Har din robot forstået dig i dag?

Robotter kan ikke sætte sig ind i vores følelser eller forstå den underliggende betydning af, hvad vi siger. Dansk forsker forsøger at skabe en algoritme, så robotter bedre kan forstå os.

»Skriv SMS til Ina!«

»Skriver SMS til Tina Andersen – hvad skal jeg skrive?«

»Nej for pokker, ikke Tina, jeg sagde Ina!«

»Jeg forstår ikke, hvad du siger.«

Sådan lød min sidste samtale med Siri på min iPhone. Hun – eller rettere ‘den’ – fattede ikke, hvad det var, jeg ville, og da jeg forsøgte at rette op på det med en masse små biord og eder, gik det helt galt.

Grundlæggende forstår den slags systemer nemlig kun, hvad vi vil, hvis vi tilpasser os deres verden. Sådan er det med de fleste fysiske maskiner og computerprogrammer: Vi skal tilpasse os systemets funktionalitet, lidt som at klemme sin fod ned i en sko, som ikke helt passer – det er en sko, og den gør det, den skal, men først efter et hav af vabler.

Men hvad nu hvis computerprogrammet forstod os så godt, at vi ikke behøvede at tilpasse os, men kunne bruge dagligdags sprog til at styre systemerne? Det er noget af det, DTU-forskeren Thomas Bolander kigger på. Han forsker i logik og kunstig intelligens, primært som softwaresystemer, men overgangen til fysiske robotter er ligetil:

»Som mennesker er vi super­gode til at sætte os i andres sted. Men hvis vi møder en robot, hvad enten den er fysisk eller et stykke software, så skal den også være i stand til at forstå, hvad det er, vi vil – og der er vi ikke nået så langt,« siger han.

Det kan måske overraske, når man ser nogle af de systemer, der er dukket op inden for de seneste par år. Især IBM’s Watson, der i 2011 vandt over to amerikanske Jeopardy-stormestre. Men selv om Watson virker meget ‘menneskelig’ og er i stand til at komme med nogle imponerende svar på komplicerede spørgsmål, så understreger Thomas Bolander, at Watson er et system udviklet til en bestemt opgave:

»I stedet forsøger jeg at kigge på generelle algoritmer. Grundlæggende handler det om at forstå, hvad det vil sige at sætte os i andres sted. Man kan også kalde det for ‘social intelligens’, hvilket er meget relevant, når robotter skal kommunikere og samarbejde med mennesker,« forklarer han.

Thomas Bolander er ph.d. og lektor ved DTU Compute, hvor han forsker i logik og kunstig intelligens.

Mine problemer med Siri er måske temmelig komplicerede, fordi eksemplet indeholder tale. Men hvad sker der for eksempel, hvis vi møder en robot på en smal hospitalsgang, eller hvis den skal levere noget til os, og vi taler i telefon? Ignorerer robotten, at vi taler i telefon, eller forstår den, at den ikke skal afbryde? Simple opgaver for os, men ikke for en robot:

»Det handler om dialog og evnen til at kunne modtage instruktioner. Hvis jeg for eksempel har en robot og beder den om at hente en kop kaffe til mig, så skulle den gerne være i stand til at finde kaffemaskinen og komme tilbage med kaffen. Men det nytter jo ikke noget, hvis jeg skal give den alle instruktioner – den må selv indhente oplysninger og finde vejen til målet. Så ikke nok med, at den skal forstå, hvad jeg vil have, den skal også selv udføre planlægningen af opgaven,« siger han.

Mere end en manual

Her er vi så godt på vej ind i selvlærende robotter, som ikke kun er i stand til at løse problemer via regne­kraft og faste regler, som for eksempel en skakcomputer, men robotter, der kan tilpasse sig opgaven.

Men det er langtfra nok. For selv om en robot kan finde rundt på internettet og kigge på sider som wikiHow for at lære at bage pandekager, så siger det ikke noget om, hvordan man opfører sig i sociale sammenhænge.

Derfor kigger forskerne i dag også på, hvordan autister, som ofte har det svært med de sociale spilleregler, agerer. Erfaringerne viser, at det ikke er nok bare at lære det ud fra en manual. Kendere af tv-serien ‘Broen’ ved, at den svenske kriminalassistent Saga Norén ikke har meget held med at ‘simulere’ empati.

Så der skal mere til, før vi har robotter, der virkelig er i stand til at forstå dig og finde ud af, hvad du har brug for:

»Den hellige gral er at kombinere den menneskelige hjernes evne til at ræsonnere med computerens regnekraft. Men jeg tror faktisk ikke, at det er et problem, som bliver løst i min levetid,« siger Thomas Bolander.

Problemet er nemlig ikke mangel på regnekraft, men at vi grundlæggende ikke forstår, hvordan den menneskelige hjerne fungerer.

Derfor tror Thomas Bolander heller ikke, at opgaven løses ved at opbygge en kopi af den menneskelige hjerne, som flere større projekter i Europa og USA er i gang med:

»Problemet er, at vi ikke kun har brug for, at robotter er intelligente, men også, at vi kan kontrollere deres adfærd. Hvis det lykkes at skabe en kopi af en menneskehjerne, kan vi jo ikke bare proppe den ind i en robotstøvsuger, for en dag vil støvsugeren måske gøre oprør og begynde at puste i stedet for at suge eller bare foretrække at se fjernsyn i stedet for at gøre rent,« siger han.

Trussel fra robothjerner

I USA har virksomheden Vicarious tiltrukket sig en del opmærksomhed, især fordi Elon Musk, Peter Thiel (medgrundlægger af PayPal sammen med Musk), Mark Zuckerberg og skuespilleren Ashton Kutcher er blandt investorerne bag. Men også fordi deres arbejde med kunstig intelligens førte til, at prominente personer som Stephen Hawking, Bill Gates og Elon Musk selv har advaret om, at intelligente robotter kommer til at udgøre en trussel mod menneskeheden. Eller som Hawking udtrykker det, så kan menneskets langsomme biologiske evolution hurtigt blive overhalet af kunstig Intelligens.

Thomas Bolander mener dog, at der kommer til at gå meget lang tid, før computere bliver lige så intelligente som mennesker, hvis det overhovedet sker:

»Og vi skal indstille os på, at robotter får en helt anden form for intelligens end os. Ikke fordi de er bedre end os – på visse områder har de for længst passeret os – men fordi de er anderledes opbygget,« siger han.

Kommentarer (0)