Havarikommission: IC4-togets bremser reagerede ikke ordentligt

Det IC4-tog, som tirsdag var impliceret i en nærved-ulykke, var mellem 100 og 200 meter fra bagenden af et godstog, som var ved at køre ind på stationen i Marslev på Østfyn.

Det fortæller souschef for Havarikommissionen Bo Haaning til Politiken.

Læs artiklen i Politiken her

Han er lige nu i Aarhus, hvor han som havariinspektør er ved at undersøge toget i DSB's IC4-værksted, hvor det blev trukket hen efter nærved-ulykken på Østfyn nær stationen Marslev.

DSB har tidligere angivet de glatte blade, som fik toget til at kure, som mulig årsag, men det tvivler Bo Haaning på. DSB's tog kører nemlig med 180 km/h i den slags forhold over hele landet.

»Der er jo glatte blade over hele Danmark, hvor der er skove. Og vi synes, at selv med løvfald har bremselængden nok været lidt lang. Der sker jo hændelser om efteråret, men ikke nogen, hvor toget kører så langt forbi«, siger havariinspektøren.

Indtil videre har Havarikommissionen fundet frem til, at toget var på vej fra København mod Aarhus med 180 kilometer i timen, da det passerede et signal, som kun viste en grøn lampe.

Togsignaler har to lamper. Er begge grønne, betyder det, at både strækningen hen til næste signal og strækningen efter denne er fri for trafik.

En enkelt grøn lampe betyder til gengæld, at strækningen hen til næste signal er fri, hvorimod strækningen efter er blokeret og dermed lukket, i dette tilfælde på grund af et godstog.

Bremserne reagerede ikke

Den enkelte grønne lampe fik lokoføreren til at begynde en langsom nedbremsning frem mod næste signal, præcis som hvis man som bilist kan se et rødt lys nogle hundrede meter væk.

Men bremserne reagerede ikke, som de skulle. Godt nok tog de noget fart af toget, men slet ikke nok til, at det kunne nå at standse.

Det fik lokomotivføreren til at farebremse - det vil sige trykke bremsepedalen så meget i bund, at bremserne blokerede.

Anti-blokeringsystemet skulle nu få toget til at standse hurtigt, men jævnt.

Og her kan det ikke helt udelukkes, at rådnende løvfald på skinnerne kan have været en medvirkende årsag til, at toget med de blokerede bremser nu gled af sted forbi det næste røde signal på de glatte skinner i stedet for at standse.

Havarikommissionen ved endnu ikke præcis, hvor mange meter toget var om at nå fra 180 kilometer i timen til 0.

Det skyldes, at afstands-registreringsudstyret på hjulene var blokeret.

»Derfor kan jeg godt se på togets havarilog, hvor langt det cirka har kørt. Men jeg stoler ikke på det. Eller sagt anderledes: Jeg tror, toget har bremset længere«, siger Bo Haaning.

Et godt bud på bremselængden er cirka 2.000 meter, men det skal Havarikommissionen have bekræftet ved hjælp af information fra de såkaldte baliser, som er sendere, der er placeret ved sporet.

Havarikommissionen har indtil videre ikke rekonstrueret hele hændelsen, og en rapport kan være flere måneder undervejs.

»Normalt tager sådan noget måneder til halve år, afhængigt af hvor dybt vi skal grave. Men det kan også være, at vi er så heldige hurtigt at kunne dokumentere hvor fejlen opstod. Hvis ikke, graver vi videre.«, siger Bo Haaning til Politiken.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. delkonklusion: Loko-føreren handlede korrekt - ingen menneskelig fejl
  2. delkonklusion: Glatte skinner kan næppe alene være baggrunden for den lange bremselængde

Overordnet konklusion: Foreløbigt kørselsforbud for IC4? Eller er en sænkelse af farten til regionaltogs-tempo nok?

Mvh. MM

  • 0
  • 0

Nu er underholdningsværdien ved dette eksperimentaltog ligesom forsvundet. Dets færdiggørelse må isoleres fra levende forbrugere.

Såfremt der ikke udstedes kørselsforbud må de afgange, der er planlagt med MG materiel, offentliggøres på forhånd, således at forbrugerne får mulighed for at forholde sig til, om de vil være prøvekaniner, eller vil vælge en anden rejseforbindelse.

Storstrømsbroen kunne åbenbart lukkes med minuts varsel til stor gene for samtlige sjællandske pendlere. IC4 eksperimentet trækkes ud i det uendelige. Mærkeligt.

At lokoførerne kan bevare tilliden til den tekniske organisation fatter man ikke.

  • 0
  • 0

Såfremt der ikke udstedes kørselsforbud må de afgange, der er planlagt med MG materiel, offentliggøres på forhånd, således at forbrugerne får mulighed for at forholde sig til, om de vil være prøvekaniner, eller vil vælge en anden rejseforbindelse.

Jeg har overvejet om et sådant pres ikke efterhånden er den sidste mulighed for at få politikerne til at opgive IC4 på landstrafikken. Hvis de jævnlige brugere af Intercity trafikken boykotter dette togs afgang, så vil det være en stor trussel imod regeringens mål med at øge den offentlige trafiks andel af transportarbejdet og de bliver så nødt til at tage kritikken alvorlig.

Det er ikke svært at finde de afgange, som er planlagt til at betjenes af IC4. Man skal blot lave de første trin af en pladsreservation, så vil det fremgå af togoversigten om toget er et IC3 (juhuu), IR4 (juhu) eller IC4 (nitte). Det vil så kunne postes på www.erdetetic4.dk Spørgsmålet er bare om man kan få nok pendlere til at handle på disse oplysninger.

  • 0
  • 0

Hvorfor er der så meget snak om dette bremseproblem ? Hændelsen er jo helt i overensstemmelse med den rapport, som det højt ansete konsulentfirma Atkins har udgivet fornylig, hvoraf det sådan ca. fremgår at "Det må forventes at der er visse børnesygdomme i forbindelse med leverance af nye tog - men sådanne problemer kan normalt nemt løses".

Jeg kan ikke stå inde for et 100 % korrekt citat - men meningen er klar : I Atkins verdensbillede kan vi roligt fortsætte med at anvende de pågældende tog - for nogle uforudsete "hændelser" må bare forventes...

  • 0
  • 0

Er der egentlig nogn der har regnet på hvor mange moderne dobbeltdækkerbusser der kunne køre rundt mellem landsdelene for de samme penge?

  • 0
  • 0

Hva´.. Hvorfor blev toget ikke bremset af ATC da det passerede den første balise inden og efter AM-Signalet..?

  • 0
  • 0

Hvis der var sket en stor katastrofe, havde IC4 ikke fortsat med at køre. Kun held gjorde at dette ikke skete. Der skal åbenbart decideret lig på bordet før IC4 stopper med at køre? Det er et stort ansvar Frank Olesen her påtager sig.

Det gavner heller ikke ligefrem hans troværdighed at påstå at det skyldes blade på skinnerne. Hvad er sandsynligheden for at netop et IC4 tog, som stort set ikke er i drift, bliver ramt af en 2km lang løvbunke, når det ikke ligefrem sker dagligt for IC3 togene der er i døgndrift?

  • 0
  • 0

Hva´.. Hvorfor blev toget ikke bremset af ATC da det passerede den første balise inden og efter AM-Signalet..?

Men bremserne reagerede ikke, som de skulle. Godt nok tog de noget fart af toget, men slet ikke nok til, at det kunne nå at standse.

Det er jo netop problemet! Normalt bliver et tog ikke trukket væk ved en signalforbikørsel. I dette tilfælde er maks hastigheden endda sat ned - det tyder da på, at der er noget rivende galt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten