Haldor Topsøe: Nu skal vi fremstille benzin af træ

En ny milepæl kan være på vej inden for klimavenligt brændstof. Katalysefirmaet Haldor Topsøe er for tiden i forhandlinger om at opføre et forsøgsanlæg i Skive, der skal omdanne træ til benzin.

Forsøgsanlægget skal efter planen drives i samarbejde med Skive Fjernvarme, som er først i verden med kommercielt at udnytte en teknologi, hvor gas bliver udvundet fra træ og derefter lavet til CO2-neutral strøm.

Det sker ved at foretage en delvis afbrænding ved omkring 800 grader og opsamle syntesegas bestående af kulilte og brint, som forbrændes i en gasmotor.

Nærliggende at samarbejde

Men i stedet for at blive brændt af kan gassen gennem en række katalytiske processor omdannes til benzin. Haldor Topsøe kalder processen Tigas.

Ifølge træbranchens nyhedsbrev, Træ er miljø, blev teknologien allerede udviklet i 1980'erne til naturgas. Kombineret med gas fra træflis giver den et favorabelt energiregnskab. 60 procent af energien i træflisen bliver nemlig lagret i benzinen. Brændes gassen af, mens spildvarmen udnyttes til fjernvarme, er virkningsgraden 85 procent.

Ifølge projektdirektør Claus Hviid Christensen fra Haldor Topsøe er det nærliggende at indgå et samarbejde med Skive Fjernvarme, men aftalen er ikke på plads endnu.

»Der er masser af velvilje fra begge parter. Men da der er tale om et forsøgsanlæg og ikke et kommercielt projekt, er det også afgørende, at vi får skaffet tilstrækkelig støtte,« siger han.

Forsøgsanlæg inden for et år

Claus Hviid Christensen er dog overbevist om, at parterne nok skal nå frem til en aftale, gerne inden efterårsferien, for ellers er det ved at være for sent, og så kan Haldor Topsøe blive nødt til at se sig om efter et andet sted til projektet.

»Skive er vores førsteprioritet, men det er vigtigt, at der sker noget snart. Timingen er rigtig nu, og at vi har teknikken til det, så vores mål er at have et forsøgsanlæg oppe at køre til næste år,« siger han.

Projektet er ifølge Claus Hviid Christensen særligt interessant, fordi det giver mulighed for, at producere både el, varme og benzin samme sted. Når der ikke er behov for el og varme kan man i stedet producere benzin og på denne måde udnytte ressourcerne bedst muligt. Og fordi processen kan benyttes på spildtræ, tærer det ikke på vigtige ressourcer.

»Produktionen er fuldstændig afkoblet fra fødevarer. Derfor kalder vi det tredjegenerations biobrændstof,« siger han med henvisning til, at bioethanol brygget af halm og andet landbrugsaffald ofte betegnes som andengenerations.

Ifølge træbranchen er træ-benzinen konkurrencedygtig med traditionel benzin ved en oliepris på omkring 90 dollars pr. tønde.

Danmark er dog ikke et oplagt sted for storproduktion af træ-benzin. Derimod mener Haldor Topsøe, at industrianlæg i skovklædte områder i for eksempel Sverige eller Rusland kan producere helt op til 5.000 tønder benzin dagligt.

Dokumentation

Læs mere på trae.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis det betyder at de kan lave benzin ud af træ, så kan den beholde den "klassiske" biomasse bruges til de fleksible anlæg, der er nødvendig i en fremtidig CO2-fri elproduktion, uanset om den er baseret på VE eller KK.

...altså indtil vi har fået alle køretøjer over på el ;)

  • 0
  • 0

Træ er den "klassiske" biomasse til energiproduktion. I DK bruger vi næsten 3 gange så meget træ (ca. 3 mill tons) til at lave el og varme som halm. Træ har altid været kraftværkernes mest foretrukne og anvendte biomasse. 80% af biomassen i denne verden består af træ og både på kort og langt sigt vil træ være den største bidragyder til bioenergi hvadenten vi laver el, varme, gas eller flydende brændsler.

  • 0
  • 0

træ skal der til for at generere Danmarks nuværende benzinforbrug ?

Alle ideer til at frigøre os fra de afhængigheden af de sindende olieressourcer er selvfølgelig gode, men hvis det kræver, at Danmark skal beplantes med 800% skov, hænger det jo lidt - men nogen må kunne regne på det ?

  • 0
  • 0

Brændværdien for træ ligger på 18-19 GJ/ton mens f.eks halm ligger på 14-16. Forskellen skyldes primært et meget højere indhold af salte og højere fugtighed i halm.

Ca. halvdelen af det træ vi bruger til energi er dansk, resten er importerede træpiller, affaldstræ fra byggeriet m.m. En stor komponent af det danske træ udgøres af almindeligt brænde. I skoven i DK er der mulighed for at hente ekstra 0,5-1 mill tons ligesom energipil fra landbruget vil kunne give store mængder træ. I grøn vækst oplægget er der dog ikke lavet nogen gennemtænkt plan for hvordan vi skal kunne øge forsyningen med træ.

  • 0
  • 0

Er det fordi man er ved at have brændt alt det fossile af, at man nu går efter det friske?

Jeg er tilhænger af at sprede forskningsindsatsen ud over forskellige områder, men at brænde træ af for at lave benzin virker som et skridt 50 år baglæns?

Eller har jeg misforstået artiklen?

  • 0
  • 0

Hvert år opsamler skovene hvad der svarer til ca. 100 Gton carbon gennem deres fotosyntese/vedproduktion. Tilsvarende rådner der årligt træ svarende til ca. 100 Gton carbon . Kan vi udnytte en større del af træet inden det rådner på en bæredygtig måde (og det kan vi) giver det god mening at inddrage mere træ.

  • 0
  • 0

Kan vi udnytte en større del af træet inden det rådner på en bæredygtig måde (og det kan vi) giver det god mening at inddrage mere træ.

Hvordan erstatter vi så den energi, vi fjerner fra skovene?

  • 0
  • 0

Der dannes hele tiden ny biomasse ved fotosyntesen. Ved god skovdrift er mængden af stående biomasse i skoven konstant. I forhold til at lave energi fra træ er forskellen er blot om en større eller mindre del rådner.

  • 0
  • 0

Hvert år opsamler skovene hvad der svarer til ca. 100 Gton carbon gennem deres fotosyntese/vedproduktion. Tilsvarende rådner der årligt træ svarende til ca. 100 Gton carbon . Kan vi udnytte en større del af træet inden det rådner på en bæredygtig måde (og det kan vi) giver det god mening at inddrage mere træ.

Hvor har du dine tal fra?

Jeg kan ikke finde min egen kilde, men ud fra hukommelsen mener jeg at det var 1GT per år som klodens skove kunne optage.

  • 0
  • 0

Der findes i dag stort set ikke et råddent træ i skovene. Vi har ikke brug for at høste mere "dødt ved", tvært imod har vi brug for at oparbejde flere døde træer. ca. 25 % af den danske rødliste over truede dyr er knyttet til "dødt ved". Et billede der ikke bare er gældende i Danmark, skønt vi har nogle af det mest plejede skove.

En bog fra Skov og Landbrug om skovene viser, at der i danske skove gennemsnitlig er 4,7 kubikmeter dødt træ per hektar, tallet er 6,1 i Sverige og 11,5 i Tyskland. Til sammenligning er der i uberørte naturskove mellem 74 og 168 kubikmeter dødt træ per hektar.

Hvordan endnu et storskala produkt fra skovene, (der globalt kun i mindre grad drives bæredygtigt på nuværende tidspunkt) vil kunne gøres generelt bæredygtigt i den realistiske politiske verden må du overbevise mig om.

Tanken om en konstant mængde biomasse... eller plant et træ for hvert du fælder er den største og mest generelle misforståelse i naturdebatten. Træer i normal omdriftstid har kun mindre betydning for biodiversiteten.

Forøvrigt bliver dødtved jo ikke bare omsat og sendt ud som co2. En del indgår i det naturlige carbonlager i jordbunden. Det sker jo ikke ved afbrænding.

Inden jeg lyder alt for negativ vil jeg lige sige at der naturligvis er et lille perspektiv, hvor det er muligt at pille rigtige restprodukter ud. Jeg ser bare en overhængende fare for, at skovbruget i fremtiden hovedsageligt kommer til at producere disse restprodukter.

Brændt barn skyr ilden!

  • 0
  • 0

Vi producerer ca. 700.000 tons haveaffald om året som typisk komposteres. En del af denne mængde må med fordel kunne benyttes til produktion af træ-benzin.

En anden kilde kunne være gamle træmøbler, fodlister, trægulve og lign. eller imprægneret træ, hvor sidst nævnte deponeres i store mængder eller eksporteres til forbrænding på tyske bioværker.

Hvorvidt processen kan håndtere maling, lak, og tungmetaller skal selvfølgelig undersøges sammen med bortskaffelsen af restproduktet fra processen.

  • 0
  • 0

[quote]I forhold til at lave energi fra træ er forskellen er blot om en større eller mindre del rådner.

Og skaber energi til kommende trægenerationer. http://www.sl.life.ku.dk/nyheder/juletraes...

