forsvarlig,« lyder det i en meddelelse fra Jens Kehlet Nørskov, som er bestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond.
Foreløbig er der opnået enighed om pengene, hvor 400 mio. kroner kommer fra statskassen og Danmarks Grundforskningsfond, mens Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden spytter yderligere 600 mio. kr. i kassen.
I første omgang er det altså AI og klima, der er på dagsordenen, men tanken er, at buketten af forskningsenheder løbende skal vokse, og i spidsen for hver af dem skal stå »en ekstraordinært dygtig forsker, som vil blive omhyggeligt rekrutteret fra den globale forskningsverden.«
Men eftersom det kun er for ganske nylig, at parterne er blevet enige om de første forskningsområder, er de videre processer også stadigvæk åbne, fortæller direktør for Danmarks Grundforskningsfond Søren-Peter Olesen.
»Det er gået meget stærkt her på det seneste, men nu er pengene på plads, så nu skal vi finde de rette styrkeområder at satse på. Det er ikke et nemt ’game’ derude, og vi er ikke alene på banen, så det kommer meget til at hænge på at finde de helt rigtige ledere og de områder, hvor vi i Danmark har en mulighed for at gøre os gældende,« siger han til Ingeniøren.
Processen vil have den karakter, at hvert universitet i Danmark får mulighed for at indstille fem personer, som ville kunne lede hvert sit center og dermed hvert sit forskningsområde. I første omgang altså en person til et større projekt inden for AI og en for klimaløsninger.
Og det vigtige er netop, at der bliver tale om løsninger, der har mulighed for at ændre noget i samfundet, understreger Søren-Peter Olesen.
»Der kan være tale om nye batterityper inden for klimaløsninger, og inden for AI kan der jo både komme forslag på banen, der stammer fra it-verdenen eller fra neuroforskere. Foreløbig er det meget åbent,« siger han.
Det var i første omgang daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som i slutningen af 2017 var ude at lancere tanken om en række Nobelcentre. Siden skiftede centrene navn, og i efteråret afsatte folketingets partier knap 180 mio. kroner til formålet.
Dengang skrev vi også, at tanken bag centrene var meget fokuseret på at finde de rigtige ledere frem for at sætte sig fast på et konkret projekt til at begynde med. De helt rigtige personer ville nemlig kunne tiltrække flere af de helt rigtige personer til centrene, også fra udlandet.
Som det var tanken fra begyndelsen, bliver det Danmarks Grundforskningsfold, som kommer til at administrere centrene.
Med nuværende praksis med mikrobevillinger til konkrete forskningsprojekter, med megakrav til projektbeskivelser, deltagernes kompetancer, internationalt samarbejde og rapportering - er det lidt underligt, at der pludseligt er etableret en forskningsfinansiering på 1 mia kr, uden et defineret mål og indsatsområde. Er det Fake News? Hvis ikke er - det vel en valgkamp reklame.
- ja, lidt mere information om 'modus operandi' kunne være fint: 'I gamle dage' var en fond en båndlagt kapital, hvis renter løbende kunne uddeles iht. fundatsens bestemmelser; det er der vel ikke tale om her, hvor det må antages, at 'hovedstolen' uddeles, til kassen er tom(?). I så fald må der vel foreligge et estimat af, hvornå 'bunden' (skal) nås(?`).
Der er ingen grund til at gætte. Det står her: https://dg.dk/om-fonden/fonden/hvad-goer-f...
Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet i 1991 som en uafhængig fond, der arbejder for at styrke dansk forskning inden for alle fagområder. Siden etableringen har fonden fået tilført ny kapital på 3 milliarder i 2008 og igen i 2015, hvilket muliggør, at fonden kan uddele midler frem til 2036. Kapitaltilførslerne sikrer fondens uafhængighed og en langsigtet forpligtelse til at styrke den bedste danske forskning.
- tak for henvisning.
Skal der ikke forskes i det emne? Det er måske det vigtigste problem vi har globalt? AI bliver der allerede pumpet milliarder i fra anden side. Så her i lille Danmark går pengene vel nærmest til at følge med i hvad der sker. Hvis man ser biodiversitet og AI i sammenhæng så er AI menneskenes arvtagere her på jorden når vi har udryddet alt andet inteligent liv, Et vigtigt fordkningsområde.
Underligt er dog at det kaldes grundforskning, selvom det er nogle snære områder der søges fremmet. Grundforskningen burde egentlig være fri. Så er der egentlig ikke bare tale om nicheforskning? Anvendt forskning burde foregå hos virksomhederne, ellers er det blot statsstøtte.
- som tidligere d.d. nævnt i anden debattråd åbenbart ikke:
https://ing.dk/artikel/dansk-studie-fortid...
