Handske får operasanger til at lyde som Elefantmanden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Handske får operasanger til at lyde som Elefantmanden

Da den svenske NorrlandsOperan i slutningen af 2012 opførte Elefantmanden som opera, var det med ledsagelse af et særligt instrument, skriver Sveriges tekniske universitet KTH i en meddelelse.

I erkendelse af, at virkelighedens elefantmand Joseph Merrick, som levede i slutningen af 1800-tallet, havde store fysiske udfordringer - også med stemmen - ønskede komponisten Carl Unander-Scharin, at lidelserne skulle afspejles i stykket på en særlig måde.

Carl Unander-Scharin har selv en baggrund på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan), og som en del af sin ph.d. indledte han derfor et samarbejde med den KTH-studerende Ludvig Elblaus med henblik på at udvikle en særlig handske, som kunne bruges til at ændre stemmen undervejs.

Ved hjælp af sensorer opfanger handsken bevægelser og ændrer på stemmen ved hjælp af signalprocessering i realtid, som sørger for, at en særlig lyd bliver lagt oven i sangstemmen, når den kommer ud gennem højttaleren, afhængig af hvordan hånden bliver bevæget.

Video: Sådan lyder det, når en operasanger styrer stemmen med en handske

Det kan være lyden af hvæsen eller harken, som ifølge komponisten blev brugt for at illustrere noget særligt og frastødende ved Elefantmanden. At lyden bliver fremkaldt af bevægelse, er en del af det kunstneriske islæt.

Handsken hedder 'Throat III', da komponisten allerede for syv år siden tog den første version i brug under en danseforestilling. Dengang var handsken dog ikke så avanceret som den, der blev udviklet til Elefantmanden.

Læs også: Billig finmotorisk robothånd samler selv tabte fingre op

Ifølge Ludvig Elblaus' afhandling om handsken er den i dag udstyret med to tryksensorer på pegefinger og langefinger samt en enkelt flex-sensor på håndleddet.

Den er blandt andet blevet trådløs, og så er håndkontrollen blevet bedre, forklarer Carl Unander-Scharin, som dog understreger, at der er et stykke vej, før det trådløse kommer til at fungere 100 procent stabilt. Selve sensordelen kalder forskerne for ScenOchSinneSensor.

»Vi arbejder i øvrigt med den næste version af The Throat, som sandsynligvis kommer til at hedde Throat IV,« fortæller Carl Unander-Scharin.

»Den kommer til at indeholde en særlig radiotransmissionsteknologi fra USA. Vi var nødt til at skrive under på en aftale om, at teknologien ikke vil blive brugt til militære formål for at få adgang til den,« siger han.

Carl Unander-Scharin ser flere steder, hvor handsken kunne være brugbar. F.eks. mener han, at mennesker med forskellige former for handicap vil have glæde af den, så de kan skabe musik med stemmen og bevægelser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten