Hård fødsel for nyt vartegn i Århus

Først fem års graviditet, så fem år med veer og til slut et kejsersnit. Omtrent sådan er det omstridte højhus Prismet i Århus blevet født. Bygge riets parter er lettede, nu da de første indflyttere er rykket ind - mens århusianere og byens gæster har delte meninger om det 200 mio. kr. dyre "barn". Nogle finder det for højt og dominerende, mens andre tror, det ville have været flot med et par etager mere.

Prismet er opført på en trekantgrund, hvor Viborgvej og Silkeborgvej mødes - lige klos op ad Den Gamle By. Derfor kom der straks protester mod byggeriet, da arkitektfirmaet Friis & Moltke præsenterede projektet for over 10 år siden. Resultatet blev, at der blev kappet seks etager af tårnet, så det kom ned på 19 etager.

Dermed blev lokalplanen godkendt i 1995. Men så gik sagen igen i stå, fordi bygherren PFA forlangte en forhåndsudlejning på 70 procent. Først to år senere lykkedes det totalentreprenøren H. Hoffmann & Sønner at få både finansiering og udlejning på plads. Og så skulle det bare gå stærkt. For lejerne ville selvfølgelig ikke vente i årevis, forklarer arkitekt Søren Friis, Friis & Moltke. Foruden det 63 meter høje kon tor tårn omfatter byggeriet en tre-fire etages længe med bl.a. lægeklinikker langs Viborgvej. I alt er der 12.500 kvm erhverv plus 4.000 kvm p-kældre. Det hele blev bygget på kun 17 måneder med løbende projektering. Der blev så vidt muligt brugt betonelementer for at tårnet kunne vokse med én etage hver anden uge. Kun de to elevatorkerner blev støbt i beton på stedet. Byggeriet er placeret på kanten af det gamle åløb for Århus Å, dvs. meget lavt. Af hensyn til husene i Den Gamle By blev der etableret en spunsvæg rundt om hele byggegruben. Da jordens bæreevne varierer meget, måtte store dele af byggeriet pælefunderes med ikke færre end 325 betonpæle med længder fra seks til 16 meter. For at stabilisere konstruktionen blev pælene forbundet i fundamentsplader, som krævede ikke mindre end 425 kbm beton og 80 ton armering. Tårnet stabiliseres desuden af elevator- og trappeskakte, der virker som indspændte bjælkesøjler. Helt generelt er det robust bygget i høj sikkerhedsklasse efter de nyeste normer. Det betyder bl.a. at bygningen ikke styrter sammen, selv om en søjle skulle falde bort ved et uheld.
Svajer svagt

På grund af tårnets utraditionelle højde og mangekantede form blev vindlasten undersøgt i vindtunnel. Og for at imødegå for store svingninger af tårnets top blev de stabiliserende kerner efterspændt, hvormed toppens udbøjning er reduceret med ca. 80 procent, så det højst svinger ca. 10 cm til hver side. Det er imidlertid ikke så meget udbøjningens længde som dens accelleration, der har betydning for, om folk på toppen føler ubehag. Og prismets store masse begrænser accelerationen til mindre end ca. 0,2 pct. af tyngdeaccelerationen, hvorfor den ikke giver problemer, forklarer akademiingeniør Jens Chr. Skytte fra Birch & Krogboe, der har været ingeniører på byggeriet og nu selv er flyttet ind på et par af de nedre etager.
Virker mørkt

For arkitekterne har tårnets glasfacader været den største udfordring, fordi de har skullet opfylde så mange forskellige krav mht. at beskytte mod varme, kulde, solindfald, trafikstøj, vindtryk m.m. Samtidig var man bange for, at glasset skulle give generende spejlinger og UV-refleksioner - som man har oplevet det på byens Scandinavian Congress Center. Før byrådet godkendte glasset, blev der derfor opstillet en 6x6 m stor, vinkelformet glas-mockup, som kunne godtgøre, at det grønlige glas ikke ville genere hverken naboer eller trafikanter. Søren Friis er godt tilfreds med valget, selv om han oprindelig havde tænkt sig, at tårnet skulle være transparent. I praksis kan det ikke lade sig gøre. For glas vil altid virke sort, når der er et mørkere lokale bagved, erkender han.