Næ, det har vist ikke så meget med klimaet at gøre men hvem siger at det har? men det er vel muligt at Hans Henrik Hansen har opdaget at der er en forfærdelug mængde mennesker på jorden og at der udledes mange farlige kemikalier af disse mange mennesker og at dette skader biodiversiteten. Klimaet ændres af disse mange mennesker, hvis dette ellers er interessant
- uden tvivl. k$64-spørgsmålene er så:
Jeg tror der er rigeligt med rapporter om Klimaet. Det jeg føler er særligt interessant er i hvor høj grad dette system ballancerer på en instabil kant, således at det løber løbsk . Det ville for eksempel ske hvis store mængder metan bliver frigivet. Hvad der synes meget sandsynligt. Man kan sikkert glemme de 1,5 eller 2 grader som er målsætningen. Jeg finder det ikke det mindste sandsynligt at der er tilstrækkeligt politisk vilje og evner til at løse problemet globalt inden for disse grænser. Biodiversitet problemet er sikkert mindst på højde med klimaproblemet og med stigende temperatur vil klimaet stærkt påvirke biodiversiteten. At påvirkningen er mindre lige nu har ikke meget med fremtiden at gøre.
- næh, men dén (fremtiden) er jo (heldigvis?) i det store og hele ukendt, og på det p.t. foreliggende, evidensbaserede grundlag er der næppe belæg for at anlægge for megen Kylle Rylle tilgang! :) https://da.wikisource.org/wiki/Kyllerylle
Hvad er det som er kyllerylle? Det er jo ret ligegyldigt hvad påvirkningen mellem klima og biodiversitet er. Det vigtige er at biodiverditet problemet klart er større end klimaproblemet hvis tingene går som man håber mht klimaet. Hvis udviklingen er værre for klimaet kan det næsten være ligemeget for så bliver der nok ikke ret mange mennesker tilbage på jorden.
De penge ville have skabt væsentlig mere samfundsværdi, hvis de var blevet fordelt ud blandt almene bistandsmodtagere. (Så var pengene i det mindste blevet recirkuleret ud i samfundet)
Det er sådan en gang ufokuseret nonsens der skaber apati i samfundet. Hvor er den kontante gevinst i dette desperate initiativ?
Men OK, et land får de politikere/tåber de fortjener.
Og ikke mindst betegnelsen “stærke ledere”, hvem f..... bruger dette buzz word idag, og især i det offentlige regi!?!
- 'klart større end'? Det betyder jo mindre, såfremt begge 'problemer' er relativt begrænsede (= Kylle Rylles 'problem'); hvorledes kvantificerer du iøvrigt problemernes omfang/alvorlighed??
Her er en faktuel gennemgang af en nrosk biolog om biodiversitetens udvikling baseret på FNs database.
https://miljomytene.no/2019/04/18/livet-pa...
Artiklen er samtidigt en fin tilstandsrapport , som viser noget om det der sker med naturen pt.
Uddrag fra artiklen
"Gjennom mange år har det blitt hevdet at livets bibliotek benner, at vi står framfor den sjette masseutryddelsen. Miljøvernminister Børge Brende hevdet i Dagbladet i 2002 at 40 000 arter er tapt globalt på grunn av menneskelige aktiviteter. Han hadde sine tall fra FN, som støttet seg på anerkjente biologer som Norman Myers og Edward Wilson. I 1979 publiserte Myers boka The sinking Ark, og her dukket tallet 40 000 arter opp som troll av en eske. Myers mente imidlertid at dette antallet forsvant hvert eneste år. Innen år 2000 hevdet han at én fjerdedel av alle verdens arter kunne være utdødd. Hans påstander har senere blitt videreført i den store rapporten Global 2000, og tidligere visepresident i USA, Al Gore, gjentar stadig fortellingen. Biologen Edward Wilson hevder at vi mister mellom 27 000 og 100 000 arter i året. Og til Konvensjonen for biologisk mangfold, som åpnet i Bonn i Tyskland i 2008, la EU og Tysklands regjering fram en rapport hvor de hevdet at det dør ut 3 arter i timen, altså 26 280 arter i året.
Vi har imidlertid ingen empiriske kunnskaper som bekrefter disse tallene. Myer har basert sin utryddelseshypotese på et sirkelargument. Han skriver at utryddelsesraten fram til år 1900 har vært på omtrent én art hvert fjerde år, og i perioden fra 1900 til 1974 skal takten ha vært én art i året. Så skal det ha eksplodert. Det finnes ingen annen kilde for tallene enn en konferanse i 1974, hvor man har gjettet på en utryddelse av én million arter de kommende 25 år. Det gir 40 000 arter i året, eller 100 arter om dagen.
Det finnes et organ som registrer utdøing av arter. Det heter Verdens Naturvernunion (IUCN), hvor en rekke av verdens miljøorganisasjoner, og forskningsinstitusjoner, er medlemmer. De har tall fra år 1500, som viser at det globalt i løpet av disse drøye 500 årene har blitt utryddet 860 dyre- og plantearter. Det er alt vi kjenner til. Og utryddelsestakten er nedadgående. Vi utryddet flere arter tidlig i denne perioden, enn senere. "