Halmtorvet skifter stil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Halmtorvet skifter stil

Af Annette Hartung Vesterbros mest forkætrede kvarter skal gøres grønt og fredfyldt Halmtorvets piger er trukket mod vest, en ny politistation er åbnet, og håndværkerne er gået i gang med at istandsætte huse, gård- og byrum. Gaden er godt på vej
til at blive et pænt sted - mere grønt og mindre trafikeret.

I flere år har myndigheder, byfornyelsesselskaber, lokalråd og beboere arbejdet på forslag til fremtidig udformning og brug af Halmtorvet. Det har udmøntet sig i et projektforslag udarbejdet af Stadsarkitektens og Stadsingeniørens direktorater.

Forslaget ventes behandlet i Borgerrepræsentationen her i foråret.

Fornyelsen tænkes udført i tre faser med start ved Kvægtorvsgade, hvor der anlægges en rundkørsel og en ny stor plads, der skal være et centralt mødested med springvand, solcelleskulptur, opholds- og legearealer, boldbaner mv. Pladsen skal samtidig
forbinde boligkarreerne på Halmtorvets nordside med den sydfor liggende Brune Kødby, der er ved at blive omdannet til et byøkologisk fritidsområde. Her skal bl.a. opføres et idrætscenter for DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) efter et projekt
af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen. Første fase af det 180 mill.kr.

dyre byggeri starter til sommer.

Anden etape omfatter et parkstrøg fra Gasværksvej til Skelbækgade. Her skal nordsiden af Halmtorvet fredeliggøres, så der kun bliver lokaltrafik med ensretning mod Eskilsgade. Fortovet gøres bredere, så der bliver plads til udendørsservering. Gadens
midterfelt, der i dag bruges til parkering, beplantes og skærmes med en trærække mod gadens sydside, hvor der bliver én kørebane i hver retning samt parkering, cykelsti og fortov.

Tredie etape er en økologisk byhave mellem den nye rundkørsel og Colbjørnsensgade (hen mod Hovedbanegården). Her bliver de nuværende dækningsgrave erstattet med bænke, buske og træer.

Nyt gadeinventar og nye belægninger skal fuldende billedet.

MASSER AF BOLIGER Halmtorvets historie kan siges at starte i 1847, da jernbanen fra København til Roskilde blev åbnet. Hovedbanegården lå i Dronningens Enghave, hvorfra banen blev ført til Valby på en dæmning langs vandet. På de sumpede enge ud mod
Halmtorvets historie kan siges at starte i 1847, da jernbanen fra København til Roskilde blev åbnet. Hovedbanegården lå i Dronningens Enghave, hvorfra banen blev ført til Valby på en dæmning langs vandet. På de sumpede enge ud mod
Kalvebod fortsatte kommunen de opfyldninger, der var begyndt omkring 1800, da man ryddede op efter de store bybrande og Københavns bombardement.

I 1864 blev en ny hovedbanegård indviet (hvor Paladsteatret nu ligger), og sporene blev flyttet mod øst til de opfyldte arealer. Det nedlagte banetracé blev herefter omdannet til en ny bred indfaldsvej. Man startede med Halmtorvet og fortsatte med
Sønder Boulevard, som fik allétræer og en lang grøn stribe tænkt til ophold og leg. I de seneste år har græsset dog mest tiltrukket hundeejere og øldrikkere.

Indtil 1856 var København omgivet af volde, uden for hvilke der af forsvarsmæssige grunde ikke måtte opføres permanent bebyggelse. Arealerne uden for Vesterport blev brugt til kvægmarked, tømmerplads, skydebane, reberbaner og andre aktiviteter, der
skabte grobund for talrige værtshuse.

Da demarkationsterrænet blev frigivet, startede en vældig byggeaktivitet.

På få år blev Vesterbro en tæt befolket bydel med fortrinsvis privatopførte karré-bebyggelser. Det er mange af dem, der nu indgår i Vesterbros byfornyelse.

I de første årtier var der kun få offentlige institutioner, men til gengæld talrige filantropiske stiftelser og børneasyler. Så sent som i 1880 fik bydelen sin første kirke, Sankt Matthæus Kirke, hvor der var ''massedåb, bunkebryllupper og
liniebegravelser''. Alle skoler var private, indtil den kommunale Gasværksvejens Skole åbnede i 1880.

Halmtorvet fik sit navn i 1888, da handlen med halm blev flyttet hertil fra det sted, hvor Rådhuspladsen nu ligger. Dengang var der brug for store mængder halm til foder og strøelse til hestene samt til madrasser.

GAS GAV VÆKST

På sydsiden af Halmtorvet blev byens første gasværk opført i 1856 - dér hvor Den Hvide Kødby nu ligger mellem Halmtorvet, Skelbækgade og Ingerslevsgade.

Dette Vestre Gasværk har spillet en afgørende rolle for hele bydelens udvikling, hvorfor dets historie skal fortælles nærmere:

Gasværket skulle primært levere gas til de gaslygter, der skulle erstatte byens 1780 tranlamper. I alt blev der opsat 1946 gaslygter dels på støbejernspæle langs fortovene dels på smedejernsarme på husene.

Gasværksledelsen fik ordre til at oprette et korps af lygtetændere, der hver fik tildelt et distrikt med ca. 70 lygter. Lygtetænderne fik to øre pr. lampe pr. dag og skulle herfor også rense ristene over kloaknedløbene samt bistå politiet i den
offentlige ordens interesse.

Ved opførelsen i 1856 kunne værket producere 8500 kbm gas i døgnet, men i de følgende 20 år steg efterspørgslen så hastigt, at man ustandselig måtte udvide. Med det resultat, at værket blev stadig mere kompliceret og uøkonomisk. Da døgnproduktionen
nåede op over 70.000 kbm, blev værket derfor suppleret med Østre Gasværk (1878).

Med tiden blev gassen brugt til meget andet end gadelamper. Den gav også lys i fabrikker, institutioner, forlystelser og større forretninger - ligesom den blev udnyttet som varmekilde ved kafferistning, cigartørring, porcelainsbrænding, bagning af kiks
og knækbrød samt i vaskerier, badeanstalter, hospitaler osv.

Omkring 1890 fik gassen konkurrence fra elektriciteten, og samtidig steg behovet for kogegas til køkkenbrug.

Både lysgas og kogegas blev ført ved lavt gastryk lige fra gasværket til forbrugerne. Den stigende efterspørgsel og den tekniske udvikling førte imidlertid til, at der blev anlagt trykledninger med regulatorstationer, som forsynede lavtryksledningerne.

I takt hermed skød stadig flere regulatorhuse op rundt om i byen, hvor de ofte blev fint tilpasset efter omgivelserne.

I 1902 blev Sundby inddraget i Københavns Kommune, som dermed overtog Sundby Gasværk. Fem år senere stod et nyt gasværk i Valby færdigt. Dermed var der kapacitet nok til, at man kunne begynde at tænke på at nedlægge det udslidte Vestre Gasværk.

I 1921 besluttede magistraten at gå over til elektrisk gadebelysning efterhånden som lygtetænderne gik på pension eller døde. Dermed blev der også mindre behov for gas til gadelamper.

Den 8. juni 1927 lukkede Vestre Gasværk og skabte dermed plads for udvidelse af naboen, Den Brune Kødby.

NYT BLIKFANG Den Brune Kødby var opført 1879 mellem Halmtorvet og Ingerslevsgade som afløser for kvægtorvet ved Trommesalen. Arkitekt var Hans J. Holm, og hovedparten af hans staldbygninger, slagtehaller, gæstgivergård mv. findes stadig. I 1901 blev to
Den Brune Kødby var opført 1879 mellem Halmtorvet og Ingerslevsgade som afløser for kvægtorvet ved Trommesalen. Arkitekt var Hans J. Holm, og hovedparten af hans staldbygninger, slagtehaller, gæstgivergård mv. findes stadig. I 1901 blev to
slagtehaller dog udskiftet med en ny Øksnehal tegnet af Stadsarkitektens direktorat. Hovedparten af bygningerne er nu fredet og indgår i det byøkologiske projekt. Et af porthusene rummer Husets Teater (tidligere Fiol Teatret).

I slutningen af 1920'erne var Den Brune Kødby både forældet og nedslidt, så det var oplagt at flytte aktiviteterne til gasværksgrunden. Her blev Den Hvide Kødby opført 1931-34 som et af landets første eksempler på funktionalistisk arkitektur. Det
aksefaste anlæg blev tegnet af Stadsarkitektens direktorat med en stor Kød- og Flæskehal omgivet af salgshaller, fabrikker, engrosvirksomheder mv. Bygningerne er i dag klassificeret som havende høj bevaringsværdi. Et par af dem bruges nu som
uddannelsessted for kokke og tjenere m.fl.

Da gasværksgrunden blev ryddet, var det nødvendigt at finde en erstatning for regulatorstationen, hvorfra mange af byens hovedgasledninger udgik.

Afløseren skulle bygges et sted, hvor man kunne udføre ledningsarbejderne uden at afbryde gasforsyningen til byen. Derfor blev den ny regulatorstation anbragt midt på Halmtorvet - som et stort rødt fremmedelement, der lukker for udsyn langs gaden. De
tykke mure lukker også for kik ind i et fascinerende teknisk univers med enorme rør og ventiler, gamle redskaber og arbejdsbøger. Nu skal det hele vige til fordel for den nye springvandsplads.

Men der er stadig brug for en regulatorstation, så en ny, men langt mindre er ved at skyde op som et point de vue, hvor Halmtorvet og Sønder Boulevard mødes. Den skal sørge for gas til ca. 200.000 københavnske husholdninger.

MALERIET KOM FØRST

Mens vor tids gas bliver fremstillet ud fra naturgas, brugte Vestre Gasværk kul, der gav mange nyttige biprodukter:

Koksene blev solgt som brændsel, og af gasvandet blev der udvundet ammoniakforbindelser. Kultjæren blev udnyttet af en hel koloni af kemiske fabrikker nær gasværket. De fremstillede vejtjære, asfalt, tagpap, træbeskyttelse, bindemidler, farvestoffer,
smagsstoffer, medicinske præparater osv.

Mest kendt blev Alfred Benzons Kemiske Fabrik, der indtil for få år siden havde produktion ved hjørnet af Halmtorvet og Skelbækgade. En af fabriksbygningerne lyser nu op med et af byens flotteste gavlmalerier, udført af kunstneren Peter Abelin. Man kan
sige, at dén gavl var første signal til en ny stil på Halmtorvet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten