Halvdelen af nedgangen i arktisk havis kan skyldes naturlige variationer
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Halvdelen af nedgangen i arktisk havis kan skyldes naturlige variationer

Havisen i Arktisk skrumper i takt med den globale opvarmning, så vi inden for måske 20-30 år kan forudse et helt isfrit hav om sommeren, viser mange undersøgelser.

Sludder og vrøvl, siger andre. Det er blot naturlige variationer – isen vender tilbage.

Forskere fra en række amerikanske universiteter og forskningsinstitutioner i USA under ledelse af Qinghua Ding fra University of California, Santa Barbara søger i en videnskabelige artikel i Nature Climate at komme tættere på en vurdering af, hvor stor betydning naturlige klimavariationer har for for udbredelsen af havisen i det arktiske område, og hvor stor betydning der skal tillægges den menneskeskabte globale opvarmning.

Udgangspunktet er en markant korrelation mellem udbredelsen af havis og forandringer i den øverste del af den atmosfæriske cirkulation over Grønland. Næste skridt er, at forskerne efterviser, at det er den atmosfæriske cirkulation, der regulerer havisens udbredelse og ikke omvendt.

En lang række beregninger viser, at den atmosfæriske cirkulation kan redegøre for op til 60 pct. af det observerede tab af havis i september, hvor havisen i Arktis har sin mindste udbredelse.

Forskerne redegør for, at eksterne forhold som eksempelvis strålingspåvirkningen, der øges i takt med stigningen i mængden af drivhusgasser, kun har mindre betydning for den atmosfæriske cirkulation. På den baggrund kommer forskerne frem til, at naturlige variationer i klimaet kan redegøre for mellem 30 og 50 pct. af tabet af havis siden 1979.

Havtemperaturen i Stillehavet styrer

Neil Swart fra Canadian Centre for Climate Modelling and Analysis, der selv har beskrevet betydningen af naturlige variationer i en artikel i Nature Climate Change i 2015, skriver i en kommentar til den nye artikel fra Qinghua DIng, at det tyder på, at den arktiske havis er er mindre følsom over for menneskeskabte klimaforandringer end tidligere antaget.

Han gør opmærksom på, at det umiddelbart kan forekomme overraskende, at naturlige variationer har betydning på på lange tidsskalaer, der skal måles i årtier, men på den anden side er sådanne kendte, især hvor de er forbundet med forholdene i oceanerne.

Qinghua Ding og Co. påpeger da også i deres videnskabelige artikel, at der er en kendt forbindelse mellem ændringer i havtemperaturer i det den tropiske del af Stillehavet og luftstrømningerne over Grønland, og at det kan være nøglen til en forklaring.

Forskerne pointerer, at bedre forståelse af disse sammenhænge kan være med til at øge graden af forudsigelighed i forholdene i Arktis.

DMI har serier over isdækket og temperaturen i Arktis. Desværre er temperaturen kun fra 80 grader nord og opefter, hvor isdækket når ned til omkring 70 grader.
Med den begrænsning ses der ingen tydelig sammenhæng mellem isens ændringer og temperaturen.
Hele vinteren bortset fra nogle sommermåneder er temperaturen godt under 0, alligevel kommer og går isen uanset om det er -5 eller -20.
Jeg har ikke fundet temperaturmålinger fra luften over Polarhavet, men de kunne måske vise noget.

  • 9
  • 15

Og vi husker lige tidligere tiders forudsigelser, fra 90erne, der forudsagde, at al indlandsis ville være smeltet i 2010.

Der har ikke været nogen global opvarmning i 20 år, og jeg ser frem til at vores medier begynder at rapportere fra de rigtige videnskabsmænd, der kan fortælle os om, hvor lidt vi ved om klimaet. Ikke engang 5 døgns prognoser er 100% pålidelige.

Målinger af indlandsisen, har knap nok været gjort i 40 år, og alligevel kan disse eksperter/alarmister med stor præcision fortælle os om effekten af vores indflydelse på denne.

  • 7
  • 26

Og vi husker lige tidligere tiders forudsigelser, fra 90erne, der forudsagde, at al indlandsis ville være smeltet i 2010

- dér husker du vist forkert: Det var (sommer)havisen omkring Nordpolen, det drejede sig om - og det var forudsagt at indtræffe omkring 2013, såvidt jeg husker(?).

Målinger af indlandsisen, har knap nok været gjort i 40 år, og alligevel kan...

  • jeg ville omvendt mene, at målinger vedr. indlandsisen er intensiveret gennem de seneste 40 år, se fx. denne artikel:

http://www.nature.com/ngeo/journal/v6/n8/a...

  • 17
  • 2

Jeg har ikke fundet temperaturmålinger fra luften over Polarhavet, men de kunne måske vise noget.

Nordatlanten og polarhavet er fyldt med skorstene (vulkansk aktivitet), der meget bedre forklarer, hvorfor isen forsvinder, end -5 eller -20 grader i luften.

Vulkanerne, som ligger på cirka 2.400 meters dybde, sender op til 300-400 grader varmt mineralrigt vand ud

Man ved endnu ikke, hvor mange felter der findes i Lokeslottet - det er et sted mellem 100 og 100.000.

https://ing.dk/artikel/hundredvis-af-dybha...

  • hvorfor AGW-konceptet hænger i en meget tynd videnskabelig tråd!

(Man kalder vulkanerne Lokeslottet min tilføjelse)

https://ing.dk/artikel/fund-af-underhavs-s...

Desuden er området omkring og på Island almindelig kendt for at være vulkansk meget aktiv.
https://ing.dk/artikel/islandsk-vulkan-spy...

  • 6
  • 9

Nordatlanten og polarhavet er fyldt med skorstene (vulkansk aktivitet), der meget bedre forklarer, hvorfor isen forsvinder, end -5 eller -20 grader i luften.

At disse skorstene har betydning for GW og for isens forsvinden er vist helt din egen teori. Så ved du vel hvor meget energi der pumpes ud - i forhold til AGW teoriens drivhuseffekt fra CO2 udledningerne. Du ved vel også hvordan det går til at den øgede CO2 concentration i atmosfæren (alligevel) ingen konsekvens har for klimaet.

Under alle omstændigheder må forudsætningen for din teori vel være at den vulkanske aktivitet er af ganske ny dato. Er den det?

Men måske er du bare ude på at lave sjov?

  • 14
  • 5

Var det ikke Al Gore, der forudsagde, at al arktis hav is var væk i 2007? Selvom der senere viste sig at være mere is i 2007 (se kurve en ovenfor). Nu er isen på vej ned igen, men den kommer op igen på et tidspunkt, selvom vi lever i en varm periode, så fluktuerer klimaet!

Befriene med en undersøgelse, der viser, at de naturlige variationer betyder noget, som jeg hele tiden har skrevet her på ing.dk, og der er endda andre naturlige variationer end luftcirkulation, som kan have betydning.

  • 7
  • 3

Overskriften på artiklen er "Influence of high-latitude atmospheric circulation changes on summertime Arctic sea ice".

Nu er der linket til en paywalled artikel, jeg ikke har tænkt mig at bruge penge på, men i abstract står der intet om naturlige variationer.

Hvis reduktionen i havis i arktis skyldes ændringer i den atmosfæriske cirkulation i arktis og hvis denne dikteres af overfladetemperaturen i Stillehavet, er der stadig ikke tale om naturlig variation såfremt temperaturstigningen i Stillehavet er en konsekvens af klimaændringer.

  • 4
  • 2

......at der er en øget aktivitet om is og problemer dermed i de sidste 40 år, er det en underdrivelse. Det startede i det geofysiske år 1957 med en amerikansk boring i indlandsisen ved radarstationen DYE 3 ca. 150 km WSW for Angmassalik ( nu Tassilaq)

Det der vækkede interessen var at man kunne finde ud af vejrlig, klima, vulkanudbrud og andre hændelser flere tusinde år tilbage i tiden, ved at studere iskernerne fra boringerne.

Willi Dansgaard viste i 1952, at andelen af vandmolekyler med oxygen-18 i nedbør afhænger af temperaturen. I Grønland falder nedbøren som sne, som år efter år ligger sig oven på hinanden. Det er muligt at følge de enkelte årlag ned gennem iskappen og derved hente mange tusinder år gammel nedbør op. Ved at måle koncentrationen af oxygen-18 får man et direkte mål for temperaturen det år, sneen faldt. Willi Dansgaard fik i midten af 1960'erne mulighed for at måle på en amerikansk udboret iskerne ved Camp Century i Grønland og kunne derved som den første rekonstruere klimaet under store del af sidste istid. Siden kom Willi Dansgaard til at stå for boringerne.

På grund af dette fik Elektromagnetisk Institut på DTH ledet af professor Gudmanson en opgave med, at lave en radar der kunne gennemtrænge isen og finde de steder, hvor isen var tykkest. Jeg var med til at lave antennerne i balsa, glasfiber og kevlar . De blev dengang spændt under vingerne på en Hercules, der så fløj og opmålte hele isens tykkelser på Grønland.

Ved et evalueringsmøde for dem som havde deltaget i projektet fortalte Professor Gudmanson omkring 1975, hvad der foreløbigt var indhentet af viden.

En af detaljerne var, at ved de store fly foto opmålinger af Grønland i 1920erne havde man bemærket, at der var utroligt mange torsk, men da man ville indføre torskefiskeriet i Grønland efter krigen, var der ingen torsk, men masser af rejer. Det gav borekernerne svar på med en række klimaændrings perioder på 11,22,36 og 72 år klimaet havde ændret sig gennem tusinder af år.

Det morsomme er så at opdage, at de gamle antenner er monteret på en Basler BT-67, en modificeret DC 3, der er ejet af Kenn Borek Air, som nu flyver over Antarktis for at måle isen der.

http://www.isogklima.nbi.ku.dk/forskning/b...

https://ing.dk/fokus/iskerneboring-i-groen...

http://www.baslerturbo.com/

  • 12
  • 0

..Var det ikke Al Gore, der forudsagde, at al arktis hav is var væk i 2007? Selvom der senere viste sig at være mere is i 2007 (se kurve en ovenfor)....


Der er efter min mening en fæl lugt af politik. Efter Donald Trump har indtaget det Hvide Hus.
Hans administration har et knapt så "religiøst" forhold til global opvarmning. Ja, han går ikke engang af vejen for at bruge kul i energiforsyningen.

Med et sådant skift i politiske udmeldinger tyder det på at klimadebatten er "post faktuel"

  • 1
  • 5

Så ved du vel hvor meget energi der pumpes ud - i forhold til AGW teoriens drivhuseffekt fra CO2 udledningerne.

Nej, Søren det ved jeg ikke.
Min pointe er, at det ved videnskabsfolkene heller ikke.

Hvis der er 100.000 steder, hvorfra der konstant strømmer 300-400 grader varmt vand op fra havbunden, hævder jeg ,at det har betydning for isdannelsen.

Ligeledes hævder jeg, at før man kender fænomenets omfang, kan man ikke sige at grunden til isens forsvinden er AGW - Det er nærmere spekulation.end videnskab.

Under alle omstændigheder må forudsætningen for din teori vel være at den vulkanske aktivitet er af ganske ny dato. Er den det?

Det er vist almindelig kendt for alle andre end Søren, at vulkansk aktivitet er overordentligt varieret, både i voldsomhed og set over tid.

  • 5
  • 9

Hans administration har et knapt så "religiøst" forhold til global opvarmning. Ja, han går ikke engang af vejen for at bruge kul i energiforsyningen

- måske snarere skifergas:

There’s something new and beautiful happening as a result of the US shale gas industry. Our nation is now in position to dominate a new world order in energy with huge benefits to rural America and nations around the world who are emerging from poverty. It’s a story of exports, something we’ve not done so well at it in a very long time. It’s about shale gas produced in Pennsylvania, Ohio and Texas that is being converted to LNG and sold to Egypt, Mexico and Japan. It offers a demonstration of just how important energy infrastructure is to this country if we want to maximize the benefits of the shale revolution...

Se:

http://naturalgasnow.org/us-shale-gas-indu...

  • 1
  • 0

Så ved du vel hvor meget energi der pumpes ud - i forhold til AGW teoriens drivhuseffekt fra CO2 udledningerne. Du ved vel også hvordan det går til at den øgede CO2 concentration i atmosfæren (alligevel) ingen konsekvens har for klimaet.


Tja. http://notrickszone.com/2017/03/13/uncerta...
Fra 2000 til 2010 har ubalancen fra CO2 åbenbart været 0,2W/m2. Geotermisk effekt er omkring 1/3 af dette.Visse steder på Jorden er denne varmestrøm meget større.
Der må være andre årsager til isens ændringer end luftens temperatur, havstrømme og vind er nok så væsentlige. Jævnfør den totale tavshed om isen omkring Antarktis, som man intet hørte om medens den voksede, men i år hvor den mindskes passer det pludselig ind i historien.

  • 2
  • 7

Tak Søren Basbøll.
Det vidste jeg egentligt godt, eller rettere sagt burde vide det ;)
Jeg havde nu ventet en anden rettelse fra dig. Afstanden fra Tasiilaq til DYE 3 der er ca. 260 km. og ikke de 150 jeg skrev.

  • 1
  • 0

At Jorden ikke er en statisk størrelse og at den midtatlantiske ryg undervands vulkaner kan være ret voldsomme.
Until recently, scientists thought deep submerged volcanoes could not erupt violently due to intense water pressure. WHOI finds evidence of a series of explosive volcanic eruptions: jagged, glassy rock fragments and formations spread over a 10 sq km area of small volcanic craters on the Gakkel Ridge. WHOI geophysicist Rob Reves-Sohn, chief scientist of the expedition, believes a tremendous blast of carbon dioxide was released into the water column during these explosive eruptions.
Learn More:
Woods Hole Oceanographic Institution
Dive and Discover Expedition 11
Polar Discovery Expedition 2
Related WHOI News Release
Related Oceanus magazine story

Når man ved at Island har over 30 aktive vulkaner der netop skyldes landets beliggenhed direkte over højderyggen kan man sagtens gisne og tager man til Azorerne der også befinder sig på højderygge gentager billedet sig. Da Surtsey dukkede op i 1963 er det netop et bevis på at der kan ske ting der som er ret voldsomme langs denne højderyg.

Men Woods hole ligger under Nordpolens is, så det er nok lidt hurtigt du afviser Svends forslag :)

  • 1
  • 1

Men Woods hole ligger under Nordpolens is, så det er nok lidt hurtigt du afviser Svends forslag :)

Nu var det ikke Svend men Prebens forslag jeg kommenterede på. Og Preben gik jo ud med at påstå at disse vulkanske skorstene afblæser CAGW teorien. Sådan.

Hvad du skriver er korrekt men det får dig vel ikke til at drage håndfaste konklusioner vedr CAGW? Preben projicerer jo blot sin ønsketænkning uden skygge af dokumentation og det er det jeg gør opmærksom på. Det bliver han nok sur over.

Svend refererer til svindel-sitet Notrickzone - så det gider jeg ikke. Man kunne nemt forstille sig at Notrickzone ville synes godt om Prebens ideer så mon ikke Svend også er sympatisk indstillet.

Lad os vente og se.

  • 9
  • 1

....men vi ved ikke alt.....og vi er jo slet ikke alvidende......og engang var jorden flad :)

Og religiøst politiske overbevisninger skal man passe på at genere....når unge mennesker kan risikere overfald for at spise pizza med svinekød i Danmark....verden er vist lidt for religiøs........og faktasvag.

  • 2
  • 4

Det er på grund af afkøling af vandet ud for Grønlands vestkyst at torsken forsvandt. Det er så et problem for religiøse tilhængere af global opvarmning hvis man ønsker at inddrage torsk i forklaringerne på dit og dat - måske en ren "tanketorsk" at bruge torsken som argument... når man nu skal lede med lys og lygte efter "forklaringer" og synes det virker naturligt også at pege på torsken....

http://fiskeritidende.dk/dna-vaerktoej-loe...

"– Man har altid diskuteret årsagen, når store fiskebestande er forsvundet. Skyldtes det miljøforandringer eller overfiskeri.  Her har vi et værktøj, der har gjort det muligt at ”rejse tilbage i tiden” og se præcis, hvad der gik galt, fortæller professor i fiskegenetik Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg til aqua.dtu.dk. Og svaret er, at det var både overfiskeri og miljøændringer, som tog fik torskebestanden til at kollapse.
– Hvor man tidligere troede, at en torsk bare var en torsk, så ved vi i dag fra genetiske analyser, at de torsk, som man fiskede på ved Vestgrønland, faktisk kom fra flere forskellige bestande, nemlig en langsomt voksende vestgrønlandsk bestand og en hurtigt voksende bestand, som fortrinsvis lever ved Island.  Fiskeriet ved Vestgrønland kollapsede i første omgang på grund af overfiskeri på den lokale grønlandske bestand samtidig med, at miljøforholdene ændrede sig, blandt andet med lavere temperaturer, så det område, hvor det var gunstigt for torsken at leve og reproducere sig skrumpede ind, fortæller Einar Eg Nielsen."

  • 2
  • 3

Til Svend Ferdinandsen som nævner den totale tavshed omkring Antarktis isudbredelsen.

Her er dokumentation for den variation man ser på Antarktis igennem mange årtier en tydelig forøgelse af isens udbredelse.

http://icecap.us/images/uploads/antarctica...

Som jo hænger utroligt godt sammen med Henrik Svensmarks forudsigelser af Antarktis vs. resten af jordkloden - endnu et point til Svensmarks forklaring af temperaturmålingerne og indflydelsen fra kosmisk stråling på jordens temperatursvingninger på tidsskalaer fra et par dage til mår gennem de sidste mange millioner og milliarder år - som jo stemmer meget fint med mange andre målinger baseret på sedimenter, isotoper, satellitmålinger af mange slags etc etc

  • 2
  • 3

Ifølge IPCC, (som har til opgave at være alarmistiske), så er havis udbredelsen så ustabil at den ikke kan betragtes som et udtryk for en global opvarmning.

Så burde diskussionen være afsluttet.

Forklar venligst:
Hvorfor isen omkring Antarktis vokser:
Hvorfor isen i Arktis var meget lille i 1930erne og 1940erne.
Hvorfor isen i Arktis var meget stor i 1910'erne og 1960erne.

I det hele taget så er havis en meget uhåndterlig størrelse, og isfrit på et is-kort, er et lag af meter store isflager, som ikke er en forhindring for store skibe.

  • 1
  • 4

Der har været flere varmeperioder siden vikingetiden.

The Danish Zoogeographical Investigations in Greenland:

Meddelelser om Grønland, bind 170, København 1967

"Netop perioden fra 1770 til 1780 (samt 1845-1850) viser den mindste mængde is i hele det statistiske materiale. Fra 1760'erne falder ismængden konstant og nærmest dramatisk, for i 1776-1778 at nå et absolut lavpunkt. Fra begyndelsen af 1780'erne stiger ismængden igen for at nå sin højeste udbredelse mellem 1783 og 1790". Det statistiske materiale er bl.a. isobservationer fra Island og hvalfanger-logbøger for perioden 1600 til 1910".
"Når det modsatte var tilfældet, som for eksempel perioden 1770 til 1780, ville hvalerne hurtigt gå langt længere nordpå og sprede sig over et langt større areal. Dermed blev hvalfangsten afgørende vanskeliggjort. I perioder med særlig ringe mængde is ville hvalerne søge helt op i Baffinbugten og gå ind i det nordcanadiske arkipelag og farvandene omkring Thule"

Dette viser bare, at for ikke så lang tid siden var der også mindre is end nu !

Skrevet af Ole Heinrich i 2009

  • 1
  • 2

Forklar venligst:
Hvorfor isen omkring Antarktis vokser:

Maximum stiger fordi vindende omkring antarktis er stærkere end de var tidligere. Men vi har lige sat rekord for minimum havis omkring Antarktis her i februar.

Hvorfor isen i Arktis var meget lille i 1930erne og 1940erne.

Isens udbredelse var mindre sidst i 30erne og først i 40erne end tidligere, men stadig langt større end i dag

Hvorfor isen i Arktis var meget stor i 1910'erne og 1960erne.


Der er stor naturlig variation i udbredelse af havis i arktis fra år til år. Men siden midten af 90erne har der været en klart faldende trend. Den årlige udbredelse er en superposition af den naturlige variation og den negative trend

  • 1
  • 1