Hvis vi skal til at gødske alle skovene, hvor skal energien så komme fra til dét?[/quote]

Som jeg forstår det, "stjæles" energien ikke fra "skovene" (som får uændret energimængde fra solstrålerne) men fra de trænedbrydende organismer svampe, mos, biller m.m.

  • 0
  • 0

Hvis vi skal til at gødske alle skovene, hvor skal energien så komme fra til dét?

En mulighed kunne være at kombinere energipil med frilandsgrise. Det forgår der faktisk allerede forskning i: http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder...

Vi har ikke brug for at høste mere "dødt ved", tvært imod har vi brug for at oparbejde flere døde træer. ca. 25 % af den danske rødliste over truede dyr er knyttet til "dødt ved".

God pointe. For mig er det endnu et eksempel på at at naturbevarelse og produktion ikke går i spænd. Vi har brug for mere fredet natur og effektiv brug af de resterende arealer.

  • 0
  • 0

Iflg. Energistyrelsen er der ca. 165 PJ/år eller 5 MW biomasse til rådighed for energisektoren.

Vort nettoenergiforbrug er ca. 21 GW. Transportbranchen anvender ca. 7 GW flydende brændstoffer.

Tog man al kulstoffet i den nævnte biomasse og omdannede den til kulbrinter ville man få ca. 7 GW kulbrinter i.e. flydende brændstof, nok til transportsektorens nuværende behov.

Konklusion: Ud over de 5 GW biomasse har vi behov for 16 GW. Dette behov vil kunne dækkes af 10-11 moderne KK reaktorer. Dette ville ikke engang blive uoverkommelig dyrt.

Så folk, der længes efter gyset ved katastrofesyner, og som ønsker de få overlevende tilbage til trækronerne, må til at overveje andre katastrofemodeller end klimaforandringer.

  • 0
  • 0

Kristian; det er ikke korrekt når du skriver der ikke findes døde træer i de danske skove. Igennem de sidste 20 år har bl.a. Skov og Naturstyrelsen meget bevidst arbejdet på at lægge deres skovdyrkning om så der kom en langt større mængde af døde træer m.m. Faktisk er det efterhånden ved at være lige i overkanten i forhold til også at opretholde en vedproduktion.

I Sverige har de en højere akkumulation af dødt ved fordi klimaet er koldere og nedbrydninbgen foregår langsomere. I f.eks uberørt regnskov er mængden af dødt ved meget lille grundet den høje omsætning.

Der er selvfølgelig ikke tale om at man går ud og samler dødt ved op, man fælder simpelthen træerne inden de dør. Ved god skovdyrkning udnytter man det at når man fælder et træ så vokser naboteæerne mere og kompenserer for det fældede træs tilvækst. Generelt sker der en akkumulering af biomassen i skovene da hugsten er mindre end tilvæksten. Lader man skoven urørt indtræder der på et tidspunkt en ligevægt hvor der ikke sker nogen akkumulation/opsamling af CO2. Det er kun den overjordiske biomasse man fjerner, og ovenikøbet lader man grene og løv blive tilbage, så det giver ikke nogen negativ påvirkning af carbonpuljen i jorden. Og da man lader både løv og grene blive tilbage er mængden af næringsstoffer der fjernes så lille at den i praksis er uden betydning for mængden af næringsstoffer. I visse tilfælde opererer man med at tilbageføre asken fra afbrænding.

De tempererede skove er de mest robuste økosystemer vi kender, og det er sagtens muligt at tage vidtgående hensyn til både biodiversitet, carbon akkumulering og vedproduktion på en og samme tid. Faktisk er det meste af Europas skovdrift idag bæredygtigt, og vi bliver stadig bedre til at forstå hvordan vi kan tilgodese skovens økosystem samtidig med at vi høster biomasse der kan fortrænge fossile brændsler.

  • 0
  • 0

Ufuldstændig forbrænding af træ skaber det man før kaldte gengas og blev bl.a. anvendt under krigen 39-45 til at drive køretøjer da olie/benzin ikke altid kunne fås til civile formål. Desværre er der ikke en artikel på dansk om det, men wikipedia har følgende svenske link http://sv.wikipedia.org/wiki/Gengas og derfra kan man komme videre til bl.a. engelsk der mærkeligt nok kalder det for 'wood gas' og nævner 1839 for første 'wood gasifier' og 1901 for første køretøj på wood gas.

  • 0
  • 0

Det er korrekt at brugen af "forgassere" til træ er velkendt fra bl.a. krigsårene. Der har i DK og de andre skandinaviske lande i mange år været aktiviteter omkring dette emne til kraft-varme produktion. Det er dog ikke helt korrekt at Skive er det første sted hvor dette forgår - lidt vest for Skive - i Harboøre - har dette stået på i efterhånden mange år, desuden er der i Østrig også etableret anlæg der laver en brændbar gas der efterfølgende udnyttes til produktion af el (også ved hjælp af forbrændingsmotorer), og varme. Bortset fra det er det et teknisk spændende projekt ;-)

  • 0
  • 0

Igennem de sidste 20 år har bl.a. Skov og Naturstyrelsen meget bevidst arbejdet på at lægge deres skovdyrkning om så der kom en langt større mængde af døde træer m.m. Faktisk er det efterhånden ved at være lige i overkanten i forhold til også at opretholde en vedproduktion.

En ting er at være bevidst om at der er et problem... noget andet er at gøre noget ved det. Faktum er at der ikke er indarbejdet mål- og resultatstyring i skovbruget for at sikre dødt ved og træer der burde stå til henfald fældes den dag i dag fordi skovdistrikterne er presset på pengepungen. Netop fremtidens gamle træer er guld værd nu.

Strategien om plukhugst er meget mangelfuld.

SNS dækker kun 1/4 del af det danske skove... hvad med det private... de tager generelt ikke de samme naturhensyn som SNS og de er også presset på pengene.

At mene at opretholdelsen af vedproduktion er centralt er netop skyld i at den danske skovtilstand er elendig. (Danmark har overfor EU indberettet at 75% af de danske skove har god tilstand... men dødt ved er ikke brugt som indkator hvilket Nepenthes har påpeget overfor styrelserne tilbage i december. Konklution var groft sagt, at hvis der var træer i skoven så var det god tilstand)

Vedr. omsætning så tror jeg på at et stort dødt træ der omsættes over årtier bidrager bedre i sig selv og til jordens carbonindhold end de grene man efterlader efter opsavning. Samtidig er der jo typisk en lysbrønd, hvor denne står/ligger hvor der vil være den samme produktion som var det fældet.

Hovedbudskabet i det udkast til "natur og miljø 2009" der er kommet fra DMU om biodiversitet i skovene er:

"Naturkvaliteten i de danske skove – udtrykt ved mængden af gamle træer, dødt ved og 7 urørt skov – er lav"

Over de sidste 20 år er der naturligvis sket noget, statsskovene er blevet cerificeret og man er opmærksom på skoven som økosystem... men der var altså hellere ikke sket en skid med skovbruget siden Von Langen i 1700-hvidkål. Vi har langt igen!

  • 0
  • 0

Så køre halen nemlig rundt når den skider og så vil energipilen få bedrer fordelt gødningen !

Det er da en kanon ide med at brænde træ, lave varme, brænde gassen af i en motor og lave strøm og som bi-produkt får man bilen fyldt op så man kan køre også !

  • 0
  • 0

Kristian: Dødt ved behøver ikke være en 120 år gammel eg. Biller m.m er ligeglade med om det er et stort eller lille træ.

Stammer og grene bidrager med noget når 0% til carbon i jord. Løv og rødder står for det hele, og de fjernes netop ikke.

Er skovens rolle først og fremmest at konservere biller? Eller er der også plads til at den samtidig kan hjælpe os med at udfase fossile brændsler og være en del af kampen mod klimaændringerne?

Din udtalelse om at der ikke er sket en skid med skovbruget over de sidste 20 år er interessant. Hele statsskovbruget er blevet omlagt til naturnær skovdrift, løvtræandelen er kraftigt øget -også i privatskovene. Dræning i skovene er ophørt ...listen kunne fortsættes. Ifald det ikke er ændringer og udvikling, så har jeg svært ved at forestille mig hvad der menes.

  • 0
  • 0

Lader man skoven urørt indtræder der på et tidspunkt en ligevægt hvor der ikke sker nogen akkumulation/opsamling af CO2.

Claus: en lille kommetar til følgende citat. Jeg ved at denne tese (Odums tese) har været den generelle opfattelse. Jeg vil dog lede din opmærksomhed hen på nyere rapporter der sætter spørgsmålstegn ved denne.

"More than 30% of the planet's total forested area is unmanaged primary forest, half of which is located in temperate regions in the northern hemisphere. The database established for this study reveals that these ancient forests fix between 0.8 and 1.8 billion tonnes of carbon each year, and that 15% of the total forest area that has until now been totally ignored in carbon balances is in fact responsible for at least 10% of all carbon sinking activity."

http://www.sciencedaily.com/releases/2009/...

Hvorvidt Odum stadig har ret vil jeg kommenterer på.

  • 0
  • 0

Din udtalelse om at der ikke er sket en skid med skovbruget over de sidste 20 år er interessant.

Du var lidt hurtigt... jeg siger netop at der er sket noget de sidste 20år;-) Vi er kun nået et stykke af vejen... Vi kan bare ikke tillade os at fjerne døde, døende eller gamle træer generelt i det omfang vi gør det nu. Når det end ikke tilgodeser biodiversiteten i dag syntes jeg man skal passe meget på, med at øge presset på skovene.

  • 0
  • 0

[quote]Kristian: Dødt ved behøver ikke være en 120 år gammel eg. Biller m.m er ligeglade med om det er et stort eller lille træ.

og

Er skovens rolle først og fremmest at konservere biller? Eller er der også plads til at den samtidig kan hjælpe os med at udfase fossile brændsler og være en del af kampen mod klimaændringerne?

quote]

  • 0
  • 0

Jeg har forstået fra Claus Felby, at 60/65 % af den tilstedeværenede energi i træ kan omdannes til biobrændsel.

Jeg kunne tænke godt mig at spørge Felby, hvad der sker med det sidste; "masken" - affaldet fra produktionen.

Størstedelen af verdens kraftværker er ikke fjernvarmeopkoblet; det er nogle af vore store værker heller ikke - eller de er det utilstrækkeligt.

Tænkte man sig, at vi anvendte de enorme mængder af overskudsvarme, "som skulle hældes i fjorden alligevel" til at tørre og inddampe restproduktet (og genindvinde vand), kan det så brænde; rettere: producere ny CO2fri energi i kraftværket?

Og hvilken brændværdi kunne vi forvente?

Tommy

  • 0
  • 0

quote]quote]Kristian: Dødt ved behøver ikke være en 120 år gammel eg. Biller m.m er ligeglade med om det er et stort eller lille træ. quote]

Du kunne ikke tage mere fejl... dødt ved er ikke bare dødt ved. Alder har bestemt noget at sige. På de gamle ege i Kongernes Nordsjælland lever der arter der vil forsvinde med disse gamle kæmper. Ingen mulighed for genindvandring og tabt for altid! Dette sker fordi der ikke er "nye" gamle kæmper til at overtage.

[quote] Er skovens rolle først og fremmest at konservere biller? Eller er der også plads til at den samtidig kan hjælpe os med at udfase fossile brændsler og være en del af kampen mod klimaændringerne? quote]

Jeg mener i første omgang at skovene har rigtig mange funktioner og den skal bestemt også bruges. Bevarer biller er kun et element, men måske det vigtigste. Det hedder jo økosystemer, fordi det er system og intet er uafhængigt af noget andet.

Menneskets udledning af klimagasser kan ændres på mange måder både... adfærd og teknologi. Nogle teknologier kræver input i form af naturressourcer der i forevejen er presset fra alle sider og kanter.

I klimaspørgsmålet er skovene er vigtigere som økosystemer end som brændstofkilde!

  • 0
  • 0

Ideen må være, at træ opvarmes så meget, at de flygtige bestanddele (brint, metan m.m.) frigøres. Kulstoffet bliver ved ufuldstændig forbrænding til CO, som sammen med brint og metan kaldes syntesegas. Denne behandles ved passende højt tryk og temperatur, så der (hjulpet af katalysatorer) dannes de ønskede kulbrinter (benzin, diesel m.v.). Til disse processer kræves naturligvis tilført brint, som simplest hentes fra vand (damp), der tilsættes under synteseprocessen. Processerne ligner dem, som Tyskland benyttede under krigen og Syd Afrika under olie-embargoen. Her benyttede man kul (evt. brunkul) ved forgasningen. I Dansk energiplanlægning skal man dog huske, at det samme træ ikke både kan benyttes til brændeovne, til kraftvarme og til forgasning! - De sidste to kan dog delvis kombineres. Det mest positive for DK er, at vi ad åre jo kan udvide træproduktionen, hvis det ønskes.

  • 0
  • 0

Hvad er det, som lige gør Skive mest egnet?

Hvorfor er det ikke Harboøre, som har en lang driftserfaring bag sig.

Eller andre af de interessante forgasningsprojekter?

Skive er ikke særlig velegnet.

Anlægget i Skive ligger midt i et boligområde og har allerede haft store indkørings problemer med støj, lugt gener og udledning af støv.

Hvis Haldor Topsøe går efter et sted hvor der er lokal støtte skal de ikke vælge Skive.

  • 0
  • 0

Anlægget i Skive ligger midt i et boligområde og har allerede haft store indkørings problemer med støj, lugt gener og udledning af støv. Embedslægen er ved at undersøge sagen.

Hvis Haldor Topsøe går efter et sted hvor der er lokal støtte skal de ikke vælge Skive.

Hvad med Harboøre, hvor de tilsyneladende har haft et fungerende anlæg væsentlig længere. Jeg er endda i tvivl om Skives anlæg er blevet velfungerende.

  • 0
  • 0

Hvis ikke Skive så Vestforbrænding?

Teknologiens består af to trin. 1) Produktion af syngas ud fra f.eks. biomasse 2) Production af f.eks. benzin eller metanol ud fra syngas

Trin 1 kunne lige så godt være husholdnings-, bygge-, industri, landbrugs-, skovbrugsaffald.

Jeg vil gerne henvise til en anden artikel på ing.dk

Syngas: en miljøvenlig energikilde Kronik: Med nytænkning kan Danmark med lethed reducere udledningen af CO2 med 50 pct.

Af Erik Kragelund, ingeniør, fredag 12. sep 2008 kl. 00:45

http://ing.dk/artikel/91161-syngas-en-milj...

Anders

  • 0
  • 0

Hvis et træ er i konstant vækst, ville en ”indpakning” og tilføjelsen af Co2 ikke give en bedre plantevækst? I stil med hydroponic anlæg i dag.

  • 0
  • 0

Der har været et par indlæg, der påpeger, at beliggenheden af Skive Fjernvarme måske ikke er optimal til en demonstration af træ-til-benzin processen, TIGAS, da naboerne bor tæt på anlægget. Lad mig derfor pointere, hvad jeg også har gjort i Skive Folkeblad tidligere i år, at der kun bliver tale om en lille demonstration - man kunne kalde det proof-of-concept. Derfor vil anlægget være ganske beskedent måske 10-20 liter benzin pr. dag, således at benzinkvaliteten kan bestemmes. Og der skal selvfølgelig ikke påføres naboer ulemper ved en sådan demonstration! I princippet kan en sådant anlæg placeres hvor som helst i verden, hvor man kan opnå stabil drift i en tilstrækkelig periode, men vi ser gerne, at demonstrationen kommer til at foregå i Danmark. Her er Skive meget velegnet, da forgasseren i Skive teknisk set er en attraktiv forgasser, som kunne finde anvendelse i senere kommercielle anlæg.

  • 0
  • 0

@Claus Hviid Christensen "Close coupled combustion" er et koncept vi har arbejdet med i flere år. Vi står ultimo september for at indkøre vores nyeste anlæg, som principielt er baseret på de bekræftede prototypedata fra 1992 - Two Stage Combustion - samt fra en række kommercielle TSC anlæg.

Denne gang har vi imidlertid indskudt en NOx reaktor, som ved 900 til 1000 oC i mere end 0,5 sekunder reducerer kvælstofforbindelser til frit kvælstof - dog uden katalysator.

I denne reaktor vil vi højst sandsynligt danne en interessant syngas, men det er nu indtil videre ikke formålet. VI kan også regulere brintandelen ved at køre mere og højere temperatur damp på forgassertrinnet, hvilket vi dog heller ikke nu har som formål.

Anlægstørrelsen er ca. 0,5 MW og brændslet er træflis. Hvis i er interesseret, så inviterer vi gerne til en demonstration når vi er i drift senere på året.

MVH Nils Peter Astrupgaard/npa@ep-engineering.dk

  • 0
  • 0

@Claus Hviid Christensen En placering i Skive vil i mine øjne være at udfordre skæbnen. Naboerne har gennem et par år været generet af Skive Fjernvarme og har simpelthen ingen tålmodighed med dem længere. Jeg skal spare jer for alt for mange detaljer og nøjes med at opsummere enkelte punkter: - Kommunen har ignoreret (lyttet men intet gjort) nabo indsigelser i forbindelsen med ændring af lokalplan - Kommunen har aktivt deltaget i fastholdelse af Kraftvarme værkets placering i bolig område, selvom flere andre bedre placeringer er foreslået - Tilsidesættelse af love og regulativer for bebyggelse i kystnære områder - Kraftvarme værkets direktør udtaler fra Mallorca ’Det er pjat, der er ingen støj’. Samme dag bliver værket lukket af tilsynet. - Den daværende Borgmester Per Jeppesen lagde 35 millioners ’bestikkelse’ fra USA til grund for placeringen, senere viste det sig at de 35 millioner i støtte ikke var betinget af nogen bestemt placering - Kraftvarme værket har nu i 2 år forsøgt indkøring og har i den periode støjet og oset. Undervejs har det været lukket pga. klagerne over støjproblemerne indtil leverandøren fik dem løst vha. ombygning (link: http://www.energy-supply.dk/portal-b2b/art...) - Indkøringsproblemerne har været så massive at Skive Fjernvarme har haft et undeskud på ca 50 millioner sidste år

Som du kan se er naboerne godt og grundigt trætte af hvad de oplever som chikane fra Kommune og Fjernvarme. Resultatet er at alt hvad der kan klages over bliver der klaget over, kan det ankes bliver det anket. Så hvis i ikke kan sikre fuldstændig fejlfri test og produktion, ikke har brug for godkendelser eller lignende så er Skive sikkert et udmærket valg – men vil blive opfattet som endnu en chikane. Får i problemer med støj, lugt eller andet får i også problemer med naboer. Jeg tvivler på at Haldor Topsøe vil være tjent med at blive forbundet med den dårlige omtale Skive Fjernvarme får i øjeblikket.

  • 0
  • 0

Det er korrekt, som Tony Fischer skriver, at Haldor Topsøe risikerer dårlig omtale ved at indgå samarbejde med Skive Fjernvarme omkring et nyt forsøgsanlæg. Vi naboer ønsker ganske enkelt ikke mere forsøg i boligområdet.Vi har nu i over 2 år kæmpet med det eksisterende forsøgsanlæg, som Tony Fischer glimrende beskriver.Tålmodigheden er ganske enkelt opbrugt, hvilket kan ses i antallet af klager indsendt til det lokale miljøtilsyn. Man må da også formode, at det vil kræve en ny miljøgodkendelse at få tilladelse til at udføre disse forsøg med et boligområde som nærmeste nabo. Jeg skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi naboer allerede nu vil påbegynde arbejdet med at få disse nye tiltag forpurret.

  • 0
  • 0

Med dette indlæg vil jeg gerne bringe lidt faktuel information på banen til den ovenstående debat om det, jeg bestemt ser som Haldor Topsøes meget spændende genvej til et tredjegenerations biobrændstof.

Om træressourcer til flisproduktion: I mit tidligere job som rådgiver i Videncenter for Halm- og Flisfyring, udgav vi en gratis publikation, der hedder Træ til energiformål.

Selv om den sidste udgave har en halv snes år på bagen vil jeg anbefale det afsnit i den, som fortæller om dansk skovbrugs produktion af træflis. Jeg har set at publikationen stadig kan downloades i kapitler på www.videncenter.dk

Om forgasning: Forgasning af træ er som nævnt i flere indlæg en rigtig gammel teknologi, men den er efter min opfattelse fortsat et af de stærkeste kort til en alsidig og energieffektiv udnyttelse af vores biomasseressourcer.

Hvordan forgasning fungerer i praksis har den iværksættervirksomhed, som jeg nu arbejder på at få til at ekspandere, fået mulighed for at vise med et komplet lille demonstrationsanlæg. Demonstrationsanlægget anvender almindelig våd skovflis og producerer kraftvarme hos et fjernvarmeværk i Nordsjælland. Demonstrationsanlæggets varme går til fjernvarme mens elproduktionen sælges via elnettet. Derudover producerer vi en vis mængde trækul som efter behov f.eks. kan tilbageføres til skovbruget. På www.biosynergi.dk. findes en nærmere forklaring om bl.a. den relativt enkle forgasningsteknik som vi anvender. Til daglig kalder vi i øvrigt vores bioforgasningsgas for gengas. Det ord er både et kortere og rummer en fin reference til historikken. Efter nærmere aftale viser vi gerne vort demonstrationsanlæg frem til interesserede.

  • 0
  • 0

Hvis vi skal til at gødske alle skovene, hvor skal energien så komme fra til dét?

En mulighed kunne være at kombinere energipil med frilandsgrise. Det forgår der faktisk allerede forskning i: http://www.agrsci.dk/ny_naviga...aend

Systemet med kombination af energitræer/energipil og husdyr lyder som en intelligent metode til at skabe biomasseproduktion uden at reducere naturværdien af/biodiversiteten i skovene og uden at bruge øgede landbrugsarealer til husdyrproduktion/energiproduktion.

Produktionen af økologiske frilandsgrise forurener miljøet 400% mere med kvælstof end konventionel produktion af grise. Se f.eks. http://www.youtube.com/watch?v=Ndx86VulwcE... . Det problem skal også løses.

Når energiskovene/energipilenes vækst også fremmes af gødningen fra grisene begynder disse ting at have perspektiver.

Måske skal grisene/frilandgrisene ligefrem igen på olden (gennemrode og finde føde i skovbunden) i nogle af statsskovene mv. for derved at genskabe noget af den biodiversitet som fraværet af vildsvin i skovene må forårsage.

Hvis man også får øget tilvækst i træerne på grund af gødningsvirkningen kan man forbedre dyrevelfærden, forøge biomasseproduktionen, forbedre biodiversiteten i skoven og reducere kvælstofforureningen (og fosfatudvaskningen) fra frilandsgrise til ingenting og forbedre dyrevelfærden (i forhold til grise i stalde).

Den forøgede tilvækst i skovtræerne kan måske bruges til at lade mere træ ligge og rådne i andre dele af skoven (hvilket jo også på kort sigt binder/lagrer noget CO2).

  • 0
  • 0

God pointe. For mig er det endnu et eksempel på at at naturbevarelse og produktion ikke går i spænd. Vi har brug for mere fredet natur og effektiv brug af de resterende arealer.

Jeg er meget enig i dette synspunkt. Det vigtige må være at bevare så meget vild natur som overhovedet muligt (især i de dele af verden hvor man har højest biodiversitet) og det gør man vel bedst ved at have så høj produktion af landbrugsafgrøder/husdyr/energi som muligt på de dyrkede arealer.

Vi får ikke bedre miljø (på verdensplan) ved at plante energiskove på landbrugsarealerne i Danmark, hvorefter man fælder regnskove for at producere de landbrugsprodukter vi i Danmark ikke længere producerer til verdensmarkedet.

Planteproduceret biomasse fører til udnyttelse af mindre end 1% af den solenergi der rammer et areal: f.eks. udnyttes det grønne lys slet ikke og fotosyntesen er ikke speciel effektiv - bl.a. fordi reaktrionerne er ekstremt komplicerede og involverer et hav af forskellige proteiner samt fordi CO2-koncentrationen (substratet) er ekstrem lav og koncentrationen af ilt (produktet) er ekstrem høj).

Solfangere og solceller er meget meget bedre til at opsamle solenergien end skove og landbrugsafgrøder, men de repræsenterer mildest talt ikke noget man kan kalde natur/miljø, hvis de skal ud og stå i landskabet.

Solceller kan måske opstilles på ørkenlignende arealer, der ikke har stor naturmæssig værdi, og derfra kan strømmen sendes til de energiforbrugende områder i verden ...

  • 0
  • 0

Er skovens rolle først og fremmest at konservere biller? Eller er der også plads til at den samtidig kan hjælpe os med at udfase fossile brændsler og være en del af kampen mod klimaændringerne?

Biller og alt det andet er jo fødegrundlag for hele økosystemet, så det er naturligvis ikke billerne alene der har interesse - det er hele økosystemet, hvori billerne er en lille komponent, der har værdi. At der er LIV i skoven. LIV har vi brug for - meget mere end vi har brug for energi.

For et par måneder siden gik jeg en tur i naturskoven ved Sorø, hvor man ikke fælder træerne. Forskellen på den vilde skov og en skov hvor man fælder træer er jo som forskellen på en skov og en have. Der er planter begge steder, men hvad med den vilde natur? Det er jo fuldstændigt indlysende at jo flere døde træer og stammer jo mere vild og mangfoldig er skoven som naturområde.

At man har brug for at have skove for at skaffe træ og biomasse og dermed er nødt til at have skove, hvor der nok er træer, men ikke så meget LIV, er selvfølgelig også indlysende.

Og iøvrigt: hvad er det nu grunden er til at vi skal udfase de fossile brændsler? Det er selvfølgelig for at undgå klimaforandringer, men grunden til at klimaforandringer er et problem er jo i høj grad at klimaforandringerne vil påvirke dyrelivet og naturområderne samt landbrugsproduktionen.

Hvis man så vil hindre klimapåvirkningen ved at reducere biodiversiteten/opretholde reduceret biodiversitet i skovene mv. eller inddrage landbrugsjord/vild natur til biomasse-/energiproduktion, foregriber man jo blot de skader der KAN komme på grund af klimaændringerne.

Det er vigtigt at man ikke løser klimaproblemerne ved at skabe endnu større problemer for natur og miljø samt fødevareforsyning.

  • 0
  • 0

It's been fascinating to read the article and all of the comments. What does shine through is the sheer complexity of even a fairly straightforward environmental issue, and the number of people in the debate who seem to work in "sound bites". In my years as a Radiation Protection Adviser in the UK I have had to work repeatedly on Environmental Impact Statements trying to show that the environmental impact of using radioactive material was low enough that the value of research information and other gains (I worked for a University) was "worth" the environmental cost. The amount we don't know about the environmental costs even of a rather well-researched system like the use of radioactive material and its release into the environment is quite stunningly large. We still have to go forward and this seems a project worth considering as a small part of the complex whole we need to put together as we build a new way for humans to live in our environment without destroying ourselves by wiping an essential part of it before we actually know that it is essential. I was interested to see that tree wood is described as the biggest store of biomass. I must admit I thought that the plankton with its associated dead biomass on the ocean floors was more important - I'm interestedly waiting to be told that I'm wrong and why. My point from this is that around northern Europe we often have major algal blooms at least in part due to human pollution of local waters with treated sewage and agricutural run-off. Now if we could work out a way of collecting this and using it to make fuel/energy then we'd be in a much more positive environmental position - a lot of these algal blooms are toxic.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten