Haveaffald er Danmarks billigste biomasse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Haveaffald er Danmarks billigste biomasse

De store bunker af haveaffald, som kommunerne i dag komposterer stik imod forskernes råd, er godt nyt for politikerne bag energiforliget.

De vil af med kullene på kraftværkerne og benytte vind og biomasse i stedet. Her kan haveaffaldet give en hånd med.

Der er allerede ved at komme gang i afbrændingen af haveaffald på de danske anlæg. Mængderne af forbrændingsegnet affald er gået ned, så værkerne mangler noget at fyre med.

For to år siden fik de lov til at brænde biomasse af uden at betale afgift af det, og det benytter blandt andre Affaldvarme Aarhus sig af.

»Den billigste biomasse er haveaffald,« konstaterer affalds- og varmechef Bjarne Munk Jensen.

Aarhus Kommune modtog sidste år ca. 45.000 ton haveaffald. Heraf blev 8.100 ton sendt til forbrænding.

Det er en mindre andel, end DTU ud fra et forsøg i netop Aarhus estimerer, at der med fordel for miljøet kan brændes af, men set i forhold til resten af landet er det et skridt i den rigtige retning. 99 procent af det danske haveaffald blev i 2009 - hvorfra de nyeste tal stammer - komposteret.

Siden er reglerne dog ændret, så biomasse, herunder haveaffaldet, er fritaget for den særlige afgift, som betales for andet affald, når det ryger i forbrændingsovnene. Det har højnet kommunernes interesse for at udnytte energien i haveaffaldet betragteligt.

Ifølge DTU's undersøgelser egner grene tykkere end en finger samt stammer og rødder sig til forbrændingsovnene. Resten er for småt og indeholder for meget jord.

Aarhus Kommune neddeler haveaffaldet og sorterer derefter de tykke dele fra, hvorefter det tørrer i nogle måneder, inden det er klar til at blive brændt af. Det sker sammen med affald på traditionelle affaldsforbrændinger. Hvis fosforet i træet skulle genbruges, ville det kræve dedikerede anlæg, som ikke findes herhjemme.

Bjarne Munk Jensen er klar over, at der er et stort spild ved kompostering.

»Kompost er pr. definition genanvendelse, men når haveaffald bliver komposteret, er der emission af drivhusgasser. Kulstoffet og dermed energien bliver dårligt genanvendt,« siger han.

Kompostering i stor stil

De økonomiske fordele og manglen på affald har sat gang i afbrænding af haveaffald, men landets kommuner komposterer stadig i stor stil. Det skyldes ikke kun, at kompost som udgangspunkt virker som en naturlig og miljørigtig proces. Det er også billigt.

»Det er let at lægge haveaffaldet i en bunke,« som Bjarne Munk Jensen udtrykker det.

Aarhus Kommune sorterer endnu ikke haveaffaldet yderligere, så ikke kun grene, men også grønne dele af f.eks. blade og afklippet græs havner for sig. Det kunne ifølge flere forskere ellers med fordel hældes i biogasanlæg sammen med svinegylle, som vi har vanskeligt ved at udnytte i dag.

»Biogasanlæggene har ikke efterspurgt det endnu,« siger Bjarne Munk Jensen.

Han henviser til forhandlingerne på Christiansborg, hvor yderligere støtte til biogas er et af de punkter, der bliver diskuteret.

Aarhus Kommune ved derfor heller ikke, om det økonomisk kan betale sig at udskille den grønne del af haveaffaldet.

Men Bjarne Munk Jensen gør opmærksom på, at det aldrig vil kunne undgås, at der er nogle få plaststumper i affaldet fra haverne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kompost binder CO2 i jorden i mange år, og reducerer brugen af energikrævende kunstgødning.

  • 0
  • 0

Når vi så skal brænde alt haveaffaldet af i stedet for at kompostere og gøde haven med komposten skal vi så gå ned i havecentret og købe kunstgødning?

Skal de næringsstoffer der findes i haveaffaldet ikke føres tilbage til haven i stedet for at blive brændt af og spredes med røgen. At gøde med kunstgødning kræver jo at der bruges masser af energi på at producere kunstgødningen.

Adgangen til lettilgængelig fosfat forsvinder på et tidspunkt og der er ingen alternativer!

  • 0
  • 0

Jeg mener, at haveaffaldet skal forgasses ved lav temperatur. Herved bevares fosfat i en for planterne tilgængelig form. Direkte forbrænding (herunder halm) er en forbrydelse imod fosfat, og egentlig burde kommunernes forbrændingsanlæg laves om til forgasning.

  • 0
  • 0

Er der nogen her der ved, om det kunne være muligt, at lave et mini biogasanlæg/fyr passende til en hustands behov, så man f.eks. selv kunne både skabe biogassen og lave energi af den.

Jeg forestiller mig, at man kunne bruge have og madaffald, men en betænkelighed er, at der muligvis ikke vil være nok til at føde sådan et mini kraftværk?

Tanken om at være helt uafhængig og selvforsynende er for mig meget tiltalende, for et eller andet sted synes det absurd med både el, fjernvarme, naturgas ledninger osv. ind til hver eneste husstand.

Tænk hvad samfundet ikke kunne spare af resourcer og vedligehold hvis hver eneste hustand havde sit lille selvstændige kraftværk, det synes jeg da burde være en fremtidsversion.

  • 0
  • 0

Det kan lyde helt miljøfjendsk, men er det ikke. Tværtimod. Flere rapporter dokumenterer, at det ud fra en miljø og klimavinkel er bedre at brænde haveaffaldet end at kompostere det. Det skyldes primært, at der i kompostprocessen frigøres store mængder methan (en klimagas der er 21 gange så potent som CO2). Det skyldes derudover, at man fortrænger kul til energifremstilling når man brænder biomasse på affaldsforbrændingsanlæg. At fortrænge kul i energisystemet giver som bekendt en gevinst idet kul har en væsentlig ringere CO2 profil end affald og biomasse.

Vi skal udnytte vores ressourcer bedst muligt. Der er ingen grund til at være forskrækket over at brænde biomasse i de danske forbrændingsanlæg. En vigtig del i omstillingen af energisektoren fra sort til grøn er jo at øge energifremstillingen fra biomasse. Dette kan lige så vel gøres på de eksisterende og energieffektive affaldsforbrændingsanlæg, som vi jo har.

Se vedlagte rapport som RenoSam fik udarbejdet for et par år siden. http://www.renosam.dk/c/document_library/g...

  • 0
  • 0

Er der nogen her der ved, om det kunne være muligt, at lave et mini biogasanlæg/fyr passende til en hustands behov, så man f.eks. selv kunne både skabe biogassen og lave energi af den.

Jeg har læst om en mand, der har bygget sådan en ting, hvor han brugte hønsemøj fra hønsehuset til at lave gas af.

Derudover har jeg set et indslag i fjernsynet, hvor et offenligt toilet (vistnok i Indien) er kombineret med et folkekøkken. Her bliver folks efterladenskaber omdannet til gas, som bruges til at lave mad på, og maden spises og omsættes og havner tilbage i toilettet - og cirklen er komplet. Det er faktisk lidt smukt at tænke på. 'Fra lort til bord', kunne man måske kalde det :)

Men om det kan skalleres ned til en enkelt husstand, véd jeg ikke. Det kommer nok an på hvor meget man er ude at skide ;)

  • 0
  • 0

Jeg glæder mig til at kunne SÆLGE mit haveaffald eller i det mindste få dækket mine omkostninger til at skulle køre 16 kilometer ( med disse vandvittige brændstof priser , grundet afgifter ) for at komme af med mit have affald, pt. overvejer jeg en stor kompostbunke hjemme i haven.

  • 0
  • 0

Når vi så skal brænde alt haveaffaldet af i stedet for at kompostere og gøde haven med komposten skal vi så gå ned i havecentret og købe kunstgødning?

Skal de næringsstoffer der findes i haveaffaldet ikke føres tilbage til haven i stedet for at blive brændt af og spredes med røgen. At gøde med kunstgødning kræver jo at der bruges masser af energi på at producere kunstgødningen.

Adgangen til lettilgængelig fosfat forsvinder på et tidspunkt og der er ingen alternativer!

Mange næringsstoffer er tilbage i asken, som er glimrende som gødning. Træaske indeholder ca. 7 % kalium samt 1,5 % fosfor. Så brænd det selv.

  • 0
  • 0

Jacob
Hvad er kilden til Din påstand om at kul har en væsentlig ringere CO2 profil end affald og biomasse? Mig bekendt udleder afbrænding af biomasse pr. enhed energieffekt MERE Co2 end afbrændign af kul og næsten dobbelt så meget end methan. Kan læses i DMUs indberetninger til konventionerne.
Har også en kilde fra 1979 (Scientists Institute of Public Information, New York), der endda giver begrundelsen: molekylerne af biomasse er mere komplekse, medens methan-molekylet er den mest energieffektive kulbrinte (CH4). Her er alle fire kulstoffets valenser besat med brint - og det er kulstof-brint-bindingerne der frigiver energien ved afbrænding.

  • 0
  • 0

Hvis man forgasser haveaffaldet ved 800 grader helt uden ilt , får man ren metan og restproduktet, biotharen er et fantastisk jordforbedrings produkt, ja jeg har været med til at lave mange forsøg med dette på mit arbejde, og vi er snart færdig med det første fuldskala forsøgsanlæg på en megawatt el, det er sådan set energi fremstilling som er co2 positiv, idet ca 30% af kulstoffet kommer tilbage til jorden hvor den bliver i hundrede af år som sort jord.

  • 0
  • 0

Det kan lyde helt miljøfjendsk, men er det ikke. Tværtimod. Flere rapporter dokumenterer, at det ud fra en miljø og klimavinkel er bedre at brænde haveaffaldet end at kompostere det. Det skyldes primært, at der i kompostprocessen frigøres store mængder methan (en klimagas der er 21 gange så potent som CO2). Det skyldes derudover, at man fortrænger kul til energifremstilling når man brænder biomasse på affaldsforbrændingsanlæg. At fortrænge kul i energisystemet giver som bekendt en gevinst idet kul har en væsentlig ringere CO2 profil end affald og biomasse.

Vi skal udnytte vores ressourcer bedst muligt. Der er ingen grund til at være forskrækket over at brænde biomasse i de danske forbrændingsanlæg. En vigtig del i omstillingen af energisektoren fra sort til grøn er jo at øge energifremstillingen fra biomasse. Dette kan lige så vel gøres på de eksisterende og energieffektive affaldsforbrændingsanlæg, som vi jo har.

Sandheden er nok både og! Hvorfor skal vi være ensidige?

  • 0
  • 0

Man risikerer åbenbart at få slettet sine kommentarer, når man er for tidligt ude?!
Inden I får alt for mange gode ideer, så tænk lige på, at her kan haveejerne virkelig give naturen en hjælpende hånd!
Lad dog det affald ligge og formulde, til glæde for bakterier, orme, insekter og i sidste ende fuglene. Vi råber på biodiversitet i Danmark. Men det kan altså ikke komme ud af den blå luft! Vi må alle hjælpe til. Og at lade være med at frisere sin have, og brænde affaldet af eller køre det på genbrugspladsen til kompostering, tjener altså naturen bedst.

  • 0
  • 0

Det er interessant, at begreber som afgift og fritagelse for afgift endnu en gang dukker op.

Jeg ville gerne se nogle opgørelser, hvor omkostningerne var sammenlignet med og uden vores forvirrende afgiftssystem.

Uden afgifter for at se, hvad der er reelle fakta i sagen, med afgift for at se, hvad der er reel økonomi i sagen.

  • 0
  • 0

Er brændværdien i haveaffald større end den energi, der blev brugt på at køre det til den kommunale modtagestation?
Haveaffald skal komposteres i haven!

  • 0
  • 0

Men om det kan skaleres ned til en enkelt husstand, véd jeg ikke. Det kommer nok an på hvor meget man er ude at skide ;)

Jeg ville egentligt være ligeglad med, om det kan dække det totale behov. En metode til at kunne komme af med hus- og haveaffald, både madrester, græs, blade og grene ville spare mig en del tid, og jeg kan få skabt mere plads. Så ville det bare være en bonus, hvis det kunne bruges til at fyre med.

Hvis det bare dækkede 10% af det nødvendige fyringsbehov, ville jeg være glad.

  • 0
  • 0

Kan vi ikke få fastslået, at afbrænding af biomasse flytter kulstof fra bundet organisk for til drivhusgasser kuldioxid. Først når denne kuldioxid igen er bundet i biomasse er afbrændingen CO2 neutral. Og med vores glubende appetit på energi vil massestrømmen gå henimod frigivelse af CO2 til atmosfæren. Altså er biomasse ikke løsningen på CO2 frigivelsen til atmosfæren.

  • 0
  • 0

Jacob

Hvad er kilden til Din påstand om at kul har en væsentlig ringere CO2 profil end affald og biomasse? Mig bekendt udleder afbrænding af biomasse pr. enhed energieffekt MERE Co2 end afbrændign af kul og næsten dobbelt så meget end methan. Kan læses i DMUs indberetninger til konventionerne.

Har også en kilde fra 1979 (Scientists Institute of Public Information, New York), der endda giver begrundelsen: molekylerne af biomasse er mere komplekse, medens methan-molekylet er den mest energieffektive kulbrinte (CH4). Her er alle fire kulstoffets valenser besat med brint - og det er kulstof-brint-bindingerne der frigiver energien ved afbrænding.

Rolf
Nu er der 2 * Jacob her i debatten.
Men jeg vil lige fange den udbredte "kulforskrækkelse" som der tilsyneladende hersker p.t. i samfundet.
Kul er en ressource som der findes i rigelige mængder godt geografisk spredt i hele verden.
Efter min opfattelse er vi lidt for hurtige at afskrive kul !
CCS teknologien er måske en mellemfase, som aldrig bliver udbredt men med CCR teknologi kan kul igen blive interessant.
http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/Sept...

  • 0
  • 0

Kan vi ikke få fastslået, at afbrænding af biomasse flytter kulstof fra bundet organisk for til drivhusgasser kuldioxid. Først når denne kuldioxid igen er bundet i biomasse er afbrændingen CO2 neutral. Og med vores glubende appetit på energi vil massestrømmen gå henimod frigivelse af CO2 til atmosfæren. Altså er biomasse ikke løsningen på CO2 frigivelsen til atmosfæren.

Afbrænding af biomasse er per definition altid CO2 neutral, selvom der sker en forsinkelse af genbindingen i biomassen.

  • 0
  • 0

Tja - når vi fælder skov er der vel ikke balance før skoven står der igen, og der går jo en del år. I mellemtiden skal vi så fælde anden skov. Den giver også et bidrag til atmosfærens indhold af CO2, og sådan bliver det jo ved. Inden vi får set os om har vi igen flyttet kulstof fra biomasse til CO2. Vi sætter ekstra fart på omdannelsen fra biomasse til CO2, men gør ikke noget i forhold til den modsatte proces - binding af CO2 i biomasse.

  • 0
  • 0

Den biomasse der findes i haveaffald skal blive i folks haver! Når den så bliver omsat, bliver noget af kulstoffet bundet i levende organismer og indgår i naturens kredsløb. Og det er sundt for BIODIVERSITETEN. Så glem alt om at brænde det af, eller putte det i et komposteringsanlæg. Vores natur trænger til at få den biomasse at arbejde med.

  • 0
  • 0

Den biomasse der findes i haveaffald skal blive i folks haver! Når den så bliver omsat, bliver noget af kulstoffet bundet i levende organismer og indgår i naturens kredsløb. Og det er sundt for BIODIVERSITETEN. Så glem alt om at brænde det af, eller putte det i et komposteringsanlæg. Vores natur trænger til at få den biomasse at arbejde med.

Jeg er helt enig med Nina - men, søde Nina - det er muligt at få 'dobbeltgevinst' ud af dether: Hvis man forgasser tingene (det kan også være menneskelig affald, fæces og tis) - så kan man opnå et resultat, hvor man høster gassen fra forådnelsesprocessen, som ellers bare ville sive ud i atmosfæren - og man ender med en bunke mineraler og ting, som nemt kan bruges som gødning.

Men, jeg er enig: al magt til naturen - og til dem, som prøver på at gøre noget godt.

D.
  • 0
  • 0

Tja - når vi fælder skov er der vel ikke balance før skoven står der igen, og der går jo en del år. I mellemtiden skal vi så fælde anden skov. Den giver også et bidrag til atmosfærens indhold af CO2, og sådan bliver det jo ved. Inden vi får set os om har vi igen flyttet kulstof fra biomasse til CO2. Vi sætter ekstra fart på omdannelsen fra biomasse til CO2, men gør ikke noget i forhold til den modsatte proces - binding af CO2 i biomasse.

Tja - Kim
Så må jeg jo hellere lige - ud fra dine egne forudsætninger - slå fast at de danske skove bidrager til mere og mere binding af CO2, idet det danske skovareal er voksende.

  • 0
  • 0

Den biomasse der findes i haveaffald skal blive i folks haver! Når den så bliver omsat, bliver noget af kulstoffet bundet i levende organismer og indgår i naturens kredsløb. Og det er sundt for BIODIVERSITETEN. Så glem alt om at brænde det af, eller putte det i et komposteringsanlæg. Vores natur trænger til at få den biomasse at arbejde med.

Måske skulle vi lige have defineret hvad der menes med haveaffald.
Hvis der er tale om afklip fra hækken, så kan det måske nok komposteres i haven.
Men grenafklip og større træmængder har de færreste altså plads til i haven, og sådan det med fordel afbrændes.

  • 0
  • 0

[quote]Tja - når vi fælder skov er der vel ikke balance før skoven står der igen, og der går jo en del år. I mellemtiden skal vi så fælde anden skov. Den giver også et bidrag til atmosfærens indhold af CO2, og sådan bliver det jo ved. Inden vi får set os om har vi igen flyttet kulstof fra biomasse til CO2. Vi sætter ekstra fart på omdannelsen fra biomasse til CO2, men gør ikke noget i forhold til den modsatte proces - binding af CO2 i biomasse.

Tja - Kim
Så må jeg jo hellere lige - ud fra dine egne forudsætninger - slå fast at de danske skove bidrager til mere og mere binding af CO2, idet det danske skovareal er voksende.[/quote]

Men det danske forbrug af træ til køkkenborde og tingeltangel, er voksende.

  • 0
  • 0

Det er vigtigt i denne sammenhæng at skelne mellem proces og produkt. Og biodiversitet er en proces, ikke et produkt. Det er nok derfor, det er så svært at forklare folk, hvad biodiversitet er, fordi de fleste mennesker er mere vant til at tænke i produkt;-)
Derfor er det ikke gødningsværdien i sig selv man skal se på, men snarere hvor mange led der er ind imellem, hvor kulstof, kvælstof m.v. kan tage midlertidigt ophold.Det hele er jo et kredsløb, og derfor er der ikke et decideret endeligt produkt.
Halvdelen af biomassens kulstof er f.eks. bundet i jordbundens mikroorganismer. Nedbryderne er førset led i fødekæden (eller snarere fødenettet), og vi bliver nødt til at fodre dem, for at der også skal være mad til dem der er længere oppe i systemet.
Der skal være så stor variation som muligt i fødeemnerne, og samtidig mulighed for at skabe mikromiljøer. Derfor giver det god mening, også at lade større grene og stammer ligge - og lade døde træer stå. De bliver rene forrådskamre af mad. Advarsel: Hvis man først bliver bidt af at iagttage processerne i en levende have, ønsker man sig nok aldrig tilbage til den velordnede have. -Men hvis man er øm over sine fine planter, kan man jo starte et sted nede i baghaven;-)

  • 0
  • 0

Flere af jer mener at afbrænding af affald udleder co2 og nyt co2 optages i de nye planter lidt forskudt, ja altså afbrænding er co2 neutralt, hvilket er helt rigtigt.
i mit tidligere indlæs siger jeg man skal forgasse det organiske affald, for at få den gode metan man kan lave el af, ja ved kompostering frigives den jo som skadelige drivhusgasser, ved forgasning får man som sagt energi og el, samt det vigtigste rest produktet biothar, ja nærmest aktivt kul som er et fantastisk jordforbedrings middel, det vil sige hver gang man har en cyklus nedpløjer man 30% af co2 i jorden til deponering i århundrede.
så der er en væsentlig forskel på at forgasse og afbrænde biomasse, selv om man får den samme mængde el og fjernvarme ud af det

  • 0
  • 0

Jeg komposterer en del, men fx større grene og de 200 kvm brombær, er længe om at blive nedbrudt. Jeg har forsøgt den gamle metode med at grave nogle stolper ned- større grene- og så fylde op imellem dem med afklip og grene. Det tager altså små 10 år før 1,5 m er nedbrudt til 0,5 meters højde. Og kønt er det ikke at se på.

Men jeg har grenbunker- og det der ligger til tørre bliver flyttet til bålpladsen hen i september, så jeg ikke rister alt for mange smådyr levende.
Hvis man er ordensfanatiker, kan man jo plante busket eller så solsikker for at skjule "rodet". Jordskokker er også fine, men breder sig. Et pænt hegn kan fx være Cornus Alba- der har flotte røde stammer som unge, og fine høstfarver.
Gren og bladbunker er super til pindsvin. Brændenælder og tidsler er gode sommerfugleplanter. Og bryder man sig ikke om tidsler- er fx Artiskok af tidselfamilien. Rød tvetand vild plante- er både sommerfugle og humlebier vilde med. Jeg har talt 6-7 forskellige arter humlebier i mine!

Jeg har lige købt 1500 resedafrø, så jeg håber bierne vil nyde dem- blomsterne altså. De ser ikke ud af meget, men de dufter pragtfuldt- sådan lidt sødt a la hindbærbolsjer. Timian er en anden god biplante, og sammen med duftende roser- er duften superb. Lavendler klæder også roser, men jeg synes, lavendler dufter af billig sæbe. ;>

I det hele taget, kan man med meget lidt arbejde, lave en have for alle sanser- istedet for kedelige græsplæner, der skal slås mange gange om året.

Mvh
Tine- der skynder sig at hoppe af kæphesten, inden jeg lyder som Signe Wennergren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten