Har SpaceX mistet raket med hemmelig satellit om bord?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Har SpaceX mistet raket med hemmelig satellit om bord?

Screenshot fra SpaceX' opsendelse i weekenden Illustration: SpaceX

Natten til mandag dansk tid skulle en SpaceX Falcon 9 sende en hemmelig amerikansk satellit op med kodenavn Zuma.

Nu melder flere medier, at den milliarddyre satellit formentlig er gået tabt. Bl.a. skriver Bloomberg, at U.S. Strategic Command, som holder øje med luftrummet, ikke har kunnet se satellitten i kredsløb.

»Vi har ikke noget at tilføje satellitkataloget denne gang,« siger kaptajn Brook DeWalt fra kommandoen i en e-mail til Bloomberg. SpaceX melder til gengæld intet ud om missionen på deres hjemmeside, hvor de ellers flittigt fortæller om deres aktiviteter.

Separation fejlede

Problemet skulle være, at separationen fra rakettens andet trin ikke fungerede, som det skulle, hvilket betød, at satellitten røg i havet sammen med rakettrinnet.

SpaceX angiver dog i en e-mail til Bloomberg, at deres data fortæller om en fungerende Falcon 9. Eftersom det var en hemmelig mission, er der heller ikke frigivet mange oplysninger som rakettens færd, efter det første genanvendelige trin landede som planlagt i Florida (se video nedenfor).

Ifølge The Verge er der da også blevet lavet en tilføjelse i kataloget, så hvad Brook DeWalts kommentar handler om, er uklart, beretter mediet.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

The Verge spekulerer derfor i, at hvis satellitten ikke er nået frem, og det ikke er SpaceX’ skyld, så må det handle om den ’payload adapter’, altså det stykke hardware, satellitten sidder fast på toppen af raketten, som sørger for, at satellitten kommer vel i kredsløb.

Brugte andres adapter

Normalt har SpaceX sin egen adapter, men i dette tilfælde skulle ordregiveren Northrop Grumman have insisteret på at bruge sin egen, og måske har satellitten hængt for fast i denne. Dette kunne betyde, at begge dele røg i kredsløb, hvilket har udløst et ’i kredsløb’ hos Strategic Command, men at begge dele siden er røget ned – enten af sig selv eller med hjælp fra SpaceX, hvis satellitten alligevel ville fejle med fasthængende raket.

Spekulationer går også på, at satellitten røg ind i en for lav bane, så den faldt ned – eller at det bare har været umuligt at etablere kontakt til den.

Læs også: Dansk ekspert: Falcon Heavy kan afgøre SpaceX’ fremtid

Vi får se, om der falder fakta af i de kommende uger, eller om det på grund af missionens stempling som hemmelig vil stå hen i det uvisse, hvad der er sket, og om der er sket noget.

SpaceX lader sig under alle omstændigheder ikke mærke med noget. De har som planlagt rullet den store Falcon Heavy ud af hangaren for at begynde tests forud for jomfrurejsen senere på måneden.

Natten til mandag dansk tid skulle en SpaceX Falcon 9 sende en hemmelig amerikansk satellit op med kodenavn Zuma.

Nu melder flere medier, at den milliarddyre satellit formentlig er gået tabt. Bl.a. skriver Bloomberg, at U.S. Strategic Command, som holder øje med luftrummet, ikke har kunne se satellitten i kredsløb.

Okay...

"Vi kan ikke se jeres hemmelige satellit!"
"Mission accomplished!"

  • 17
  • 0

Ikke sjovt for NG hvis de har insisteret på at bruge deres egen hardware, og ikke SpaceX’s, for så at konstatere at det er dette modul der fejler.

  • 8
  • 0
  1. trin landede pænt hvor den skulle lidt længere nede ad kysten, samt 2. trin har (efter sigende) også opført sig som planlagt, så er det korrekt at stille spørgsmål ved om SpaceX har mistet en raket?
  • 4
  • 0

Raketter har reaktionsmotorer, de er som oppustelige vandraketter. Brændstofstrålens inerti giver retningsstabilitet der er ligeså god som halefinner eller stangen på nytårsraketter. Specielt når beholdertrykket aftager, så ses den lave hastighed, idet flammen ligner den som ses på oliefyr.

Se raketvirkeligheden som tv-stationerne ikke fik: https://www.youtube.com/watch?v=Z9EnUQltR9A

Vi ved at atmosfæren reflekterer kommunikations- og radiobølger, og flyfotos fra 1950'erne var ligeså klare som det de kalder satellitfotos nutildags.

Medieshows under den kolde krig var at vinde folks tillid, som teknologi medførte, begge sider deltog, og det var egentlig godt. Men nu er freden sikret ved ucensureret dialog, og så kan vi vel blive lidt klogere.

  • 0
  • 38

Nu har du skrevet fire indlæg i denne tråd Kurt - ingen af dem giver mening, i hvert fald ikke for mig (som ved temmeligt meget om raketter)

Hvad er det egentlig, du forsøger at sige?

At raketter ikke kan virke? - qua dit link til youtube?

Selvfølgelig er der mange raketter, der er gået CATO, men det var altså raketter, der fik Apollo 11 til månen + utallige andre ting.

Mvh Flemming

  • 26
  • 1

Når man forfalder til name-calling, har man tabt. Jeg er som dig irriteret over faktaresistente mennesker på tekniske fora.

Vi bør dog holde os for gode til at trække niveauet ned - uanset hvor fristende det måtte være, og stedet for nøjes med at anmelde de indlæg, vi finder for langt ude i hampen.

I bedste mening

Flemming

  • 12
  • 3

... Og du lader dig lokke med ind i det og forfalder til præcis samme niveau - som 3. mand og selvudnævnt vogter af debattonen ovenikøbet. Det virker sådan set heller ikke for klogt.

Jeg synes det virker interessant at du irriterer dig over "faktaresistente mennesker på tekniske fora", når man tænker på at Johns oprindelige kommentar netop er et tydeligt udtryk for præcis det samme...

Det retfærdiggør ikke debattonen, men det er et lidt pudsigt sammenfald.
Tror du får mere ud af at tie dem der ihjel. Lad os prøve det.

  • 12
  • 1

Nu fik jeg besked fra redaktionen, at de havde fjernet et at mine debatindlæg. Der havde jeg indledningsvis svaret af samme usaglige skuffe som jeg blev spugt af John Johansen, det fremgår heldigvis endnu af debattråden. Endvidere fortsætter han således:

Jeg ved ikke om du reelt tager fejl!
Det der mere bekymrer mig er, om du er blevet testet for symptomer på Dunning-Kruger-effekten!?
Et positivt testresultat ville kunne forklare meget. "

Der mener jeg John Johansen endnu engang bliver usaglig, men jeg kan godt tåle at folk i nogen grad mister besindelsen. Affekt sker for mange mennesker, og ved at man oplever det under trygge rammer i et debatforum, så kan folk forholde sig dertil. Reelt ville det være rimeligt at det var hans indlæg som blev fjernet, men jeg har ikke bedt om det, fordi det er bedst at vide hvor man har folk.

Det fjernede indlæg indlæg angik hverken personer eller politik, men spørgsmål om fysiske grundlag ved raketter, som skal kunne tåle at blive debatteret.

  • 0
  • 3

Det fjernede indlæg indlæg angik spørgsmål for fysiske grundlag ved raketter, som skal kunne tåle at blive debatteret.

Det fysiske grundlag for raketter er særdeles veldokumenteret og respekterer fuldt ud Newtons love.

Jeg forstår stadig ikke dit budskab Kurt? - Mener du, at raketter ikke kan virke? Jeg så ikke nogle konkrete spørgsmål i dine indlæg - sorry.

Hvis du gerne vil have en debat om / forklaring på, hvordan det er muligt at sende raketdrevne fartøjer - i princippet uendeligt langt ud i rummet, så sig bare til - det er som sagt ikke rocket science ;o)

Hvis din holdning derimod er, at raketter er et hoax, og at vi dermed ikke har været på månen, stopper debatten her.

mvh Flemming

  • 5
  • 0

Hvis din holdning derimod er, at raketter er et hoax, og at vi dermed ikke har været på månen, stopper debatten her.

Den teknologiske udvikling siden Apollo 11 eller generelt 1969 er der ikke nogen som behøver stille spørgsmål ved, og nu da jeg kontrollerede årstallet, da så jeg at NASA benytter betegnelsen Mission derom.

Jeg var 9 år da Apollo 11 blev opsendt, og vi drenge åd de spændende udsendelser derom, men jeg husker der gik rygter om en ellers ganske dygtig mand fra nabobyen: Han påstod at optagelserne fra månen var optaget i en ørken, vi andre tænkte han måtte være tosset i hovedet, men mange år efter begyndte jeg at undre mig over at der fremkom tilsvarende redegørelser også fra amerikanere. Jeg husker endda DR's transmission fra deres journalist Claus Toksvigs skuffelse på Cape Canaveral: Det internationale journalistkops blev henvist til at se raketopsendelsen via store skærme inde i et presserum, jeg husker han sagde at gulvet rystede og skælvede under opsendelsen. Der gik mange år førend de få ord overhovedet kunne begynde at få mening hos mig. Men selv nu mener jeg at månelandinger må være muligt.

Reelt mener jeg at affyringen af en rumfærge fra ryggen på en jumbojet, var det mest ambitiøse forsøg på at nå ydre rum, idet lodret affyring kræver enorme mængder brændstof, men raketaffyring giver indtryk af voldsom kraft, og det er muligvis den eneste effekt.
Endvidere synes jeg at meget tyder på, at problemer med raketopsendelser forøges med størrelsen/vægten af selve raketten. Såvidt jeg ved, så nåede den raket som danskerne opsendte for et par år siden, op i en højde på ca. 2,3 km, fly er 5 gange højere oppe. Ved de billeder man ser selv fra amerikanske raketopsendelser, da synes jeg der kan rejses spørgsmål i forhold til de data som de tillægges.

Noget foregår der da derovre, disse billeder/videoer viser noget som er nået rigtigt langt op:

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/art...

men at Elon Musk kommenterer det som Aliens , om noget som andre mente var en af hans egne raketter kan undre, men sådan er der jo så meget.

  • 0
  • 12

Kurt:

Reelt mener jeg at affyringen af en rumfærge fra ryggen på en jumbojet, var det mest ambitiøse forsøg på at nå ydre rum, idet lodret affyring kræver enorme mængder brændstof,

Jeg vil foreslå dig at søge mere information.

1) En rumfærge med tilhørende brændstoftank og solid rocket boosters vejer langt mere
(over 2.000 tons) end noget fly kan løfte. Billederne af en 747'er med en Space Shuttle på ryggen er jo kun den tomme shuttle (uden brændstoftank og SRB'ere)

2) Den sparede brændstofmængde ved et flyløft til f.eks. 15 km højde og en hastighed på 900 km/timen er meget marginal - igen: Spørg Newton. En raket, der skal til månen skal accelereres op til ca 11 km/sekund mens rumfærgen skulle op p å ca 7 km/sekund (=25.000 km/timen)

Yderligere, og nu er jeg lidt hård: Hvad du vil tro, er nok ret uvæsentligt i forhold til, hvad folk der rent faktisk ved noget om raketter og ikke mindst har bygget dem gør.

Om at "nå det ydre rum" Voyager 1 og 2 er de menneskabte objekter, der er længst væk fra jorden og de er vel i, hvad man med rette kan betegne som det ydre rum med en afstand fra Jorden på omkring 17.000.000.000 km. (den nærmeste) Se evt. selv: https://voyager.jpl.nasa.gov/

Men igen: Hvis du ikke tror på NASA, giver det ikke så meget mening at fortsætte ;o)
Vi ved, Armstrong var på månen - alle relevante videnskabelige data + plus utallige indicier bekræfter dette.

Så enten køber du månelandingerne og det generalle faktum, at raketter rent faktisk virker, eller også finder du et andet sted at "prædike".

mvh Flemming

  • 8
  • 0

Reelt mener jeg at affyringen af en rumfærge fra ryggen på en jumbojet, var det mest ambitiøse forsøg på at nå ydre rum, idet lodret affyring kræver enorme mængder brændstof, men raketaffyring giver indtryk af voldsom kraft, og det er muligvis den eneste effekt.

Hvis jeg må tilføje til Flemming's kommentar: En raket's langt mest energikrævende opgave er at flyve sidelæns for at få fart nok på til kredsløb, ikke opad.

Jeg tror det stammer lidt fra misforståelsen om at en raket bare løfter en last, som du løfter en pose købmandsvarer fra gulvet og op på køkkenbordet.

Men nej, rakettens fornemmeste og konstante opgave fra start til slut er acceleration af lasten.

Du kan evt. se denne video om hvor lidt det ville betyde at sende op fra toppen af Mount Everest eller fra et fly. Der er simpelthen alt for lidt fart på til at begynde med:

https://www.youtube.com/watch?v=RsbDRDFVObE

  • 5
  • 0

Hvis jeg må tilføje til Flemming's kommentar: En raket's langt mest energikrævende opgave er at flyve sidelæns for at få fart nok på til kredsløb, ikke opad.

Enig - derfor også tilføjet de 900 km/h, som reelt er det, der hjælper.
Derudover er der selvfølgelig noget luftmodstand sparet i den indledende fase - men igen: Der er folk, der lever af at designe raketter og sende dem op - vi bliver simpelthen nødt til at tro på, de ved, hvad det handler om. Og når det så vel og mærke er i fuld overensstemmelse med fysikkens love, er jeg egentlig ganske rolig ;o)

mvh Flemming

  • 6
  • 0

900 km/t og mindre luftmodstand (evt hvor du helt slipper for at tage højde for maximum dynamic pressure og skal “slippe gashåndtaget”) er altså ganske betydeligt i en branche hvor det at undlade at male en brændstoftank er værd at tage med. Er af den opfattelse at det i stor udstrækning har været lukket land, da flys lasteevne er for lille i forhold til opsende en fornuftig nyttelast. Det er først med mikrosatellitter at det igen er blevet interessant.

  • 0
  • 0