Havarikommissionen: Fly mistede trækkraft på begge motorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Havarikommissionen: Fly mistede trækkraft på begge motorer

Begge motorerer satte ud på det fly, som torsdag slap mirakuløst fra at lande på New Yorks Hudson-flod. Det dokumenterer optagelser fra flyets båndoptagere.

Sent søndag holdt det amerikanske NTSB (National Transportation Safety Board) en kort pressekonference i New York, efter at flyet fra mirakellandingen på Hudson-floden var løftet op på en flodpram. Venstre motor er i midlertid væk.

Indtil videre ligger prammen fortøjet til en kajplads ikke langt fra det sted, hvor World Trade Center lå, skriver Associated Press.

Begge motorer satte ud inden landingen i Hudson-floden, bekræfter Cockpit Voice Recorder. (Foto: Creative Commons) Illustration: Creative Commons

Vraget mangler den venstre motor, som blev separeret fra resten af flyet, da det landede i Hudson-floden torsdag eftermiddag.

Ifølge Kitty Higgins, der er ansvarlig for den gruppe, der arbejder med opklaringen af den mirakuløse landing, viser dataoptagelser fra flyet, at begge motorer mistede trækkraft på samme tid.

Dette stemmer overens med de optagelser, der findes CVR (Cockpit Voice Recorder). Heraf fremgår det, at kaptajnen nævner fuglene til styrmanden cirka 90 sekunder efter start.

Cirka et sekund senere kontakter han tårnet i La Guardia, og meddeler, at han forsøger at returnere, da flyet har "mistet" begge motorer.

NTSB har interviewet hele besætningen. Kaptajnen fortæller, at han hurtig erkendte, at med en højde på kun 3200 fod, ville det ikke være muligt at nå en lufthavn, derfor valgte han at forsøge en landing på vand, da det efter hans mening ville skabe den mindst mulige skade både på fly og omgivelser.

Styrmanden beretter, at han så en stor flok brune fugle, lige inden flyet mistede trækkraft på begge motorer.

Medlemmer af kabinebesætningen siger samstemmende, at landingen føltes som en meget hård landing på en rigtig landingsbane - og at det først var, da de åbnede dørene, at det gik op for dem, at de var landet på vand.

Lige nu forsøger NTSB at finde den manglende motor, men arbejdet besværliggøres af lave temperaturer, der giver store isflager floden, hvilket kan skade såvel sonarudstyr som eventuelle dykkere, der skal lede efter motoren.

De næste skridt bliver at få tømt flyet for brændstof, inden det fragtes over til New Jersey-siden af floden, hvorfa det vil blive bragt i land.

Dokumentation

[Associated Press: NTSB: US Airways jet's engines lost power together](http://www.google.com/hostednews/ap/article/ALeqM5ipKRkY9XnWmqqvBNAlBju1taRJ CQD95PQJL00)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten