Har prøvet stråling, myresyre og hvidløgssaft: Kun Roundup virker for Banedanmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Har prøvet stråling, myresyre og hvidløgssaft: Kun Roundup virker for Banedanmark

Illustration: Kaspertog/Youtube

Banedanmark er statens langt største forbruger af pesticider. 82 pct. af det statslige forbrug af sprøjtemidler finder sted langs de danske skinner. Langt hovedparten er glyphosat, den aktive ingrediens i bl.a. Roundup.

Det er ellers ikke, fordi Banedanmark har undladt at afprøve alternativer til det udskældte pesticid, fremgår det af et svar, som transportminister Benny Engelbrecht (S) har sendt videre til Enhedslistens Mai Villadsen.

Damp, afbrænding og hvidløgssaft

Både vanddamp, afbrænding, infrarød stråling, myresyre og sågar hvidløgssaft har jernbanestyrelsen forsøgt sig med.

»Men ingen af metoderne har vist sig tilstrækkeligt effektive og/eller rentable,« konstaterer Banedanmark.

Næste år fortsætter bestræbelserne på at skære brugen af glyhosat ned. Da indleder Banedanmark et forsøgt med pelargonsyre, der er et naturligt forekommende stof.

Læs også: Leder: Nej, Roundup er ikke den farligste gift i verden

Samtidig har Banedanmark en strategi om at sænke forbruget af kemiske sprøjtemidler og gik allerede i 2006 i gang med at finde teknologi til formålet. I 2012 fulgte et udbud, som har ført til, at der i dag kører et sprøjtetog med udstyr til optisk at genkende ukrudt (Se video i bunden af siden).

Kun, hvor der bliver fundet bevoksning, bliver der sprøjtet på sporet, og oplysningerne om sted og mængde bliver med det samme registreret.

Uden for sporet sker sprøjtningen dog med håndkraft, og medarbejderen, som har betjent sprøjten, skal manuelt aflæse forbruget.

Miljøstyrelsen og Banedanmark opgør forbruget forskelligt

Det kan synes som en detalje, men Enhedslistens spørgsmål til ministeren er affødt af, at der har været rod i Banedanmarks opgørelse af forbruget. Det har Danmarks Naturfredningsforening gjort opmærksom på.

Ifølge Banedanmarks eget grønne regnskab har forbruget af glyphosat været nogenlunde stabilt i de seneste fem år. I 2018 lå det på lige godt 1.000 kg.

Miljøstyrelsens seneste rapport, som kun dækker frem til og med 2016, har derimod registreret en stigning på 66 pct. fra 2013. Niveauet er dog stadig lavere end i Banedanmarks eget, grønne regnskab, nemlig 788 kg.

Det ser ikke alt for godt ud, at to styrelser opgiver forbruget forskelligt, og umiddelbart tyder det på, at fejlen ligger hos Banedanmark, skriver styrelsen selv.

»Banedanmarks foreløbige genberegninger af forbruget indikerer, at der er fejl i tallene, og der er således risiko for, at det af Banedanmark angivne forbrug ikke er korrekt,« lyder det i svaret fra ministeren.

Banedanmark har derfor sat gang i en undersøgelse af, hvad det korrekte forbrug er, og lover at inddrage »ekstern kvalitetssikring«. Undersøgelsen skal være klar om en måned.

Også lokalbanerne sprøjter

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at forbruget på og langs skinnerne er endnu større, fordi også lokalbanerne er ude med Roundup-sprøjten. De brugte tilsammen 506 kg glyphosat i 2016.

Der er gode grunde til at sprøjte glyphosat ud over de danske skinner. Hvis ukrudtet får lov til at vokse, risikerer planterne at hindre dræning. Det medfører »risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing af tog,« som Miljøstyrelsen formulerer det.

På rangerterræn skal ukrudtet hovedsageligt væk for minimere brandfaren og risikoen for, at personalet falder i planterne.

Ikke desto mindre risikerer Banedanmark som andre Roundup-brugere at stå med et problem, hvis EU afviser at forlænge godkendelsen af glyphosat. Sidst lykkedes det efter store kontroverser kun at forlænge godkendelsen fem år frem til 2022.

Læs også: EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år

Banedanmark lægger vægt på at samarbejde med banemyndighederne i bl.a. Tyskland, Belgien, Sverige og Norge om at begrænse brugen af pesticider, men det har ikke formidlet naturfredningsforeningen. Den henviser til, at Tyskland helt vil forbyde glyphosat på offentlige arealer fra 2022, og at Deutsche Bahn allerede næste år har lovet at halvere forbruget.

Foreningen lobbyer for at få forbudt glyphosat, og det undrer præsident Maria Reumert Gerding, at Banedanmark ikke en plan svarende til den tyske.

Her er en af flere videoer af Banedanmarks sprøjtetog, som jernbaneentusiaster har lagt på nettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"............og umiddelbart tyder det på, at fejlen ligger hos Banedanmark.............."

NEJ VIRKELIG! Hos BaneDanmark. Det kan man jo næsten ikke forestille sig.

Grov-ekstrem-overdraget-ironi forekommer.

  • 11
  • 26

Endnu en tåbelig overskrift, som holder liv i frygten for radioaktivitet, selvom der i virkeligheden er tale om varmestråling og ikke ioniseret stråling.

ing. dk skuffer som altid, med sin skæve holdning til emnet.

  • 16
  • 43

Ja, men jeg undrer mig over hvorfor Banedanmark skulle formidle naturfredningsforeningen. Hvem ville ha dem? :-)

Desuagtet har Banedanmarks ansatte vel et sprøjtecertifikat.
Pletsprøjtning og mikrodosering vil selvsagt kunne reducere forbruget.
Det er vel det der også forsøges i udlandet.

  • 12
  • 2

Glyphosat er ikke beregnet til at holde gangarealer rene for ukrudt.
Den mængde der ikke lander på planterne bliver ikke nedbrudt og ender i grundvandet.

Dertil kommer at behandlingen skal gentages igen og igen fordi frøukrudt hurtigt vokser frem igen. Iddelt bruges Glyphosat til at fjerne ukrudt, før der sås nye afgrøder som således får minimal konkurrence fra ukrudtet.

I 2012 fulgte et udbud, som har ført til, at der i dag kører et sprøjtetog med udstyr til optisk at genkende ukrudt

Det hjælper selvfølgelig en del på sagen, men som det ses på videoen så er der åbenbart masser af ukrudt.

Jeg har tidligere set princippet skitseret i en sprøjterobot, som optisk genkender planter og ukrudt, og med en præcisions sprøjte sender en tynd stråle som kun rammer ukrudtet.
Hvis det var sådan et sådant udstyr, så kunne man begynde at tale om det, men det er stadigt en dyr teknologi, og der er næppe nogen som vil investere i udviklingen af den når man taler om at forbyde Glyphosat på grund af alle de forkerte anvendelser.

  • 14
  • 4

I nullerne havde Banedanmark en weedeye. En anhænger med optisk genkendelse af grønt, hvor der så blev sprøjtet præcist hvor der var noget grønt. Den blev trukket af en trolje. Altså begge dele markant mindre udstyr end det vi ser på filmen, hvor der er 2 lokomotiver, 2 tankvogne og noget der ligner 2 personvogne. Men jeg har ikke kunnet få øje på noget der ligner sprøjteudstyr på filmen. Og hvad skal alt det vi ser?
I øvrigt er glyphosat nok den mest miljørigtige måde at holde sporene fri for ukrudt, når der kun bliver sprøjtet på planterne. Selv om det ikke er politisk korrekt.

  • 5
  • 2

I gamle dage havde p-vogne ikke nogen septiktanke/spildevandstanke, så alt godt fra tarmene faldt ned på skinnerne, banelegemet og undervognen. Gødskningssiden må have været i orden i de gamle dage!

  • 6
  • 0

Er der nogle her der kan give mig en rationel grund til sprøjtning overhoved?

Jeg kan se æstetiske grunde til at sporene står rent, men rent teknisk har jeg overordentligt svært ved at se, at et par vildtvoksende brændnælder kan true et tog der vejer 500 tons.

Hvis man en gang om ugen monterede en "le" med en frihøjde 2 cm over skinnerne burde problemet løse sig selv (også problemet med plantedele på sporet derpotentielt ødelægger toges bremseevne).

  • 9
  • 7

Jeg kan se æstetiske grunde til at sporene står rent, men rent teknisk har jeg overordentligt svært ved at se, at et par vildtvoksende brændnælder kan true et tog der vejer 500 tons.


Sikkerhed.

DSB har følgende forklaring på, at visne blade hvert år ved løvfaldstid giver forsinkelser:

"De sammentrykkede blade danner en hinde, der kan sammenlignes med brun sæbe. Den fedtede masse oven på de blanke skinner betyder, at tog både har svært ved at bremse og ved at sætte i gang"

Hvorfor skulle vissent ukrudt ikke kunne gøre det samme? Og netop et 500 ton tog, der ikke kan bremse ved et stopsignal, er en ret ubehaglig situation, som man skal gøre meget for at forebygge.

Det gode blad Ingeniøren har bragt denne forklaring i forbindelse med en nær-ved ulykke på Fyn:

»Præcis disse vejrforhold er forudsætningen for, at beskedne mængder biologisk materiale kan blive omdannet til en klistret belægning. Når dette biologiske materiale bliver presset sammen mellem toghjulene og skinnerne, presses der kemiske væsker ud af bladene, som går i forbindelse med stålet fra skinnerne og danner en ultratynd biofilm. De kemiske stoffer i det biologiske materiale danner faktisk en form for smørefedt, som gør skinnerne meget glatte.«

Især de "beskedne mængder" gør ukrudtsfjernelse til en nødvendighed. det er ikke så svært at forestille sig, at ukrudt slået med en le, risikerer at ende mellem skinner og hjul.

Jeg tiltror trods alt Banedanmark så stor intelligens, at hvis en kørende plæneklipper var løsningen, så var den taget i brug.

Google is your freind.

  • 20
  • 0

Google is your freind

Jeg har skam undersøgt det 😁 og det er derfor jeg spørger!
Blade om efteråret forstår jeg er et problem, men hvis du holder begroningen mekanisk nede omkring skinnerne så vil du ikke kunne få betydelige mængder biomasse op på skinnerne - det er simpelthen fysisk umuligt.

  • 7
  • 5

betydelige mængder biomasse


Sikkert ikke, men nu står der jo udtrykkeligt, at "beskedne mængder" er et problem...

Det kan da godt være, at risikoen er lille, men hvordan man man udelukke, at noget af afklippet ender mellem hjul og skinne, og så er der dømt biofilm. Men pyt, lad os da bare sætte nogle live på spil for en fiks idé.

Sjovt nok, hvordan man nogle gange kræver nærmest over 100 procent sikekrhed - og andre er villige til at gå på kompromis.

I øvrigt er der internationale regler for togs profiler og frihøjder, så det er næppe smart at køre rundt med en grønthøster under toget.

  • 4
  • 3

Derfor:

Hvis ukrudtet får lov til at vokse, risikerer planterne at hindre dræning. Det medfører »risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald afsporing af tog,«

  • 16
  • 1

det er simpelthen fysisk umuligt.


Stærke ord, men absurde i det virkelige liv.

Endnu et citat fra det gode blad Ingeniøren:

»De videnskabelige undersøgelser fra Holland indikerer, at biofilm på skinnerne dannes som konsekvens af nogle meget lokale vejrforhold og i øvrigt kan opstå meget pludseligt. Man kunne forstille sig, at de helt rigtige omstændigheder ganske enkelt opstod ved Marslev. Og så kræver det naturligvis, at der er et tog som foretager en hård opbremsning på lige præcis den ramte strækning.«
*Så det kræver i højere grad specifikke meteorologiske forhold end en masse blade på skinnerne? *
»Ja. Mængden af løvfald er ikke afgørende. Det er helt realistisk, at der har ligget tilstrækkeligt med blade langs skinnerne ved Marslev, selv om der ikke er nogen skov. Det er en misforståelse at tro, at bladene skal dale ned og lægge sig på skinnerne, for at problemet kan opstå. Materialet ligger langs skinnestrækningen og bliver hvirvlet op, når et tog kører forbi.«

Så lad os endelig klippe noget biomateriale af, der kan ligge langs skinnerne...

  • 5
  • 1

RoundUp = Glyphosat er glycin (en essentiel aminosyre) og fosfat (næringsstof) koblet sammen. Det er biologisk nedbrydeligt og har været anvendt med stor success i næsten 50 år. Det er billigt og super effektivt. Har meget lav griftighed for mennesker og dyr og findes ingen steder i Danmark i sundhedsskadelige mængder i jord eller grundvand.

Samtidig er RoundUp nøglen til pløjefri dyrkning - som har enorme miljø- og klima-fordele. Det burde netop DN forstå. Men ih nej.

Det eneste glyphosat har imod sig er, at det er opfundet af en stor kemi-virksomhed som mange hader og vil gøre alt for at irritere.

Trist at man hellere vil hænde alskens utestede og uvirksomme stoffer ud på jorden, bare for at slippe af med noget der virker. Så længe der ikke findes et bedre alternativ er det altså tude-tosset.

  • 24
  • 13

I 1995 fortalte DSB om ukrudtsbekæmpelse; allerede den gang havde man erfaringer om flere af de alternative midler, der ikke viste sig gode nok. Også noget om at banens opbygning (fx med eller uden underliggende muldlag) kan have betydning for udvaskning og nedbrydning af pesticider.

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

I 1995 troede mange, at glyphosat var harmløst, men jf. Ing i 2019: "har en amerikansk domstol idømt Monsanto, der sælger sprøjtemiddel med indhold af glyphosat, til at betale, hvad der svarer til 1,9 milliarder kroner til landmanden DeWayne Johnson, der sagsøgte virksomheden, efter han fik konstateret uhelbredelig kræft i sine hvide blodceller"...
https://ing.dk/artikel/ny-forskning-glypho...

  • 5
  • 5

en jf. Ing i 2019: "har en amerikansk domstol idømt Monsanto, der sælger sprøjtemiddel med indhold af glyphosat, til at betale, hvad der svarer til 1,9 milliarder kroner til landmanden DeWayne Johnson,


Det er naturligvis korrekt, men man skal generelt passe på med at tege den type amerikanske retsafgørelser som bevis for andet, end at retssagens nævninge fandt, at Jonhson skulle have en erstatning.

  • 15
  • 2

Jeg er næsten sikker på, at jeg her på ing.dk for omkring 10 år siden læste om et forsøg med en togvogn med kraftige UV-lamper under bunden. Som jeg husker artiklen, havde man gode resultater fra forsøget.

Er der nogen, der husker det samme? Hvad skete der med dette forsøg? I artiklen er kun nævnt IR-stråling.

  • 5
  • 0

r der nogen, der husker det samme? Hvad skete der med dette forsøg? I artiklen er kun nævnt IR-stråli


Det forkalrer det gode bald Ingeniører faktisk også:

"I følge Kaj Jensens egne beregninger bruger den ultraviolette ukrudtsbekæmpelse kun en fjerdedel af den energi, som en økologisk landmand i dag brænder af til samme formål i en gasbrænder.
Det er dog usikkert, om UV-maskinen nogensinde kommer i masseproduktion.
Kaj Jensen har taget patent på det tekniske princip for flere år siden, men endnu har han ikke været i kontakt med et firma, der har de tilstrækkelige ressourcer til at opbygge en produktion og organisation til efterfølgende service".

Når opfindere siger sådan, er der som regel en hel masse andet, der halter.

  • 5
  • 0

Det bliver interessant at høre om erfaringerne med pelargonsyre (nonansyre), som på nogle områder er bedre end glyphosat - i hvert fald nedviser ukrudt på få timer i solskin. Og hvis du rammer din hæk, mister du kun de berørte grene, ikke hele hækplanten.

  • 1
  • 0

Det bliver interessant at høre om erfaringerne med pelargonsyre (nonansyre)

ja, men umiddelbart ville jeg tro, at dette i lighed med glyphosat mm. på lang sigt skaber resistente, potentielt invasive planter (uden at kende nærmere til stoffet). Så en art mekanisk rensning eller afdækning fx med asfalt som foreslået af andre kan være den måske bedste løsning?

Kan i øvrigt ikke lade være med at tænke flytbare hønsetunneler/chickentractors langs siderne. Og så noget mere higtech lige over selve skinneområdet. Ok, der skal et par høns til.. Men mht. dyrevelfærd er det lejlighedsvist støjfyldte miljø måske ikke værre end støjen i en hvilken som helst kommerciel hønsefarm(?)

  • 1
  • 5

Prøv lidt realisme...du skal flytte rundt på høns på cirka 10.000 km, da en jernbane har to sider.

ja, jeg tænkte jo nok, at der ville falde en ingeniørprotest eller to :-). Men mht. hønselogistikken holder den muligvis: der skulle være 3,8 mio. høns i DK. Det store flertal er spærret inde i store flokke med støj, hakkeorden og fjerløshed til følge. Alternativet kunne være 380 høns/km under muligt bedre forhold. Antages det, at 1 høne kan fjerne al ukrudt fra 1 overgroet m2 per uge, skulle 380 nok kunne rense 1 km på ca 2-4 uger. Tunnelerne flyttes derefter, evt. automatisk.

  • 1
  • 9

Byg en stor dampkedel på en vogn .... Det kan ikke sætte ild i noget ...


.. og nogen stempler til at drive vognen. Et damplokomotiv. ;v)

Nej, ideen er god nok. For at gøre det af med ukrudtsplanterne, skal vækstpunkterne ødelægges. Varmebehandlingen med damp, stråle (varme, IR) eller UV, skal ødelægge cellevægene. Det kræver dog nogle klimaforhold vi ikke har hele året.
Planten skal kunne "blancheres", hvilket er svært at vide om det er sket.
Mange tror fejlagtigt at ukrudtet skal afbrændes.

Mange ukrudtsfrø kommer med vinden, dem ville UV-lys kunne nedbringe spireevnen på.

  • 6
  • 1

Planten skal kunne "blancheres", hvilket er svært at vide om det er sket

Egne erfaringer på fritidsbasis: mange alternative ukrudts- og insektbekæmpelsesmidler er desværre ret eller meget ineffektive og bøvlede. Inkl. damp og kogende vand, doseret lidt eller meget, før eller i solskin osv.

Desværre vrimler nettet med folk, der anbefaler midler, de tilsyneladende ikke selv har afprøvet for alvor, uden at de gør opmærksom på deres manglende erfaring. Jeg har så sænket barren for plante-æstetikken og accepterer desuden, at der er grøntsager, det er smartere at købe sig til. Det kan dsb m.fl. så ikke rigtigt gøre. Derfor det lidt desparate forslag om fjerkræ herfra. De skulle virke, og man behøver ikke at stå og holde på dem, mens de luger.

Men på sigt er det muligvis robotter, der skal løse denne opgave.

  • 3
  • 1

Jeg mener at huske at New Jersey Transit prøvede for cirka 40 år siden at kontrollere ukrudtet på en strækning ved at montere meget stærke UV-lamper under hvert lokomotiv. Teorien var at den kortvarige stærke belysning fra hvert passerende tog ville umuliggøre væksten. Det slog fejl.

Måske mere relevant, Canadian National Railway siger i et dokument fra 2017 at UV-lys er uegnet til ukrudtsbekæmpelse ved jernbaner. Denne jernbane har mange strækninger med klimatiske forhold der ligner de danske.

  • 2
  • 0

Det forstår jeg slet ikke. Jeg bruger tit "rådnevand" lavet på Stor Nælde, der er super gødning til bla, roser. Ellers kan man godt nok bruge det til at sprøjte mod bladlus- har jeg læst.

Hvor kommer myresyren fra? Der er kisel i nælder, og godt med kvælstof.

Mvh
Tine

  • 2
  • 0

Antages det, at 1 høne kan fjerne al ukrudt fra 1 overgroet m2 per uge, skulle 380 nok kunne rense 1 km på ca 2-4 uger. Tunnelerne flyttes derefter, evt. automatisk.

Det nytter da ikke noget. Så kommer ukrudtet jo bare igen de følgende 52 uger, og så er man lige vidt. Banen skal være permanent ukrudtsfri af hensyn til sikkerheden, og skal det ske med høns, kræver det nærmest permanent tilstedeværelse. Høns forhindrer jo ikke hurtig genvækst og gøder faktisk jorden. Har du nogensinde holdt høns? Jeg gør det!

Og helt ærligt, jeg vil gerne se, hvordan du vil flytte tunnelerne automatisk langs jernbanen. Har du et bud på en løsning, der kan fungere under de meget forskellige forhold, der forekommer? Det bliver ekstremt dyrt på de forholdsvis stejle baneskråninger - og så har du ikke en gang ryddet tæt på og mellem skinnerne, hvor der i sagens natur ikke må være høns.

Alternativet kunne være 380 høns/km under muligt bedre forhold.

Dyreværnsloven paragraf 2:
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Paragraf 3:
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen

Høns passer ikke sig selv. Hvem indsamler æg? Hvor er de pinde, hønsene skal sidde på om natten? Hvem afliver syge dyr? Hvem kommer med vand og foder, som er nødvendigt ud over ukrudtet? Hvem sikrer, at æggene befrugtes og udruges, så der bliver ved med at være høns? Nutidens tog kører op til 180 km/h og de kommende højhastighedstog skal op på 250 km/h. Hvor tæt på mener du, det er dyreværnsmæssigt forsvarligt at holde høns? Eller skal de automatiske tunneller flytte sig 25 meter til siden ind på naboens grund, når toget kommer?

ja, jeg tænkte jo nok, at der ville falde en ingeniørprotest eller to


Ja, heldigvis da. Uden ingeniører gik det galt her i verden, hvilket netop er tydeligt bevist. Hønselogikken holder ikke en millimeter, og da slet ikke, hvis det skal være et alternativ til kommerciel hønseavl, hvor hovedformålet er æg og kyllinger. Det vil jo ikke engang være fritgående høns. Se på billedet til artiklen og kom med en forklaring på, hvordan du vil etablere automatisk hønsehold i vandrende tunneller så tæt på toget, som det er nødvendigt.

  • 7
  • 1

Antages det, at 1 høne kan fjerne al ukrudt fra 1 overgroet m2 per uge, skulle 380 nok kunne rense 1 km på ca 2-4 uger. Tunnelerne flyttes derefter, evt. automatisk.

Det nytter da ikke noget. Så kommer ukrudtet jo bare igen de følgende 52 uger, og så er man lige vidt. Banen skal være permanent ukrudtsfri af hensyn til sikkerheden, og skal det ske med høns, kræver det nærmest permanent tilstedeværelse. Høns forhindrer jo ikke hurtig genvækst og gøder faktisk jorden. Har du nogensinde holdt høns? Jeg gør det!

Og helt ærligt, jeg vil gerne se, hvordan du vil flytte tunnelerne automatisk langs jernbanen. Har du et bud på en løsning, der kan fungere under de meget forskellige forhold, der forekommer? Det bliver ekstremt dyrt på de forholdsvis stejle baneskråninger - og så har du ikke en gang ryddet tæt på og mellem skinnerne, hvor der i sagens natur ikke må være høns.

Alternativet kunne være 380 høns/km under muligt bedre forhold.  

Dyreværnsloven paragraf 2:
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Paragraf 3:
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen

Høns passer ikke sig selv. Hvem indsamler æg? Hvor er de pinde, hønsene skal sidde på om natten? Hvem afliver syge dyr? Hvem kommer med vand og foder, som er nødvendigt ud over ukrudtet? Hvem sikrer, at æggene befrugtes og udruges, så der bliver ved med at være høns? Nutidens tog kører op til 180 km/h og de kommende højhastighedstog skal op på 250 km/h. Hvor tæt på mener du, det er dyreværnsmæssigt forsvarligt at holde høns? Eller skal de automatiske tunneller flytte sig 25 meter til siden ind på naboens grund, når toget kommer?

ja, jeg tænkte jo nok, at der ville falde en ingeniørprotest eller to  

Ja, heldigvis da. Uden ingeniører gik det galt her i verden, hvilket netop er tydeligt bevist. Hønselogikken holder ikke en millimeter, og da slet ikke, hvis det skal være et alternativ til kommerciel hønseavl, hvor hovedformålet er æg og kyllinger. Det vil jo ikke engang være fritgående høns. Se på billedet til artiklen og kom med en forklaring på, hvordan du vil etablere automatisk hønsehold i vandrende tunneller så tæt på toget, som det er nødvendigt.

Så er det da heldigt at der ikke skal fjernes ukrudt fra baneskråningerne.

Det er sporkassen, altså området tæt ved sporet der skal holdes ukrudsfri.
Områder længere væk kan klares med mekanisk klipning, som jeg tror primært er for at undgå planter i eller er i fare for at komme ind i fritrumsprofilet eller ramme køreledninger.

  • 8
  • 0

Sammen med hønsene, kan der opføres små boder, som sælger hønsepostejer, omeletter - og fjer til pudefyld.
Som et alternativ eller supplement hertil, kan man bruge dræbersnegle, som er trænet til at trække følehornene ind, når toget kommer brusende.

  • 2
  • 4

Skal forresten hilse fra rævene - de går fuldt ind for idéen med hønsene, men er noget lorne over for den med dræbersneglene, som har det med at nasse knurhårene til.

  • 7
  • 1

Det kunne være interessant at se hvad man gør in andre lande, tæt på. Hvad gør de i Sverige og Norge? Hvorfor har de valgt de løsninger der har? Hvad har de fundet ud af ikke virker?

  • 4
  • 0

At Glyphosat/Roundup er det meste ugiofgtige pesticid på markedet, der desuden endda er det mest immobile stof i jordbunden pga. at det ikke er et problem mht. nedvaskning, så kan det undre at mange absolut hellere vil anvende andre og langt mere giftige stoffer!
Selvfølgelig skal man da anvende roundup på steder, hvor man vil fjerne uønsket vækst.
Tidligere har DSB anvendt langt værre stoffer, der har resulteret i lukkede vandboringer, det sker ikke med Roundup!
Det eneste problem med roundup er privates brug af stoffet på en ofte særdeles kritisabel måde.

  • 7
  • 5

Jeg er (undtagelsesvis) helt enig med dig Per. 😉Glyphosat er meget lidt mobilt, og langt den bedste løsning for miljøet (bortset fra mekanisk bekæmpelse). Det må bare aldrig blive til en “sovepude” med ukritisk brug til følge.

Også helt enig i din holdning til brug hos private - det er (stadig) min kæphest, at alle pesticider skulle forbydes helt hos private.

  • 1
  • 0

"Også helt enig i din holdning til brug hos private - det er (stadig) min kæphest, at alle pesticider skulle forbydes helt hos private."

Ja det forstår jeg så ikke. Det er ok at BaneDanmark hælder hvad der vel svarer til 2 x 50.000 liter glyphosat opblandet i vand ud, og at landmænd hælder tankfuld efter tankfuld ud over deres marker for at stoppe kornets vækst, og at kommunen sprøjter hist og her osv. mens lille (i yderst overført betydning) mig, ikke må købe 1 liter Glyphosat light og forsigtigt give et lille pift præcist på bladene af det ukrudt jeg nu gerne vil af med?

Næh... istedet skal jeg trækkes med at købe ukrudtsbrændere med risiko for at futte villaen af, eller dampere som har det med at eksplodere til skade for de nærmeste og som så iøvrigt tager det meste af en dag, for at rydde få m2, eller ligge på mine grædende knæ (de har god grund til at græde da jeg jo er oven på dem) og møjsommeligt pille hvert eneste skud op.... og så iøvrigt begynde helt forfra igen ugen efter.

mvh
Kim Madsen

  • 11
  • 2

Ok fair nok... ret skal være ret... tvangsmodning stoppede sidste sommer.... men primært med begrundelsen at der ikke skulle findes pesticid rester i kornet som går til menneskeføde (direkte eller indirekte).
Det interessante er jo så bare at det er helt ok at sprøjte med det +30 dage før du høster, samt til nedvisning for at undgå pløjning etc.
Altså der vil stadig blive brugt store mængder også i den nærmeste fremtid.

Jeg har ikke nok viden til at kunne sige om det er skidt eller godt. Problemet er vel at det er der ikke rigtig nogen der har, omend der er mange meninger om det.

Men sålænge det er på det niveau, så vil jeg sgu have lov til at slippe af med mit eget ukrudt på behørig vis. Kommer der et super alternativ, som virker tidsmæssigt og funktionsmæssigt lige så godt, så skal jeg nok hoppe med på den nye vogn.

  • 4
  • 2

Og det er så forkert at det også her skal afvises.
Landbruget bruger ikke midler for at stoppe kornets vækst. Glyphosat bruges først når kornets vækst er stoppet eller kornet er høstet når ukrudtet er i vækst.
Det er kun når spildkorn er i vækst det giver mening i at stoppe væksten.(efter høst)


Næppe korrekt - i hvert fald skriver Landbrugsinfo her i 2019 følgede forslag til at nedbringe brugen af glyphosat:

  1. Nedvisning af raps
    Alt for mange rapsmarker nedvisnes for tidligt. Det begrænser udbyttet.
    ...

2 Nedvisning af foderkorn
På ejendomme, hvor nedvisning af foderkorn foretages for at lette høsten, bør alternativer til glyphosat overvejes nøje.

  • 0
  • 0

De hybrid-raps der høstes er ikke spildsom grundet et "radisse"-egenskab der modvirker opspringende skulper. Der giver det ikke mening at køre afgrøden ned før modningen for at nedvisne (så var svampesprøjtningen spildt). Det giver mindre frø og et væsentligt lavere udbytte.
Korn kan nedvisnes ved uens modning. Det sker 2 højst 3 uger før høst. Der er kernerne faste og der sker ikke transport i planten. Det er ofte genvækst med grønne skud, så kerner fra pletterne vil ikke fylde meget i korntanken.
Det er generelt en dårlig ide med nedvisning. Så er det bedre at overveje andre tidligere sorter/afgrøder.

  • 3
  • 0

Selvfølgelig skal man da anvende roundup på steder, hvor man vil fjerne uønsket vækst.

Glyphosat er meget lidt mobilt, og langt den bedste løsning for miljøet (bortset fra mekanisk bekæmpelse)

hmm, lige friskt nok?

EU-organisationen EFSA modsagde IARC for et par år siden, idet EFSA m.fl. ikke mente, at der var basis for at sige, at glyphosat var kræftfremkaldende doi:10.1007/s00204-017-1962-5. Måske har dette efterladt et lige lovligt rosenrødt billede. Nogle nyere artikler viser:

Væsentlige påvirkninger på cellemateriale i meget lave koncentrationer, dels i form af DNA-skader og ukontrolleret cellevækst eller celledød på meget kort tid (afhængigt af om man bruger Glyphosat eller Roundup). (Stoffet har vist nok modsatrettede virkninger mht. kræft, afhængig af cocktaildetaljer mv. Evt. kan dette være noget af baggrunden for hidtidige meget divergerende konklusioner mht. kræfteffekt?)

"Glyphosate-based herbicides at low doses affect canonical pathways in estrogen positive and negative breast cancer cell lines" 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31295307

Tilsvarende kan hormoneffekter være forskellige, afhængigt af om stoffet indgår i blanding eller ej. I dyreforsøg er der påvist en hormonforstyrrende effekt ala mandligt kønshormon (brugt i såkaldte 'safe' koncentrationer).

"The Ramazzini Institute 13-week pilot study glyphosate-based herbicides administered at human-equivalent dose to Sprague Dawley rats: effects on development and endocrine system" 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30857531

Flere kilder mener, at udsættelse for pesticider, inkl. glyphosat kan giver høreskader direkte og/eller ved at forstærke effekten af samtidig støj. Dvs. en form for hjerneskade.

"The Hearing of Rural Workers Exposed to Noise and Pesticides" 2018
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

Og oven i dette har nogen set,at zebrafisk ændrer adfærd, når stoffet lander i vandløb..

Så det er nok mekaniske metoder, man om muligt burde satse på. Og haveejere kunne udvikle større tolerance over for viltre haver (eller anskaffe 1 høne eller 2? Mit fjerkræsforslag til Banedanmark fik mere opmærksomhed end ventet :-)

  • 2
  • 2

Sort Valnød
Det påstås, at der skal plantes 1.000.001 træer:
https://www.danmarkplantertraeer.dk

Og ovenfor nævnte Jan Nielsen, at der er 3.476 kilometer jernbanestrækning.

Hvad med at lade 350K-700K af disse udgøre sort valnød, som plantes i tilpas afstand fra skinnerne, så nedfaldne blade og nødder ikke generer togene, men træernes juglone stadig kan udøve deres plantehæmmende effekt?https://en.m.wikipedia.org/wiki/Juglone

Så kan der muligvis sparres på sprøjtegiften, medmindre typen af vækst, der skal holdes nede, er af de “juglone-resistente” typer.

  • 1
  • 1

Ved ikke hvor relevant artiklerne er, da de ikke bruger samme standard som de mere almindelige midler vi mennesker hyppigere udsætter os for.

Høreskader i landbruget, skyldes mere staldarbejde før i tiden. Mens mange andre frivilligt får høreskader til koncerter og ulovlige kanonslag.

Raporternes kvalitet bør være lidt højere, hvis de skal kunne bruges.

  • 1
  • 2

Har selv en del valnødetræer(Juglans Nigra). Bladene er et stort problem, mens effekten på anden plantevækst er overdrevet. Jorden omkring banelegeme er normalt veldrænet, så dette juglone bliver hurtigt nedbrudt.
Et problem er blot skiftet ud med et andet og måske større problem.

Men fint at undersøge alternativerne, mange af dem er dog allerede undersøgt og de mere lovende er forsøgt synthetiseret.

  • 2
  • 1

Høreskader i landbruget, skyldes mere staldarbejde før i tiden. Mens mange andre frivilligt får høreskader til koncerter og ulovlige kanonslag.

Raporternes kvalitet bør være lidt højere, hvis de skal kunne bruges.

nu valgte jeg den ref., der mest specifkt nævnte glyphosat. Skal ikke kunne sige, om den konkrete artikel er ok. Men søger man bredere på kemikalier og høretab, er der mange referencer. Derfor er mekanismen tilsyneladende kendt og anerkendt, både mht. kombinationseffekter, hvor fx støj+kemikalie giver mere høretab end støj alene, og så kemikaliet alene i nogle tilfælde. Det udvider begrebet cocktail-effekter noget, der vist mest har været anvendt om stof-kombinationer. Men nu også kemikalie + sensorisk overstimulation. Om denne mekanisme pt. er påvist med sikkerhed eller ej mht. glyphosat, er nok op til ekperter at afgøre. Relevant og interessant er den. Nemmere at forebygge, hvis man kender mekanismerne bag diverse neurologiske skader præcist.

Ved ikke hvor relevant artiklerne er, da de ikke bruger samme standard som de mere almindelige midler vi mennesker hyppigere udsætter os for.

kan du uddybe, hvad du hér mener med 'standard' ?

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten