Har drikkevand fluorstoffer i farlige mængder? Miljøstyrelsen ved det faktisk ikke
I Danmark tillades alt for store mængder af PFOS og andre sundhedsskadelige perfluorerede stoffer i drikkevandet i forhold til det niveau, som EU’s fødevaremyndighed, EFSA, på baggrund af omfattende forskning anser for sundhedsmæssigt acceptabelt.
Læs også: Kenneths familie spiste PFOS-forurenet kød i 15 år: »Tankerne kværner, og folk er bange«
Miljøstyrelsen erkender endvidere over for Ingeniøren, at der ikke eksisterer noget overblik over, hvor store dele af det danske drikkevand, der er forurenet over dette niveau, da analysemetoderne, som anvendes til at overvåge det danske drikkevand, ikke er fintfølende nok til at detektere overskridelser.
Læs også: Efter seks måneder reagerer Miljøstyrelsen: PFOS-forureninger er kommuner og regioners ansvar
»Det er korrekt, at der ikke er noget overblik over forekomsten af disse stoffer under detektionsgrænsen for de individuelle stoffer,« skriver Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsen Kemikalier, i en mail til Ingeniøren.
»Der arbejdes på at implementere de lavere detektionsgrænser, så vi i fremtiden kan få et bedre billede af forekomsten i de ekstremt lave koncentrationer, der er tale om,« fortsætter han og tilføjer, at analysemetoderne med en lavere detektionsgrænse allerede findes og benyttes i udlandet.
Læs også: PFOS-forurening tvinger Korsør til vandrensning på ubestemt tid
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFC. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS-skum var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt. Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier. Stofferne kan give forhøjet kolesterol og lavere fødselsvægt samt medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret. PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Det er (med få undtagelser) forbudt at importere og sælge produkter med PFOS, og stoffet bliver udfaset globalt.Fakta om giftige fluorstoffer
Miljøstyrelsen får kritik
EFSA afsluttede i september 2020 flere års arbejde og sænkede markant fødevaremyndighedens anbefaling for, hvor meget mennesker om ugen højst tåler at indtage af i alt fire bioakkumulerbare og miljøgiftige perfluorstoffer, før øgede risici for en lang række negative helbredseffekter opstår.
Den markant skærpede grænse på højst få nanogram om ugen indikerer, at perfluorstoffernes skadelige effekter generelt har været stærkt undervurderet, men Miljøstyrelsen har ikke omsat anbefalingen til et dansk kvalitetskriterium.
Læs også: Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer
Det vækker kritik hos den anerkendte professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University, Philippe Grandjean, hvis forskningsresultater vejer tungt i den skærpede anbefaling.
»Det er overraskende, at Miljøstyrelsen endnu ikke har fulgt EFSA’s anbefaling og sænket den danske grænseværdi for nogle af de mest sundhedsskadelige stoffer, som overhovedet findes,« siger han til Ingeniøren.
I både sin egen og kollegers forskning er det blevet påvist, at børn reagerer dårligere på vacciner ved at danne færre antistoffer, jo flere af de perfluorerede stoffer de har i kroppen. Børnene danner for få antistoffer til at være beskyttet mod de pågældende sygdomme, og de får oftere infektioner og kommer på sygehuset med blandt andet lungebetændelse.
»Det er jo mærkeligt, at den nationale myndighed ignorerer det og står fast på en forældet grænseværdi - især når EU-anbefalingen, i hvert fald delvist, baserer sig på dansk forskning,« siger Philippe Grandjean.
Allerede for 13 år siden viste dyreforsøg, at fluorstoffer kan skade immunforsvaret, mens Grandjean og kollegers undersøgelse af vacciners utilstrækkelige effekt på færøske børn udkom i 2012, påpeger han.
»Vi beskrev året efter, hvordan den nye viden burde oversættes til meget lavere grænseværdier. De følgende år kom yderligere forskning til, men den nye grænseværdi svarer stort set til vores forslag fra 2013,« siger han.
Læs også: Miljøprofessor om fluorstoffer: 'Grænseværdien' vil stadig være for høj
»Med andre ord tog det 7-8 år, inden forskningen blev manifesteret i lavere grænseværdier. Når EU's anbefaling endnu ikke er blevet efterlevet i Danmark, og man ikke har overblik over forureningen, så er vi allerede mange år bagud, og yderligere forsinkelse er desto mere uønsket.«
Læs også: Dansk forskning: Farlige fluorstoffer ophobet i lungerne kan forværre covid-19
Læs også: Hvorfor rammes mænd typisk hårdere af COVID-19? Svaret findes måske i forbudte pizzabakker
Her kan du høre Philippe Grandjean i et interview med Ingeniøren tilbage i 2012 fortælle mere om de perfluorerede stoffer, deres anvendelse og historie:Oplysninger om giftvirkninger hemmeligholdt
Få nanogram er nok
EFSA’s skærpede grænse gælder for det samlede indtag af de fire mest udbredte perfluorstoffer; PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, der udgør omkring halvdelen af europæernes samlede eksponering for de miljøgiftige og bioakkumulerbare perfluorstoffer (der under en samlebetegnelse kaldes PFAS’er).
Anbefalingen kommer på baggrund af rådgivning fra førende eksperter, der efter at have brugt flere år på en omfattende gennemgang af forskningsresultater, konkluderede, at mere end 4,4 nanogram om ugen per kilo kropsvægt af de fire stoffer medfører øgede risici for en lang række negative helbredseffekter.
Omregnet til et dansk kriterium for drikkevand med den metode, som Miljøstyrelsen tidligere har benyttet, må en liter vand højst indeholde 2,1 nanogram af de fire PFAS’er. Det nuværende danske drikkevandskriterium ligger i dag på 100 nanogram per liter drikkevand for summen af i alt 12 PFAS’er.
Detektionsgrænsen i de vandanalyser, som ligger til grund for Danmarks drikkevandsovervågning, ligger på ét nanogram for hvert enkelt perfluorstof. Derfor kan Miljøstyrelsen ikke afvise, at det danske drikkevand indeholder op til fire nanogram af de fire PFAS’er og dermed overskrider EFSA’s anbefaling.
Læs også: PFOS-forurenet kalvekød i Korsør: 17 børn i stor risiko for sundhedsskade
Miljøstyrelsen arbejder på sagen
Miljøstyrelsen er dog i gang med at kigge på anbefalingen fra EU’s fødevaremyndighed og »arbejder i øjeblikket på at udregne de endelige kriterier« for drikkevand, men også for jordforurening, oplyser kontorchef i Miljøstyrelsen Kemikalier, Magnus Løfstedt, til Ingeniøren.
»I mellemtiden har vi implementeret nogle rigtig, rigtig strenge kvalitetskriterier og den laveste grænse i forhold til andre EU-lande. Jeg synes, at vi har et fornuftigt og godt beskyttelsesniveau i Danmark,« siger han.
- I modtager kritik for at være for langsomme med en ny grænseværdi, specielt når EFSA's anbefaling baserer sig på dansk forskning. Kan du følge den kritik?
»Nej, for jeg synes netop, at vi har taget højde for den. Vi ligger væsentligt under den grænseværdi, som man opererer med i resten af EU, som er 100 nanogram per liter for PFOS, så det synes jeg egentlig ikke (i forhold til kritikken, red.). Vi er tværtimod dem, der er længst fremme i EU med det her,« siger han
Han henviser til, at Miljøstyrelsen i 2019 sendte et brev ud til landets kommuner med kriterier på 6 nanogram per liter for PFOS og 3 nanogram per liter for PFOA baseret på EFSA’s daværende risikovurdering, der skærpede den daværende grænse med faktor 1.750 for PFOA og faktor 80 for PFOS.
- Men EFSA har siden september anbefalet et skærpet beskyttelsesniveau. Er de nuværende, danske kriterier til jord og vand så gode nok i forhold til at beskytte danskerne mod sundhedsskadelige fluorstoffer?
»Vi har det højeste beskyttelsesniveau i EU i form af en meget lav grænse. Vi har også det bedste, som vi kan implementere på nuværende tidspunkt ud for den tilgængelige teknologi.«
- Kommer Miljøstyrelsens opdaterede kriterier til drikkevand og jord til at være lavere end de nuværende? Og hvornår forventes de at være klar?
»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor de kommer til at ligge, men vi arbejder på at have nogle klar inden for et år.«
