Hårdt presset Europa styrer direkte mod flere kul- og gaskraftværker

Stik imod de politiske intentioner om en klimavenlig energiforsyning styrer Europa mod at få flere kul- og gaskraftværker. Problemet er, at parken af udtjente fossile kraftværker vokser, og lige nu står de til at blive levetidsforlænget frem for erstattet af grønne teknologier.

Sådan lyder advarslen fra en række branchefolk og forskere, der sender en klar opfordring til europæiske politikere om at få skabt de nødvendige vilkår for en grøn elforsyning.

»Vi skal skabe rammer, der gør det rentabelt for investorerne at satse på grønne teknologier. Men sådan er markedet ikke i dag, hvor kul og gas er billigst,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Ifølge en ny analyse fra Dansk Energi skal der alene de næste ni år bygges, hvad der svarer til 70 atomreaktorer i 1.600 MW-klassen som den, der bygges i Finland i øjeblikket, for at erstatte de aldrende kraftværker.

Også det internationale konsulentfirma IHS Cera i Paris, der rådgiver regeringer og investorer om verdens energimarkeder, advarer imod følgerne af de usikre politiske vilkår, mangel på investeringsmidler og for stor usikkerhed om støtteordninger til vedvarende energi:

»Europas køreplan mod en grøn fremtid er i konflikt med de finansielle realiteter på markedet,« siger analytiker og ekspert i energisektoren Fabien Roques fra IHS Cera.

Udviklingen kan kun standses af ét forhold, lyder det fra flere fagfolk. Over de kommende måneder skal det danske EU-formandskab få en stramning af CO2-kvotesystemet frem til 2020 på dagsordenen, så beslutningen om en stramning kan vedtages på topmødet i Ministerrådet i juni.

Ændringen skal sikre, at CO2-kvoteprisen bliver så høj, at energiselskaberne motiveres til at investere i grønne teknologier frem for sorte.

Søren Dyck-Madsen, civilingeniør og energipolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd, mener ligefrem, at Europa nu står ved en skillevej mellem to energiscenarier i fremtiden.

»Valget går på, om Europas energiforsyning skal være grøn eller sort. Derfor er det vigtigt med klare politiske og økonomiske signaler, der kan bane vej for de rigtige investeringer i grønne energiteknologier,« siger han.

Lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen er enig i, at man skal sørge for gode rammevilkår for VE-udbygningen på europæisk plan for at erstatte de gamle kraftværker. Men han mener, at det ikke kun er op til politikerne.

»Signalerne om, at Europa skal i en grøn retning, er der jo allerede, og i Danmark har vi i mange år vist vejen med kraftvarme og fjernvarme. Så der er ingen grund til, at investorerne bare sidder på hænderne og venter på, at politikerne strammer CO2-kravene,« siger Brian Vad Mathiesen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Virkeligheden kan være skræmmende, og mon ikke investorerne går efter bedste afkast, det er jo ligesom ideen.

Og uanset hvor mange ideer der fremlægges, så må løsningen blive en kombination af kernekraft, VE og lidt fossilt, såfremt man ønsker en realistisk løsning.

Men økonomien skal være på plads.

  • 0
  • 0

Jeg er selv begyndt at sondere mulighederne for at fyre med koks i brændeovnen med henblik på at erstatte oliefyret med et koksfyr. I 1950'erne var det et værre svineri, når koksene blev hældt ned af slidsken, og tømning af askeskuffen var også en støvet affære. I dag leveres koks i 25 Kg sække på paller, og askestøvsugere har vist deres værd i opholdsstuen, så "moderne teknik" har reduceret de klassiske gener.

  • 0
  • 0

Europas køreplan... er forkert og drevet af idelogi. Presse den ned over befolkningen er det ikke første gang at samfundet forarmes af blind ideologi.

  • 0
  • 0

Erik Holm:

Stik imod de politiske intentioner om en klimavenlig energiforsyning styrer Europa mod at få flere kul- og gaskraftværker

Store dele af Europas politik - og ikke mindst det danske - er ikke længere styret af visioner og intentioner, men af frygt. - Frygt for arbejdsløshed, - frygt for konkurrence, - frygt for nyt teknik, der erstatter arbejdskraft - frygt for global opvarmning og dermed for CO2 - frygt for "nye stoffer" som radioaktive materialer, GMOer og kemikalier

Det er ærligt talt vanskeligt at se noget område, hvor danskerne er mere drevet af primær begejstring for noget, end af frygt for noget. - Danskerne er ikke [b]for[/b] "vedvarende energi" - de ved faktisk slet ikke, hvad det er, hvilket vises af de daglige konstateringer af, at en antaget vedvarende energikilde, nærmest er det modsatte. - Danskerne er [b]imod[/b] CO2 og kernekraft - samt internationalt energisamarbejde især med os i Norge - og så opfinder man et alternativ, man ikke engang ved, hvad er.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]kombination af kernekraft, VE...

Hvad skal man med VE hvis man har kernekraft? [/quote]

Jeg er sikker på mange vil vende denne rundt og spørge, hvad skal man med kernekraft hvis man har VE? Det er blevet fremhævet mange gange, og illustreres egentlig også meget godt af denne artikel, at man er langt fra at have bæredygtig VE som reelt kan erstatte andre energikilder. Et faktum de fleste politikere lukker øjnene for...

  • 0
  • 0

Jeg er sikker på mange vil vende denne rundt og spørge, hvad skal man med kernekraft hvis man har VE?

  • svaret må vel være: "INTET", dersom man har [b]stabil, billig[/b] og [b]tilstrækkelig[/b] VE!? :)
  • 0
  • 0

[quote][quote]kombination af kernekraft, VE...

Hvad skal man med VE hvis man har kernekraft? [/quote]

Jeg er sikker på mange vil vende denne rundt og spørge, hvad skal man med kernekraft hvis man har VE?

[/quote]

"Hvis" er nøgleordet her - vi mangler stadig at se et realistisk bud på VE til at dække vores energibehov.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]kombination af kernekraft, VE...

Hvad skal man med VE hvis man har kernekraft? [/quote]

Jeg er sikker på mange vil vende denne rundt og spørge, hvad skal man med kernekraft hvis man har VE?

[/quote]

"Hvis" er nøgleordet her - vi mangler stadig at se et realistisk bud på VE til at dække vores energibehov.

mvh Flemming[/quote]

Præcis! Det er problemets kerne.

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote][quote]kombination af kernekraft, VE...

Hvad skal man med VE hvis man har kernekraft? [/quote]

Jeg er sikker på mange vil vende denne rundt og spørge, hvad skal man med kernekraft hvis man har VE?

[/quote]

"Hvis" er nøgleordet her - vi mangler stadig at se et realistisk bud på VE til at dække vores energibehov.

mvh Flemming[/quote]

Præcis! Det er problemets kerne.[/quote]

Ikke som jeg ser det - jeg ser problemets kerne som en manglende evne til at forstå, at KK er det optimale (måske eneste) alternativ indtil (og hvis) vi løser VE problematikken - så længe vi stikker hovedet i busken og råber "uh ha, det er farligt" bidrager vi i allerhøjeste grad til at ødelægge vores planet.

Konklusion: Hovedårsagen til AGW (hvis det eksisterer), partikelforurening og forsuring af atmosfæren og verdenshavene er dem, der råbte "atomkraft: nej tak" i 70'erne.

mvh Flemming

  • 0
  • 0
  • men meningen kan ofte være svær at få øje på.

F.eks. diskuteres med stor iver varmepumpernes velsignelser / forbandelser i en anden streng. Den tilhørende "omlægning til el" er p.t. enormt populær blandt politikerne, for el har jo ingen emissioner! For dem er elbiler og varmepumper m.m. tilsyneladende emissionsfrie. Nu kommer så elsektoren og påpeger behov for nye (kul)kraftværker, bl.a. på grund af at sådanne miljørvenlige omlægninger giver øget elforbrug...

Og forleden så vi at der investeres i et geotermi-anlæg, der skal levere til fjernvarmenettet i Viborg. Dvs. det derværende kraftvarmeværk vil få begrænset sin driftstid tilsvarende. Det drejer sig om et top-moderne CCGT-værk, der sammen med varmeproduktionen holder en elvirkningsgrad på højde med den allerbedste kulkondens. Så her kan en betydelig investering i vedvarende energi altså både give øget brændselsforbrug og stærkt øgede emissioner.

På den måde skal vi nok få problemer at arbejde med....

  • 0
  • 0

I årene 1974 til 1990 byggede Frankrig iflg. Wikipedia 56 kernereaktorer og -også iflg. Wikipedia - ydede de i 2004 i gennemsnit 48 GW, ret præcist 12 gange Danmarks elforbrug.

For 15 -20 år siden oplevede jeg ved et internt energiseminar hos BASF, at en af mine tyske kolleger klagede bittert over, at han ikke kunne konkurrere med franskmændene på grund af disses billige kernekraft.

Vi har nu langt bedre programmer til computer aided design og langt bedre byggekraner, så vi burde med lethed kunne gøre, hvad franskmændene gjorde for 20-30 år siden.

Nå nej. Diverse europæiske miljø-, energi- og skatteministre har i mellemtiden fået fordrevet en stor del af Europas industrielle kapacitet til Asien.

Desuden er der lissom mere prestige i at sidde og lave computerspil og tommetykke VVM rapporter end i at beskæftige sig med stål, beton og kemikalier.

Så mine børn eller i hvert fald børnebørn kommer til at opleve "Der Untergang des Abendlandes".

  • 0
  • 0

Vi kender 3 typer af vedvarende energi, der batter noget. 1. Vandkraft, der er pålidelig og regulerbar, men kapaciteten er begænset og varierer en del fra år til år. 2. Vindkraft hvis kapacitet er tæt på ubegrænset, men den varierer voldsomt, uforudsigeligt og synkront over meget store områder (se f.eks.

, og kræver derfor fuld back-up. Vindkraft kan derfor spille fornuftigt sammen med vandkraft, så langt vandkraftkapaciteten rækker, men heller ikke længere, idet termiske kraftværker ikke har godt af at producere i modtakt til vindkraften..

  • 0
  • 0

Vi kender 3 typer af vedvarende energi, der batter noget. 1. Vandkraft, der er billig, pålidelig og regulerbar, men kapaciteten er begrænset og varierer en del fra år til år. 2. Vindkraft hvis kapacitet er tæt på ubegrænset, men den varierer voldsomt, uforudsigeligt og synkront over meget store områder, se f.eks. http://www.reo.dk/data/archive/Rapporter/V...

og kræver derfor fuld back-up. Fremstillingsprisen er desuden for høj. Vindkraft kan dog spille sammen med vandkraft, så langt vandkraftkapaciteten rækker, men heller ikke længere, idet termiske kraftværker ikke har godt af at producere i modtakt til vindkraften. 3. Biomasse (og affald). Verdens energiforbrug er 15-20 TW, og det vil vokse i mange år endnu. 1 km² landbrugsjord kan i Danmark yde ca. 1500 tons halm per år med en brændværdi på ca. 15 GJ/ton, svarende til 712 kW/km² 15TW/(712kW/km²) = 21 mio km² EU.s areal 4,3 miokm² Sahara > 9 mio km² Jordens landareal ca. 150 mio km² Så bare vi kunne anvende 1/7 af jordens landareal til dyrkning af energiafgrøder med samme udbytte, som vi vil kunne opnå på frugtbare jorde i Danmark, så var problemet løst. Eller hvis vi kunne dyrke alger. Det vil ikke kræve noget prohibitivt stort areal, men iflg. Mine oplysninger vil de ca. 500 km³ havvand, der årligt strømmer ud igennem de danske bælter kun indeholde halvdelen af den kulstofmængde (ca. 20 millioner ton), som kræves for fremstilling af biomasse til dækning af det danske energibehov. Og så er der ingenting til de andre lande langs Østersøens bredder, og der er desuden gjort den helt urealistiske forudsætning, at al kulstoffet vil kunne hives op af havet i form af biomasse. Så vi imødeser med spænding en ædruelig redegørelse for, hvor langt biomassen vil kunne række.

  • 0
  • 0

dyrkning af energiafgrøder

I betragtning af at fosfatforekomsterne er meget begrænsede, er dyrkning af afgrøder til energi direkte amoralsk - specielt da med en eksploderende verdensbefolkning. Det er faktisk mere bæredygtigt at bruge fossil olie til energi, end at dyrke energiafgrøder!

  • 0
  • 0

Hvad er det I jaller over?

Her har vi i mange år kunne købe billig energi fra Tyskland m.v. - MEN hvorår var det lige, at Kkraft lige er på moden i Danmark? Glæd os da over, hvad vi har sparet!

Nu køber jeg el og gas på CO2-neutral vilkår - det bliver dyrere i fremtiden og hvad så? Den største udgift er da betaling til den danske statskiste!

Så spørgsmålet er; hvordan får vi et fungerende el-system i EU uden tysk Kkraft?

  • 0
  • 0

@ Lars bomholt. Undskyld min uvidenhed, men hvad er det der gør KK så sort i forhold til f.eks kulkraft, hvor rigtig mange menesker dør hvert år ??

Ja, jeg ved godt tremile øen, og Tjernobyl, og sunamien i Japan, men det var vel alle manglende retidigt omhu, og kalkulerede prioriteringer. Dem mener jeg godt vi her i Danmark kan omgåes ved en smule mere forsigtighed. Vi har vel lært, og kan tænke frem.

  • 0
  • 0

Selv for amerikanske erstatningsadvokater lykkedes det ikke at gennemtvinge erstatning for helbredsskader til en eneste af de fllre 100.000 mennesker, der boede indenfor 10 km fra Tre Mile Øen.

Vi har heller ikke hørt om andre omkomne fra Fukushima katastrofen, end en arbejder der druknede i en kælder, da Tsunamien kom, og en anden, der døde af et hjerteanfald under oprydning, hvormed ikke være sagt, at der ikke kan komme strålingsofre. Der skal også nok være mange, der efter selve tsunamien er omkommet som følge af, at havet tog deres hjem og meget mere.

Man kunne desuden i løbet af den 11. marts i fjernsynet se et helt olieraffinaderi, der eksploderede, da tsunamien kom. Gad vide hvor mange menneskeliv. den eksplosin har kostet. Så burde vi ikke også forbyde raffinering af olie?

  • 0
  • 0

http://www.statnett.no/no/Kraftsystemet/Pr...

Læg mærke til det lave forbrug i "u-landene" Danmark og Estland Læg også mærke til, at den norske vindkraftproduktion er enormt høj i forhold til installeret effekt pga. de ekstremt gode vindforhold langs Norskekysten. - Noget Danmark kunne have udnyttet ved at bygge vindmøllerne her meget billigere end i havet. Det ville kunne modregnes i Danmarks CO2-udslip, men kan ikke bruges i politisk propaganda, så DONG har netop solgt sine andele i norsk vindkraft i stedet for.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Man kunne desuden i løbet af den 11. marts i fjernsynet se et helt olieraffinaderi, der eksploderede, da tsunamien kom. Gad vide hvor mange menneskeliv. den eksplosin har kostet. Så burde vi ikke også forbyde raffinering af olie?

Også her burde det have været en pligt at oplyse om, hvad alternativet koster, når man påpeger evt. negative effekter ved et samfunds infrastruktur.

Alternativet til den række af kernekraftværker - hvoraf der altså kun var 3, der havarerede - ville være flere gaskraftværker, der måtte fyres med nedkølet, flydende naturgas, LNG.

Dette kommer i tankskibe på mellem 135.000 og 270.000 m3, hvorfor man ved hvert kraftværk må have lagret mindst 500.000 m3.

Det så meget dramatisk ud, når flydende gas fra små tanke bredte sig ud over store områder som et ildtæppe pga. tsunamien. Tænk på, hvordan det ville have været, hvis 1 million m3 nedkølet flydende methan havde bredt sig ud sammen med vandet og havde lagt hele området under et ildtæppe.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@Henrik Gormsen

alle manglende retidigt omhu, og kalkulerede prioriteringer. Dem mener jeg godt vi her i Danmark kan omgåes ved en smule mere forsigtighed

Jeg vil nu hellere [b]omgå[/b] manglende rettidig omhu og kalkulereder prioriteringer ved endog endnu større forsigtighed.

Men jeg forstår heller ikke hvorfor KK skulle være mere skadeligt end f.eks kulkraft.

  • 0
  • 0

@Søren Holst Kjærsgård Der da endnu 2 typer af vedvarende energi: Solindstråling til solpaneler eller solcellepaneler, som dog kræver backup eller lagring. Geotermisk energi som endog er pålidelig og stabil.

Den direkte vej fra kilde til forbruger er ofte den bedste.

  • 0
  • 0

Valget går på, om Europas energiforsyning skal være grøn eller sort.

Vi skal naturligvis satse på "grøn energi" indtil den "blå energi" er moden til at overtage.

Grøn energi er i denne sammenhæng, bedre energieffektivitet/besparelser, et godt sted at starte er afgiftslettelser på supereffektive hybridkøretøjer, og opgradering af boligsektoren, og forbrugsgoderne, flere havvindmøller, geotermisk energi, solceller, biogas og flydende biobrændsler.

Blå energi er i denne sammenhæng, havbaseret energi og råstofindvinding (fra frisk plantestof, ikke fossil), ikke netkoblede vindmøller på flydende platforme, der genererer brint og ethanol ud fra vind, og tang farme der genererer biomasse til biobrændsler, og energi til tung process som kan udførers derude, eller være klar til at blive sejlet i land, også biobrændsler direkte til ocean gående skibe, så sparer vi transporten.

Der er masser af vand at gå i gang med, der går nogle år før der bliver pladsmangel i verdenshavene, det er kun et spørgsmål om hvornår det bliver rentabelt, eller om der er politisk vilje til at fremskynde processen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten