Halvdelen af de danske elever lider under alt for meget CO2

Illustration: Fotograf Carsten Andersen

Når mange danske skoleelever føler sig uoplagte og trætte i løbet af timerne, bærer indeklimaet en del af skylden. Luften i de danske klasselokaler er ifølge en stor ny undersøgelse så dårlig, at den kan påvirke elevernes evne til at lære.

I løbet af september målte næsten 800 klasser CO2-indholdet i deres lokaler i et storstilet masseeksperiment arrangeret af Dansk Naturvidenskabsfestival og forskere fra DTU Byg. Elevernes målinger tyder på, at det står rigtig skidt til med indeklimaet på de danske skoler.

56 procent af klasserne målte et CO2-indhold, der ligger over Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1000 ppm. 20 procent lå endda mere end dobbelt så højt som anbefalet.

Tidligere forskning fra DTU Byg har vist, at elevernes evne til at lære falder markant, når CO2-indholdet kommer op mellem 1000 og 2000 ppm, fortæller Geo Clausen, lektor ved DTU Byg.

»Det er svært af forestille sig at man kan koncentrere sig ordentligt, hvis vi kommer op over 3000 ppm,« siger han i en pressemeddelelse.

Målingerne er endda foretaget i en periode med varmt vejr, hvor man må formode, at der har været vinduer åbne og dermed godt ventileret. Eleverne har desuden målt om formiddagen, før luften er blevet virkelig dårlig, så resultaterne kan ifølge Geo Clausen på ingen måde betragtes som et skrækscenarium.

Undersøgelsen viser desuden, at flere skoler har et alvorligt problem med skimmelsvamp. 30 klasser talte 100 eller flere svampekolonier i en petriskål, der stod åben i en time i klasseværelset, og cirka halvdelen af klasserne havde talt mere en 30 kolonier.

Ifølge Birgitte Andersen, lektor fra DTU Systembiologi, findes der ingen grænseværdier for skimmelsvamp, men i et godt indeklima bør der ikke være mere end 30 svampekolonier med den anvendte metode.

»Det er klart, at det kan smutte med optællingen eller indberetningen fra nogen klasser, men så mange klasser kan ikke tælle så meget fejl. Det er meget høje tal,« siger hun.

Selvom svampesporer ikke nødvendigvis udgør en sundhedsrisiko, opfordrer Birgitte Andersen til, at skolerne tjekker rengøringen og udluftning.

»En gammel skive brød oven på et skab eller et muggent æble i et hjørne kan sende mange svampesporer i omløb,« siger hun.

DTU-forskerne understreger, at undersøgelsen ikke er udført af eksperter, og derfor ikke kan stå alene, men den bekræfter dog alligevel tal fra Arbejdstilsynet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske er det en helt anden debat; men !!! Sjovt nok var der i "gamle dag" ikke de samme problemer med fugt som nu. Måske fordi at opmærksomhenden er henledt på forholdene idag. Jeg kan dog undre mig at en skole der har eksisteret i rigtig mange år er begyndt at få problemer. Men det der CO2 er da osse alle steder. Tidligere blev der luftet godt og grundigt ud - det bliver der ikke idag - fugt driver i vinduer og halvsovende elever sider indpakket i trøjer og jakker. Det vil hjælpe, at der bliver udarbejdet en vejledning i hvordan at et miljø bliver forbedret ved simpel udluftning og omgang med vinduer og radiatorer. Generel er der en opfattelse af, at er der åbne vinduer og døre så koster det på varmebudgettet, og da skolerne ikke har de store midler til rådighed og manglende viden, opstår problemerne. Jeg har forsøgt på en skole at håndhæve at der blev udluftet dagligt i et bestemt tidsrum, f.eks. når ungerne skal hente mælk. at der udluftes, og sørme jo - det hjalp. Det er selvfølgelig ikke så enkelt. Vi kan jo tage den med madpakkerne der ikke spises; men smides. Fugtigt tøj der slæbes ind i klasserne. osv. Der er masser af ting der kan gøres og ændres på, uden at det skal koste millioner.

  • 0
  • 0

I gamle dage kaldte man det iltmangel, men CO2 er selvfølgelig oppe i tiden, selv om det er en helt anden snak.

Huse i gamle dage var tilpas utætte til at fugten kunne slippe ud og ilten ind. I takt med isoleringshysterien har man gjort husene ikke alene varmetætte men også lufttætte, så tætte at de ikke er til at leve i. Med sparepærene er 'hyggen' total. Gad vide hvad den næste indtrængen i privatsfæren bliver.

  • 0
  • 0

Sjovt nok var der i "gamle dag" ikke de samme problemer med fugt som nu.

Ved ikke lige hvad du mener med "gamle dage" men i mine folkeskoledage ('91-'01) var der helt klart et problem med både iltmangel og skimmelsvamp.

  • 0
  • 0

Nu kunne det være interessant at kigge på om de skoler med den ringeste indeklima også er dem som ligger lavest på CEPOS liste over gennemsnit karakter i de danske skoler. Hvis dette er tilfældet, så har den lokale kommune jo en mulighed for at rette op på problemet, i tider hvor gode lære er svære at skaffe.

  • 0
  • 0

Jeg har lært min datter at læse som 5-6 årig stort set uden papir og blyant. Alle de almindelige bogstavlyde ABCD osv havde hun allerede lært i børnehaven. Så da hun selv kom og ville lege skole, skrev jeg ordet "ude" på et stykke papir. Med lyden af blødt D Uerfaren som jeg var, ville jeg sætte hende ind systematikken, og skrev flere ord med blødt D. Hun koblede bare helt fra, men så fandt jeg ud af, at vi skulle finde på ord med den bløde D lyd, ud af vores hoveder. Denne leg kunne vi lege alle vegne, for lydene var allerede inde i hendes hoved. På legepladsen i bussen, flere gange i løbet af dagen fandt vi på ord. Og hver gang jeg lagde op til legen med et ord, fik jeg besked på at holde kæft, for nu var det hendes tur, for hun kunne også nogen. Den dag lærte hun betydningen af blødt D, og glemte det aldrig igen. Et par uger senere kom hun igen, og ville lege skole, og jeg lavede et kort skriftligt oplæg til en ny af de lidt svære bogstavlyde. Måske var det G når det lyder som U som i krage. Altså et kort skriftligt oplæg, og resten af dagen snak på legepladsen. Senere har jeg tænkt på hinkeruder med tabeller 3 6 9 12 15 osv. Hvis man bruger sin kreativitet, er der rigtig mange ting der simpelthen kan lægges udenfor, så klasseværelserne kan blive luftet ud i mellemtiden. Nemt sundt og billigt.

  • 0
  • 0

I gamle dage kaldte man det iltmangel, men CO2 er selvfølgelig oppe i tiden, selv om det er en helt anden snak.

Der er 21% ilt i atmosfærisk luft, 78% Kvælstof og 1% andre ting herunder CO2, som ca. har en udendørskoncentration på 350-400 ppm eller 0,035-0,04%. 1000 ppm CO2 svarer til 0,1% og når CO2 koncentrationen er rigtig høj i en klasse når den op på 3000 ppm (0,3%).

Selv en CO2 koncentration på 0,3% vil ikke kunne rykke meget på ilt koncentration i klasseværelset. Så iltmangel kan der aldrig blive tale om.

Så det er rent faktisk CO2 der er problemet i dårligt ventileret klasseværelser. Der er studier der viser at for høje koncentrationer af CO2 indendørs kan medfører at man begynder at hyperventilere og dermed bliver noget af udåndingsluften trukket tilbage i lungerne, så kan man begynder at snakke om iltmangel, dog lokalt for personerne og ikke i klasseværelset generelt.

  • 0
  • 0

det er på tide at der begynder at skabes problemer med folks ligegyldighed over for naturen, tid og penge er intet vær hvis vi ikke kan overleve at leve på jorden. jeg har selvfølgelig ideer til produktion at motor da jeg nermest ikke har lavet andet en at tænke energi og matematik, disse biler jeg har planer om er CO2 neutral og hjælper klimaet ikke nok med det er effekten omkring 40-70% iforhold til omstændighederne i kørelsen, men gennemsnittet vil ligge ca. 60%+

Hvis man vil løse problemerne må man fjerne roden til problemet. Vi har fornægtet jorden siden kuldamptoget kom til verden nu er det bare være. en damptog effekt ligger mellem 10-20% da de blev bygget en benzin bil ligger typisk 16-20% ved hjulet, dampturbinen ligger ligmed, i teorien kunne vi lige så godt køre på dampturbiner som benzinbiler. sådan er den virkelighed man har lavet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten