TSMC: First 7nm EUV Chips Taped Out, 5nm Risk Production in Q2 2019 https://www.anandtech.com/show/13445/tsmc-...
Samsung Starts Mass Production of Chips Using Its 7nm EUV Process Tech https://www.anandtech.com/show/13496/samsu...
Hvor længe kan Moores lov blive ved med at være en fornuftig målestok for udviklingen blandt producenter af halvledere til computere og mobiltelefoner?
Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt, efter der for nyligt opstod rygter i halvlederindustrien om at Intel helt havde droppet udviklingen og lanceringen af den i forvejen forsinkede 10-nanometer-teknologi, kaldet Canon Lake.
Det fik – noget overraskende – Intel til at gå aktivt ud og aflive rygterne på Twitter:
»Historier i medier i dag, om at Intel lukker arbejdet med vores 10-nanometer-proces, er falske. Vi har gode fremskridt på 10 nanometer. Vores forventninger forbedres sammenfaldende med den tidslinje, vi gav i forbindelse med den seneste kvartalsrapport,« skriver Intel på Twitter.
Intel henviser til 1. kvartals-regnskabet fra april i år, hvor man kan læse, at Intel forventer at sætte gang i masseproduktionen af Canon Lake 10 nanometer, som oprindeligt var sat til at blive lanceret i 2016, som så blev skubbet til 2018, og igen til 2019.
Intel har ellers tidligere været trofaste forkæmpere for at holde fast i tanken om Moores lov – nemlig at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles på en periode på 18 til 24 måneder.
Stacy Smith, produktionschef i Intel, udtalte i 2017 at Moores Lov langt fra er død, men at kun få producenter har kræfterne til at følge med.
»I dag kan Moores lov kun efterleves af nogle få selskaber. Det bliver vanskeligere med hver generation af processorer og derfor dyrere. Bare det at etablere udstyret i en eksisterende fabrik koster syv milliarder dollars,« skriver Stacy Smith.
Hun forudså sidste år, at halvlederbranchen vil bliver konsolideret yderligere, fordi færre selskaber har råd til at fortsætte udviklingen. En forudsigelse der ser ud til at holde stik.
Læs også: Intel: Moores lov er på ingen måde død
Ifølge Forbes er det kun Intel, Samsung, Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) og GlobalFoundries, som reelt har musklerne til at forfølge Moores lov, og det er langt fra entydigt, hvordan netop de halvlederproducenter arbejder på at komme ned i nanometer.
I dag er det kun Samsung, der reelt har en masseproduktion med 10-nanometer-teknologi, mens GlobalFoundries, der leverer komponenter til AMD-chips, helt har opgivet at udvikle chips på ti og syv nanometer, og dermed de facto er ude af kapløbet.
TSMC overvejer, om de kun vil prioritere 10 nanometer i en kort overgang til Apple, og i stedet primært fokusere på udviklingen af syv nanometer i år og frem.
Intel har ellers tidligere været på nakken af sine konkurrenter for at være for smarte med navngivningen af deres nye chips, som Intel ikke mener reelt følger Moores lov.
»Historisk har branchen fulgt Moores lov og navngivet hver efterfølgende procesgeneration ca. 0,7 gange mindre end den forrige, en lineær skalering som antyder en fordobling af tætheden. Derfor var det 90 nanometer, 65 nanometer, 45 nanometer, 32 nanometer – som alle gjorde det muligt at pakke dobbelt så mange transistorer på et givent areal, end det var muligt med den forrige procesgeneration,« har Intels direktør for procesarkitektur og -integration, Mark Bohr udtalt
Derfor har Intel også foreslået en fælles formel for udviklingen af halvledere :
MTr/mm2
Altså antallet af millioner transistorer per kvadratmillimeter.
Generelt er det langt fra kedeligt at dykke ned i komponentleverandørerne til elektronikbranchen. Udover det teknologiske kapløb om at følge med Moores Lov, så har køberne af halvledere, de globale chipproducenter løbende juridiske slagsmål kørende på kryds og tværs.
Senest har Qualcomm sagsøgt Apple, fordi de mistænker Apple for at have videregivet Qualcomms teknologi til Intel, som tidligere har været kendt for ikke at kunne producere chips med samme hastighed som Qualcomm.
Det søgsmål kommer i kølvandet på, at Margrethe Vestager har langet en gigantisk bøde ud til Qualcomm, for ulovligt at have betalt Apple for udelukkende at bruge Qualcomms LTE baseband-chips til iPhones og iPads.
En sag der til forveksling ligner den bøde på lidt over en milliard euro, som Intel fik i 2009 for at have lavet aftaler med computerproducenter om, at de kun måtte bruge chips fra Intel og ikke fra konkurrenten AMD.
TSMC: First 7nm EUV Chips Taped Out, 5nm Risk Production in Q2 2019 https://www.anandtech.com/show/13445/tsmc-...
Samsung Starts Mass Production of Chips Using Its 7nm EUV Process Tech https://www.anandtech.com/show/13496/samsu...
....der medbringes i denne artikel.
11 Personer der sidder og skriver på PCer i renrumsdragter :)
AMD sammenkobler flere selvstændige processorer og monterer dem på en fælles printplade. Teknisk set opfylder det vel ikke Moores lov, men det giver en del mindre spild, hvis dele af processoren er fejlbehæftet i produktionen.
11 Personer der sidder og skriver på PCer i renrumsdragter :)
Ja det ser ud til at være et kedeligt møde, der er ingen der har taget hverken kaffe eller wienerbrød med ;-).
Med munden tildækket og luftrensning permanent kørende, bemærk riste gulvet, er det ikke let at tale sammen på chip-fabrik.
AMD sammenkobler flere selvstændige processorer og monterer dem på en fælles printplade.
Det har intel sandelig også praktiseret.
Det smarte AMD har gjort er at designet er således at selv "Zeppelin" chips med op til 50% defekt areal kan sælges for hundrede dollars.
Forstår ikke helt at artiklen konkluderer at ingen mestrer 7nm når både TSMC og Samsung producerer ... Apples A12 bionic er et godt eksempel på en produkt allerede i kundernes hænder...
Det er værd at bemærke at Intel's 10 nm process (som de har problemer med) opererer med samme dimensioner som TSMC's og Samsung's 7nm processer.
Så mangler vi kun Jesus. Men det er måske dennes genkomst de er ved at forberede?
Jeg forstår ligesom Lasse Vestergaard heller ikke artiklens påstand om 7nm. AMD har faktisk meldt ud at 3'die generation af deres Ryzen CPU serie vil være bygget på netop 7nm og den serie skulle dukke op på markedet i første kvartal 2019.
Det er værd at bemærke at Intel's 10 nm process (som de har problemer med) opererer med samme dimensioner som TSMC's og Samsung's 7nm processer.
En meget vigtig pointe: Der er i industrien (= ialt 4-5 fabs) ikke enighed om hvad det i det hele taget er man måler, eller for den sags skyld om man måler noget.
Folk i branchen omtaller disse længdemål som "nodes" hvilket svarer til når andre brancher taler om første, anden, tredje og fjerde generation.
Moores lov går vel ud på densiteten, ikke antallet af transistorer på en wafer.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard