»Det handler om, hvad robotter og androider kan lære os om det at være menneske«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Det handler om, hvad robotter og androider kan lære os om det at være menneske«

Hiroshi Ishiguro, telenoid og HI.

I Schweiz holder en version af Hiroshi Ishiguro foredrag for en sal fuld af tilhørere. Senere flyver samme version til en konference i Chile, pakket i to kufferter og ét styk håndbagage.

I Japan sidder den originale Ishiguro på sit kontor og stirrer intenst på sin computerskærm under foredragene. Han kan se, høre og føle tilhørernes reaktioner i Schweiz og Chile. Lige indtil koncentrationen glipper, og følelsen af ‘forbindelse’ til Gemenoid-androiden HI, en tro kopi af sin skaber, forsvinder.

HI står i dag sammen med sine ‘brødre’ og en ‘søster’ på spring til at klare langt mere end foredrag og forretningsrejser.

»Der er ikke nogen tvivl om, at androider (menneskelignende robotter, red.) og robotter vil overtage en lang række arbejdsopgaver og job. Det er der også behov for, hvis mennesket skal kunne fortsætte sin udvikling. Samtidig vil vores robotspejlinger give ny indsigt i, hvad det at være menneske egentlig betyder,« siger Hiroshi Ishiguro.

Ordene strømmer ud på perfekt engelsk, men med et strejf af japansk grammatik, mens han navigerer bilen fra sit hjem til et af de to laboratorier, som sammen med summen af 20 års forskningsresultater og en maskinpark af menneskelignende androider har gjort Hiroshi Ishiguro til en globalt anerkendt og førende kapacitet inden for sit felt.

Tid til tanker

Det første presserende spørgsmål er, om androiders og robotters evne til at påtage sig nye opgaver er noget, der vil være godt eller skidt for mennesker. Herhjemme viste en analyse fra tænketanken Cevea sidste år, at der allerede er røget næsten 100.000 job fra menneske- til robothænder over de seneste fem år. På den anden side af Atlanten kan op til 40 procent af alle amerikanske job ifølge konsulentfirmaet PwC være overtaget af robotter inden starten af 2030.

Der er tale om omvæltninger af en størrelsesorden, som har fået Microsofts grundlægger, Bill Gates, til at argumentere for, at robotter i princippet vil skulle betale skat. En idé, som Hiroshi Ishiguro bakker op om.

På den anden side har den industrielle og samfundsmæssige udvikling nået et punkt, hvor der er behov for, at robotter og androider tager over.

»Hvis vi sammenligner den tid, vi i gennemsnit bruger på læring og studier nu i forhold til for 100 år siden, er der sket utrolig meget. Jeg mener, at den udvikling bliver nødt til at fortsætte, hvis vi skal udvide vores videnskabelige og teknologiske viden. I fremtiden kan vi ende med at bruge 20 procent af vores levetid på arbejde og 80 procent på uddannelse og forbedring af vores færdigheder,« mener Ishiguro.

Fra plejehjem til storcentre

Det gælder også for Danmark. Et land, som Hiroshi Ishiguro har et særligt tæt forhold til. Han har været her hvert år siden 2011 og arbejder på flere projekter sammen med blandt andet danske universiteter og Dansk Teknologisk Institut.

Et af projekterne tester Hiroshi Ishiguros Telenoid-androiders potentiale i forhold til behandling. Resultaterne viser, at der hurtigt opstår en relation mellem menneske og androide. Mennesker med kommunikationsbesvær viste fremskridt, når de talte med en Telenoid, og for ældre med demens gav samtaler med androiden anledning til, at de fortalte historier fra deres tidligere og nuværende liv.

Hiroshi Ishiguro vurderer, at robotter vil overtage mange arbejdsfunktioner, mens androider vil dominere i forbindelse med roller, hvor interaktion og evnen til at skabe relationer er central. Ud over pleje og omsorg kan det dreje sig om job i serviceindustrien, som nyhedsoplæsere eller for den sags skyld som pop-idoler.

»Her i Japan har vi allerede det virtuelle idol Hatsune Miku, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være muligt at have et androide-idol også,« siger han.

Den menneskelige forbindelse

Futurister og fremtidsforskere refererer ofte til androider og robotter som en eksponentiel teknologi. Det samme gælder for kunstig intelligens (AI). Sammensmeltningen af de to og den endelige form, som de vil antage, er et af de store, åbne spørgsmål for de kommende 10 til 20 års teknologiske udvikling.

Netop her har androider en fordel frem for de ‘intelligente’ højttalere som Google, Apple og Amazon har sendt på markedet, mener Hiroshi Ishiguro:

»Det er ikke naturligt for os at tale med en Amazon Echo-højttaler. Den menneskelige hjerne er designet til at genkende og interagere med mennesker. Derfor giver det mening at fokusere på at udvikle både kunstig intelligens og den krop, AI skal leve i. Teknologien må tilpasse sig os, for vores egen udvikling kan ikke holde trit med den teknologiske,« siger han.

Ud over projekterne i Danmark viser en række andre eksempler, hvordan mennesker i androider har fundet en form, som vi kan relatere til. I dr. Ishiguros laboratorier har de studerende en tendens til at placere androiderne, så de stirrer ind i væggen. Ellers føles det, som om de stirrer på dem. Androiderne har også optrådt i film og i teaterstykker. I et andet eksempel fra 2012 beskrevet i en nylig artikel i teknologimagasinet Wired hjalp androider endda et japansk par til at finde sammen.

Androider som vores spejl

Ifølge Hiroshi Ishiguro vil vores evne til at føle empati med androider og begynde at opbygge relationer til dem få stor betydning for ikke bare vores økonomi, men for vores kultur og selvforståelse.

Hele spørgsmålet om identitet og relationen mellem krop og selv er den japanske forsker, der altid optræder klædt i sort, dybt fascineret af. Og hans tøjvalg er ikke en hyldest til musiklegenden Johnny Cash, der blev kendt som ‘The Man in Black’, men handler i stedet om identitet:

»Menneskers fremtræden og tøjvalg er med til at forme den måde, andre ser os på, og dermed vores identitet. Derfor giver det ingen mening for mig at skifte en del af min identitet ud hver dag. Den type spørgsmål er centrale for mig og noget, jeg tænker over hver dag.« siger Hiroshi Ishiguro.

»Androider er et spejl, og når vi kan opbygge relationer til dem, så åbner det for spørgsmål om, hvad det i grunden vil sige at være menneske. Hvor grænsen går mellem os og vores teknologiske skabninger,« slutter han.