Haveaffald udledte pesticider 100 m fra drikkevandsboring: Kan være én blandt mange
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Haveaffald udledte pesticider 100 m fra drikkevandsboring: Kan være én blandt mange

Pladsen er belagt med fliser og lavet, så regnvand ledes ud i et bassin, hvor det langsomt siver ned. På den måde undgår man turen gennem et rensningsanlæg, skrev Affaldsplus om haveaffaldspladsen i Karise før pesticidfundet. Illustration: Affaldplus

I juni måned fik det fælleskommunale affaldsselskab Affaldplus sig en forskrækkelse, da det tog prøver fra vand afledt fra en haveaffaldsplads i den lille by Karise på Sydsjælland.

Resultaterne fra prøverne af det regnvand, som strømmede igennem ganske almindelige borgeres haveaffald, viste nemlig, at vandet indeholdt flere forskellige pesticidrester over og i nærheden af grænseværdierne.

Med kommunal godkendelse fra 2017 var vandet fra pladsen – som ligger omkring 100 meter fra en drikkevandsboring – blevet udledt direkte til undergrunden via en faskine. En klage fra det lokale vandværk over godkendelsen medførte, at affaldsselskabet bestilte analyserne, som viste sig at være pesticid-positive.

Fundet fik kommunen og Affaldplus til at lukke affaldspladsen, imens der blev taget en ny prøve, som viste, at den var god nok. Pladsen er stadig lukket i dag. Heldigvis har stofferne ikke nået Karise Vandværks boring.

Men chef for genbrug og udvikling i Affaldplus Allan Johansen frygter, at sagen er del af et større problem. Det har fået ham til at kontakte Dansk Vand- og Spildevandsforening (Danva), Dansk Affaldsforening, regionen og Miljøstyrelsen.

Fra kommunernes side er der nemlig ikke krav om at undersøge perkolat for pesticider på nogen af hans pladser – selv ikke den største.

»Dybest set er det vores umiddelbare vurdering, at hvor der er haveaffald, er der pesticider. De er ude hos fru Hansen i små mængder og kan måles, når haveaffaldet samles,« siger Allan Johansen, som tror, at problematikken er relevant for haveaffaldspladser landet over.

»Jeg får henvendelser fra forsyningsselskaber i andre kommuner, som har boringer og problemer omkring nogle af de her ting. De frygter jo, at der er en ny forureningskilde, som de aldrig har tænkt over før,« siger han.

Får undersøgt syv lignende pladser

Mistanken er ikke bare en, han slynger ud. Prøver, som Affaldplus har fået taget på tre andre pladser, viser nemlig, at der ikke er tale om noget isoleret tilfælde i Karise.

De viser lignende, og i nogle tilfælde væsentligt højere, værdier. Blandt andet er der fundet BAM, et nedbrydningsprodukt fra dichlobenil, som blev forbudt i 1997.

Pladserne ligger ikke nær drikkevandsboringer, men har dog det tilfælles, at regnvand ikke opsamles som spildevand, men går direkte i undergrunden.

»Vi kan se af prøverne, at hvor der er mest haveaffald per kvadratmeter, altså hvor man bunker det op, er der også en højere koncentration af pesticider,« siger Allan Johansen.

Han har nu bestilt prøver fra de 7 af affaldsselskabets 28 pladser, som modtager haveaffald, ikke er kloakerede og ligger i et såkaldt OSD-område – områder med særlige drikkevandsinteresser, der har eller kan få betydning for vandindvinding.

Der skal også laves en analyse af det sted, hvor Affaldplus oparbejder alt haveaffald. Den ligger ikke i et OSD-område, men bunkerne og dermed den potentielle forurening er høje.

Ingen kender problemets omfang

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Miljøstyrelsen til, om sagen fra Karise kan være toppen af isbjerget i en ny problematik om sprøjtemidler i drikkevandsboringer.

Perkolat fra haveaffaldspladser, som leder spildevand videre i kloakken, kan også medvirke til udledning af pesticider til miljøet via det rensede vand eller spildevandsslammet, viser en tidligere undersøgelse fra Miljøstyrelsen, der omhandlede spildevand fra gartnerier.

Trods gentagne forsøg er det dog ikke lykkedes os at få et svar.

Bedre held har SF's Carl Valentin haft. Han spurgte i begyndelsen af september miljøministeren om, hvor mange haveaffaldspladser som ligger inden for 300 meter af en drikkevandsboring, og om boringerne indeholder pesticidrester.

Men hverken miljøminister Lea Wermelin (S) eller Miljøstyrelsen, som hun sender stafetten videre til, kan svare klart. Det er kommunerne, der godkender pladserne, lyder det fra styrelsen, som anslår den samlede mængde haveaffaldspladser.

»Den geografiske placering af alle anlæg, såsom genbrugspladser, komposteringsanlæg eller andre oplagspladser, kendes,« skriver styrelsen.

»Men det er ikke muligt at give et svar på, hvor mange af disse pladser der opbevarer eller behandler haveaffald, og som ligger inden for 300 meter fra en vandindvindingsboring, samt på, i hvilket omfang disse boringer indeholder pesticidrester,« lyder det.

Miljøstyrelsen skal indskærpe over for kommunerne

Miljøstyrelsen skønner dog i sit bidrag til ministersvaret, at der i alt kan være omkring 500 haveaffaldspladser på landsplan.

Styrelsen vurderer, at »kun på en mindre del af disse pladser nedsiver perkolat og overfladevand fra pladserne«, på trods af at et selskab som Affaldplus har fået tilladelse til otte haveaffaldspladser med nedsivning i fem kommuner.

Årsagen til den antagelse er dels regler i spildevandsbekendtgørelsen, dels standardvilkår for godkendelse af affaldspladser, som kommunerne ifølge styrelsen som udgangspunkt skal følge.

Miljøminister Lea Wermelin beder nu Miljøstyrelsen sikre, at kommunerne også medtænker haveaffaldet i forureningskilder fra pladserne.

»Jeg har i forbindelse med sagen om fund af pesticidrester i vand fra en haveaffaldsplads bedt Miljøstyrelsen om at gøre kommunerne opmærksom på de gældende regler på området,« lyder det fra ministeren.

»Samtidig skal der i forbindelse med kortlægningen af udfordringerne for grundvandet ses nærmere på, om der er behov for forbedringer af lovgivningen på området,« svarer hun.

Miljøstyrelsen går nu i gang med at finde ud af, hvor mange drikkevandsboringer der ligger inden for 300 meter af haveaffaldspladser.

Ifølge en meningsmåling for Altinget og Jyllands-Posten vil 55 procent af danskerne have forbudt sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt i haven. 31 procent er imod et forbud.

Blandt andet Dansk Naturfredningsforening og de Radikale fører kampagne for forbuddet, som Tyskland allerede har indført.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De mange store gartnerafdelinger, der dukkede op i alle kommuner efter 90'erne er store bidragsydere sammen med haveejere.
Da jeg var dreng var der ikke nogen gartnere i kommunen i starten af 70 erne var der efterhånden over 70! (i en lille kommune)

  • 3
  • 7

De mange store gartnerafdelinger, der dukkede op i alle kommuner efter 90'erne er store bidragsydere sammen med haveejere.

Sikke noget vrøvl - som i øvrigt ikke har nogen relevans i forhold til topic.

Kommunens folk har alle dage plantet, klippet hæk, beskåret træer, slået græs osv. At man nu har selvstændige afdelinger med folk, som ved hvad de laver, kan vel ikke være en ulempe for nogen.

I øvrigt har kommunerne ikke brugt sprøjtemidler på deres områder i et par årtier. At de så i stedet hælder en masse CO2 ud med alle deres gasbrændere er en helt anden snak.

  • 10
  • 0

Total forbud alle steder !

Hvis jeg manuelt kan holde haven uden pesticider, så kan alle.
Er man for doven til at holde sin have uden pesticider, må man flytte i lejlighed.

Hvis jeg manuelt kan luge & holde økologisk køkkenhave uden pesticider.
Så kan der også bygges en robot til landbruget der kan erstatte 'mig'.

  • 12
  • 6

Hvis og hvis.. en til er sikkert HVIS de gør det koster det en del mere en at sprøjte og du vil IKKE betale det ekstra så det der sker er at folk køber udenlandske vare i stedet hvor de stadig bruger at sprøjte fordi det er billigere så... Kom op med en løsning som du kan få en bank til at låne penge til ellers er det bare tåbelige forslag fra folk der ikke selv har bagdelen i klaskehøjde men har den så langt oppe at håndvasken er for lav.

Løsningen hvad angår pestisider er nem, indfør samme krav til private som erhverv, sprøjtecertifikat for at måtte købe og bruge midlerne og kræv dokumentation for det areal som det skal anvendes på ( og gør det samme med kunstgødning) Hvis folk skal betale 6-10.000kr for et certifikat som skal forevises når de køber så meget som en lill epose plænerens så stopper det hurtigt og det kan indføres på 5 min inkl. kaffe pause hvis politikerne ellers gad at lette bagdelen fra deres overvågnings liderlighed.

  • 2
  • 3
  • men det fik den tidligere liberale regering jo forbudt, til fordel for disse tåbelige opkoncentrationer af ubehandlet havekompostaffalds der tilmed fordrer en masse bilkørsel til og fra.
  • Må jeg anbefale bogen: Karél Capek: "Et år med min have," og "En lille bog om afbrænding af blade, kvas, kviste og andet affald i et hjørne af haven" af Tage Danielson, hvorefter det vil stå klart, at netop det lille gode havebål er sundt for både grundvand, psyken og egen moral.

Men ak: Det forstod Den Liberale Regering slet ikke. Måske den nye regering forstår det ? Måske, men vel kun til Kåre Pres Kristensen har været forbi med sin partikelmåler og råbt alarm nok engang.

  • 5
  • 7

Afbrænding af biologisk materiale er fuldstændig uacceptabelt, både af hensyn til klima, men i særdeleshed også til den uhyggeligt forarmede biodiversitet

Det skal naturligvis komposteres, det er slet ikke til diskussion.

Vi kommer ikke udenom et forbud mod langt flere sprøjtegfte.

  • 7
  • 3

Giftfri juletræer.
Jeg brugte haveaffaldspladsen i Karise, så jeg vil gerne snart have den genåbnet. Gerne med et skilt ”Kun haveaffald fra egen, giftfri have” og længere inde "Din have skal have været giftfri x antal år"
Da pladsen blev lukket, var der også en del snak om, at en del af giften stammede fra juletræer. Konsekvensen må så være: intet juletræ i år, vi må dyrke nogen selv. Hvor stor skal aftanden mellem juletræsplantager og drikkevandsboringer iøvrigt være?

  • 6
  • 1

Naturlivis skal vi ikkebare "afbrænde biologisk materiale," men ærlig talt: 1 liter fossilt bilbrændstof afbrændt som prisen for at få komposteret nogle sække haveaffald hænger vist ikke biologisk og bæredygtigt sammen.
Og havebålet som en naturlig og nødvendig og hyggelig del af det at dyrke sin egen matrikel med diverse og dermed effektivt få taget livet af ukrudt uden brug af pestisider, er en ælgammel og bæredygtig kultur som dagens absolutismer desværre er ved at tage livet af.
Et virkeligt kulturtab af rang.

  • 2
  • 7

Så skal der lige tages et forbehold. Potteplanter og planteskolekulturer er ofte behandlede, sæligt hvis de kommer fra udlandet.
Derfor skal vi ikke skyde gråspurve med kanoner. Vi vil ofte ramme forbi.

  • 4
  • 0

Det er sjovt hvordan det lidt virker til at det overrasker at haveaffald fra private haver er fyldt med sprøjtemidler.

Nu har landbrugets forskellige organisationer trods alt informeret om problematikken med private sprøjtemidler i mindst 20 år.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten