Har selv Tesla-batterier i baghaven: Danske ‘JP Clausen’ gør Googles datacentre bæredygtige

Plus28. december 2021 kl. 13:568
Har selv Tesla-batterier i baghaven: Danske ‘JP Clausen’ gør Googles datacentre bæredygtige
De farvestrålende rør er ansvarlige for at transportere vand ind og ud af Googles datacenter i The Dalles i Oregon. De blå rør transporterer koldt vand, og de røde rør fører det varme vand tilbage til afkøling. Illustration: Google.
Med solceller på taget og batterilagring i haven lever Jens Peter Clausen CO2-neutralt i USA, hvor han er ansvarlig for design og drift af Googles datacentre verden over.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når man står i spidsen for ­design og udvikling af Googles mange datacentre verden over – og lige nu kæmper med at indfri en ambitiøs klima­målsætning om at blive helt fri af fossil energi i 2030 – så må man ­også gribe i egen barm i privaten.

Sådan lyder filosofien fra danske Jens Peter Clausen, der på forholdsvis få år har placeret sig helt centralt i det teknologiske hotspot i Sunny Valley i Silicon Valley i Californien, hvor han arbejder som Vice President for Advanced Technology Innovation i Googles datacenterafdeling.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
3. januar 2022 kl. 11:18

Vent strøm fra magnetfelter?

Jeg læser det som om at han nævner de kraftige magneter ift. udviklingen af fusionskraft, og ikke noget hvor der forsøges at trække energi ud af magnetfelter.

7
30. december 2021 kl. 22:25

Hej JP Jeg forstår ikke at tagfladerne på jeres datacentre ikke er plastret til i solceller? I sætter solceller op på Djursland og Lolland og kompenserer derved og indbygger en del nettab, men hvorfor ikke producere hvor i forbruger? Dernæst forstår jeg ikke at I vandkøler og bruger store mængder drikkevand, temperatursættet er så lavt, at luftkøling fint kunne anvendes. Vand er også en kostbar ressource, specielt drikkevand. Luft kunne anvendes. Og kunne varmen mon genvindes? Via varmepumpe at forstå til glæde for borgerne i Fredericia? Kunne diselgeneratoren konverteres til HVO eller batterier?

6
30. december 2021 kl. 12:22

Er det probelmatisk at datacentre blot køber grønne elcerfidikater eller for den sags skyld opsætter VE anlæg i andre lande end der hvor datacentrene er?

Datacentre lægger derved i princippet beslag på større dele af de internationalle elforbindelser . Dette vil alt andet lige medføre at den gennemsnitilige el i DK bliver mere "sort" untagen når der er overproduktion af VE el.

Bør VE anlæg ligge tæt ved de datacentre der opføres ?

4
29. december 2021 kl. 19:34

Hmmm. Spændende at kunne lade sin kones, OG sin egen elbil med 14kWh Tesla powerwalls om natten. Kan nogen forklare mig det? Små batterier? Eller også er køreturen kort, eller også lades der andetsteds?

3
29. december 2021 kl. 14:13

Det er et mærkeligt marked der findes for "grøn" strøm. Sat på spidsen kan man spørge om en bager kan prale med økologisk brød, fordi han betaler nogle bønder for at dyrke økologisk korn uden at kornet fragtes specielt til ham?

2
29. december 2021 kl. 12:31

De små nedbrud på halve og hele timer kan vi løse med batteriteknologi, men er du uden elektricitet i 24 timer, kigger vi mere mod brint, som dog er præget af en manglende infrastruktur,« siger Jens Peter Clausen.

PtX brint rørnet i Danmark forbundet til Tyskland kan etableres for mindre 4mia kr og kan udnytte især sæson sol/vindenergi.

Samtidig skal det være mulig at føre elledninger direkte fra vind- og solparker til PtX-anlæg for at reducere omkostninger til udbygning og forstærkning af det kollektive elnet. Nettariffer skal også ændres, så store PtX anlæg med elektrolyseanlæg kan få adgang til billigere strøm, hvis anlæggene etablerer sig tæt på f.eks solcelle- eller vindmølleparker.

Energistyrelse har foreslået PtX infrastruktur i form af brint rørnet med 4GW effekt brintrørnet som via Esbjerg forbindes til Tyskland og brintlager ved Hobro til pris mindre end 4mia kr. Se link.

Tidsplan er beregnet til 8 år i alt for nyt rørnet, medens opgradering af nuværende metangas rørnet er væsentlig hurtigere til datalagre som for eksempel Google.

Sæsonlagring vil herved være mulig med rørnet til kommende saltkaverne brintlager ved Hobro

Et samlet brintsystem, der fordeler sig over hele Danmark med samme længde som det nuværende metantransmissionssystem, vil koste omkring 15 mia. kr. i en overordnet overslagspris. Sammenholdes det med nødvendige investeringer i resten af PtX- værdikæden er dette relativt et mindre beløb.

Se link side 36, 37, 39

Transport af gasformige produkter i ny og eksisterende gasinfrastruktur https://ens.dk/sites/ens.dk/files/ptx/transport_af_gasformige_produkter_i_ny_og_eksisterende_gasinfrastruktur.pdf