Hårdt vejr smadrer skrog og mast i første timer af jordomsejling

Illustration: Nick Dana/Abu Dhabi Ocean Racing

De seks både, som deltager i Volvo Ocean Race, har for alvor mærket elementernes rasen, da de høje bølger i Middelhavet har sat en midlertidig stopper for to af bådenes rejse. Team Abu Dhabis båd Azzams mast knækkede tre steder, da den ramlede ind i fem meter høje bølger og en vind på 30 knob.

Masten er ligesom resten af båden lavet på en helt ny måde. Ved hjælp af en patenteret teknik kan båddesignerne styre egenskaberne i masten, så den opnår ekstra stabilitet på udvalgte områder.

Typisk bliver en mast støbt mellem to forme og senere opvarmet i et varmeskab, men Azzams båddesignere har udviklet et sæt forme, der kan indeholde olie. Ved at opvarme olien kan båddesignerne få kulfiberen til at størkne uden at flytte den til et varmeskab. Og samtidig kan designerne ændre temperaturen i udvalgte dele af masten og dermed ændre kulfiberens egenskaber under hærdningen. På den måde kan bestemte stykker gøres mere smidige.

Læs også: Voldsom bølge smadrer specialbygget mast

Den højteknologiske produktionsmetode hjalp dog ikke, da båden ramte de høje bølger, fortæller Ian Walker fra Team Abu Dhabi til Volvo Ocean Races officielle hjemmeside.

»Jeg styrede skibet, og vi kom lige ned fra en stor bølge. Jeg ved, det er en stor bølge, når mine fødder slipper jorden. Du har altid hjertet oppe i halsen, når det sker. Da vi landede, fortsatte masten bare,« forklarer han.

Kender ikke omfanget af skaderne

Team Abu Dhabi fik en ny mast sendt til Alicante og måtte sejle tilbage til havnen for at reparere skibet. Samtidig måtte rivalerne på Team Sanya konstatere, at deres båd havde fået et hul i skroget, da de sejlede i en strid modvind på 35 til 38 knob.

Båden befandt sig sydøst for Motril ved den spanske kyst, da skaden blev opdaget, og derfor måtte holdet vende snuden mod land.

»Lige nu har vi ingen idé om, hvor omfattende skaderne er, men vi er alle sammen i sikkerhed. Vores folk gør et fantastisk stykke arbejde, de er alle meget positive og arbejder utroligt hårdt, selv om man kan se den bitre skuffelse i deres ansigter,« fortæller skipper Mike Sanderson i artiklen fra Volvo Ocean Race.

Foreløbige undersøgelser viser, at lag af kulfiber var faldet eller flået af over et større stykke på bådens styrbord side langt fremme.

Team Sanyas båd er den eneste i løbet, som ikke er helt nyudviklet. Den blev også brugt ved sidste års Volvo Ocean Race.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne vi ikke bede om vindhastigheder i SI altså m/s?

Knob er MEGET brugt om vindastigheder inden for såvel luft som skibsfart - omregning er såre enkel 1 knob ~ 0.5 m/s (ca 3% unøjagtighed)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

"Samtidig måtte rivalerne på Team Sanya konstatere, at deres båd havde fået et hul i skroget, da de sejlede i en strid modvind på 35 til 38 knob."

Hmm. Sejlbåde kan pr. definition ikke sejle i modvind. Der har nok været tale om bidévind, altså ca. 45 grader til vinden, måske lidt mindre bådtypen taget i betragtning.

  • 0
  • 0

"Fod" og "tommer" er også særdeles meget brugt indenfor rumfart - men her vil vi andre da også gerne kunne være med, uden at skulle igennem omregninger mm. :-)

  • 0
  • 0

"Fod" og "tommer" er også særdeles meget brugt indenfor rumfart - men her vil vi andre da også gerne kunne være med, uden at skulle igennem omregninger mm. :-)

Det er MÅSKE en pointe, MEN: for alle, der har forstand på at sejle, giver termerne mening - for andre er det vel mere af akademisk interesse, da de ikke ved, hvordan 35 knob (eller 17 m/s) opleves af en sejlbåd på middelhavet, og om det reelt er hårdt vejr ?

Jeg finder rigtig god mening i at bruge de enheder, der er gængse i miljøet - er knob er problem, bør man tage fat i at få enheden afskaffet - den bruges trods alt stadig helt officielt i alle sammenhænge inden for luft og skibstrafik - man behøver ikke gå længere end f.eks. http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/farvan... og se på strøm.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Jeg finder rigtig god mening i at bruge de enheder, der er gængse i miljøet - er knob er problem, bør man tage fat i at få enheden afskaffet - den bruges trods alt stadig helt officielt i alle sammenhænge inden for luft og skibstrafik - man behøver ikke gå længere end f.eks. http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/farvan... og se på strøm.

Altså knob blev ikke brugt om vindhastigheder da jeg i min ungdom begav mig en del af med nautiske aktiviteter, men derimod til brug for at måle fart på fartøjer og dermed strøm. Det var i øvrigt dengang beaufort skalaen afløstes af m/s, der jo også bruges af DMI omkring vind.

  • 0
  • 0

.......er som Flemming fortæller 0,5 m/s...sådan cirka .........0,51444444444...m/s mere præcist :o)

Man får jo let ørerne i maskinen her i pedantland, hvis man ikke er præcis har jeg bemærket :o)

Men 1 knob i timen er også lig med en sømil i timen og så længe vi anvender 360 grader til at indele cirkler ,så længe vil knob og sømil bestå.

Thi en sømil svarer til et bueminut på en storcirkel og er derfor en navigationsenhed der relaterer sig til vor jords overflade. Et bueminut er 1/60 af en breddegrad. En breddegrad er altså 60 * 1852 meter.

  • 0
  • 0

.......er som Flemming fortæller 0,5 m/s...sådan cirka .........0,51444444444...m/s mere præcist :o)

Man får jo let ørerne i maskinen her i pedantland, hvis man ikke er præcis har jeg bemærket :o)

Men 1 knob i timen er også lig med en sømil i timen og så længe vi anvender 360 grader til at indele cirkler ,så længe vil knob og sømil bestå.

Thi en sømil svarer til et bueminut på en storcirkel og er derfor en navigationsenhed der relaterer sig til vor jords overflade. Et bueminut er 1/60 af en breddegrad. En breddegrad er altså 60 * 1852 meter.

Ja, pas paa ørerne. Det er vrøvl at tale om knob i timen. En knob er en sømil i timen.

  • 0
  • 0

...at det jeg ville kalde 15-20 m luft er et problem for nogle både der skal sejle i mange dage i "the roaring fourties" rundt om Antarktis. Det virker som om at bådene er blevet "optimeret" lidt for meget.

  • 0
  • 0

.......gladiatorerne indtog. Når man prøver at skære ting ud i pap:o)

@ Åge

Et fly har en måler der måler fart. Der er målere der måler knob(knots) og km/t. førstnævnte er de almindeligste i motorfly og sidstnævnte i svævefly. Skibes fartmålere logger antagligt alle i knob.

Så hvis fartmåleren viser 1 knob, så vil distancen man har tilbagelagt i løbet af en time med konstantvisnig være 1 sømil eller 1852meter eller 1,852 km....kan det godtages ? :o)

  • 0
  • 0

Ja, pas paa ørerne. Det er vrøvl at tale om knob i timen. En knob er en sømil i timen.

Man kan skam sagtens tale om knob / time - men så er det en acceleration og ikke en hastighed ;-) (får mig nu til at tvivle mere og mere på BM's maritime evner og kendskaber) ;-)

@Ole Kjeldgård:

Problemet er nok mere, at disse bådes primære arbejdsområde er sejlads med vinden i oceanbølger og ikke hårdt kryds i krap middelhavssø - men selvf. skal masten ikke bukke under for det, men vi ser på hver eneste af disse jorden rundt sejladser altid de første havarier ikort efter start.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Den enhed vil faktisk være en acceleration på 1 sømil pr time pr time.

Knob er sømil/time.

Lige præcis. Saa jeg undskylder over for Bjarke. Det er ikke rent vrøvl at tale om knob i timen men hastighed maales i knob, ikke i knob i timen.

  • 0
  • 0

......at disse både skulle udtænkt til at deltage på ruter der er kendte før end deltagelsen og kostrueret dertil.

Med al repekt for dine helte Flemming, hvor jeg er enig i din betragtning af disse nøddeskallers alt for tidlige havarier at vi måske har at gøre med de rene amatører, der er gode til at tegne flotte tegninger der, som kejserens skræddere kan sælge sand, ikke i Sahara men i andre ørkenlande.

Jeg skal bestemt ikke gøre dig rangen stridig som maritim ekspert, for jeg deltager her ikke for at genere dig men for at få forklaringer der kan forstås af os landkrabber og bådteknologiske fjolser.

  • 0
  • 0

Bådene er helt bestemt lavet til turen, men men men:

Det her er altså prototypebåde, formel-1 racere, med uprøvede designs og den allernyeste produktionsteknologi.

Jeg tror f.eks. at et system som svingkølene vil give meget færre problemer denne gang i forhold til sidste hvor systemet var meget nyt.

Og så skal man ikke lægge alt for meget i vindstyrken i forbindelse med de her problemer. Faktisk lå de to både der fik skader tættere inde på land hvor vindstyrken var mindre, men hvor bølgeforholdene var værre. En opspændt mast med det enorme sejlareal der føres på disse både, det er altså uhyggelig store kræfter der er i spil.

I de her både tror jeg at dem der lagde sig ud i mere luft med bedre "oceanlignende" bølger gjorde det helt rigtige valg (hvilket unægtelig også ses i stillingen lige nu ;)

  • 0
  • 0

......at disse både skulle udtænkt til at deltage på ruter der er kendte før end deltagelsen og kostrueret dertil.

Jeg er ked af det, men den "sætning" giver ingen som helst mening ?

Jeg skal bestemt ikke gøre dig rangen stridig som maritim ekspert, for jeg deltager her ikke for at genere dig men for at få forklaringer der kan forstås af os landkrabber og bådteknologiske fjolser.

Du kan være helt rolig Bjarke - der skal en del mere til for at "genere mig" ;o)

Men ligesom du ikke kan forvente, at en lægmand vil kunne forstå detajlerne i en formel1 bil, vill alle heller ikke kunne forstå alle detaljerne i dise racere. Men en smule mere ydmyg tilgang til et emne, du åbenbart ikke har den HELT STORE indsigt i, ville nok medføre en mere fordøjelig feed back ? ;o)

mvh Flemming

[/quote]

  • 0
  • 0

.......gladiatorerne indtog. Når man prøver at skære ting ud i pap:o)

@ Åge

Et fly har en måler der måler fart. Der er målere der måler knob(knots) og km/t. førstnævnte er de almindeligste i motorfly og sidstnævnte i svævefly.

Skibes fartmålere logger antagligt alle i knob.

Så hvis fartmåleren viser 1 knob, så vil distancen man har tilbagelagt i løbet af en time med konstantvisnig være 1 sømil eller 1852meter eller 1,852 km....kan det godtages ? :o)

Det er vi ganske enige om. Sømil i timen er knob og det er vrøvl at kalde det "knob I TIMEN". Knob i timen betegner en acceleration altsaa en hastighedsændring.

  • 0
  • 0

Det er altså kun i Danmark at sejlere bruger meter i sekundet.

Resten af verden bruger knob til måling af vind-, fartøjs-, strømhastigheder. Internationale farvandsudsigter bringes ligeledes i den gode gamle Beaufort skala, som for de interesserede også findes med en beskrivelse af havets tilstand ved de forskellige grader op til 12 (som ingen mand bør ønske at befinde sig i). Selv franske vejrudsigter bringes sådan, og de jo opfandt endda metersystemet. Meter i sekundet stammer fra en beslutning hos DMI fra godt 20 år siden om at benytte denne skala. Hvorfor er mig en gåde, da det i sig selv er noget vås at beskrive vind indenfor så snævre intervaller. Vind er aldrig konstant men kører op og ned - derfor er Beaufort meget mere anvendelig til praktisk brug på havet. Og ja; knob i timen er noget vrøvl.

  • 0
  • 0

Det er ikke HELT rigtigt, at "1 knob" er en sømil i timen. Det er derimod rigtigt, at "knob" er loglinens knuder på en håndlog. Og deraf er

1 knude (knob), til 1 sømil/time. 2 knob til 2 sømil/time ---

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0
  • kom fra indlægget kl. 11:53: Bidé-vind ? Er det en vind som sikre lufttørring af r.... eller bølger store nok til en kold afvaskning af "de store kinder agter" ?

Et bidé er en sanitetsinstallation som oprindeligt var meget brugt i varmere lande, men også fandt indpas i nye, danske badeværelser.

En vindretning foran for tværs kaldes sædvanligvis bidevind - udtalt bi-de-vind - men kan også defineres som sejlads med den mindste vinkel til vinden et sejlfartøj kan sejle (mellem 30 og 50 grader for lystfartøjer).

Efter dette STORE grin har utallige skribenter boltret sig - uden at sandhedens kerne blev præsenteret. - i gamle dage blev vinkelafstanden mellem ækvator og hver geografisk pol defineret som 90 (bue-)grader, som blev underinddelt i gradminutter og gradsekunder. - en sømil blev defineret som et gradminut = 1/(90x60) af afstanden mellem ækvator og en geografisk pol. - da afstanden blev beregnet kunne sømilen iøvrigt beregnes i alle målesystemer - f.eks. 1852 meter. - efter fastlæggelse af enheden "sømil" for distance var det naturligt at definere en enhed for hastighed "knob" defineret som "sømil/time". - for at måle hastigheden (som er grndlag for "bestik-beregninger" blev der opfundet et aggregat bestående af en plade og en lang snor (line). Snoren blev passende inddelt med knuder (knob). Ved at kaste pladen overbord (som så formodes at blive stationær i vandet) OG tælle antallet af knuder som løb ud (f.eks. per minut) kunne hastigheden bedømmes - og enheden "knob" opstod. Den mere opmærksomme ingeniør vil bemærke, at pladen, og måske linen, ikke er stationær i vandet; sikkert rigtigt, men der kan så laves en heuristisk korrektion til knudeafstanden, så der aligevel måles nøjagtigt (indenfor måleområdet: e.g. 3-10 knob....).

Altså sømil er en distance = 1/90x60 af polafstanden mellem ækvator og polen, men senere defineret som præcis 1852 meter. Knob er en hastighed = sømil / time. Andre ordkombinationer anvende ikke.

Fordi sømil og knob er naturlige og standard til søs, så er det naturligt OGSÅ at angive en vindhastighed i knob. I praksis hænger dette også sammen med søkort, som udlagt efter Mercator's projektion, er vinkeltro (så ved man hvilken retning man skal sejle) og afstandstro i små skalaer. Andre kortprojektioner er af de nævnte grunde uanvendelige til praktisk navigation - bortset fra bil, hvor GPS- navigatorens speakerpige siger: "højre / venstre".

På samme måde som andre områder (mekanik), så koeksisterer forskellige enheder af historiske grunde. Så fanatikerne kan gøre sig selv til grin i byggemarkedte ved at bede om en 12,7mm rørstump ..... Vi andet ved det er ½ tomme - engelsk naturligvis.

P.S.: Endelig, og ikke mindst, så finder jeg det tragisk, at store koncerner som sponsorerer Volvo Ocean Race, IKKE kan producere sejlbåde som ikke har helt almindelige havarier (mast og skrog) i et så lille farvand som Middelhavet (30 knob / 15 m/s vind) er jo ikke særlig overhandigt.

Hvordan går det mon i Roaring 40'ties syd for Magellan-straædet ? Hvem reder dem der ? Og med hvilken risiko ?

Så kan vi komme tilbage til sagen: KAPSEKLADS.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten