Der skal ikke længere produceres brændselceller i selskabet Topsoe Fuel Cell. Den beslutning er netop blevet meldt ud i forbindelse med Haldor Topsøes halvårsregnskab.
Haldor Topsøe har i over to årtier arbejdet med udviklingen af SOFC-teknologien. SOFC (Solid Oxid Fuel Cell) er kendetegnet ved, at brændselsceller kan benytte mange forskellige typer af brændsel direkte, da de kører ved højere temperaturer end de fleste andre brændselceller. Men det er ikke lykkedes Haldor Topsøe at gøre teknologien kommercielt attraktiv.
I alt vil 90 ud af 117 medarbejdere blive fyret som følge af lukningen af datterselskabet, forventer Haldor Topsøe.
»Over årene har vi investeret tæt på 1,5 milliarder kroner i kommercialisering af vores teknologi, men vejen til markedet har vist sig langt mere udfordrende og tidsforbrugende end forventet,« siger Bjarne S. Clausen, der er administrerende direktør for moderselskabet, Haldor Topsøe.
Grundlæggeren af virksomheden, Haldor Topsøe selv, der døde sidste år kort før sin 100-års fødselsdag, var stærkt personligt involveret i udviklingen af brændselsceller.
De projekter, der omhandler brugen af SOFC-teknologi til elektrolyse, vil blive videreført under Haldor Topsøe.
Ærgeligt, ikke mindst for dem der skal smide håndklædet i spændende projekter tænker jeg. Har kun gode minder om ingeniørpraktik hos HT med electrolyt støbning for ca 22 år siden. I det mindste har de 1 1/2 mia gået i en lille del til at give mig en god uddannelse og en lille stump erfaringer gjort :)
Godt nok trist at høre. Selvom udviklingen af brændselsceller er langsigtet, er den ikke desto mindre højaktuel, med et globalt klima som hvert år i bogstaveligste forstand nedsmelter hurtigere end nogen forestiller sig. Hvem skal tage over? Skal alt den viden, erfaring og kompetence der må være bygget op gå til spilde? Ærgeligt, ærgeligt, ærgeligt....
Kan nogen nævne et eksempel på en teknologi, der er blevet kommercielt bæredygtig, hvis det har varet mere end 20 år at udvikle den?
Satsningen på brændselsceller har i de seneste år været baseret på at lagre el-energi fra de alt for mange vindmøller. Brintproduktion, når der er for megen el, lagring af brinten og elproduktion i brændselsceller har mange troet kunne redde vindmøllesatsningen. Men den totale virkningsgrad for elektrolyse + lagring + brændselsceller kommer ikke meget over 25%, så det kan kun betale sig, hvis det er livsnødvendigt. Måske har denne erkendelse været medvirkende til Topsøe's beslutning. Men ærgerligt, da det for Danmark kunne være blevet en niche-produktion.
... højaktuel, med et globalt klima som hvert år i bogstaveligste forstand nedsmelter hurtigere end nogen forestiller sig
- øhm..efter 17 års stilstand i global(iseret) opvarmning kunne jeg nu nok personligt forestille mig en væsentligt hurtigere 'nedsmeltning'! :)
Tak for den historiske oversigt over flyets udvikling. Flyvningen er dog vist et særtilfælde. Så vidt jeg kunne se, har du glemt, den græske flyverhelt Ikaros, der limede vinger fast på ryggen med voks, og omkom ynkeligt, da han kom så nær til solen at voksen smeltede.
Omvendt har vi elektriciteten, der først produceredes i industriel målestok i begyndelsen af 1880'erne, og i løbet af 20 år udbredtes til hver eneste civiliserede by i Verden. Med elektrisk lys, elevatorer, strygejern, fremstilling af natronlud, elektriske motorer og endda tog og sporvogne. En udvikling, der får moderne tiders fumlen med vedvarende energi og andet til at se ret ynkelig ud.
Brintteknologien er for dyr, for besværlig og for farlig. Der er langt flere muligheder gennem brug og viderudvikling af batterier. Batterierne er jo allerede dækkende på de fleste områder. :-)
Flyvningen er dog vist et særtilfælde...
Det var ikke meningen jeg ville diskutere flyvning - men du bad om et eksempel. Jeg vil mene der findes flere.
Man kan med god ret argumentere for at den egentlige produkt-udvikling først startede da man havde gennemskuet at der var noget, der hed aerodynamik. - men selv da tog det mere end 20 år. Nogen gange er det bare svært at få tingene rigtigt.
TOFC's brændselscellestakke kan forbrænde naturgas såvel som brint og de fleste SOFC firmaer satser på enten naturgas, diesel eller brint. SOFC som teknologi har derfor relevans i både et fossilt og et CO2 neutralt energisystem. Flere fabrikanter opnår AC virkningsgrader over 50% på naturgas, hvilket er voldsomt meget mere end gasmotorer/turbiner etc. Og her snakker vi altså systemer der virker og kører i tusindvis af timer. De er bare stadig for dyre og har for kort levetid i forhold til markedet.
Søren Holst Kjærsgård: Elektricitet var en gamechanger - med den kunne du gøre ting du ikke kunne uden elektricitet. Derudover er det forholdsvist nemt at bygge en simpel generator.
Brændselsceller kan give en højere effektivitet end konkurrerende teknologier med visse begrænsninger, men hvis du kan leve med lav effektivitet kan du sagtens klare dig uden. Det gør at brændselsceller skal være meget mere robuste før de har en chance på markedet end f.eks.elektrisk lys var.
Derudover er fabrikation af brændselsceller og stakke kompliceret og kræver meget lave fejlrater på f.eks. cellerne da en enkelt fejlramt celle kan rive en hel stak med sig i hegnet. SOFC er ekstra kompliceret på grund af de høje temperaturer.
SOFC teknologiens nuværende stadie syntes jeg på mange måder minder om elbilernes for ti år siden (der nu slår igennem efter 100 års udvikling ;D). På mange parametre er den fænomenal, men ikke teknisk moden til massemarkedet. Måske man skulle skrive til Musk?
I hele min professionelle karrierer som tekniker har SOFC været en af de meget lovende teknologier som der blev snakket om og satset på.
Jeg har selv været nøgle aktør i et projekt der havde til formål at køre en SOFC på forgasningsgas - http://web.sdu.dk/bio/micro_chp_nl/pres/07...
Jeg har haft ca. 15 ansøgere der har arbejdet længe på SOFC projektet og ansat 2 af dem - begge ingeniører med en Phd.
Det vil være helt utidigt af nogen at blande sig i hvad Haldor Topsøe brugte sine penge til, men jeg syntes godt man kan reflektere over det samspil der har været mellem offentlige støttemidler, Risø-DTU og Haldor Topsøes SOFC program.
Når jeg personligt kom i nærheden af SOFC skyldes det et EU projekt jeg skrev sammen en fransk kollega og fik bevilget - GREEN FUEL CELL. Formålet var at køre en SOFC på biomasse forgasningsgas.
Jeg henvendte mig selvfølgeligt til RISØ og spurgte om de ville være partnere - og fik meget hurtigt besøg af 4 personer med Søren Linderoth for bordenden. Det jeg husker fra mødet er at jeg sad tilbage med mange flere spørgsmål efter mødet end før.
Vi fik så ECN og CEA - den hollandske og den franske atomenergikommission med som partnere i projektet. De var efter eget udsagn absolut førende på verdensplans inden for udvikling af SOFC - og måtte jeg forstå også langt foran RISØ. ECN kunne sågar fremvise en SOFC der producerede strøm - ca. 30 Watt!!.
Projektet gik i gennem med top evaluering og med fuldt budget og fik supplerende EFP støtte og mit firma fik knap 200 mande måneder til fornuftig financiering.
Men ret tidligt i projektet gik det op for mig at SOFC teknologien overhovedet ikke var der hvor snakken var - den virkede slet ikke!!
Nu havde projektet et alvorligt problem for vi havde jo lovet EU at køre 1000 timer med en SOFC på biomasse gas.
Jeg tog en flyver til Brussels og fortalte "vores" scientific officer at vi blev nødt til at lukke projektet for vi kunne ikke gennemføre det som beskrevet.
Men nej da - SOFC is just a political dream - everybody knows it does not Work!! - just finish the parts of the project you can - but be sure to deliver the reports on time !!!! - var svaret fra EU Scientific officer
Snot forvirret og lettet rejste jeg hjem og byggede 2-3-4 skøre biomasse forgassere der aldrig kom i nærheden af at virke - afleverede mine rapporter til tiden og fik mine penge til tiden (som det eneste EU projekt jeg gennemførte) og havde det rigtigt sjovt i 2 år og konkluderede at det efter mit skøn aldrig ville være muligt at få en af de forgassere der var blevet støtte gennem de sidste 25 år til at blive konkurrencedygtige.(Og besluttede derfor at TK Energy i fremtiden alene vil arbejde med tryksat entrained flow forgasningsteknologi)
Det jeg lærte var at der var så stærke Inertier i alle SOFC projekterne at det var fuldstændigt utænkeligt at lukke vores projekt (til 5,3 M€) med fare for at nogen stillede spørgsmål selv om det øjensynligt var almindeligt kendt at teknologien ikke virkede.
8 år senere kom den her udmelding fra formanden for EUDP - http://ing.dk/artikel/eudp-braendselscelle... - om nu var der 4 år til markedet. Udmeldingen forekom mig at være fuldstædigt grebet ud af luften og jeg forsøgte forgæves at finde ud af hvad han byggede den vurdering på. Det virkede som om EUDP ikke havde lyttet til nogen af dem der havde arbejdet med SOFC som kom ned og besøgte mig for at søge arbejde!!
Jeg syntes det ville være naturligt at man brugte en begivenhed som den i dag til at diskutere om de kriterier man uddeler offentlige penge til teknologiudvikling er optimale og om de måske kan forbedres?
Nogen spørgsmål kunne være? Er vi skarpe nok på om tingene rent faktisk virker før vi går videre? Ville det feks være konstruktivt at stille krav om at INBICON virker før man bevilger penge til Mårbjerg? Eller der også her så store Inertier at det reelt er umuligt at stille spørgsmål? Er der for meget fokus på forretnings planer i de første faser af teknologiudvikling? En forretningsplan uden et kendt produkt er temmelig meningsløs. Hvordan skal den reele vægtning mellem tekniske og politiske prioriteringer være? Er der nogen medarbejdere i EUDP der har de nødvendige ressourcer og tekniske kompetencer til at vurdere om det der udvikles virker? Er det relevant?
Skal vi bare køre videre?- eller er det tid til at stoppe op og evaluere?
Hej HHH! - Du nævner (let ironisk), at Jordens temperatur ikke er steget i 17 år, så ....... ????? Da det er et sidespring, vil jeg blot kort henvise til REO.dk, hvor du under FAQ (4. eller 5. punkt) kan se en grundig forklaring på "pausen" i klimaudviklingen. HS
@Holger
HHH har fået forklaret hundredevis af gange hvorfor man ikke kan påstå at der har været 17 års pause i den global opvarmning - inkl. klokkeklart evidens for at El-Niño har stor betydning.
Det er bare så ufatteligt svært at slippe et højt skattet talking-point.
Det er bare så ufatteligt svært at slippe et højt skattet talking-point.
Ja- og det gælder begge veje. Hver gang nogle påpeger at temperaturen næsten ikke er steget, og slet ikke som forudsagt, så vælter det ud med forklaringer, den ene mere fantasifuld end den anden. Alle forklaringerne har dog en ulempe. De gælder også begge veje. Hvis de foreslåede mekanismer kan standse opvarmningen, så kunne de lige såvel forårsage den. Med alle de penge der er kastet i klimaet, kan det undre, at alle disse mekanismer først dukker op nu.
De gælder også begge veje.
Nope ... Hvilken vej de gælder og om de evt. skulle gælde "begge veje" afgøres af fysikken - ikke af om du synes det er retorisk "fair".
...kan det undre, at alle disse mekanismer først dukker op nu.
Det gør de heller ikke.
Klimaforskerne har vist længe at oceanet pga. det store varmekapacitet var den afgørende faktor. De skrev det eksplicit i deres rapport til den amerikanske præsident i 1979 (Charney-rapporten) - at havet kunne modulere klimasignalet hvis man målte det i atmosfæren - hvad vi jo har gjort for det var (indtil for nylig) det eneste sted vi havde termometre.
Svend skriver bl.a.: "Alle forklaringerne har dog en ulempe. De gælder også begge veje. Hvis de foreslåede mekanismer kan standse opvarmningen, så kunne de lige såvel forårsage den." Det forstår jeg ikke! - Øget CO2-indhold, mere kosmisk stråling, øget sol-indstråling, vulkanudbrud osv. Hvad mener du med at de både kan standse og øge opvarmningen ???
Peter: Om havet som "afgørende faktor". Man har længe vidst (og det er helt logisk!), to vigtige ting om havet: dels at havet er meget længere om at blive opvarmet end atmosfæren. Dels at havet optager en masse CO2, som bliver til kulsyre - og gør havet mere surt. Og da det kun er de øverste 200-300 meter af havet, der opblandes på kort sigt, er det især disse vandmængder, der opvarmes og forsures hurtigt. Disse to ting giver dels en forsinkelse af klodens opvarmning (vi har hele tiden noget til gode!) - dels vokser CO2-indholdet i atmosfæren kun ca halvt så meget, som svarende til den CO2, der udsendes ved forbrænding og skovrydning/afbrænding. Klimamæssigt har vi altså på kort sigt fordel af begge mekanismer, men det er makabert at vide, at selv om vi nu (pludselig!) stoppede alle CO2-udslip, så ville temperaturen fortsætte med at stige, til der igen er ligevægt. Og den anden negative ting er, at havets voksende surhedsgrad bl.a.er katastrofal for korallers overlevelse.
Det forstår jeg ikke! - Øget CO2-indhold, mere kosmisk stråling, øget sol-indstråling, vulkanudbrud osv. Hvad mener du med at de både kan standse og øge opvarmningen ???
Hvis havet pludselig kan opsuge varmen og standse GW, så kunne det også frigive varme og give GW, som vi så fra 1980 til 2000. Med hensyn til CO2 og sure have, så så jeg et indlæg der overvejede, om der overhovedet ville være CO2 nok til at give mærkbare ændringer i havet. Jeg kan ikke finde indlægget, men det er nok værd at overveje.
Svend: Ingen påstår, at det sker "pludseligt", - alt går langsomt. Og det er noget sludder, at havet globalt kan frigive varme. - Det er jo den lidt varmere atmosfære, der langsomt opvarmer også havet. Og det vil kun gå den anden vej, hvis atmosfæren blev koldere. F.eks ved næste istid! Derimod kan havet naturligvis afgive varme lokalt. - Det sker heldigvis, når Golf-strømmen opvarmer atmosfæren her i Norden. Om forsuringen af havet (ikke mit område!) så mener jeg, at man har målt denne forsuring flere steder, - og desværre også dens konsekvenser på korallerne. Mere CO2 i luften vil naturligvis øge indholdet også i havet (det er en ligevægt), men optagelsen sker langsomt.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
