Artiklen undervurderer mulighederne ved fiber sensorer, specielt i forbindelse med søkabler. For det første indkluderer mange nyere søkabler til e.g. vindparker allerede optiske fibre til fx. data kommunikation og nogen af disse fibre kan også bruges til sensorer.

Derudover skriver man at fibersensorer først kan advare når skaden er sket - dette er heller ikke korrekt. Der er generelt to typer af systemer DTS (distributed temperature sensors) og DAS (distributed acoustic sensors). DTS systemerne er klart de mest etablerede. DTS systemerne kan hjælpe med at advare om forstyrrelser fordi kablerne typisk er begravet i havbunden og systemerne ud fra kablets temperatur respons kan udregne hvor dybt det er begravet. Derved kan man også detektere hvis der er blevet gravet ned til kablet så man e.g. kunne montere sprængladninger. Disse målinger er langsomme så vil ikke give en real-time advarsel, men kunne detektere en minering til senere sprængning. Læs mere her: https://www.marlinks.com/depth-of-burial/DTS systemer har en rækkevidde på op til 70 km. Et dansk innovationsfond projekt søger i øjeblikket at øge dette til 200 km, hvilket ville kunne dække den fulde længde af størstedelen af de danske kabler.https://go-sens.dk/

I den nyere DAS teknologi bruges fiberen i stedet som en mikrofon. Lydvibrationer afsættes i fiberen og kan aflæses optisk man kan dermed høre alt hvad der foregår omkring fiberen med en opløsning på ned til e.g. 3-6 m og med en rækkevidde i størrelsesordenen 50km. Dette kan give en realtime advarsel om al aktivitet omkring fiberen og derefter skal man "blot" udvikle algoitmer der kan genkende aktivitet som der skal handles på. Se eg. denne artikel om detektion af skibe, deres type, hastighed og retning ved hjælp af et armeret kabel på havbunden i ned til 2.4 km dybde https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-03209679/document.

Ifølge Wikipedia, for eksempel, er alle 5 danske fregatter udstyret med Atlas ASO-94 sonar som er nærmere beskrevet på nettet.

Der findes sikkert også beskrivelser af den HELO-borne dyp-sonar, som we bestilt.

Generelt er både fregatter og inspektionsskibe udrustet i overensstemmelse med tidligere trusselsvurderinger OG de politiske beslutninger inden for de afstukne økonomiske rammer. Naturligvis kan fagfolk altid ønske sig mere.

Ingen tog annektionen af Krim som det startsignal, der skulle give anledning til sikring af eksisterende militære kapaciteter virkelig var til rådighed og til anskaffe nye kapaciteter.

Ganske vist er der indgået en midlertidig "national aftale" om forsvaret, men det generelle indtryk - udenfor Christiansborg - er nok, at det kniber gevaldigt med at iværksætte (indkøbe) muligt udstyr af forskellige typer. Naturligvis, desværre, er der leveringstid, MEN fabrikkerne opskalere ikke produktion før ordrene ligger der.

Senest, efter rapportering af droner i Nordsøen, kom den sædvanlige sang om, at "ting tager tid" og "nu skal styrelsen lige se på ......". Ifølge pressen har Norge anskaffet og udsendt udstyr. Men selvfølgelig, "det er ikke vurderet her, så det er sikkert ikke godt nok.....". "Lad os endelig nedsætte en kommite, som Fanden sagde .....".

Jeg undrer mig altså ret så meget over, at de danske fregatter ikke har sonarudstyr. Altså på vores sejlbåd har jeg installeret side-scanner udstyr, der som navnet siger kan scanne ud til siderne, men også lige ned. Det giver et ret præcist billede af hvad der ligger på bunden. Og det udstyr koster altså under 10.000 kr. Så hvorfor i alverden er fregatter ikke udstyret med sådan noget? Det kan da ikke være prisen der afskrækker.

Det danske militær er sparet helt i bund og det vil tage mange år at opbygge de kapaciteter der mangler.

At udlægge et net af hydrofoner og magnetometre er bare en lille del af opgaven, men bestemt ikke uoverkommeligt, eller vanvittigt dyrt.

Taler atter af erfaring.

Jeg har noteret mig, at hvis man stiller opklarende spørgsmål i kommentarsporet til en artikel, så bliver man overdængt med thumbs-down, men jeg forsøger alligevel. "For at være stensikker på, om der er tale om en ven eller fjende", siger artiklen, og man henviser til Norge og Sverige. Men danske farvande er sjældent over 30 meter dybe, helt i modsætning til svenske og norske. Hvad kan en U-båd, som en nedkastet sonde fra et fly ikke kan kan? Du kan jo ikke lige kigge ud af et koøje og se den fremmede ubåd. Sigtbarheden er sjældent over 6 meter. Sonar må lave arbejdet. Jeg er heller ikke bekendt med ubåde med gribearme og andet til at udføre arbejde på havbunden. Men det kan droner eller overfladeudstyr klare.