Har drikkevand fluorstoffer i farlige mængder? Miljøstyrelsen ved det faktisk ikke

I Danmark tillades alt for store mængder af PFOS og andre sundhedsskadelige perfluorerede stoffer i drikkevandet i forhold til det niveau, som EU’s fødevaremyndighed, EFSA, på baggrund af omfattende forskning anser for sundhedsmæssigt acceptabelt.

Læs også: Kenneths familie spiste PFOS-forurenet kød i 15 år: »Tankerne kværner, og folk er bange«

Miljøstyrelsen erkender endvidere over for Ingeniøren, at der ikke eksisterer noget overblik over, hvor store dele af det danske drikkevand, der er forurenet over dette niveau, da analysemetoderne, som anvendes til at overvåge det danske drikkevand, ikke er fintfølende nok til at detektere overskridelser.

Læs også: Efter seks måneder reagerer Miljøstyrelsen: PFOS-forureninger er kommuner og regioners ansvar

»Det er korrekt, at der ikke er noget overblik over forekomsten af disse stoffer under detektionsgrænsen for de individuelle stoffer,« skriver Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsen Kemikalier, i en mail til Ingeniøren.

»Der arbejdes på at implementere de lavere detektionsgrænser, så vi i fremtiden kan få et bedre billede af forekomsten i de ekstremt lave koncentrationer, der er tale om,« fortsætter han og tilføjer, at analysemetoderne med en lavere detektionsgrænse allerede findes og benyttes i udlandet.

Læs også: PFOS-forurening tvinger Korsør til vandrensning på ubestemt tid

Miljøstyrelsen får kritik

EFSA afsluttede i september 2020 flere års arbejde og sænkede markant fødevaremyndighedens anbefaling for, hvor meget mennesker om ugen højst tåler at indtage af i alt fire bioakkumulerbare og miljøgiftige perfluorstoffer, før øgede risici for en lang række negative helbredseffekter opstår.

Den markant skærpede grænse på højst få nanogram om ugen indikerer, at perfluorstoffernes skadelige effekter generelt har været stærkt undervurderet, men Miljøstyrelsen har ikke omsat anbefalingen til et dansk kvalitetskriterium.

Læs også: Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer

Det vækker kritik hos den anerkendte professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University, Philippe Grandjean, hvis forskningsresultater vejer tungt i den skærpede anbefaling.

»Det er overraskende, at Miljøstyrelsen endnu ikke har fulgt EFSA’s anbefaling og sænket den danske grænseværdi for nogle af de mest sundhedsskadelige stoffer, som overhovedet findes,« siger han til Ingeniøren.

I både sin egen og kollegers forskning er det blevet påvist, at børn reagerer dårligere på vacciner ved at danne færre antistoffer, jo flere af de perfluorerede stoffer de har i kroppen. Børnene danner for få antistoffer til at være beskyttet mod de pågældende sygdomme, og de får oftere infektioner og kommer på sygehuset med blandt andet lungebetændelse.

»Det er jo mærkeligt, at den nationale myndighed ignorerer det og står fast på en forældet grænseværdi - især når EU-anbefalingen, i hvert fald delvist, baserer sig på dansk forskning,« siger Philippe Grandjean.

Allerede for 13 år siden viste dyreforsøg, at fluorstoffer kan skade immunforsvaret, mens Grandjean og kollegers undersøgelse af vacciners utilstrækkelige effekt på færøske børn udkom i 2012, påpeger han.

»Vi beskrev året efter, hvordan den nye viden burde oversættes til meget lavere grænseværdier. De følgende år kom yderligere forskning til, men den nye grænseværdi svarer stort set til vores forslag fra 2013,« siger han.

Læs også: Miljøprofessor om fluorstoffer: 'Grænseværdien' vil stadig være for høj

»Med andre ord tog det 7-8 år, inden forskningen blev manifesteret i lavere grænseværdier. Når EU's anbefaling endnu ikke er blevet efterlevet i Danmark, og man ikke har overblik over forureningen, så er vi allerede mange år bagud, og yderligere forsinkelse er desto mere uønsket.«

Læs også: Dansk forskning: Farlige fluorstoffer ophobet i lungerne kan forværre covid-19

Læs også: Hvorfor rammes mænd typisk hårdere af COVID-19? Svaret findes måske i forbudte pizzabakker

Få nanogram er nok

EFSA’s skærpede grænse gælder for det samlede indtag af de fire mest udbredte perfluorstoffer; PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, der udgør omkring halvdelen af europæernes samlede eksponering for de miljøgiftige og bioakkumulerbare perfluorstoffer (der under en samlebetegnelse kaldes PFAS’er).

Anbefalingen kommer på baggrund af rådgivning fra førende eksperter, der efter at have brugt flere år på en omfattende gennemgang af forskningsresultater, konkluderede, at mere end 4,4 nanogram om ugen per kilo kropsvægt af de fire stoffer medfører øgede risici for en lang række negative helbredseffekter.

Omregnet til et dansk kriterium for drikkevand med den metode, som Miljøstyrelsen tidligere har benyttet, må en liter vand højst indeholde 2,1 nanogram af de fire PFAS’er. Det nuværende danske drikkevandskriterium ligger i dag på 100 nanogram per liter drikkevand for summen af i alt 12 PFAS’er.

Detektionsgrænsen i de vandanalyser, som ligger til grund for Danmarks drikkevandsovervågning, ligger på ét nanogram for hvert enkelt perfluorstof. Derfor kan Miljøstyrelsen ikke afvise, at det danske drikkevand indeholder op til fire nanogram af de fire PFAS’er og dermed overskrider EFSA’s anbefaling.

Læs også: PFOS-forurenet kalvekød i Korsør: 17 børn i stor risiko for sundhedsskade

Miljøstyrelsen arbejder på sagen

Miljøstyrelsen er dog i gang med at kigge på anbefalingen fra EU’s fødevaremyndighed og »arbejder i øjeblikket på at udregne de endelige kriterier« for drikkevand, men også for jordforurening, oplyser kontorchef i Miljøstyrelsen Kemikalier, Magnus Løfstedt, til Ingeniøren.

»I mellemtiden har vi implementeret nogle rigtig, rigtig strenge kvalitetskriterier og den laveste grænse i forhold til andre EU-lande. Jeg synes, at vi har et fornuftigt og godt beskyttelsesniveau i Danmark,« siger han.

- I modtager kritik for at være for langsomme med en ny grænseværdi, specielt når EFSA's anbefaling baserer sig på dansk forskning. Kan du følge den kritik?

»Nej, for jeg synes netop, at vi har taget højde for den. Vi ligger væsentligt under den grænseværdi, som man opererer med i resten af EU, som er 100 nanogram per liter for PFOS, så det synes jeg egentlig ikke (i forhold til kritikken, red.). Vi er tværtimod dem, der er længst fremme i EU med det her,« siger han

Han henviser til, at Miljøstyrelsen i 2019 sendte et brev ud til landets kommuner med kriterier på 6 nanogram per liter for PFOS og 3 nanogram per liter for PFOA baseret på EFSA’s daværende risikovurdering, der skærpede den daværende grænse med faktor 1.750 for PFOA og faktor 80 for PFOS.

- Men EFSA har siden september anbefalet et skærpet beskyttelsesniveau. Er de nuværende, danske kriterier til jord og vand så gode nok i forhold til at beskytte danskerne mod sundhedsskadelige fluorstoffer?

»Vi har det højeste beskyttelsesniveau i EU i form af en meget lav grænse. Vi har også det bedste, som vi kan implementere på nuværende tidspunkt ud for den tilgængelige teknologi.«

- Kommer Miljøstyrelsens opdaterede kriterier til drikkevand og jord til at være lavere end de nuværende? Og hvornår forventes de at være klar?

»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor de kommer til at ligge, men vi arbejder på at have nogle klar inden for et år.«

Illustration: Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes slet ikke giftfri livsstil, da de fleste moderne mennesker allerede fylder sig med ikke mindst medicin. Selv har jeg fem gifte i mit liv : fruktose, alkohol, koffein, nikotin og aripiprasol. Sidstnævnte er medicin med chlor som molekylets aktive centrum. Tilsvarende gifte eller mediciner er olanzapin med svovl som aktivt centrum eller risperidon med fluor som aktivt centrum. Disse har jeg også prøvet, og selvfølgelig skader de på lang sigt. Nu var talen om fluorstoffer i drikkevand. Man taler også meget om pesticider fra landbruget i drikkevandet. Generelt synes jeg, at vi i stedet for smålig nultolerance på vores drikkevand bør se sandheden om vores eget gift- henholdsvis medicin-indtag i øjnene. Så hvad med at genbruge renset spildevand som drikkevand, og ja, dette vil indeholde alle mulige kemikalie-rester fra os selv. Det er ressoursesvineri, at vi renser spildevand kun for at lede det ud i havet, når det bliver så rent, at det jo kan drikkes. Konkret forestiller jeg mig at bygge et helt nyt vandledningsnet til genbrugsvand. Så kan folk selv om, om de eventuelt vil nøjes med at vaske eller bade i det.

  • 2
  • 11

Naturstyrelsens rapport er skam glad læsning. Synes jeg. Tallene i tabellerne er i microgram per liter, det vil sige parts per billion. Og værdierne er sammenlignelige med miljøkrav for overfladevand. Selvfølgelig er grundvand dejligere end overfladevand, men hvis man kan benytte overfladevand til drikkebrug, kan man på baggrund af rapporten også benytte renset spildevand. Nu var talen jo dog om fluorstoffer, hvor microgram ville blive tusind gange for meget, da allerede nanogram er giftigt nok. Imidlertid fastholder jeg, at miljøgifte er det rene vand sammenlignet med, hvad vi frivilligt fylder os selv med. Folkesundhed bliver nødvendigvis statistisk, og belastningen på det enkelte individ er selvfølgelig meget individuel, men på de fleste af os er belastningen fra miljøgifte lille. Jeg mener, at genbrug af vand bliver nødvendigt, men man skal nok til rige lande, hvor der også findes fattige, for at hensynet til prisen bliver afgørende. Cirkulær økonomi gælder åbenbart ikke vand ...

  • 2
  • 5

men hvis man kan benytte overfladevand til drikkebrug, kan man på baggrund af rapporten også benytte renset spildevand

den nævnte rapport fra Naturstyrelsen viser ganske rigtigt ret lave niveauer af de målte stoffer ved udløb (sammenlignet med grænseværdier), men har en halv snes år på bagen. Sortimentet af stoffer, det er relevant at måle på, er nok øget i mellemtiden i opadgående regning og grænseværdier justeret.

At satse på rensning af spildevand til drikkevandsformål i DK vil vel kun give mening, hvis dette både er nødvendigt pga vandmangel, sundhedsmæssigt ubetænkeligt og mere miljø- og ressourcevenligt + billigere end oppumpning og simpel iltning og filtrering af grundvand (som vist fortsat dominerer i dansk vandforsyning). Findes der fagligt grundlag for at gå i den retning?

  • 7
  • 0

Imidlertid fastholder jeg, at miljøgifte er det rene vand sammenlignet med, hvad vi frivilligt fylder os selv med.

Jeg tænkte lidt det samme, da man for nogle år siden talte om bromerede flammehæmmere. "ja ja, men er al den sprut og oversukret, fed mad, folk indtager, reelt set ikke værre?". Begyndte da at gnave i flere af forskningsartiklerne om de bromerede stoffer, og reviderede mine synspunkter.

Kan ikke huske kilder eller nærmere detaljer længere. Udover at de bromerede bl.a. afdampede fra it-+ eludstyr og gjorde trælse ting ved sædceller og IQ. Nåede således frem til den generaliserende konklusion, at når international forskning vedholdende og underbygget siger, at noget er ganske særligt sundhedsskadeligt på en rigtigt infam måde, som fx POP-stofferne er, så er der nok noget om snakken.

(Betyder ikke nødvendigvist, at særligt kritiske miljøgifte altid er akut mere dødelige end tumpede spise- og drikkevaner, men snarere at de griber dybere, gerne permanent og arveligt ned i kroppens allerfinest tunede mekanismer).

  • 6
  • 0

Imidlertid fastholder jeg, at miljøgifte er det rene vand sammenlignet med, hvad vi frivilligt fylder os selv med.

Begrebet FRIVILLIGHED er selvsagt afgørende!

Hvad jeg frivilligt indtager er min private afgørelse.

Men hvis vandværket uden min viden fylder mig med miljøgifte, så går jeg på barrikaderne!

I øvrigt er spildevandet ikke kun fyldt med miljøgifte, der er også bakterier og virus i det. Det er derfor tilrådeligt at koge vandet før indtagelse. Energi brugt til kogning gør det nok til en meget dårlig forretning.

I øvrigt bliver nyansatte på rensningsanlæg vaccineret mod næsten alt hvad man kan vaccinere mod, ellers risikerer de al landsens sygdomme.

  • 4
  • 0

Mexico City var måske byen, som jeg uden at vide det havde i tankerne med ovenstående forslag. Imidlertid har danske ingeniører sikkert fundet den bedste løsning: ikke genbrug af renset spildevand i stedet for grundvand til drikkevand, men til erstatning af grundvandet ved at pumpe det ned i de engang så vandførende lag. Så kan muligvis ifølge min kæphest miljøgiftene kompleksbinde til lermineralerne og mikroorganismerne blive kvalt, og i løbet af et antal år eller årtier kan man måske pumpe det op rent og nu til drikkevand. Se andetsteds i dagens avis.

  • 0
  • 1

Imidlertid har danske ingeniører sikkert fundet den bedste løsning: ikke genbrug af renset spildevand i stedet for grundvand til drikkevand, men til erstatning af grundvandet ved at pumpe det ned i de engang så vandførende lag.

Man kan også bare bruge naturmetoden: regnvejr. Det er både lettere og billigere, og så undgår man at pumpe miljøgifte ned til grundvandet.

Lad nu spildevand være spildevand, og lad være med at bruge det til formål som det ikke egner sig til.

  • 2
  • 0

Det ærgrer mig stadig at lede ferskvand i kvalitet som miljøkrav til overfladevand ud i havet. Verdens byer synker på grund af sænkning af grundvandsspejlene. Mexico City og Djakarta har de fleste vist hørt om. Samtidig er der ferskvandsvandmangel mange steder. Hvis miljøgifte samt mikroorganismer - og hvad med radioaktivitet for nu at nævne alle tre kategorier : helsefysiske, kemiske og biologiske, som er farlige - virkelig ødelægger mit dejlige rensede spildevand. Hvorfor så ikke tilføje et detox rensetrin. Tungmetaller kan kompleksbindes til proteiner og bundfældes. Dette vil selvfølgelig kræve passende proteiner fremstillet af gensplejsede mikroorganismer. Mikroorganismer kan også bekæmpes med mikroorganismer : bakteriofage vira imod bakterier for eksempel. Disse bakteriofage vira er normalt ikke sygdomsfremkaldende for os. Organiske miljøgifte kan kompleksbindes til metaller og bundfældes. Radioaktive sporstoffer i spildevandet, hvis de ikke er tungmetaller, er ufarlige for mennesker. Lad det blive til grundforskning at rense spildevand til drikkevand. Detox rensetrin bør blive grundforskning. Folk vil have det.

  • 0
  • 3

Måske kan man efterligne vandets gang i naturen fra overfladevand til grundvand - eventuelt i gentagne trin Turbulens i vandet ved at lade det falde over sten kan måske spalte kolonier af mikroorganismer til celler Bestråling med sollys kan så måske dræbe cellerne Nedsivning igennem aktivt kul kan måske fjerne toxiner - eller man forestille sig magiske pulvere som tilsættes vandet ifølge analyseresultat og komplexbinder dels tungmetaller dels organiske miljøgifte dels DNA men disse magiske pulvere ville i sig selv være miljøgiftige - og derefter fjernes komplexerne igennem aktivt kul som åbenbart bliver mit nye ressource- og miljøproblem i stedet for vandet da det skal fremstilles og regenereres Mere krasse metoder kunne være UV - lys og ozon imod organiske molekyler men det bliver både dyrt og farligt men måske kan disse krasse metoder pille komplexerne væk fra overfladerne af min nu miljøgiftige kulslam så slutprodukterne bliver dels rent vand dels regenereret eroderet aktivt kulslam dels miljøgiftig kulslam-rest som ingen vil have

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten