Harvard-ros til højteknologisk dansk pengelokomotiv

Højteknologifonden er for alvor ved at få kontakterne på plads mellem erhvervslivet og forskningen. Med udgangen af 2012 have fonden projekter knyttet til 308 danske virksomheder, og alene i 2012 kom 49 nye virksom­heder med om bord. Rekordmange projekter – 25 – blev afsluttet i 2012, hvilket bringer det samlede antal afsluttede projekter op på 74, fremgår det af Højteknologifondens årsberetning.

DTU er med 104 projekter den store leverandør af forskning, der skal munde ud i konkrete produkter. Derfetre følger hhv. Københavns Universitet med 63 projekter og Aalborg Universitet med 51 projekter.

»Jeg synes, det går forrygende. Vi er nu der, hvor vi er ved at have motoren bygget op, hvor vi for alvor kan fokusere på, hvad det er, der virker,« siger direktør i Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Han behøver ikke stirre ud i horisonten for at få svaret på, hvad det er, der virker hos Højteknologifonden. En række forskere fra Harvard Business School har været på besøg hos fonden for at tage temperaturen på dens arbejde og betydning. Forskernes arbejde er blevet publiceret som et arbejdspapir i begyndelsen af året, og de centrale konklusioner kan findes i Højteknologifondens årsrapport.

»Man skal måske ikke hænge sig i tal, men man kan i hvert fald sige, at Harvard-analysen peger på, at der er en positiv trend i de enkelte projekter. Jeg synes godt, man kan kalde det en blåstempling af i hvert fald måden at tænke på og af den måde, mine kolleger griber det an på i dagligdagen, hvilket bidrager til, at vi i fællesskab får skabt noget mere,« lyder vurderingen fra direktøren.

Harvard-forskerne har i deres analyse sammenlignet virksomheder og projekter under Højteknologifonden med tilsvarende andre virksomheder, der typisk befinder sig på samme udviklingstrin og har nogenlunde samme størrelse og arbejdsområde.

Ifølge analysen fra Harvard Business School nedsætter medfinansiering af et udviklingsprojekt med midler fra Højteknologifonden risikoen for, at det nystartede selskab går konkurs med en faktor 2,7 målt fire år efter, at støtten er modtaget. Medfinansiering fra Højteknologifonden øger også det gennemsnitlige antal medarbejdere i det pågældende firma, så der to år efter støtten i gennemsnit er 9,8 flere ansatte, og tre år efter er tallet steget til 14,8.

Antallet af videnskabelige artikler er også over tre gange så stort i virksomheder, der har modtaget støtte fra Højteknologifonden.

»Det, der har overrasket mig mest, er, hvor mange gange artiklerne bliver citeret. Det sker over 13 gange så hyppigt som for projekter, der ikke får støtte. Det tyder på, at der er stor interesse i det felt, vi arbejder i, når der er en erhvervsmæssig forankring,« siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Biotek i førersædet

De seneste år er en tredjedel af Højteknologifondens støtte gået til projekter inden for biotek og mediko.

»Vi har hele tiden insisteret på, at det var virksomhederne og forskningsinstitutionerne selv, der skulle definere, hvad der var interessant at kaste sig over, så det er meget naturligt, at det er de forskningsintensive brancher, som kaster sig over os,« fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Illustration: Martin Group

Samlet set er der investeret over 1,6 mia. kr. i bio/mediko-projekter, hvoraf halvdelen kommer fra Højteknologifonden. Direktøren peger dog på, at der de senere år er sket en markant stigning i antallet af projekter inden for produktion, hvilket han tilskriver de ændrede produktionsvilkår i virksomhederne.

»Man har gennem en længere periode kunnet se en forretningsmodel i at outsource, men det har ændret sig. I den periode, hvor vi har været i gang, har vi skubbet produktionsforskning i gang for 800 mio. kr., og bare fra 2011 til nu har vi støttet med over 300 mio. kr., så det er massivt.«

Masser af patenter

Ifølge Harvard Business School indsender selskaber, der deltager i projekter støttet af Højteknologifonden, flere end fem gange så mange patentansøgninger som firmaer i kontrolgruppen. Og antallet af erhvervede patenter er fire gange så højt hos virksomheder, der har deltaget i projekter finansieret af Højteknologifonden.

»Når parterne har fået tilsagn om penge, så mødes de herinde og taler om: ‘What’s in it for you – what’s in it for me’. Det er ikke samarbejdsaftalen, der er problemet, men især hvordan man håndterer den situation, hvor man støder på noget IP (patentérbart, red.), der er interessant. Diskussionen om, hvordan det skal deles, kan godt øge temperaturen,« smiler direktøren.

Parterne i projektet får 60 dage til at få styr på samarbejdsproces og udfordringen med patenterne, og ifølge direktøren bidrager den indledende håndtering af problemet til, at der ikke opstår uenighed efterfølgende.

Carsten Orth Gaarn-Larsen peger på blandt andet den tætte opfølgning på projekterne som årsag til, at projekterne rammer i det mindste inden for skiven.

»For det første følger vi projekterne meget tæt. Vi bevilger ikke bare pengene og overlader projektet til sig selv, men er hele tiden i dialog med projektet og spørger hele tiden ind til, om projektet er på rette vej. Vi har også et princip om, at der ikke skal være for mange kokke. Der skal ikke være ‘sleeping partners’, men kun de partnere, der bidrager med noget til projektet.«

Det er langtfra kun små virksomheder, der nyder gavn af støtte fra Højteknologifonden. Masser af store internationale firmaer som Maersk, Novozymes, Grundfos, FLSmidth, Danish Crown og Chr. Hansen, der i forvejen bruger masser af penge på forskning og udvikling, er også blandt støtte modtagerne og burde måske kunne afse et par millioner til et projekt i ny og næ.

»Sådan fungerer det ikke. Det sker ikke i det omfang, som samfundet ønsker. Man ved, at hvis virksomhederne selv skal til lommerne, så sker der ikke nok i forhold til, hvad det er, man gerne vil have som samfund. Det er derfor, man må gå ind med ordninger som EU’s rammeprogram eller noget af det, vi gør her. Dybest set handler det om, at staten godt kan se, at der er en fidus i at dele en risiko med det private marked indtil det punkt, hvor det private marked er klar til at tage over og køre videre. Det drejer sig jo om at skabe arbejdspladser, skatteindtægter og sunde virksomheder, der kan klare sig globalt,« siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det viser bare, i hvilken boble af selvindbildthed danskerne lever, når en fond på 2mia over flere år fremhæves som at NU sker der noget. SÅ er vi med i verdensligaen!

HVOR bliver alle de penge af, som Staten indkasserer i skatter og olie-penge? 16 mia i udviklingsbistand, medens vores egen økonomi er i knæ - om året!

Danskerne lever i en forestilling om, at vi er FØDT rige og verdens bedste. Hvirfor investere i industri og infrastruktur når vi allerede ER konger? Nej, så hellere investere i prestigeprojekter som udvikling eller 'grønne projekter', som passer bedre til vores selvbillede! Et land med respekt for sig selv behøver ikke investere i platheder som markedsrettet forskning eller elektrificering af tognettet.

Føj for den lede!

  • 2
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten