Hvor længe kan Moores lov blive ved med at være en fornuftig målestok for udviklingen blandt producenter af halvledere til computere og mobiltelefoner?
Det spørgsmål er blevet endnu mere aktuelt, efter der for nyligt opstod rygter i halvlederindustrien om at Intel helt havde droppet udviklingen og lanceringen af den i forvejen forsinkede 10-nanometer-teknologi, kaldet Canon Lake.
Det fik – noget overraskende – Intel til at gå aktivt ud og aflive rygterne på Twitter:
»Historier i medier i dag, om at Intel lukker arbejdet med vores 10-nanometer-proces, er falske. Vi har gode fremskridt på 10 nanometer. Vores forventninger forbedres sammenfaldende med den tidslinje, vi gav i forbindelse med den seneste kvartalsrapport,« skriver Intel på Twitter.
Intel henviser til 1. kvartals-regnskabet fra april i år, hvor man kan læse, at Intel forventer at sætte gang i masseproduktionen af Canon Lake 10 nanometer, som oprindeligt var sat til at blive lanceret i 2016, som så blev skubbet til 2018, og igen til 2019.
Intel har ellers tidligere været trofaste forkæmpere for at holde fast i tanken om Moores lov – nemlig at antallet af transistorer i et integreret kredsløb vil fordobles på en periode på 18 til 24 måneder.
Stacy Smith, produktionschef i Intel, udtalte i 2017 at Moores Lov langt fra er død, men at kun få producenter har kræfterne til at følge med.
»I dag kan Moores lov kun efterleves af nogle få selskaber. Det bliver vanskeligere med hver generation af processorer og derfor dyrere. Bare det at etablere udstyret i en eksisterende fabrik koster syv milliarder dollars,« skriver Stacy Smith.
Hun forudså sidste år, at halvlederbranchen vil bliver konsolideret yderligere, fordi færre selskaber har råd til at fortsætte udviklingen. En forudsigelse der ser ud til at holde stik.
Læs også: Intel: Moores lov er på ingen måde død
Ifølge Forbes er det kun Intel, Samsung, Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) og GlobalFoundries, som reelt har musklerne til at forfølge Moores lov, og det er langt fra entydigt, hvordan netop de halvlederproducenter arbejder på at komme ned i nanometer.
I dag er det kun Samsung, der reelt har en masseproduktion med 10-nanometer-teknologi, mens GlobalFoundries, der leverer komponenter til AMD-chips, helt har opgivet at udvikle chips på ti og syv nanometer, og dermed de facto er ude af kapløbet.
TSMC overvejer, om de kun vil prioritere 10 nanometer i en kort overgang til Apple, og i stedet primært fokusere på udviklingen af syv nanometer i år og frem.
Intel har ellers tidligere været på nakken af sine konkurrenter for at være for smarte med navngivningen af deres nye chips, som Intel ikke mener reelt følger Moores lov.
»Historisk har branchen fulgt Moores lov og navngivet hver efterfølgende procesgeneration ca. 0,7 gange mindre end den forrige, en lineær skalering som antyder en fordobling af tætheden. Derfor var det 90 nanometer, 65 nanometer, 45 nanometer, 32 nanometer – som alle gjorde det muligt at pakke dobbelt så mange transistorer på et givent areal, end det var muligt med den forrige procesgeneration,« har Intels direktør for procesarkitektur og -integration, Mark Bohr udtalt
Derfor har Intel også foreslået en fælles formel for udviklingen af halvledere :
MTr/mm2
Altså antallet af millioner transistorer per kvadratmillimeter.
Generelt er det langt fra kedeligt at dykke ned i komponentleverandørerne til elektronikbranchen. Udover det teknologiske kapløb om at følge med Moores Lov, så har køberne af halvledere, de globale chipproducenter løbende juridiske slagsmål kørende på kryds og tværs.
Senest har Qualcomm sagsøgt Apple, fordi de mistænker Apple for at have videregivet Qualcomms teknologi til Intel, som tidligere har været kendt for ikke at kunne producere chips med samme hastighed som Qualcomm.
Det søgsmål kommer i kølvandet på, at Margrethe Vestager har langet en gigantisk bøde ud til Qualcomm, for ulovligt at have betalt Apple for udelukkende at bruge Qualcomms LTE baseband-chips til iPhones og iPads.
En sag der til forveksling ligner den bøde på lidt over en milliard euro, som Intel fik i 2009 for at have lavet aftaler med computerproducenter om, at de kun måtte bruge chips fra Intel og ikke fra konkurrenten AMD.
