Harvard-forskere fik 340.000 kr. for at skjule sukkers skadelighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Harvard-forskere fik 340.000 kr. for at skjule sukkers skadelighed

Mættet fedt har fået skyld for meget, bl.a. hjerte-kar-sygdomme.

Det betyder dog ikke, at man roligt kan forsyne sig fra sukkerskålen, for ifølge en række nyopdagede dokumenter har en række forskere fra Harvard University fået penge fra sukkerindustrien for at holde hånden over sukkeret og pege fingre af det mættede fedt.

Det fremgår af en analyse, som tre forskere fra University of California, San Francisco, har offentliggjort på The JAMA Network.

Læs også: DTU: Danskerne spiser stadig for meget mættet fedt

De hemmelige dokumenter fra sukkerindustrien skulle bevise, at Harvard-forskerne tilbage i 1960’erne modtog 340.000 nutidskroner for ulejligheden, og de blev fundet af en af de tre forskere UCSF i diverse arkiver.

En af forskerne bag den analyse, som nu er publiceret om fundet, siger til New York Times, at denne sag fuldstændig kan have afsporet diskussionen omkring sukker gennem årtier, og at den kan have dannet grundlag for den diskussion, der stadig hersker i dag om, hvorvidt mættet fedt er en del værre end sukker.

»Det var en klog ting, sukkerindustrien gjorde, fordi forskningsartikler – især hvis du får dem publiceret i et meget anerkendt tidsskrift – har det med at forme den overordnede diskussion,« siger Stanton Glantz til New York Times.

Læs også: Minister: Fedtskat har ingen effekt på sundhed

Sukkerindustrien: Tiden var en anden

Mere konkret skulle dokumenterne have vist, at sammenslutningen Sugar Research Foundation gav pengene til forskerne for at publicere en forskningsartikel, der satte fokus på sammenhænge mellem hjertesygdomme, fedt og sukker.

Her skulle sukkerindustrien efter sigende have betalt sig til at håndplukke de resultater, de bedst selv kunne lide, og det blev til sidst til en artikel, der blev publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

Det har ikke været muligt at spørge forskerne selv, ej heller de involverede fra sukkerindustrien, fordi de ikke lever længere. Men det fremgår af dokumenterne, at en af forskerne sidenhen som ernæringsekspert i det amerikanske landbrugsministerium kom til at spille en rolle i udviklingen af de officielle kostråd.

Sukkerindustrien har siden prøvet at nedtone betydningen af afsløringen ved at understrege, at tingene så anderledes ud i 1967, og at der kun var konkluderet, at sukker ikke alene spillede en rolle for hjerte-kar-sygdomme.

Læs også: Danske forskere: Så farligt er sukkeret i sodavand

Stanton Glantz forklarer, at det ifølge dokumenterne foregik på den måde, at et højtstående i sukkerindustrien havde kontaktet Harvard-forskerne og bedt dem om at skrive et review, som aflivede myten om sukker efter at have udvalgt en række undersøgelser for dem.

Harvard-forskerne skulle have accepteret tilbuddet og leveret en artikel, som faldt i sukkerindustriens smag.

Efter at artiklen siden blev publiceret, var det tydeligt, at debatten om sukkers betydning for hjerte-kar-sygdomme droslede ned, mens fedtet kom i fokus, fortæller Stanton Glantz.

Ifølge New York Times er det ikke første gang, sukkerindustrien er blevet fanget med fingrene i bolsjedåsen. I 2015 kom det frem, at Coca Cola havde investeret millioner i forskning, der skulle nedtone sukkers forbindelse til overvægt. I sommer kom det desuden frem, at slikfabrikanter ligeledes havde postet summer i studier, der pegede på, at slikspisende børn har tendens til at veje mindre end dem, der ikke spiser slik.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Sukkerindustrien har siden prøvet at nedtone betydningen af afsløringen ved at understrege, at tingene så anderledes ud i 1967, og at der kun var konkluderet, at sukker ikke alene spillede en rolle for hjertekarsygdomme."

Hvorfor blev sukkerafgiften aldrig til noget?

  • 6
  • 1

Man kan altså ikke konkludere på denne måde:

Det betyder dog ikke, at man roligt kan forsyne sig fra sukkerskålen, for ifølge en række nyopdagede dokumenter har en række forskere fra Harvard University fået penge fra sukkerindustrien for at holde hånden over sukkeret og pege fingre af det mættede fedt.

Det eneste man ud fra dette kan konkludere er at nogle forskere blev bestukket.

At man så efterfølgende har fundet ud af at sukkeret også er medvirkende til hjertekarsygdomme er en anden sag, men det gør stadig ikke ovennævnte argument sandt.

  • 8
  • 1

Er der en sukkerafgift paa sukkerfrie sukkervarer?? Ja det turde vel bevise, at beskatning af hensyn til "folkesundheden" ene og alene er motiveret af "grunker i kassen".?

  • 4
  • 2

Hvad sensationelt skulle der være i den historie, der ligger næsten 50 år tilbage i tiden og er forlængst blevet overhalet af bedre viden og folkeoplysning...

  • 1
  • 8

Nej, der er afgift på sukkerfrie chokoladevarer.


Tja reglen/afgiften for sukkerfri er:
22,08
for varer, hvis indhold af tilsat sukker udgør højst 0,5g pr. 100g
Den høje for varer med mere sukker.

Og så er det mere korrekt: Afgift af chokolade- og sukkervarer.
En lang liste med f. eks.
"Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art."

  • 0
  • 0

...der ligger næsten 50 år tilbage i tiden

Hvad skulle få dig til at tro at det foregår anderledes i dag?

Det problematiske er netop at det først er muligt at afsløre efter så lang tid at det er relativt forældet.
Hvor mange ting som vi debatterer i dag er så betalt og først kan afsløres når det længe er for sent?

Vi har da masser af kontroversiel forskning i dag som potentielt kan købes til hhv. cherrypicking eller total tavshed. Allerhelst så industrien selvfølgelig at forskning kun foregik på deres egne præmisser, intet nyt der.

  • 15
  • 0

intet nyt der.

Sad but true!

Der findes massevis af eksempler på disse ting,

Olie-brancen der får forsket i hvordan f.eks. subsoniske lyde fra vindmøller er skadelige for mennesker & Vindbranchen der får forsket i hvordan CO2 udledning fra olie er skadeligt for miljøet.

Dyreværnsgrupperinger der får forsket i hvordan Japanerne er ved at udrydde alle hvaler i Sydhavet omkring Antarktis, og Japanske myndigheder der forsker i hvordan hvalerne er ved at uddø af naturlige årsager.

...og på listen over min favoritter; flere af de store sports-drik-producenter som f.eks. Gatorade, der får forsket i hvordan væske mangel under sportsudøvelse kan være livsfarligt.

Som med så meget andet her i verden, kan resultaterne eller intentionerne med forskningen ofte påvirkes økonomisk.

  • 4
  • 0

Forkert konklusion. Det er en evig aktuel problematik som i høj grad er aktuel idag. Det er ikke så mange år siden, at vores hjemlige sukkerprofessor Bjarne Astrup, blev taget med sukkertangen i skålen. Og se blot den aktuelle MRSA skandale, som er ved at udrydde penicillin som brugbart til infektionsbekæmpelse.

  • 7
  • 0

--- men at resultaterne/konklusioner fra forskningen køres gennem et "betalt filter" så kun resultater til fordel for betaleren offentliggøres?

Hvis sukkerindustrien laver forskning der viser at det er fedt der er skadeligt og fedtindustrien laver forskning der viser at sukker er synderen kan man vel blot gennemgå og sammenholde resultaterne --- hvis vel at mærke hele forskning og resultater er er tilgængeligt?

  • 0
  • 1

Det eneste man ud fra dette kan konkludere er at nogle forskere blev bestukket.


Overhovedet ikke. Al forskning skal financieres.
Disse fremtrædende forskere som sukkerindustrien har støttet, har formentligt inden da lavet forskning som sukkerindustrien ønskede fremmet, fordi de var enige og havde en interesse i den. Det betyder ikke, at forskerne har ændret deres forskningssigte og konklusioner, og dermed har publiceret forkerte resultater mod bedre vidende og for vindings skyld. Jeg tvivler generelt på, at forskere ved en så kvalitetsbevidst institution som Harvard kan være korrupte. Det ville være opdaget dengang. Det er så let at svine afdøde til! De kan ikke forsvare sig!
En analogi: De mange klimaforskere, der nu om dage publicerer resultater, der er på linje med IPCC's holdning og støtter den, får forskningsmidler fra det offentlige og den vedvarende energiindustri, mens dem der er uenige med IPCC er henvist til forskningsstøtte fra den fossile energiindustri. men det betyder ikke automatisk at de alle er korrupte og ikke bedriver ærlig forskning, også selvom deres resultater skulle blive betvivlet en generation senere.

  • 7
  • 0

De mange klimaforskere, der nu om dage publicerer resultater, der er på linje med IPCC's holdning og støtter den, får forskningsmidler fra det offentlige og den vedvarende energiindustri, mens dem der er uenige med IPCC er henvist til forskningsstøtte fra den fossile energiindustri.

Du får det til at lyde som om der er et fattigt mindretal af forskere med forskningsstøtte fra den fossile energiindustri.
Du har ret i at der ikke er ret mange mere. Men jeg kan love dig for at de ikke er fattige.
Tænk på hvad Bush og Fogh var parat til at betale til "forskere" som støttede deres holdninger.
Og tænk på hvad olieselskaberne har betalt for at få resultater som frikender olien.

Problemet er bare at man ikke kan forske og samtidig være usigelig dum eller en løgner, det passer ikke så godt sammen.

Bortset fra det stammer størstedelen af danskernes CO2-udslip jo altså ikke fra fossile brændstoffer, men fra kødproduktionen.

  • 2
  • 1

Hvor meget var det han fik af den danske sukkerindustri for de underlige konklusioner han fandt på? Utroligt at de amerikanske forskare kun har fået 340.000 kr.!

John Larsson

  • 0
  • 0

Det er et latent problem med alle metaanalyser, hvor man samler og bearbejder andre forskeres arbejde, som også kan være metaanalyser.
Tanken er god, for det kan være svært selv at skaffe sig overblik over resultaterne i et overvældende antal artikler. Problemet er selvfølgelig om alle relevante resultater er taget med, og om hvor mange af dem der er opkog af andres arbejde.
Det sker af og til at alle artikler i et felt egentlig baserer sig på meget få reelle resultater. Det meste er opkog og undersøgelser af hjørner, hvor forudsætningen er at den originale teori er rigtig.

  • 2
  • 2

""""Kun idioter som ikke tror på videnskab."""

Hvad trod de så på Lars ?

Så længe man ikke bliver opdaget....Penkowa....Messerschmidt....Auken...Stein Bagger... Mengele. Hvis man ikke bliver afsløret så er jo alt godt.

  • 3
  • 3

Bortset fra det stammer størstedelen af danskernes CO2-udslip jo altså ikke fra fossile brændstoffer, men fra kødproduktionen.


Lars Røssel, jeg synes dit indlæg er meget ensidigt og tyder på manglende viden om fakta inden klimaforskningen. At du ikke kender forskel på CO2 og methan viser dette klart!

Desuden læser og fortolker du mit indlæg helt forkert. Min pointe er, at det ikke gør forskere korrupte, at de modtager forskningstøtte fra en myndighed, en interesseorganisation eller et firma, der kan have interesse i og forventning om et resultat, de synes om og kan bruge i deres eget arbejde.

Normalt må man antage, at forskere på hæderkronede universiteter og forskningsinstitutter driver uafhængig forskning, hvor resultaterne ikke afhænger af betalerens ønsker, men dette betyder jo ikke at alle forskere er enige og har samme forudsætninger. Det er, når man kan se noget, som flertallet ikke kan se, at forskningen blive så breaking, at den bliver belønnet med en Nobelpris! Ja, forskere ansat i private firmaer har modtaget Nobelprisen, selvom deres forskning var til fordel for og betalt af deres arbejdsgiver.

Flertallet har ikke altid ret og er ikke altid de klogeste. Desuden er forudfattede meninger og konklusioner ufrugtbare og skadelige for udviklingen.

  • 2
  • 0

Hej.

For mange år siden var jeg ved at tage uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom. I den forbindelse var jeg i flere kortere perioder inde på det daværende Forskningsinstitut For Human Ernæring. Jeg kan ikke huske det 100 %, men så vidt som jeg husker, var professor Arne Astrup vist leder af dette institut.

Mit indtryk var, at der blev lavet meget god forskning på dette institut. Men jeg er ikke klar over, hvor mange penge, instituttet direkte eller indirekte modtog fra industrien. Men min holdning er :

En del forskning kan være lavet af - eller støttet af - industrien. Derfor skal man tage al den forskning med et gran salt. Men det er ikke ensbetydende med, at forskningen er 100 % upålidelig. Så længe man husker at tage den med et gran salt, kan forskningen ofte stadig bruges. Så man skal efter min mening være kritisk men alligevel bruge forskningen.

Selvfølgelig kan der være noget forskning, som er totalt upålidelig. Og dette skal man ikke bruge. det siger sig selv.

Jeg tror, at en del lægemidler har mindre positiv effekt og flere og sværere bivirkninger end det som jeg og andre af og til har læst i artikler, på Lægemiddelstyrelsens produktresume og i indlægssedler. Det skyldes, at industrien kan have farvet forskningen. Men det betyder jo ikke, at man skal smide artiklerne, Lægemiddelstyrelsens produktresume og indlægssedler væk. Det betyder blot, at man skal tage det med et større eller mindre gran salt.

God weekend.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( Og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten