Halvdårlige lægemidler får nyt liv med dansk algoritme

Et fremadstormende dansk biotekfirma, Oncology Venture, har stukket snablen dybt ned i havet af kuldsejlede lægemiddelprodukter i den klare overbevisning, at der er guld og hente, hvor andre ikke kan se det.

Hele 97,5 procent af alle kræftlægemidler bliver nemlig aldrig godkendt, og af dem, som når gennem nåleøjet, er det kun 10 procent, som kommer videre fra fase 2. Årsagen er typisk, at lægemidlerne har effekt på for få mennesker. Men i en æra, hvor personlig medicin er på alles læber, har Oncology Venture opdaget en metode til at afgøre, præcis hvilke patienter de kuldsejlede lægemidler faktisk virker på.

»Vi hiver fat i de lægemidler, hvor udviklerne kun får det til at virke engang imellem. Hvis et lægemiddel f.eks. kun virker i én ud af ti patienter, er målet, at vi screener 150 patienter og kun giver lægemidlet til 15, men så regner vi også med, at det virker. Det giver nyt liv til medicinen og sparer samfundet millioner på uvirksom medicin,« siger Peter Buhl Jensen, der har lang erfaring som kræftlæge, men i dag er professor på Københavns Universitet og direktør for Oncology Venture og firmaet Medical Prognosis Institute (MPI).

Læs også: Personlig medicin skal bremse medicinudgifters himmelflugt

Oncology Venture benytter sig af en teknologi kaldet Drug Response Prediction (DRP), som er udviklet af tidligere professor på DTU Steen Knudsen, der også er grundlægger af MPI. DRP er baseret på systembiologi og er Steen Knudsens videreudvikling af en metode til at teste lægemidler, der faktisk er tilgængelig for alle.

I årevis har læger og medicinalfirmaer nemlig sendt medicin til amerikanske National Cancer Institute, hvor de blev testet på 60 forskellige cellelinjer i det såkaldte NCI-60-register. På den måde fik medicinudviklerne en idé om, hvor virksom deres medicin var på forskellige kræftformer. Registret gav også mulighed for at se nærmere på den genetiske profil af de enkelte kræftformer, så udviklerne i princippet kunne få en idé om, hvilke gener der skabte følsomhed eller resistens over for medicinen.

Men fordi cellelinjerne eksisterer under laboratorieforhold, der er langt fra virkeligheden i et menneske, er den genetiske profil dog behæftet med en vis usikkerhed, blandt andet fordi cellerne får mere ilt end normalt og mere lys. For at få et mere retvisende billede af den genetiske profil af de enkelte kræftprofiler i mennesker har Steen Knudsen de seneste år fortsat undersøgelsen på 3.000 patienter med 27 forskellige kræftformer. Og i et forsøg på at teste præcisionen af DRP undersøgte Steen Knudsen genetiske data ved 32 offentliggjorte kliniske forsøg med forskellige former for kræftmedicin og forsøgte at gætte, hvilke der virkede. Algoritmen ramte plet i 26 ud af 32 tilfælde.

Mærkværdig henvendelse

Potentialet i algoritmen gik for alvor op for Peter Buhl Jensen, da han sad som direktør for det danske biotekfirma Topotarget, der på det tidspunkt var i færd med at få godkendt kræftlægemidlet Bellinostat. Midlet virkede på et bredt udsnit af kræftformer og mindede om konkurrenternes, så Peter Buhl Jensen sendte det til test på National Cancer Institute - ikke for at kende dets virkning på særlige gener, men for at vide, hvor godt det performede i forhold til konkurrenterne, og for at få en bedre idé om, hvilke kræftformer det virkede bedst på.

Men så fik han en interessant henvendelse.

»Jeg blev kontaktet af en mand, der sagde: ‘Du skulle prøve at bruge det på perifert T-celle-lymfom’. Det var ret underligt. T-celle-lymfom hører man altså ikke om hver dag. Det er ikke som at sige lungekræft eller brystkræft. Ikke alene havde manden øjensynligt kigget i vores data, men han havde også en helt utrolig specifik idé om, hvad produktet skulle bruges til,« fortæller Peter Buhl Jensen.

Opkaldet kom fra professor Steen Knudsen fra MPI, der havde kigget med i Topotargets data. Hvor Peter havde øje for konkurrenterne, kiggede Steen efter mønstre i data, og skæbnen ville, at Bellinostat senere blev godkendt som kræftlægemiddel til lige præcis perifert T-celle-lymfom, en særlig lymfekræft.

»Men hvis Bellinostat var blevet udviklet med DRP-algoritmen fra starten, var lægemidlet kommet på markedet fem år før og til en udviklingspris på 40 millioner dollars og ikke 200 millioner dollars,« siger Peter Buhl Jensen.

Mindre biotek-firmaer tegner fremtiden

Oncology Venture og MPI´s samarbejde er udtryk for en ny voksende trend på biotek-området, hvor små firmaer prøver at undgå de hastigt voksende omkostninger ved traditionel udvikling af præparater, der virker bredt på alle.

Ifølge direktøren for global life science hos Sun Microsystems, Howard Asher, kostede det i 1969 8 millioner dollars og tog 6 år at udvikle et præparat. I 2003 kostede det 802 millioner dollars og tog 17 år, og den udvikling er blot fortsat og har i dag skabt et investorpres for at indramme udviklingen i små projektstyrede enheder. Efter it-boblen brast i 2001, har flere analytikere herhjemme og i udlandet peget på, at investorerne higer efter mindre risikobetonede investeringer, og det har skabt fremvækst af mindre virksomheder som Oncology Venture, der i højere grad arbejder på projektbasis.

Læs også: Glem blockbusterne – fremtidens medicin er personlig

Centerdirektør Søren Brunak på Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) på DTU forudså også denne udvikling sidste år i Ingeniøren, hvor han forudså, at medicin matchet til en bestemt gensammensætning snart vil være almindeligt i fire ud af fem nye lægemidler.

Udvikler middel mod prostatakræft

I dag opkøber Oncology Venture løbende lovende kræftmiddelkandidater og har for tiden fokus på lægemidlet Irofulven, der oprindelig blev opdaget for 15 år siden af et amerikansk selskab og siden købt af et japansk selskab, der så droppede det.

Men i netværket af samarbejdspartnere gjorde den amerikanske onkologi-ekspert Dan Von Hoff opmærksom på lægemidlet, der netop havde virket en gang imellem på kræftpatienter. Det virkede typisk på 10 procent af patienter med prostatakræft og på 13 procent af patienter med æggestokkræft.

Derfor samarbejder Oncology Venture nu med amerikanske Lantern Pharma, der har rettighederne til Irofulven.

Oncology Venture har netop modtaget 6,2 millioner kroner i ny kapital fra private investorer til udviklingen af Irofulven. Pengene kommer kun to måneder efter, at firmaet har fået 3,5 mio. kroner fra Pre-Seed Innovation, der bliver administreret af Accelerace A/S, og dertil kommer støtte fra The International Collaborative Industrial Program (ICIP), der har Cobis A/S i samarbejde med Accelerace som lead partner. Oncology Venture har således i alt rejst mere end 12,5 millioner kroner siden februar.

Arbejdet med Irofulven er en del af et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne, der i 2014 indgik en aftale med Massachusetts Life Science Center (MLSC), der repræsenterer verdens førende life science-klynge.