Hamborg tester førerløse S-tog i 2021
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hamborg tester førerløse S-tog i 2021

Illustration: hamburg.com

Ligesom i København går Hamborg om få år i gang med at teste førerløse S-tog på udvalgte strækninger.

Automatiseringen bliver i første omgang gennemført på en teststrækning på 23 kilometer af linje S21 mellem Berliner Tor og Aumühle. Det skriver International Railway Journal.

Fire tog, som skal køre på strækningen, skal også udstyres teknologi til at køre fuldt automatiserede. Første skridt bliver at gøre togene i stand til at køre 500 meter mellem et sidespor og perronen på stationen Bergedorf uden personale ombord.

»I Hamborg begynder vi at digitalisere operationerne i en af vores vigtigste S-togsnet i Tyskland,« siger Deutsche Bahns Ronald Pofalla.

»Det er en milepæl i vores fremtidsorienterede program 'Digitale Spor for Tyskland', eftersom det signalerer den største teknologiske forandring i årevis. Projektet vil blive en vigtig reference i designet og udviklingen af det intelligente og klimavenlige jernbanenet, som vi har særligt brug for i store byer,« siger han.

Hvis pilotprogrammet viser sig succesrigt, er planen at automatisere hele Hamborgs S-togsnet.

Hele S-togsnettet i København

Dermed går man i Hamborg nu i gang med de indledende skridt til den samme plan om førerløse S-tog, som man i Danmark planlægger at udrulle over de kommende årtier. Hele det københavnske S-togsnet skal overgå til førerløs drift, startende med Ringbanen fra Ny Ellebjerg til Hellerup fra 2022, når det nye signalsystem er udrullet på S-banen.

Ringbanen skal udgøre en prøvestrækning forud for udrulningen på de øvrige baner frem til 2036, hvor det sidste af de eksisterende S-tog forventes udskiftet.

Læs også: Førerløse S-tog: Dansk togtrafik bliver igen prøvekanin

Det er den igangværende udskiftning af det gamle fysiske signalsystem med det digitale signalsystem CBTC fra netop Siemens, der skal bane vejen for førerløse S-tog, idet togkørslen med CBTC i forvejen kan foregå automatisk.

Aldrig prøvet før

Danmark kan blive det første land i verden til at udrulle førerløs togdrift med kombinationen af den størrelse, kompleksitet, kørsel i åbent landskab og høj hastighed, der kendetegner de danske S-tog. Det har fået både Trængselskommissionen og Transportministeriets rådgiver på sagen, Rambøll, til at advare om risici forbundet med at være 'first mover', hvilket tidligere har skabt problemer i jernbaneprojekter som signalprogrammet og IC4-togene.

Læs også: Transportforsker: Projekt førerløse S-tog skal undgå signalprogrammets fejl

Aftalen om førerløse S-tog lægger dog - i stil med de tyske planer - op til, at den store udrulning af systemet først sker, når den førerløse teknologi er succesfuldt testet på Ringbanen, der ligesom banen i Hamborg kører adskilt fra det øvrige S-togsnet.

En rapport udarbejdet for Transportministeriet konkluderede sidste år, at staten samlet set kan spare op til 1,3 milliarder kroner med førerløse S-tog.

Selve det at køre førerløst gør vi allerede. Det store problem er sikkerheden omkring dette, hvis banen ikke afskærmes som metroen. Tænk bare på hvor mange personpåkørsler der er i dag på vores jernbanenet. Hvordan vil man håndtere det fremover?

  • 0
  • 0

Tænk bare på hvor mange personpåkørsler der er i dag på vores jernbanenet. Hvordan vil man håndtere det fremover?

Vi overvåger jo heller ikke højspændingsledningerne, for at undgå folk klatrer op i dem og får stød. Vi har jo heller ikke vagter ved havnene for at undgå folk falder i eller kører i havnen. Hvis folk vil dø, kan vi ikke forhindre det, og personpåkørsler sker altså kun på grund af selvmord eller leg på skinnerne.

  • 2
  • 2

Om noget, kan man sige at førerløse tog ville betyde mindre skal til psykologbehandling, når der er personpåkørsler.
Selvfølgelig skal førerløse tog ikke bamle direkte ind i folk, hvor det kan undgås, men største delen er hvor personer selv ønsker denne måde at afslutte livet...
Problemet, for den øvrige del, er at det tager forholdsvis lang tid at stoppe et tog. Her gør menneskelig styring ikke den store forskel.
Specielt ikke hvis man fik lavet et ordentlig detektionssysyem, og ikke af den standard der kunne ses ved den 'nylige' Uber personpåkørsel.
Det med personer for tæt på toget, ved perronen, burde være en forholdsvis nem nød at knække.

  • 0
  • 1