ESAs ambitiøse BepiColombo-mission til planeten Merkur bliver alligevel til noget til trods for, at den bliver meget dyrere end forventet.
De fleste forskere havde ventet, at ESA ville aflyse den dyre rumsonde, men i denne uge blev den godkendt i et nyt samarbejde med Japan.
Nu har ESAs rumvidenskabelige programkomite godkendt BepiColombo-mission til en pris af 7,3 milliarder kroner mod tidligere 5 milliarder kroner.
BepiColombo skal opsendes i 2014 og den langt højere pris skyldes udfordringerne i at bygge en rumsonde som kan overleve de barske forhold ved solsystemets inderste planet med kraftig varme og stråling.
»Teknisk og finansielt set er det en godkendelse til at forsætte udviklingen af BepiColombo-missionen,« siger direktøren for ESAs rumvidenskabelige program, David Southwood til BBC News.
BepiColombo bliver en af ESAs hidtil mest avancerede rumsonder til dato. Den skal sendes af sted sammen med en japansk Merkursonde, og sammen vil de ankomme til Merkur i 2020, hvor de adskilles og påbegynder hver sin mission.
ESAs BepiColombo er en sonde der skal i kredsløb om Merkur med 11 videnskabelige instrumenter. Rumsonden skal fra sin polære bane undersøge Merkur i mindst et år, hvor der blandt andet skal laves højdekort af overfladen og indsamles data om Merkurs sammensætning og dens tyde atmosfære.
Den japanske rumfartsorganisation Jaxa's levere Mercury Magnetospheric Orbiter (MMO) som skal undersøge planetens magnetfelt med dens fem medbragte instrumenter.
Udforskningen af Merkur er dog en kæmpe udfordring.
BepiColombo vil blive bagt i sollyset, hvor den modtager 14.000 watt pr. kvadratmeter, mere end 10 gange mere end rumsonder i kredsløb om Jorden modtager.
Det er blandt andet udviklingen af systemer, der kan modstå de ekstreme temperaturer, som har gjort rumsonden tungere.
Samlet er rumsondens vægt vokset fra tre til lige over fire ton, hvilket har gjort det nødvendigt at flytte opsendelsen fra en Souyz-raket og til den kraftigere Ariane-5 raket.
Nogle kritikere af missionen har stillet spørgsmålstegn ved, om de ekstra omkostninger ved BepiColombo kan retfærdiggøres, når Nasa allerede har Messenger-rumsonden ved Merkur.
ESAs forskere påpeger dog, at Messenger blot er "forretten", mens BepiColombo bliver hovedretten.
BepiColombo medbringer langt flere og mere avancerede instrumenter end Messenger, blandt andet et røntgenspektrometer, instrumenter til nærinfrarøde spektralanalyser, som er nødvendige for at fastlægge mineralerne på Merkur.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard