Halvdelen af Danmarks landbrugsarealer dyrkes ud fra GPS-data
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Halvdelen af Danmarks landbrugsarealer dyrkes ud fra GPS-data

EU's Copernicus-program er verdens hidtil største civile jordobservationsprogram. Foto: ESA

Tæt på halvdelen af landbrugsjorden i Danmark bliver i dag dyrket ved hjælp af GPS-signaler fra satellitter. Og 9 procent af jorden bliver dyrket ved hjælp af droner og satellitbilleder.

Det viser tal fra den årlige opgørelse ’Landbrugs- og gartneritælling’, som Danmarks Statistik netop har udgivet.

Danmark er det første EU-land, der i forbindelse med den årlige landbrugstælling også opgør, hvor meget satellitteknologi landbruget anvender.

Præcisionsdata gør landbruget mere effektivt og grønt

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har bedt statistiktjenesten spørge ind til satellitdata.

Læs også: Gratis data fra rummet: Få hjælp til at finde dem

Årsagen er blandt andet, at Danmark deltager i EU's jordobservationsprogram, Copernicus, hvor landmænd, når satellitterne er ’kørt ind’, flere gange om ugen vil få adgang til satellitdata, når Sentinel-satellitterne passerer Danmark.

Som Ingeniøren også tidligere har fortalt, giver GPS-signaler med en nøjagtighed på 1-2 cm og satellitbilleder mulighed for at dyrke landbrugsjorden mere effektivt, samtidig med at man kan reducere miljøbelastningen, fordi man tydeligt kan se, hvor på markerne afgrøderne har brug for gødning eller sprøjtning.

Vigtigt at have et udgangspunkt at følge op på

GPS-data bliver som nævnt brugt i stor stil – for 45 procent af landbrugsjorden. Det betegner ministeriet som en succes. Og som det nok ikke kan overraske nogen, er det især de store gårde, der benytter de såkaldte præcisionsdata. For det store areal svarer til bare 16 procent af bedrifterne.

Læs også: Ny satellit overvåger kornet på danske marker

Satellitfotos og dronebilleder dækker 9 procent af landbrugsjorden, hvilket svarer til 3 procent af bedrifterne. Her tager Danmarks statistik dog tager forbehold på usikkerhed på grund af det lave antal brugere.

»Vi har intet grundlag for at sige, om tallene er som forventet. Vi havde ikke nogen forventninger. Det er jo også første gang, at man undersøger det i Europa, og det er simpelthen for at få basisviden og ligesom have et udgangspunkt, så vi kan følge op på det f.eks. hvert andet år eller en gang om året, alt efter hvad der er relevant for at se en udvikling,« fortæller kontorchef Peter Sloth fra Kontoret for Rum i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Handler om penge og vækst

Opgørelsen er lavet ved hjælp af spørgeskemaer til landmænd, og man har ikke tal på, hvor mange data landmændene reelt henter ned fra rummet.

Læs også: Big data fra satellit: Landmanden holder øje med den enkelte plante

Men målsætningen er, at langt flere landmænd skal bruge præcisionsdata.

»Det er vigtigt, at de investeringer, som Danmark via EU har gjort i Copernicus og Galileo (den europæiske pendant til GPS-systemet, red.), som bliver afløseren for GPS og mere nøjagtig, bliver brugt af både danske brugere direkte, men også af danske virksomheder, der kan udvikle applikationer, som f.eks. landmænd kan bruge til kortlægningen af markerne. Så i sidste ende handler det om penge og vækst,« siger Peter Sloth.

Uddannelses- og Forskningsministeriet og kollegerne i Miljø- og Fødevareministeriet skal sammen løfte opgaven med at få flere landmænd til at bruge satellitdata. Det handler om kommunikation.

Ministerierne skal være synlige på konferencer og andre steder, hvor landbrugsvirksomheder også er til stede, for at informere om mulighederne. Ligesom man senere på efteråret igen holder særlige ’kortdage’, hvor landmændenes konsulenter lærer, hvordan man kan anvende data fra rummet – og give den viden fra sig til landmændene.

Det kunne være interessant at få cm-præsicion til robotplæneklipperen, så man kunne undgå at skulle trække kanttråd omkring bede og hoppeborge i haven.

Samt at kunne finde plæneklipperen, når den har gemt sig under en busk. Den nuværende GPS har en præsicion på 10-15m.

  • 0
  • 0