Har du styr på stratocumulus- og cumulusskyer? Så vil NASA gerne have din hjælp

11. august 2021 kl. 15:53
Har du styr på stratocumulus- og cumulusskyer? Så vil NASA gerne have din hjælp
Gennem NASA CLOUD GAZE kan du bidrage til videnskaben ved at indberette om observationer som tilstedeværelsen eller fraværet af skyer, støvstorme eller tåge og dis. Illustration: NASA.
NASA inviterer hverdagens skyeksperter fra hele kloden til at bidrage til forskningen om jordens atmosfære. Det gør de gennem det crowdsource baserede program, CLOUD GAZE.
Artiklen er ældre end 30 dage

Går du altid og udpeger forskellene på stratocumulus-, cirrocumulus- og cumulusskyer for dine venner, og gider de ikke rigtig høre på dig længere? Nu kan du bidrage til forskningen med din imponerende viden om skyer til folk, der rent faktisk sætter pris på dine bevingede ord - og det er endda NASA, du hjælper i processen.

Den amerikanske rumfartsorganisation har nemlig udgivet CLOUD GAZE, der er et akronym for det usandsynligt lange navn: Community science project Leveraging Online and User Data through GLOBE and Zooniverse Engagement. Programmet tager udgangspunkt i Zooniverse platformen, der er en research platform drevet af brugernes input og engagement, og det NASA sponsorerede GLOBE program, der er en global platform, hvor folk fra de 125 deltagende lande (inklusiv Danmark) kan bidrage med viden og observationer fra deres nation.

Idéen er, at hverdagens sky eksperter kan gå ind på en app og analysere billeder af skyer, der er blevet lagt op og indtaste hvilken type skyer, der er tale om, eller om der er støvstorme, røgfaner, lag af tåge eller andre brugbare observationer.

Læs også: Nasa søger deltagere til Mars simulation

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pointen med programmet er, at al information indsamlet fra CLOUD GAZE bliver sammenlagt med observationer af skyer fra GLOBE programmet. Information fra adskillige satellitter vil fungere som en krydsreference og skabe et kvalitetsstempel, så atmosfæreforskere fra NASA kan bruge den brugerindsamlede data i deres forskning.

Forskerne er ikke blot interesserede i data om skyer - du kan nemlig også indberette data om landskabet omkring dig, habitater for forskellige dyr og insekter og data om diverse træer og planter.

Har du lyst til at hjælpe, kan du hente appen på både Android og iOS. Den hedder GLOBE Observer.

Læs også: Verdens største raket står klar - men styresystemet er alt, alt for tungt

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger