Halvvejs til Mars: Her er 60 sekunders lyd fra rummet

Illustration: NASA/JPL-Caltech

"I rummet er der ingen der kan høre dig skrige."

Sådan stod der på filmplakaten til Ridley Scotts legendariske Alien-film fra 1979.

Udsagnet er for så vidt stadig korrekt, da lyd stadig er svingninger i et fysisk materiale, som udbreder sig ved fysisk kontakt mellem nabomolekyler i en gas, en væske eller et fast stof. Og da rummet er meget, meget tæt på at være totalt vakuum, er det altså tæt på umuligt at høre lyde i rummet.

Alligevel har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, ved hjælp af mekaniske vibrationer, været i stand til at genskabe lyden af de pumper der regulerer temperaturen ombord på Nasas Mars 2020 Perseverance-mission der er godt på vej til Mars. En mikrofon ombord på roveren har optaget 60 sekunders lyd fra det system der regulerer temperaturen, med det formål at teste om mikrofonerne virker efter hensigten - og det gør de altså.

NASA · Perseverance Rover's Interplanetary Sounds

Læs også: Sådan vil verdens mest avancerede rover jagte liv på Mars om kort tid

Lyden er behandlet i Allerød

To gange tidligere har Nasa fejlet i forsøget på at få mikrofoner til at virke på Mars, men nu er det altså lykkedes. Mikrofonens egentlige formål er at optage roverens sidste rejse og landing på Mars, mens en anden mikrofon om bord skal bruges som “en ekstra sans” til at lytte med, når en laser pulveriserer sten.

Den nye lydoptagelse er fra 19. oktober og optaget i forbindelse med en test af både kamera- og mikrofoner, som skal bruges til landingen på Jezero-krateret, som forventes at ske til februar næste år.

Den monotone hvirvlende lyd du kan høre på optagelsen stammer fra Perseverance-roverens såkaldte heat rejection fluid pump, der sidder bagerst i styrbord-side. Pumpen er en del af det termiske system der sørger for at alle komponenter har den rette temperatur, selv på en kold vinternat på Mars.

Det sker ved at cirkulere væske gennem en varmeveksler, der er monteret ved siden af den altid varme Multi-Mission Radioisotope Thermoelectric Generator, og som så sendes videre ud igennem roverens chassis via et kredsløb af rør.

»Vi har inkluderet mikrofonen for at høre, hvordan det lyder at lande på Mars. Og den var faktisk i stand til at opsamle Perseverances termiske system i arbejde under vakuum i rummet, gennem mekaniske vibrationer,« siger Dave Gruel, lead engineer på Mars 2020-missionens kamera og mikrofon-systemer i en pressemeddelelse.

Når de mekaniske vibrationer registreres af en elektrisk komponent bliver de til tider omsat til elektriske signaler, som så er blevet processeret i Allerød i Danmark af DPA Microphones, som har fremstillet hardware til EDL-mikrofonen der har opfanget lyden på vej til Mars.

Jezero-krateret, hvor roveren lander, er en gammel flod, hvor der tidligere strømmede vand og mineraler. Stedet er 49 km bredt og ligger 18 grader nord for ækvator. I områdets floddelta håber forskerne at finde spor efter mikrobiologisk liv. Illustration: Wikipedia

Læs også: NASA’s rover med helikopter er på vej til Mars

Er der liv på Mars

Med 23 kameraer, danske scannere, mikrofoner, helikopter og radioaktivt batteri skal Nasas Perseverance jagte liv i en gammel flod på Mars.

»Nu skal vi afgøre, om der var liv på Mars,« har professor John Leif Jørgensen fra DTU Space tidligere fortalt Ingeniøren. Han er selv er involveret i flere dele af missionen, blandt andet Pixl-instrumentet, der skal lede efter aflejringer af liv i sten med et røntgen-fluorescens-mikroskop.

Perseverance bliver ikke alene den mest avancerede rover nogensinde. Den markerer også startskuddet til en mission, hvor prøver fra Mars skal bringes tilbage til Jorden. Planerne om en såkaldt return-mission har været på bordet mange gange før hos Nasa, men denne gang er der en plan med et realistisk budget

Illustration: NASA

Læs også: Sådan vil verdens mest avancerede rover jagte liv på Mars om kort tid

Udstyret med helikopter, laserstråler og boremaskine

Her er de tekniske specifikationer på Perserverance:

Nasa´s nyes mars-rover Perseverance, der bliver opsendt i slutningen af juli, er med sin vægt på 1025 kilogram væsentlig større end sin forgænger Curiosity. Roveren er spækket med udstyr, der skal finde uddødt liv i Jezerokrateret, hvor den lander i februar 2021. Perseverance kan køre hurtigere, længere og mere autonomt end sin forgænger.

Nye og stærkere hjul:
Store huller og sprækker i hjulene er et stort problem på den nuværende Mars-rover Curiosity. Derfor er Perserverance udstyret med tykkere (52,5 cm i diameter) og kraftigere aluminiums- og titaniumshjul.

Helikopter spændt fast til undersiden:
En lille helikopter på 1,8 kilogram og coaxial-rotorer på 1,1 meter vil blive fløjet på Mars 60 dage efter landingen. Nasa kalder den et eksperiment, men flere rumforskere forventer, den vil blive brugt til rekognoscering før lange køreture.

Robotarm med boremaskine:
Indsamling af prøver er en afgørende del af missionen og det sker med en 2,1 meter lang robotarm med fem led. På armen findes også en boremaskine, et kamera, samt instrumenterne Sherloc, Watson og Pixl, der bruger ultraviolet Raman-spektrometer, en UV-laser og et røntgenfluorescens spektrometer til at lede efter tegn på liv.

Kasse til opbevaring af prøver:
I roverens “mave” findes en mindre robotarm og en kasse med 43 rør til at indsamle prøver med. Når alle prøver er indsamlet bliver de dumpet på Mars-overfladen og bliver hentet hjem af en kommende mission. Ombord findes også fem rør med materiale, der er beregnet til at optage molekyler og potentielle “forureninger” af prøverne i form af gasser fra roveren, organiske materiale fra jorden eller lign. De vil bliver åbnet, når prøver bliver indsamlet - og senere forseglet - så forskerne kan sikre sig at prøverne ikke er forurenet.

Maskine laver ilt af “luften”:
I Roveren findes en boks på størrelse med et bilbatteri, der skal producere ilt ud af Mars-atmosfærens CO2. Apparatet, kaldet MOXIE, splitter CO2 ved brug af en keramisk brændselscelle Solid Oxide Elektrolyse (SOEC) og strøm fra roverens energikilde, den radioaktive RTG-enhed. Hvis MOXIE virker kan det bane vejen for at producere ilt til fremtidige bemandede missioner.

Ny hjerne og mere frihed:
Hjernen i roveren er den såkaldte Rover Compute Element (RCE), der faktisk er to af, som sikkerhed. Den er 10 gange hurtigere end sin forgænger med op til 200 MHz hastighed, og otte gange større hukommelse end Curiosity med sin 2 GB flash memory. Den centrale processor er en strålingsbeskyttet PowerPC 750 arkitektur, BAE RAD 750. Softwaren er også ændret, så Perseverance kan køre hurtigere og mere autonomt.

Radioaktiv energikilde:
Strøm til roveren kommer fra henfald af plutonium i RTG-enheden ombord, der vejer 45 kilogram. Enheden producerer 110 watt i starten af missionen, og mister lidt kraft undervejs. To lithium-ion batterier hjælper med strøm, når behovet er stort.

Hovedkamera med laser:
På en arm over roveren svæver kameraet SuperCam, der er et miks af flere teknologier til at skanne overfladen. Kameraet indeholder også to laserer, der kan affyre pulser på områder mindre end en millimeter fra en afstand af syv meter og bruge fire spektrometre ol. til at analysere de frie elektroner og ioner, der opstår i den plasma, der bliver skabt.