Har GPS-fejl reddet 300 militante pakistanere fra indiske missiler?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Har GPS-fejl reddet 300 militante pakistanere fra indiske missiler?

Illustration: KGyST / Wikimedia Commons

Konflikten mellem Indien og Pakistan har bare i år ført både selvmordsbomber og angreb fra militærfly med sig, og konflikten er, blandt mange andre ting, også en krig på information.

Indien stod den 26. februar bag et luftangreb på det pakistanske område nær byen Balakot, hvor man angiveligt skulle have dræbt ca. 300 pakistanske militarister. Men satellitbilleder fra forskellige kilder giver anledning til at tro, at missilerne ikke ramte deres mål.

Det skriver Australian Strategic Policy Institute (ASPI), en australsk tænketank, der specialiserer sig i national og international forsvars- og strategipolitik (se satellitbilleder i artiklen).

Satellitbillederne indikerer ifølge ASPI, at de tre missiler fra Indiens militærfly den 26. februar har ramt forbi de bygninger nær Balakot, der antages at være missilernes mål.

Hertil har missilernes ramt forbi i samme retning og med samme distance til deres antagelige mål, og ligheden i missilernes forbiskud giver ASPI anledning til at tro, at det er betjeningen af SPICE 2000-systemet, der er skyld i disse fejlskud.

Angiveligt har det indiske militær benyttet sig af SPICE 2000-systemet, et israelsk våben-system, når der skulles smides bomber eller affyres missiler fra militærfly. SPICE 2000 gør det muligt for ellers ikke-navigérbare bomber at blive styret.

Når missiler, der styres via SPICE 2000-systemet, skal navigeres efter et udvalgt mål, skal der i GPS-koordinaterne tages hensyn til længdegrader, breddegrader og højde. Højdefaktoren skal sørge for, at missilet dykker på den rigtige måde, så den hverken rammer over eller under sit mål.

ASPI har via eksterne satellitbilleder givet et bud på, hvorfor de tre missiler angiveligt ramte forbi deres tre mål. Ifølge dem kunne det skyldes, at de indiske militærfly via SPICE 2000-systemet har kodet højden på deres missiler forkert, hvilket kan forklare ligheden i, hvordan de tre missiler angiveligt har ramt ved siden af.

Artiklen fra ASPI indeholder satellitbilleder og 3D-kort, der visualiserer denne mulighed.

300 mennesker eller én krage

Det internationale medie Reuters har også stillet spørgsmålstegn ved, om hvorvidt indiske militærfly ramte deres mål.

Reuters har i en artikel gjort ligesom Australian Stratetic Policy Institute (ASPI) og kigget på satellitbilleder fra flere eksterne kilder for at få øje på, hvor missilerne ramte. Reuters' artikler indeholder også eksterne satellitbilleder.

Her har man sammenlignet billeder fra før og efter den 26. februar, hvor missilerne blev affyret, og Reuters fandt ingen skader på bygningerne tæt ved Balakot, der eftersigende var missilernes mål.

Hvor indiske myndigheder mener at have dræbt ca. 300 pakistanske militarister nær Balakot, mener lokale beboere i området ifølge Reuters, at der ikke var tale om 300 omkomne mennesker, men derimod en enkelt omkommet krage.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Hans

Det var en svipser herfra at referere til det som højdegrader. Det er nu blevet rettet, så det giver mening.

Venlig hilsen

Jacob Lund Madsen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten