Havarikommission lukker sag om letbane-dødsulykke: Signaler virkede som de skulle

Aarhus Letbane har kørt passagerdrift på Grenaabanen siden april sidste år Illustration: Aarhus Letbane

Overkørslens røde advarselslys blinkede, som de skulle, da et letbanetog sidste sommer ramte en bil med 75 kilometer i timen og dræbte to ved Albøgevej i Trustrup på Djursland.

Der var heller ikke noget i vejen med klokkerne, som først og fremmest skal advare fodgængere og cyklister.

Det er konklusionen på den endelige havarirapport, som dermed frikender Aarhus Letbane for ansvar i den tragiske sag, som udspillede sig på en regnvejrsdag 6. juli 2019.

Her fremgår det også, at anlægget, som på ulykkestidspunktet var ved at blive sikret med halvbomme før en hastighedsopgradering, var fuldt lovligt trods dets ældre dato.

Banedanmark har i dag 103 overkørsler uden bomme under sin forvaltning, hvoraf alle ud over otte nedlægges med udrulning af nye signaler frem mod 2030.

Aarhus Letbane har i dag bomme på alle sine anlæg.

»Idet der efter ulykken er idriftsat halvbomanlæg, og på baggrund af de ved ulykken og undersøgelsens fremkomne oplysninger, finder Havarikommissionen ikke anledning til at fremsætte anbefalinger af jernbanesikkerhedsmæssig karakter,« lyder konklusionen fra havariefterforskerne.

Letbanetog fortsatte 240 meter

Med Havarikommissionens resultat tyder alt på, at ulykkesårsagen var uopmærksomhed fra bilens fører, som selv blev dræbt, da forreste del af bilen blev torpederet fra venstre, snurrede, ramte en køreledningsmast og rullede flere gange.

Han havde sammen med sin kone, sin syvårige søn og sin seksårige datter, alle nordmænd, netop afleveret hunden på et pensionat, så de kunne tage en tur i Djurs Sommerland.

De var drejet om hjørnet fra en stikvej og kørte derfor kun 22 kilometer i timen og bremsede jævnt mod overkørslen, hvor to røde advarselslys på hver side blinkede de sidste 27 sekunder før toget passerede.

De sidste meter før bilens forende endte på sporet, bremsede dens fører hårdt og forsøgte ifølge spor på vejen at undvige.

Letbaneføreren så bilen 25 meter før overkørslen, påbegyndte bremsning 15 meter før, og kom til standsning 240 meter efter ulykkesstedet.

Ud over føreren døde også drengen i ulykken. Moderen, som var svært kvæstet, og datteren, der var uskadt, blev hjulpet ud af bilen af tililende letbanepassagerer.

Byggerod og forkert skiltning

Om bilens fører så de røde advarselsblink og hørte klokkerne, vides ikke. Hans hustru, som sad ved siden af, mente ifølge vidneforklaringen ikke at have bemærket nogen faresignaler i form af lyd eller lys. Hun husker kun begivenhederne i brudstykker.

Men havarirapporten gør også klart, at der har været flere momenter, som kan have påvirket førerens opfattelse af situationen.

For det første var føreren ikke kendt i området og overkørsler uden bomme er relativt sjældne i Norge. Imens de har de røde blink til fælles med de danske, blinker de norske i modsætning til de danske hvidt, når der er fri bane for biler.

For det andet havde føreren ikke udsyn over banen, før han drejede ind på Albøgevej kort før overkørslen, hvormed han havde meget lidt tid til at se, at der var et tog på vej.

Og for det tredje medførte det igangsatte arbejde med installationen af halvbomme forvirrende indtryk, deriblandt fejlagtig skiltning om blind vej og omkørsel og afspærringsmateriel, som var efterladt i vejkanten.

Ikke mindst kan føreren have registreret, at der allerede var installeret bomdrev, som stod med lodrette ”arme”, men uden bom.

Ombygning kan have forvirret fører

Havarikommissionens souschef, Bo Haaning, som har ansvaret for jernbaneområdet, siger til Ingeniøren, at han undervejs har lagt særlig vægt på at finde ud af, om det påbegyndte arbejde med halvbommene kan have påvirket signalernes funktiondygtighed.

Det er blevet udelukket ved undersøgelsen. Men om den norske billist er blevet forvirret af ombygningen, får vi aldrig svar på.

»Alle de forskellige indtryk kan have været med til at forvirre føreren, da han kom kørende, så han har troet, at det var sikkert. For eksempel bomdrevene, som stod åbne. Vi kan ikke afvise, at det har forvirret ham, så han har tænkt at alt var i orden,« siger Bo Haaning.

Byggerodet fører ikke til kritik i undersøgelsen, som til gengæld konstaterer, at der var flere andre kritisable forhold, som dog ikke havde indflydelse på den tragiske sag.

Blandt andet var der manglende beskæring af grene om et af vejsignalerne, et af bomdrevene stod for tæt på banen, der manglede dokumentation for ændringer til Letbanens system og der manglede en advarsel om elektrificeret bane.

»Det var en forfærdelig og tragisk ulykke, men Aarhus Letbane er, sagens alvor taget i betragtning, trods alt tilfredse med, at Havarikommissionen vurderer, at overkørselsanlægget har virket,« lyder det fra Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg begik den samme fejl, men slap med en fartbøde. Jeg drejede til højre fra en vej med 60 km fartgrænse. Meget kort efter krydset stod de et skilt med 30 km. Jeg nåede ikke at reagere så min fart var ca. 40 km da jeg passerede skiltet. Det hører med til historien at vejen på det pågælden sted hælder ca. 4 %. Et forslag Hvis der meget kort efter, at man har drejet fra én vej ind på en anden er en potentiel risiko, børder opstilles advarselsskilte der indikerer, at der er noget på færde. Ved ulykken i Tulstrup er letbanen frikendt for ansvar. Efter min mening med rette. Anderledes stiller det sig med vejmyndigheden. Jeg mener, at den har svigtet. Når man drejer til højre, kan der være mange ting der kræver ens opmærkomhed: cyklister, fodgængere, parkerede biler. Der vil være på sin plads at opstille advarselsskilte. PS. Mens jeg holdt og påhørte en moralprædiken af en meget ung politibetjent, kunne jeg konstatere, at den begrænsende faktor for bødeudskrivning, var politiets kapacitet. Samtlige bilister, som jeg så i løbet af de 20 minutter seancen varede, kørte for stærkt når de passerede 30 km skiltet

  • 4
  • 4

'For det første var føreren ikke kendt i området og overkørsler uden bomme er relativt sjældne i Norge.'

Puha, vi skal på ferie i egen bil i Jylland om en uge - kan godt blive lidt betænkelig hvis vejmyndighedernes kiltning er, så man kun overlever, hvis man er kendt i området.

Umiddelbart lyder det som om havarikomissionen rapporterer om rod og fejl skiltning, samt bomme der stod åbne, men alligevel ikke placerer ansvar, men konkluderer : 'at der var flere andre kritisable forhold, som dog ikke havde indflydelse på den tragiske sag.'

Det kan være en vanvittigt farlig situation, at bomme er opstillet og står åbne og der ikke er f.eks. blinkende skilt med 'Bomme ude af drift' eller tilsvarende. At efterlade opmærksomhedskrævende skilterod, lyder heller ikke hensigtsmæssigt.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten