Han studerer Jordens fysik fra luftrummet over hele verden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Han studerer Jordens fysik fra luftrummet over hele verden

Arne Vestergaard Olesen, seniorforsker ved DTU Space, er ikke den, der sidder og lumrer inde på afdelingen for geodynamik. Næppe er han kommet hjem fra et månedlangt forskningsophold i Antarktis, før han i slutningen af måneden drager til Filippinerne - i princippet for at foretage sig det samme: fra fly at opmåle tyngdefeltet over et større område.

Læs også: Danskere henter vigtig viden dybt under Antarktis

Godt det samme, for selvom han anerkender analysen af de indsamlede data som en del af arbejdet, er det feltarbejdet rundt om i verden, han brænder for.

Og rundt i verden har han været:

»Vi har haft et ret intensivt feltarbejde over de seneste ti år, så tæt på halvdelen af tiden er gået med feltarbejde i Arktis og Antarktis, Afrika, Asien, Sydamerika og Europa.«

Skønt beskeden må han indrømme, at han og kollegerne på Institut for Geofysik er ret langt fremme i skoene:

»Det er jo en lille niche, hvor der ikke er ret mange, men i den niche er vi langt fremme. Det er ofte os, man spørger, hvis myndighederne vil have lavet flybårne målinger af tyngdefeltet for at få en højde-reference, så de kan bruge GPS-systemet til at få rigtige fysiske højder.«

Som ung studerede han først den hårdere videnskab, matematik og fysik, men da dyr og natur og Jordens fysik altid havde interesseret ham, kastede han sig over geofysik.

En af inspiratorerne var Willi Dansgaard, der i 1952 opdagede, at mængden af tunge ilt-isotoper i regnvand hænger sammen med temperaturen på nedbørens dannelsestidspunkt, og at iskerner derfor kan bruges til at undersøge fortidens klima:

»Han gav et boost til dansk geofysik. Han gjorde faget internationalt kendt, så hele resten af verden fik øje på os.«

Bedre GPS-udnyttelse

Ud over den grundlæggende nysgerrighed og glæden ved at befinde sig i felten er en vigtig drivkraft for Arne Vestergaard Olesen, at han laver noget, der bliver anvendt af andre mennesker:

»En af de mest jordnære anvendelser er muligheden for at udnytte vores GPS-system bedre. Det har de store anlægsarbejder også gavn af. Da Storebæltsforbindelsen blev bygget, blev vi bedt om at lave en model for specielt det område. For en bro over vand forbinder typisk to forskellige højdesystemer. Og uden sådan en som mig til at lave en model, der forbinder GPS'ens højdeangivelse og den fysiske højdeangivelse, ville de to broender ikke have nået hinanden,« siger Arne Vestergaard og tilføjer, at det i endnu højere grad gælder en Femernbælt-tunnel og bjergtunneler, hvor der ingen sigte-muligheder er.

Underviser gør han ikke. Det forsøger han at holde sig ude af. Men gennem de seneste ti år har han fornemmet en stigende interesse blandt unge for naturvidenskab og de tekniske videnskaber generelt og for geofysikken specifikt:

»Muligvis hænger det sammen med holdninger til klimaet. Det arbejde, vi laver i Antarktis, er jo også drevet af klimadebatten. Et stykke hen ad vejen driver det også mig. Det er svært at være fuldstændig objektiv, sådan som man tidligere betragtede forskeren som uskyldsren og fuldstændig upartisk.«

På kort sigt er Arne Vestergaard Olesen ikke så bekymret over temperaturstigningen:

»Der er uden tvivl menneskelig påvirkning af vores atmosfære, men bl.a. gennem iskerneboringer har vi også kunnet konstatere nogle meget store naturlige cykler og tempetursvingninger gennem tiden. Vi skal kun 800 år tilbage, før nordboerne i Grønland levede godt og varmt, men de døde ud omkring år 1300, sandsynligvis fordi temperaturen faldt voldsomt.«

Teknik er vejen frem

Til gengæld synes han ikke, menneskeheden gør nok for at passe på Jorden:

»Specielt er jeg bekymret for udnyttelse af havets ressourcer på grund af rovfiskeri. Fiskeriorganisationerne er simpelthen for stærke, både i EU og i resten af verden,« konstaterer Arne Vestergaard Olesen, der er ivrig sportsdykker.

Men når vi på forureningsområdet har gjort store fremskridt i forhold til 1960'erne, hvor han husker Grindsted Å som blottet for liv, men til gengæld helt psykedelisk kulørt, så kan vi takke den voksende tekniske og naturvidenskabelige indsigt:

»Vi er blevet meget bedre, og jeg tror på teknik og naturvidenskab som vejen fremad til at udnytte Jordens ressourcer bedre og have mindre impact på vores omgivelser,« siger Arne Vestergaard Olesen.

Blå bog

  • Arne Vestergaard Olesen, født 1955.
  • 2002: Ph.d. i geofysik fra Københavns Universitet.
  • 2002-2004: Forsker ved afdelingen for geofysik ved Kort & Matrikelstyrelsen.
  • 2005-2007: Forsker ved afdelingen for geofysik ved Danmarks Rumcenter.
  • 2008: Udnævnt til seniorforsker ved afdelingen for geodynamik på DTU Space.
Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten