En redegørelse, der netop er offentliggjort af Havarikommissionen, konkluderer, at det var en fejl på et IC4-tog, der i december sidste år var årsag til et sammenstød med et andet IC4-togsæt, der holdt parkeret på Esbjerg Station.
'Havarikommissionen konkluderer, at bremsesystemet på tog 8802 bestående af MG 5639 og MG 5663 ved hændelsen i Esbjerg ikke var i stand til at bringe toget til standsning fra 30 km/t inden for den afstand, lokomotivføreren kunne forvente,' hedder det blandt andet i redegørelsens konklusion.
Læs også: To IC4-tog stødt sammen i Esbjerg
Sammenstødet skete i forbindelse med sammenkobling af de to IC4-togsæt på stationen. Derfor var hastigheden også væsentligt lavere, end det har været tilfældet i de andre tilfælde, hvor IC4-togene har haft problemer med bremserne. Havarikommissionen udleder derfor også af hændelsen, at bremseproblemerne er uafhængige af togets hastighed.
’På baggrund af Marslev-rapporten kombineret med Esbjerg-hændelserne konkluderer Havarikommissionen, at den forringede bremseevne, der blev konstateret, kan optræde uafhængigt af hastigheden,’ står der blandt andet i redegørelsen.
Lokoføreren påbegyndte nedbremsningen i en afstand af 121,5 meter til det andet togsæt. Hastigheden var blot ca. 30 km/h, mens sammenstødet skete med 15 km/h. Intentionen var, at toget skulle have været bragt til standsning ca. ti meter før det holdende togsæt, inden de to skulle kobles sammen.
Havarikommissionens undersøgelser viser samtidig, at nogle af togets hjul blokerede, selvom der ikke var observeret glatte skinner på ruten. Samtidig står der dog også i rapporten, at der kan have været glatte skinner ved stationen, men at det ikke kan bevises.
Toget blokerede et eller flere hjul vedvarende over de sidste 67 meter inden sammenstødet.
Læs også: IC4 - Det ustoppelige
I redegørelsen påpeger Havarikommissionen samtidig, at toget hverken havde problemer med at bremse umiddelbart før kollisionen eller på resten af ruten fra Fredericia til Esbjerg. Toget har således ikke blokeret sine hjul i over to sekunder noget andet sted på strækningen.
Samtidig understreger rapporten, at lokoføreren var en erfaren bruger af IC4-toget. Han har været tilknyttet projektet i ti år og har blandt andet været med til at undersøge årsagerne til de tidligere bremseproblemer med toget. Samtidig er han stedkendt på skinnerne ved Esbjerg og havde været der mindst fem gange i måneden op til uheldet.
Konklusionen får Havarikommissionen til at anbefale, at 'Trafikstyrelsen sikrer, at IC4-togtypen (litra MG) under alle forhold, som må forventes i daglig drift, har en forudsigelig bremsefunktionalitet, hvilket vil betyde at fremføringspersonalet kan forvente, at toget kan bringes til standsning efter en på forhånd kendt procedure og funktionalitet.'
Denne anbefaling er en tilføjelse til de anbefalinger, kommissionen kom med efter undersøgelsen af den såkaldte Marslev-hændelse, hvor et IC4-tog ikke formåede at bremse hurtigt nok til at standse inden et stopsignal.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Citat: "Havarikommissionen udleder derfor også af hændelsen, at bremseproblemerne er uafhængige af togets hastighed"
Betryggende at vide :-(
Citat: "at 'Trafikstyrelsen sikrer, at IC4 togtypen (litra MG) under alle forhold som må forventes i daglig drift, har en forudsigelig bremsefunktionalitet"
Hold da op hvor de sigter højt, lyder som et uopnåeligt mål (sarkasme forekommer). Nogle ville nok kalde det et minimumskrav toget fra fødslen skulle kunne leve op til :-(
"En forudsigelig bremsefunktionalitet" = Den bremser elendigt, men det er lokomotivføreren klar over og skal være klar til at smide ankeret ud af vinduet...
"Vi er ikke bevidst om at der er foregået ulovlig overvågning" = Vi har ikke spurgt, vi har ikke tænkt os at spørge, vi har ikke tænkt os at undersøge det og hvis vi bliver spurgt, giver vi lov, og så er det jo ikke ulovligt, vel?
Havarikommisionen skriver jo direkte, at man ikke kan stole på at IC4 kan bremse indenfor den afstand man forventer, og som følge deraf ikke kan sikre at toget kan nedbremses indenfor afstanden til et farepunkt.
Hvordan hulen har DSB overhovedet fået en godkendelse til drift med et tog, man ikke er sikker på kan bremse, det er mig en gåde. Trafikstyrelsen og DSB påtager sig et enormt ansvar ved dagligt at tillade transport af flere tusinder passagerer i et tog med defekte bremser. Men den risiko påtager DSB sig åbenbart, tiltrods for at DSB 'messer' at de sætter sikkerheden højest - det kan man jo så godt sætter et stort spørgsmålstegn ved.
Et tog kommer da vel for faan ikke ud på skinnerne bare for at bremse ? DSB holder mere, end de lover. Især mellem stationerne, men det er som regel bare fordi, der er et tog foran, der er kommet bagefter, men det gælder helt klart ikke for IC4. De vil bare frem.
Sakset fra rapporten:
Hvorfor slog magnetskinnebremsen fra kl 10:19:50 og forblev frakoblet i 3 sekunder?
Jeg ved godt det var sarkastisk, men synes efterhånden ikke at et anker lyder som nogen dårlig idé...
Jeg havde overvejet en vittighed desangående, men taget i betragtning hvor få jernstøberier vi har er der ikke rigtig nogen fremtid i det.
Bremseraketter derimod... :-)
De mangler vel altid lidt de kan skyde til mål efter. Evt bruge Tykke Bertha. Det egner sig ikke til andet alligevel
Bremseraketter derimod... :-)
Yeps, der har du fat i det helt rigtige!
Det er jo et sted hvor Danmark faktisk har en vis ekspertise at trække på i form af gutterne ude på refshaleøen
Derudover vil det score helt enormt på 'nørdfaktoren'! :-)
Man kan næsten se DID overskriften for sig:
Nyt sammenstød mellem IC4 tog - Lokofører ristet af bremseraketter.
Mandagsudgaven er dog lidt værre:
Nyt IC4 sammenstød - bremseraketterne smadrede togene sammen.
Så du antager, at de bliver fyret af i den rigtige retning?
Det kunne der jo være en teoretisk mulighed for. Se desuden mandagsudgaven!
Unsafe at any speed...
En mulighed kunne være, at man ikke har fortalt det til nogen ;-). Der var jo en del ting Atkins heller ikke fik at vide.
Dublet, troede ikke at jeg havde fået trykket, da ing var længe om at svare ;-(
Alle siger IC4-toget er ubrugeligt.
Det ene IC4-tog kunne godt nok ikke bremse. Til gengäld virkede det andet IC4-tog fint som stopklods.
I disse VM tider, skal vi sige der står 1-1?
;-)
Hvis et luftfartselskab konstaterede lignende fejl på en flyflåde, så ville samtlige maskiner være taget ud af drift med det samme.
Hvordan pokker kan DSB få lov til at køre rundt med sådan en tikkende bombe?
Det kan godt være at passagererne blive sure når der ikke er togsæt nok, men hvis alternativet er en ulykke hvor flere kan miste livet, hvad er så vigtigst?
Men man har jo været smart. Først lavede man nærmest en haste-udrangering af Bn-vognene, og nu er man også ved at skille sig af med MR-togene.
Så har man en god undskyldning for ikke at trække togene ud af drift.
Sådan som softwaren er lavet, så er det slet ikke umuligt, lader det til. Formodentlig har den ingen som helst viden om hvad der er for og bag på toget.
Nu er det jo begrænset, hvor meget man kan bremse et fly - i det mindste mens det er luftbåren - måske virker det mindre håbløst, at få IC4 til at flyve og på den måde kompensere for de manglende evner :-( til at bremse :o))