Haldor Topsøes katalysator til osende skibe løber med Produktprisen 2014

ECO-jet-vinderne. Fra venstre: Gurli Mogensen, Keld Johansen, Mariya Kazimirova Christensen, Kamran Shahkoopa og Henrik Trolle. Illustration: Kasper Kristoffersen, Das Büro

En kasse på 60 x 60 x 60 cm. Ja, sådan ser vinderen af Ingeniørens Produktpris 2014 ud. Kassen indeholder en helt ny katalysatorproces til at nedbringe store skibes sodudledning med 95 procent. ECO-jet, som processen inde i kassen hedder, kommer fra Haldor Topsøe.

Virksomheden har siden 2005 forsket i og udviklet på ECO-jet-processen, der kan installeres på blandt andet store krydstogtskibe, som sejler på det billige, men også stærkt forurenende bunkerolie. ECO-jet af den første af sin slags i verden.

»Vi er utrolig stolte af prisen,« sagde seniorforsker Keld Johansen, der er projektleder på udviklingen af katalysatorprocessen, ved Ingeniørens officielle overrækkelse af Produktprisen i Haldor Topsøes hovedkvarter i Kongens Lyngby.

»Og vi er stolte af, at vi med ECO-jet har lavet den første brugbare katalytiske proces til at fjerne skadelige partikler fra skibe. Dermed kan vi nu gribe aktivt ind over for blandt andet krydstogtskibe, som sejler på bunkerolie,« tilføjede han.

Dommerpanel var enige om miljøfordele

Godt 40 produkter er i år blevet nomineret til henholdsvis hovedprisen, som Haldor Topsøe vinder, eller en af de specifikke kategorier: ‘Innovationsprisen’, ‘Iværksætterprisen’, ‘Globalprisen’, ‘Velfærdsprisen’ og ‘Bæredygtighedsprisen’.

Bag hovedprisen, der er blevet uddelt i 15 år, står i år et dommerpanel på 11 eksperter inden for en række forskellige branchen. Og når dommerne kiggede på ECO-jets samlede miljøgevinster, der foruden sodudledningen også tager fat på polyaromiske kulbrinter, så var sagen klar. Det fortalte formanden for dommerkomiteen, Lene Lange, der er professor ved Institut for Kemi- og Bioteknologi ved Aalborg Universitet:

»Den her katalysatorproces vil i et miljø- og klimaperspektiv få stor gennemslagskraft. Og så er ECO-jet et bevis for, at man ikke alene kan leve af innovation. Man lever også af at bygge produkter, der er velafprøvede og som kan blive en god forretning. Derfor var dommerpanelet meget enige om, at Haldor Topsøe skulle vinde‚« sagde hun ved prisoverrækkelsen.

ECO-jet-systemet er foreløbig installeret i krydstogtskibet Queen Victoria, der sejler med 2.000 passagerer. Sammen med en DeNox-proces og en scrubber kan krydstogtskibet reducere sin miljøbelastning ganske markant. Samtidig har Haldor Topsøe aftaler på to nybyggede skibe og flere eksisterende skibe.

Miljødiesel har ikke kapacitet

Det største problem med bunkerolien er, at den indeholder op til 3,5 procent svovl og derfor er miljøskadelig. Det findes i dag en række alternative til bunkerolien i form af miljødiesel.

Men ifølge Keld Johansen fra Haldor Topsøe har raffinaderierne endnu ikke kapacitet til at opbygge store lagre af miljødiesel, hvis indhold af svovl er nede på 0,1 procent. Derfor er man nødt til at gribe skibes miljøbelastning anderledes an.

»Katalysatorprocessen går til angreb på det brændstof, som vi også om ti år vil se som det mest udbredte. Primært grundet en lav pris. Ergo er vi som produktudviklere nødt til at være realister og kigge på, hvordan vi så forhindrer eksempelvis sodudledningen nu og her,« sagde Keld Johansen til Ingeniørens prisoverrækkelse.

Holdes selvkørende

En anden af årsagerne til, at ECO-jet løb med sejren, er at den er meget selvkørende på havet. Det katalyserende partikelfilter holder et lavt modtryk for at beskytte turboladerne i skibenes turbodiesel-motorer. ECO-jet kan derfor passivt forbrænde sod ved temperaturer omkring og under 400 grader celsius. Det sikrer en stabil gennemstrømning til turboladerne og forhindrer overophedning.

»Man skal nemlig tænke på, at man ikke ligesom på almindelige dieselbiler og diesellastbiler blot kan sende et krydstogtskib på værkstedsbesøg for at fjerne asken. Her har man brug for at fjerne overskydende aske med få timers interval. I ECO-Jet-processen indgår et nyudviklet ’reverse pulse flow’, der fjerner sod,« fortalte Keld Johansen ved overrækkelsesceremonien.

Bredt vinderfelt

Foruden hovedprisen har Ingeniøren også uddelt fem delpriser i følgende kategorier:

Velfærdsprisen: I år løber Coloplast med Velfærdsprisen for produktet Sensura Mio, der er verdens første stomipose af vævet tekstil. Prisen blev givet for Coloplasts unikke måde at bearbejde og bruge vævet tekstil til et udsat produkt som en stomipose. Og for Coloplasts måde at udvikle på. Det har taget 300 ansatte tre år at udvikle, teste og til sidste lancere stomiposen.

Innovationsprisen: Som vinder af årets Innovationspris finder man virksomheden Reapplix, der har udviklet det biologiske plaster Leuco Patch til diabetes-patienter. Gennem en særlig proces kan man med patienternes eget blod fremstille et plaster, som kan hele fodsår hos diabetikere markant hurtigere end tidligere. Det overbeviste dommerne.

Læs også: Dansk plaster fremstillet af blod heler sår på diabetikeres fødder

Bæredygtighedsprisen: Art Andersen vinder årets Bæredygtighedspris, da virksomheden har skabt en unik og designmæssig flot solafskærmning til både nybyggede og eksisterende bygninger. Modsat tidligere tiders løsninger styrer sensorer meget præcist anlægget, der kan sænke huses energiforbrug med over 50 procent. Desuden er konstruktionen slank og moderne i sit udtryk.

Iværksætterprisen: Årets Iværksætterpris går til Silmeco, der har udviklet et system, der udnytter nanostrukturen i eksempelvis PCB, jordprøver og lignende til at bestemme, om et givet materiale overskrider gængse grænseværdier i forhold til forurening. Løsningen er samtidig mobil og langt billigere end nuværende laboratorieundersøgelser, hvilket var udslagsgivende for dommerpanelet.

Globalprisen: SL-dækket hedder en helt ny betonkonstruktion af henholdsvis letbeton og tungt beton, som bruges i opførelsen af etageejendomme. Dækket er udviklet af professor Kristian Hertz og virksomheden Abeo. SL-dækket vejer 350 kg/m2, mens traditionelle dæk, som blev udviklet i midten af 1950'erne, vejer 440 kg/m2. Løsningen har rigtig gode eksportmuligheder.

Du kan læse mere om de enkelte vindere og konkurrencen i Ingeniøren fredag den 28. november.