Hans Maiestæt bryggede byens bedste øl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hans Maiestæt bryggede byens bedste øl

Christian IV byggede i 1618 bryghuset ved Frederiksholms Kanal, der udover leveringen til den kongelige husholdning samt hær og flåde også bryggede øl, der blev solgt ude i byen. Illustration: Wikimedia/JEK

Ingeniøren 1954:
Navnet på landets ældste bryggeri er ikke bare et påtaget firmanavn, men stammer helt tilbage fra en tid, da kongen selv var ejer af bryggeriet.

K. B.s lange og glorværdige historie begynder et sted i 1400-tallet. Det skete i Kristoffer af Bayerns regeringstid. I 1443 gjorde Hans Maiestæt nemlig Kjøbenhavns Slot til sin residens. Måske har der allerede på det tidspunkt været et bryghus på slottet, for dengang var det nemlig sædvane, at der til enhver større husholdning — og dertil kunne man vel nok regne selveste kongens — hørte et eget bryggeri.

Vi ved faktisk ikke med bestemthed, hvornår Kongens Bryghus blev oprettet — men vi kan med sikkerhed føre dets historie tilbage til 1454. For i en inventarieopgørelse for Kjøbenhavns Slot fra dette år anføres, at der i bryggerhuset blandt andet findes: 4 ølkar, 1 bryggerpande, 1 urtkedel og 1 skippund humle.

Et nyt bryghus opføres på 3 uger.

Om Kongens Bryghus i det følgende århundrede ved vi ikke ret meget, udover at enten må brygningen på selve slottet en overgang være indstillet — eller også har kongen samtidigt haft andre bryggerier ude i byen. Ihvertfald sender de to statholdere Anders Billde og Joachim Bech i februar 1540 et brev af følgende rystende, men samtidigt opmuntrende indhold til Christian III:

»Ligeledes give vi ogsaa Eders kgl. Maiestæt ydmygeligen tilkende, at der udi Søndags Aftes næst forleden var kommen Ildløs udi Eders Naades Bryggergaard her udi Byen ved Østerport, og blev det store Bryggerhus fuldstændig afbrændt, og derudi fire eller fem Læster Byg eller Malt; dog blev reddet Bryggerpanden med Ølkar og Andet, som var udi Huset. Og har Peder Godske laant og købt Tømmer her i Byen og har Tømmermænd og lader hugge paa et Hus, at sætte udi samme Sted, og agter at gøre det færdig inden tre Ugers Tid.«

Enten må håndværkerne dengang have været forbløffende hurtige i vendingen, eller »det store Bryggerhus« har efter nutidsforhold næppe været så stort endda. Ihvertfald kunne Kongens Bryghus af idag under ingen omstændigheder genopføres på tre uger, hvis det virkelig skulle blive »fuldstændig afbrændt«!

Kongen var ynder af det stærke øl.

Det øl, man på den tid bryggede her i Danmark, var næppe af særlig høj kvalitet. Det var sikkert grunden til, at man dengang importerede betydelige mængder af det langt bedre og kraftigere tyske øl, der fandtes i mange forskellige sorter. Måske var det også derfor, at Christian III allerede i sin første regeringstid besluttede sig til at anlægge et særligt »Gose-Bryggeri« ved Vandkunsten.

Det nye bryggeri skulle forsyne den kongelige husholdning med »Gaas« eller »Gose-øl« — en stærk, ekstraktrig ølsort, som man ellers importerede fra Goslar i Tyskland.

Goseøllet var en yndet drik ved festlige lejligheder — hvem ved — fordi det »særlig var at anbefale gifte Mandfolk og et udmærket Middel mod Steen- og Blærelidelser« — eller måske snarere på grund af dets kraft og styrke!

Der blev uden tvivl brygget godt øl på Gosebryggeriet. Men det fik ikke nogen særlig lang levetid, for allerede i 1574 blev det nedlagt.

Men endnu den dag idag har vi i Hestemøllestrædes forlængelse, i Gaasegade en mindelse om det kongelige bryghus ved Vandkunsten.

Kongens Bryghus på slottet.

Men oppe ved slottet, på Slotsholmen, blev der stadig brygget øl. Det berettes, at de gode borgere på Frederik II’s tid — der helt menneskeligt åbenbart ikke var anderledes end folk nutildags, som også gerne vil se små, søde prinsesser — under allehånde påskud gjorde sig ærinde ind på slottet. Kongen må åbenbart være blevet ked af al dette rend på dørene, for i 1578 påbyder han nemlig, at »ingen Borgerfolk skal stedes op paa Slottet at købe Mask, som hidtil sket er; men hvad Mask og Klid Hans Maiestæt ikke behøver at bruge, maa Lensmanden sælge og lade føre i Byen, Kongen til Bedste.«

Bryghuset, som dengang lå omtrent på det sted, hvor Det kongelige Bibliotek nu ligger, blev i 1603 hærget af ildebrand. Det var ikke nogen usædvanlig begivenhed i datidens bryghuse, som var opført med rigelig anvendelse af tømmer, og hvor brygning derfor var en højst brandfarlig håndtering.

Men ingen kongelig husholdning kunne dengang undvære et bryggeri. Ifølge kontrakt af 6. maj 1606 påtager Mester Job Henriksen sig at opføre et nyt bryghus, 64 Fod langt og 20 Fod højt, i nærheden af det sted, hvor det tidligere har ligget. I 1607 stod slottets nye bryghus færdigt. Men måske har det ikke været helt tilfredsstillende, eller bygningen har skullet bruges til noget andet. Ihvertfald beordrer den byggeglade Christian IV i 1619, at »Runddelen ved Svovlhuset paa det sydvestlige Hjørne af Slotsholmen indrettes til Bryggers.«

Denne »Runddel«, der oprindelig var en bastion og altså en del af det kongelige slots befæstningsanlæg, kom derefter i næsten halvandet hundrede år til at huse Kongens Bryghus.

Trods gentagne ildebrande, svenskernes stormangreb på slottet og Københavns bombardement ligger »Kristian Firtal«s imponerende gamle bryghus endnu næsten i sin oprindelige skikkelse, og fredet i Klasse A, på Slotsholmen ved hjørnet af Christiansgade ud mod Frederiksholms Kanal.

At Kongens Bryghus allerede på Christian IV’s tid må have været et ganske anseligt foretagende, kan vi slutte alene af den kendsgerning, at bryghuset udover leveringen til den kongelige husholdning, til hær og flåde også bryggede øl, der »bleff Solt til Borgerne udi Staden« — en funktion, der som bekendt er blevet udvidet og fortsat helt op i vore dage!

Kongen træt af at være brygger?

Antageligt har kongen dog efterhånden følt bryggervirksomheden for besværlig — måske ikke mindst fordi der ideligen indkom klager fra de private bryggere, der i høj grad følte sig generet af konkurrencen fra det gode øl fra Kongens Bryghus. I 1687 bortforpagter Christian V sit bryggeri til en privatmand, en vis Peter Kloumand, der naturligvis samtidigt må forpligte sig til at levere øl til konge, hær og flåde — samt til at undgå at genere de private bryggere i deres næring.

Men hverken Kloumand eller hans søn og efterfølger kan have hørt til Vorherres bedste børn — for de omgik som smarte forretningsmænd ved enhver lejlighed forpagtningens bestemmelser til egen fordel. Følgen blev, at de private bryggeres klager tiltog i en sådan grad, at Christian VI i 1739 besluttede sig til at bortforpagte bryghuset til Københavns Bryggerlaug, som herefter på rent forretningsmæssig basis drev bryggeriet, indtil det i 1805 på grund af bryggerlaugets ophævelse blev overtaget af et privat interessentskab, bestående af laugets tidligere medlemmer.

Den 214-årige kontrakt består stadig.

Men ved bryggerlaugets overtagelse af Kongens Bryghus måtte en meget vigtig sag lægges i faste rammer. Det var bryggeriets århundredgamle forpligtelse til at levere øl til Hans Maiestæts flåde.

Den 2. januar 1740 oprettedes mellem Kongens Bryghus og »det højlovlige Søeetatens Generalkommissariats høje Herrer Deputerede« en kontrakt om flådens ølforsyning. Desværre gik originalkontrakten tabt under Københavns brand i 1807; men på Det kongelige Bibliotek findes en velbevaret genpart, som giver os et interessant indblik i, hvad vist med rette tør kaldes landets ældste eksisterende forretningsforbindelse.

I den ærværdige kontrakt sikrer de »høje Herrer Deputerede« sig på marinens vegne, at det leverede K.B.-øl skal være »vel kaaret, reensmagende og med Humble velforvaret.« Og for at sikre overholdelsen af denne paragraf, bestemmer kontrakten, at dertil særligt befuldmægtigede officerer — forinden øllet afleveres til flåden — skal indfinde sig på bryghuset for at smage på øllet og sige god for kvaliteten.

Artiklen blev bragt i Polyteknikeren første gang i juni 1954:

Selvfølgelig tog bryggerlaugets repræsentanter også deres forbehold. Blandt andet bestemtes, at transporten til København af byg og humle skulle ske »for Hans kongelige Maiestæts Risico saa vidt ulykkelige Hændelser af Strandinger og andre Søeskader samt Erobring af Fiender udi Kriigstider, er angaaende« — og endvidere, at »i Fald Kriig skulde indfalde, det bedids skal vorde tilkiendegifvet, paa det at Lauget sig udi Tiide med Brændeved, Humble og deslige, som til Maltgiøringen og Brøgningen behøves, kunde viide at forsyfne«. Ligeledes betingede man sig, at »Brøggerhuusets Breve befordres til Posthuuset frie og uden Betaling.«

Den 214 år gamle kontrakt mellem Kongens Bryghus og Marinen består den dag idag — omend den i tidens løb har undergået et par ændringer. Således afgår K.B.s breve ikke længere ufrankeret — og selv om flådens officerer til enhver tid er velkomne, indfinder de sig ikke mere på »Brøggerhuuset« for at kontrollere øllet. Blandt flådens gutter har K.B.-øllet nemlig forlængst vundet almindelig anerkendelse for dets holdbarhed og høje kvalitet.

Kongens Bryghus brænder endnu engang.

Natten mellem den 7. og 8. maj 1767 blev det gamle bryghus på Slotsholmen hærget af en voldsom ildebrand — og det besluttedes at opføre et nyt og større bryggeri ved Langebro på den anden side af Frederiksholms Kanal.

Det nye Kongens Bryghus i Bryghusgade over for Langebro blev med sin 77 alen lange og 25 fod brede 6-etagers hovedbygning og det knejsende »tårn« et efter datidens forhold storslået bryggerianlæg — og endnu idag er det en seværdighed, som både kan få inkarnerede københavnere og forvænte udenlandske turister til at standse op, når de passerer ad Vester Voldgade.

I 1891 indtrådte Kongens Bryghus i De forenede Bryggerier. Men i mere end halvandet hundrede år — lige til 1923, da hvidtølsbrygningen blev henlagt til de to moderne virksomheder på Vodroffsvej og i Rahbeks Allé — blev det navnkundige, og gennem fem århundreder skattede, K.B.-øl fremstillet i det imponerende gamle bryghus ved Langebro.

Emner : Øl
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først