Har astronomer fundet et sort hul, der ikke burde kunne eksistere?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Har astronomer fundet et sort hul, der ikke burde kunne eksistere?

Illustration: arkivfoto

Det vælter ind mod rygter om nye spændende observationer fra gravitationsbølgeobservatorierne i USA og Italien.

For et par uger siden kunne vi berette, at et sort hul skulle have slugt en neutronstjerne.

Nu bringer Quanta Magazine oplysningen om, at der skulle være detekteret et sort hul, der er 130 gange så tungt som Solen. Det er interessant, fordi sorte huller af en sådan størrelse slet ikke burde eksistere.

Læs også: Observeret for første gang: Sort hul sluger neutronstjerne

Vigtigt er det dog at understrege, at der er tale om foreløbige meddelelser og kvalificerede rygter. Vi afventer stadig de endelige videnskabelige rapporter og artikler. Men noget tyder på, at gravitationsbølgeobservatorierne for alvor er ved at give os ny viden om universet.

Rygterne bliver taget alvorligt af astrofysikeren Chris Belczynski fra universitetet i Warszawa, der tidligere har været så sikker i sin sag om, at sorte huller i denne vægtklasse ikke kunne eksistere, at han har indgået en væddemål herom i 2017.

Som en god taber siger han til Quanta Magazine:

»Det ser ud til, at jeg vil tabe væddemålet - til gavn for videnskaben.«

Sorte huller af mange størrelser, men ikke alle

Sorte huller findes i gigantudgaver i galaksernes midte, hvor de kan være millioner eller milliarder gange så tunge som Solen.

Læs også: Her er det: Første foto af et sort hul

De kan principielt også findes i meget mikroskopiske størrelser, men sådanne vil hurtigt fordampe grundet deres udsendelse af Hawking-stråling.

Sorte huller, der er fra nogle få gange tungere end Solen og op til 50 gange så tunge, kan dannes, når store stjerner eksploderer i supernovaeksplosioner, og den resterende del af stjernen kollapser til et sort hul.

Beregninger har dog indikeret, at der ikke skulle kunne dannes sorte huller, der er mellem 50 og 130 gange så tunge som Solen.

Det skyldes, at stjerner, der kunne give anledning til sådanne sorte huller, vil foretage en serie af eksplosioner, der forhindrer, at sorte huller i denne vægtklasse kan opstå – forklaringen herpå er knyttet til begrebet pair-instability supernova.

Til støtte for denne teori har alle hidtidige observationer af sorte huller været under 50 gange tungere end Solen.

Mere nyt i 2020

Hvis rygterne om et sort hul, der er 100 gange tungere end Solen, bliver endeligt bekræftet, vil det give teoretikerne et nyt hovedbrud.

Astrofysikeren Stan Woosley fra University of California, Santa Cruz, som er bag teorien om pair-instability supernovaer, mener dog, at teorien i store træk er korrekt, og udtaler til Quanta Magazine.

»Når vi engang har hundredvis af observationer af sorte huller, vil vi se en klar grænse ved 50 solmasser med kun et par stykker i området lige over, som skyldes, at naturen afskyr et 'vakuum'.«

Forskerne fra gravitationsbølgeobservationerne LIGO og Virgo forventes senest i begyndelsen af 2020 at offentliggøre resultaterne fra den nuværende observationsperiode, der begyndte 1. april i år, og som slutter i maj 2020. Til den tid bliver vi forhåbentlig klogere.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

To sorte huller på 50 solmasser kan vel støde sammen. Eller er der noget i fysiken der forhindrer dette?

Er det ikke netop det LIGO, Virgo og senere LISA skal observere?

  • 11
  • 0

Denne mulighed diskuteres faktisk i artiklen i Quanta Magazine. Jeg citerer

Inside a globular cluster, a 50-solar-mass black hole could merge with a 30-solar-mass one, for instance, and then the resulting giant could merge again. This second-generation merger is what LIGO/Virgo might have detected — a lucky catch of the big fish in the pond.

Det er altså en meget sjælden begivenhed, men ikke en umulighed. Vi må vente og se.

  • 16
  • 0

Det var også min første tanke, da jeg læste artiklen. Noget af det LIGO jo bl.a. "lytter" efter er sammenstød mellem sortehuller og/eller neutronstjerner. Det der jo er det interessante ved universet at selv meget sjældne begivenheder finder sted, når man bare har omkring 14 milliarder år til det. I kernen af ω Cen (NGC 5139) regner man med at afstanden mellem stjerner ligger på omkring 0,1 lysår, så det kunne være et sted, hvor noget sådan måske også vil kunne findes (kan ikke lige se at artiklen siger noget om hvor man kan finde dette sorte hul).

  • 1
  • 0

Hvor længe har LIGO foretaget målinger ?
Nogle målinger, måske een, i den periode er måske ikke “sjælden” ?

Måske kunne man med udgangspunkt i en formodning om sorte huller med 50 og en 80 solmasser tænke: hmm, hvor mangler er der ? (Mange, sikkert), og hvor mange merger ?
Uanset brøkdelen, så er tallet sikkert stort, per år, så ........

Måske er dette som exoplaneter: først een, så to og nu 4000+.

Heldigvis bliver vi alle klogere.

  • 0
  • 1

Jeg er meget nysgerrig efter, hvordan LIGO har observeret det store sorte hul.
Hvis det ikke er i hastigt kredsløb om/med noget, udsender det vel ikke mange tyngdebølger?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten