Halvandet kilo tarmbakterier kan rumme nøglen til din sundhed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Halvandet kilo tarmbakterier kan rumme nøglen til din sundhed

Hvis forsøgsmus bliver sat på en særlig fedtrig diæt, tager dyrene på, og risikoen for, at de udvikler eksempelvis type 2-diabetes, stiger markant. Men det er ikke det eneste, der sker. Også tarmfloraen lider under den ændrede kost.

»Fedtrig kost rammer fordøjelsessystemet som en atombombe. Den udrydder store dele af den tarmflora, vi eksempelvis finder hos mus, der har fået almindelig kost,« fortæller Jason Chieh Chou, der er seniorforsker ved Nestlé Institute of Health Science og var én af oplægsholderne ved konferencen ‘Food Biotechnology and Nutrigenomics’, som Dansk Biokemisk Selskab afholdt for nylig.

At det er muligt at påvirke tarmfloraen via kosten, er for så vidt ikke ny viden. Mælkeprodukter med særlige sundhedsfremmende bakterier har været at finde i køledisken i mange år. Men det var først i 2010, at det videnskabelige tidsskrift Nature kunne publicere et komplet kort over genomet hos bakteriefloraen i det menneskelige tarmsystem. De kaldte det ‘Our other genome’ med reference til kortlægningen af det humane genom syv år tidligere.

Og menneskets tarmflora er, om muligt, endnu mere kompleks end vores gener. Både i artsrigdom og i mængde. Hver især går vi rundt med ikke mindre end halvandet kg bakterier i vores fordøjelsessystem.

Med så stor en mængde er det svært at forestille sig, at de ikke har en betydning for vores sundhed. Måske kan vi ved at manipulere med sammensætningen af disse mange bakterier finde en kur mod livsstilsrelaterede sygsomme.

»Vi taler om to enorme biologiske systemer, der lever side om side i vores fordøjelsessystem. Det vil da være underligt, hvis ikke de to systemer påvirker hinanden,« argumenterer Anita Wichmann fra Wallenberg-laboratoriet ved universitetet i Gøteborg.

Wallenberg forsker i sammenhængen mellem tarmfloraen i mus, deres insulinrespons og energirig diæt i et forsøg på at kortlægge eventuelle sammenhænge mellem kosten, tarmens bakterieindhold og -sammensætning og udviklingen af diabetes.

Andre bakterier

At der kan ligge en nøgle til helbredelse her, underbygges af, at forskerne finder en anderledes bakteriesammensætning i fordøjelsessystemet hos ‘sunde’ fede – dvs. fede mennesker, der, selv om de vejer alt for meget, ikke udvikler sukkersyge, forhøjet blodtryk eller hjerte-kar-sygdomme – og de fede, der bliver syge.

Antallet og diversiteten af bakterier er også forskellige, når man sammenligner slanke og fede mennesker. Det store spørgsmål er, om folk er blevet fede, fordi tarmfloraen har ændret sig – eller om tarmfloraen har ændret sig, fordi de er blevet fede.

Flere forsøg viser, at tarmfloraen er påvirkelig af det, vi spiser – som når forsøgsmusene fra indledningen bliver stopfodret med fed kost. Men om og hvordan det påvirker resten af vores fysiologi mangler stadig at blive vist.

»Vi mangler viden om koblingen mellem de processer, der foregår i organerne og bakterierne i tarmen. Hvordan påvirker mikrobiota de forskellige metaboliske systemer, vores fordøjelse består af? Det ved vi ikke endnu,« siger professor Michael Müller, videnskabelig leder af Hollands Nutrigenomic Center, Wageningen University, og efterlyser mere forskning i de bagvedliggende mekanismer.

Selve forskningsmetoderne skal også under lup, mener Martin von Bergen, professor, Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Bioteknologi.

I dag udføres langt de fleste analyser eksempelvis på fæces. Dvs. på prøver, der har været gennem hele fordøjelseskanalen. Men fordøjelsen er ikke én proces. Det er en lang række af procestrin, som påvirker hinanden.

»I mundhulen sker der én ting, i mavesækken noget andet. Det samme gælder for tynd- og tyktarmen. Tilsvarende er bakteriefloraen forskellig, alt efter hvor i fordøjelsessystemet, vi befinder os. Men ofte analyserer vi kun på den sidste fase af en lang række processer, og det er en fejl,« påpeger Martin von Bergen.

På DTU bakser forskerne med en anden slags faldgrube inden for det nye forskningsfelt.

»Vi har ledt efter korrelationer mellem fysiologiske faktorer som BMI og vægt, og fødevarebestemte sammensætninger i tarmfloraen, men vi har ikke kunnet påvise overbevisende forskelle, når vi har testet forsøgspersoner i forskellige kostforsøg. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke er sammenhænge – de drukner bare i mængden af data,« fortæller Martin Lain Bahl, seniorforsker, Fødevareinstituttet, DTU.

Et af problemerne er, at vi typisk betragter folk under et:

Men når det gælder tarmfloraen er vi ikke ens. Her findes der forskellige typer, og det slører resultaterne. Derfor bør folk deles yderligere op, når de indgår i kostforsøg,« mener forskeren.

Den individuelle kostplan

Bioteknologisk er man nået langt med fremstillingen af fødevarekomponenter, som er gunstige for sundheden. Firmaer som Christian Hansen, Nestlé og Arla Foods er langt i udviklingen af funktionelle fødevareingredienser. Men hvordan de funktionelle fødevareingredienser derefter skal tilpasses det enkelte individ håber forskerne at vide mere om i fremtiden.

Og mens vi venter på, at forskerne finder ud af det, er professor Michael Müllers bedste råd: Spis varieret og i tilpas mængde i forhold til, hvad du forbrænder.

»Funktionelle fødevarer vil ikke løse alle vores sundhedsproblemer. Sygdomme forårsaget af fedme og for højt kalorieindtag belaster mange af vore organer. Vi kommer ikke uden om, at vi må lære at spise varieret og i de mængder, som vores krop har behov for. Hverken mere eller mindre,« siger professoren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis Folketinget diskuterer brugerbetaling for lægebesøg, var det måske relevant, i stedet at satse på mere sundhed, så pengene kunne spares ad den vej.

I EU regi kunne man slå ned på tobak og madvarer med meget sukker, fedt og alkohol. Det i sig selv kunne spare mere end brugerbetaling.

Derudover kunne man fokusere mere på motion, f.eks. gennem virksomhederne. Virksomhedsløb, cykling til arbejde frem for bil, gratis medlemsskab af fitness osv.

Jeg synes, sundhed skal være gratis, men sundhed er ikke bare reparation, det er også vedligehold, og hvis vi skal have råd til at reparere de uheldige, må folk op af lænestolen.

  • 1
  • 1

"Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke."
Forhøjede afgifter mm. på såkaldte usunde varer hjælper ikke på dem, der har behov for at begrænse forbruget af dem.

  • 1
  • 1

Forhøjede afgifter mm. på såkaldte usunde varer hjælper ikke på dem, der har behov for at begrænse forbruget af dem.

Det primære er den kulturelle ændring, men den understøttes jo af en masse små tiltag, og selvom afgifter ikke gør det alene, bidrager det da i nogen grad. Unge og børnefamilier påvirkes af økonomiske faktorer, og det er jo netop dér de gode vaner skal starte.

  • 1
  • 0

er ikke blot et velfungerende legeme. Det er i lige så høj grad en tilfredsstillende tilværelse, hvor alting går op i en højere enhed. Føden og den for det enkelte menneske nødvendige motion, der kan variere meget både fra individ til individ og for individet gennem dets tilværelse, er kun første led.

  • 4
  • 1

Som det er i dag, skal man være ekspert, meget optaget af hvad man spiser, eller lede efter en bestemt kostplan der kan sikre ens liv.

Jeg har en god ven som faktisk var ved at dø pga forkert kost. Han skulle have en ganske særlig diæt til netop hans krop. Der var ingen der kunne vejlede ham og han var nødt til at finde ud af det hele selv. Og det er ikke let, hvis man ikke ved hvad man spiser og hvad man har brug for.

Det burde være et obligatorisk fag i folkeskolen at lære børnene om hvad de spiser. Og give dem et let og enkelt værktøj som sikrer at de kan det.

Det værktøj kunne være en smartphone app med stregkodelæser således at de kan indtaste hvor mange gram/ml de indtager en den bestemte vare. På foodcomp.dk er der listet en lang række råvarer, og det burde være enkelt for fødevare producenter / importører at analysere deres produkt og lægge det i en database således at ernæringsværdien kan oplyses præcist uden at være trykt som 2 sider A4 på selve varen.

Denne app kunne samtidig anvendes af alle der ønsker at analysere hvad de spiser mere nøjagtigt.

Ang. problemet omkring fed mad der omtales, så kunne problemerne også skyldes mangel på kostfibre? Dette er analyseret andre steder, og det anbefales at vi voksne indtager ca. 25 gram kostfibre daglig for at forbedre vores fordøjelse.

Håber der er nogen der vil tage min idé omkring en "fødevare" app op. Der findes forskellige internetløsninger både internationale og danske omkring hvad man spiser, men det er ikke altid fødevarene er præcist defineret i forhold til ernæringsværdi eller vitaminer / miniraler.

Jeg synes også at det burde være muligt at oplyse ernæringsværdien på menukort, og f.eks. McDonalds, Burger King, Sunset Boulevard mfl oplyser ernæringsværdien af deres produkter. Man skal imidlertid ofte på deres hjemmeside for at finde ud af det.

I flere lande er det et krav at en menu fortæller om ernæringsværdien i den tilbudte menu. Hvis man med en stregkode eller QR kode kunne skanne en potentiel menu, så kunne man beslutte sig for om man vil synde eller leve sundt. Som det er nu, så gætter vi bare!

  • 0
  • 1

Det er ikke enkelt. Jeg bliver syg af at leve efter kostrådene. Jeg kan ikke tåle de almindeligste kostfibre, bl. dem i brød og inuliner/jordskokfibre, der tilsættes til både leverpostej, cacaomælk og lightprodukter.
Det er ikke sjældent, folk ved bare ikke, hvad der gør dem syge.

  • 0
  • 1