Haldor Topsøe er død: Århundredets ingeniør er gået bort

Illustration: Topsøe

Haldor Topsøe formåede at skabe innovation og vækst ved at samle de skarpeste hjerner og få dem til at indgå i samarbejde med andre medarbejdergrupper.

Århundredets ingeniør, Haldor Frederik Axel Topsøe, døde mandag 20. maj 2013 – kun fire dage før han kunne havde fejret sin 100-års fødselsdag.

Helbredet havde skrantet den seneste tid. Syn, hørelse og bentøjet havde et stykke tid kørt på nedsatte værdier, og et fald, der gav anledning til hoftebrud, holdt ham hospitalsindlagt de sidste uger. Som følge heraf måtte flere højtprofilerede arrangementer allerede aflyses i sidste uge.

Haldor Topsøe havde temperament, var stædig, lynskarp, tænkte langsigtet og stort, men var også utålmodig.

Pensionering var aldrig på tale. Haldor Topsøe var til sin dødsdag bestyrelsesformand for det firma, han stiftede i 1940.

Haldor Topsøes søn, Henrik Topsøe, overtager nu posten som bestyrelsesformand i familiefirmaet. I meddelelsen om Haldor Topsøes død lyder det fra Henrik Topsøe:

»På vegne af hele Topsøe-familien udtrykker jeg vores dybeste sorg ved tabet af vores elskede far, bedstefar og oldefar. Vi har mistet vores inspirerende og kærlige familieoverhoved – ligesom videnskaben og forretningsverdenen har mistet en fremragende leder, og den bredere verden har mistet en stor mand.«

Takket være sin dedikerede vedholdenhed og sine bidrag til teknologien og videnskaben har min far forbedret livet for millioner af mennesker. Han har sat standarder inden for mange felter, og han holdt aldrig op med at udfordre de teknologiske grænser.«

Sublim taler

Selv om helbredet var for nedadgående, kørte Haldor Topsøes hjerne for fuld kraft, og han var en gudbenådet taler til sine sidste dage.

Ingeniørens chefredaktør, Arne Steinmark, mindes, da Haldor Topsøe for fire år siden skulle overrække Ingeniørens produktpris og nærmest ikke var til at hive ned fra talerstolen.

Det samme var tilfældet under den seneste julefrokost i firmaet, hvor Haldor Topsøe holdt en halv times tale frit fra leveren. Heri advarede han bl.a. mod de hårde metoder, der bliver brugt ude omkring i Europa på økonomisk genopretning i kriseramte lande.

Når Haldor Topsøe talte, blev der lyttet. Han havde evnen til at komme med markante kommentarer og tale ingeniørernes sag. Under produktpristalen i 2009 sagde Haldor Topsøe bl.a.:

»Vores politikere lægger ikke den vægt på os ingeniører, som de skulle. Regeringens rådgivere udgøres af økonomer – det mener jeg ikke er holdbart. I den situation, vi er i dag, er det nødvendigt, at vores ledere inddrager al den viden, som vores samfund og ingeniørerne kan bidrage med.«

Ingen tvivl: Århundredets ingeniør

Da Ingeniøren i 1999 satte sig for at udpege århundredets ingeniør, gik Haldor Topsøes navn igen og igen, så der var aldrig tvivl om, hvem hædersbetegnelsen skulle tildeles.

Ingeniørforeningens daværende formand, Per Ole Front, kom med følgende hyldest:

»Haldor Topsøes virke er båret af en dyb overbevisning om, at industrien har et bredere ansvar end blot at tjene penge.«

Den daværende administrerende direktør for Carlsberg, civilingeniør Flemming Lindeløv, var med til at pege på Haldor Topsøe med denne begrundelse:

»Haldor Topsøe har i forbindelse med udvikling af den højeste teknologi formået at forene ingeniørens tekniske kundskaber med en humanistisk tankegang til gavn for samfund, miljø og virksomhed.«

Herom sagde Haldor Topsøe selv:

»Jeg er meget glad for det, Lindeløv siger, om at jeg har forenet det tekniske og humanistiske – det er jo det, det drejer sig om – at forene.«

Ingeniørforeningens nuværende formand, Frida Frost, siger i dag om foreningens afdøde æresmedlem:

»I mine øjne havde Haldor Topsøe en nærmest ikonagtig status i den danske ingeniørverden. Ikke blot på grund af hans tekniske indsats, men også gennem det samfundsansvar og -engagement, som man tydeligt fornemmer har været hans ledestjerne i arbejdet som ingeniør, forsker og leder af en verdenskendt virksomhed.«

Sagde nej tak til Niels Bohr

Var der ikke kommet pengemangel, sygdom og en krig i vejen, var det dog ikke sikkert, at Danmark i dag havde en stor international virksomhed med hovedkontor i Lyngby.

Haldor Topsøe blev student i 1931 og begyndte herefter at studere på Polyteknisk Læreanstalt. En stor del af studietiden tilbragte han dog på Niels Bohrs Institut for Teoretisk Fysik, hvor han til trods for navnet især interesserede sig for eksperimentel fysik.

»Det var et stort privilegium at studere der. Da jeg var ved at være færdig med studierne, kunne jeg se, at der ikke var noget universitetsjob at få. Jeg fik ganske vist tilbudt en stilling, men der var ikke penge til udstyr, og jeg kunne ikke se, hvordan man kunne lave eksperimentel fysik uden udstyr. Så skyndte jeg mig at få min ingeniøreksamen, så jeg kunne gifte mig med min søde kone,« forklarede Haldor Topsøe til Ingeniøren i 1999.

Haldor Topsøe blev fabrikingeniør, som var datidens betegnelse for kemiingeniør, fra Polyteknisk Læreanstalt i 1936. Samme år blev han blev gift med Inger. Hun døde i 2008.

Som en af de få sagde Haldor Topsøe altså nej tak til en stilling hos Niels Bohr. Det ødelagde dog ikke venskabet mellem Bohr-familien og Topsøe-familien.

Eget firma var en nødløsning

I 1936 var Haldor Topsøe blevet ansat på Aarhus Oliefabrik - en af de største kemitekniske virksomheder i Danmark. Hans plan var senere at rejse til USA for at dygtiggøre sig, men de to børns lungebetændelse gjorde det umuligt at tage af sted.

Dagen efter tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940 tog Haldor Topsøe derfor den dristige beslutning at etablere en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for området kemisk industri. I begyndelsen var opgaverne af tilfældig og forskellig natur. Efter krigen var det dog området heterogen katalyse, der blev det centrale element i virksomhedens aktiviteter.

Verdens stigende behov for kunstgødning havde øget efterspørgslen efter ammoniak. Under Første Verdenskrig havde tyskerne Haber og Bosch udviklet en metode til syntetisk fremstilling af ammoniak.

Topsøe og hans forskerteam udviklede en ny katalysator til ammoniakfremstilling efter Haber-Bosch-processen, der snart blev solgt over hele verden. Erfaringen inden for ammoniakfremstilling førte videre til opgaver i forbindelse med bygning og igangsættelse af ammoniakfabrikker over hele verden.

Midt i 1950'erne tog virksomheden Haldor Topsøe A/S fat på et helt nyt område: produktion af siliciumkrystaller til elektroniske halvledere. Det var på alle måder en succes.

Firmaet dødstruet

Men i 1972 gik det galt.

Virksomheden kollapsede på grund af en likviditetskrise forårsaget af manglende udenlandske betalinger. Kun fordi store kredse i dansk industri og blandt andre professorerne på DTU stod sammen, undgik virksomheden helt at bukke under.

Konkursen blev bl.a. undgået ved, at Superfos købte laboratoriebygningerne ved Frydenlund, og Thrige-Titan overtog siliciumfabrikken.

Katalysatorfabrikkerne og ingeniør- og forskningsvirksomheden blev gjort til et aktieselskab, hvor Haldor Topsøe fik halvdelen af aktierne. Den anden halvdel blev for 55 millioner kr. overtaget af det italienske firma Snamprogetti , som senere blev overtaget af den italienske olie- og gaskoncern Saipem.

Samarbejdet mellem Topsøe og italienerne fungerede dog ikke optimalt, så det var en lykkelig dag i efteråret 2007 for Haldor Topsøe, der efter en tur i banken for at hente 2,6 milliarder kroner kunne købe aktierne tilbage og igen blive eneejer.

Det var lidt af et kapløb med tiden, for i henhold til aktieaftalen fra 1972 ville italienerne ved Haldor Topsøes død overtage aktiemajoriteten i firmaet.

Hædersbevisninger

Haldor Topsøe modtog et utal af hædersbevisninger.

Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og blev udpeget til æresdoktor ved Aarhus Universitet i 1968, DTU i 1969 og Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg i 1986.

Han modtog Tietgen-medaljen i 1982.

I 1991 modtog han den prestigefyldte Hoover-medalje, opkaldt efter den amerikanske præsident Herbert Hoover. Den uddeles årligt til en ingeniør for exceptionel samfundsmæssig eller humanitær indsats. I Haldor Topsøes tilfælde for hans tekniske kunnen og teknologioverførsel til udviklingslandene, der i betydelig grad har været med til at øge verdens fødevareproduktion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, du taler om en svunden tid, hvor han var en af de store.

Blandt ingeniører, hvilket min far også var, var han kendt for sit engagement, sin ukuelighed og sin genialitet.

Mine tanker til familien.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten