Haldor Topsøe bygger anlæg til træ-benzin i USA

Der går længe, inden fremtidens fly flyver på grøn-elektricitet, og derfor har Haldor Topsøe arbejdet på at udvikle en teknologi, der kan omdanne træ til benzin.

Det har nu givet pote, efter det amerikanske energiministerium har valgt at støtte et demonstrationsprojekt i Des Plaines, Illinois, der effektivt skal omdanne omkring 25 ton træ om dagen til benzin, med 125 millioner kroner.

Danske Haldor Topsoe skal samarbejde med UPM-Kymmene, en af verdens største papirproducenter, og olieselskabet ConocoPhilips.

»Det er et drømmeprojekt! Partnerne repræsenterer hele værdikæden fra træleverandør til tankstationer, og den teknologi, vi sammen skal demonstrere, er den mest effektive overhovedet, når træ skal laves til transportbrændstof,« siger projektdirektør Claus Hviid Christensen fra Haldor Topsøe i en pressemeddelelse.

Gammel teknologi videreudviklet

Teknologien bag projektet kaldes TIGAS (Topsøe Integrated Gasoline Synthesis) og stammer helt tilbage fra 1980'erne, hvor den først blev anvendt til at omdanne naturgas til benzin.

I dag er teknologien udviklet, så den gennem en række katalytiske processor omdanner 60 pct. af træets energi til benzin, og anlægget i Illinois er ifølge virksomheden sidste skridt på vejen mod et kommercielt anlæg.

»I dag er det en enorm tilfredsstillelse, at vi har videreudviklet teknologien, så vi kan bruge ikke-fossile ressourcer som råstof,« siger Claus Hviid Christensen.

Udover demonstrationsprojektet i Illinois, arbejder Haldor Topsøe også på et TIGAS-projekt i Skive, der dog stadig er i planlægningsfasen.

I USA er Haldor Topsøe-projektet i Illinois et ud af 19 bio-raffinaderier, som det amerikanske energiministerium samlet støtter med knap tre milliarder danske kroner.

Resten af de demonstrationsanlæg, som blandt andet omfatter et anlæg, der omdanner alger til bioethanol, kan ses i linket herunder.

Dokumentation

De 19 demonstrationsprojekter

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lidt information om hvordan processen er ville være interessant. Er der her tale om forgasning af træ og reformering af syntesegassen? I så fald, hvilken forgasningsteknologi anvendes?

  • 0
  • 0

Christian:

Jeg kan bekræfte, som tidligere omtalt på Ingeniørens hjemmeside, at der er tale om forgasning af træ efterfulgt af Haldor Topsøe's TIGAS proces, som effektivt omdanner syntesegas til benzin.

Forgasningsprocessen bliver iltfyret ved moderat tryk, hvilket giver den optimale syntesegassammensætning, når man skal maksimere benzinproduktionen - hvilket er et krav i det relevante DOE's program.

  • 0
  • 0

Tak for svaret Claus! Lyder interessant.

Iltfyret forgasning kræver logisk nok adgang til ren ilt, typisk vha. en air separation unit, men disse er pænt energitunge. Er iltproduktionen medtaget i den i artiklen nævnte virkningsgrad på 60%?

Hvilke tiltag er der gjort mht. gasrensning? Gassen fra forgasseren kræver typisk gasrensning før den kan bruges som syntesegas til flydende brændstofproduktion.

  • 0
  • 0

Det er ganske korrekt, at der kræves gasrensning. Der vil være tale om fjernelse af såvel CO2, som sporstoffer (f.eks. svovl), der er uønskede i benzinen - og forgifter katalysatoren.

Iltanlæg er ganske rigtig en pæn omkostning i regnskabet - og det er også derfor disse anlæg skal være ret store for at blive virkeligt rentable.

Vi leder efter en mulighed for at demonstrere den tilsvarende proces, men med luftblæst forgasser - og det hører du nok mere om ganske snart

  • 0
  • 0

Her er et spørgsmål til claus. Da træer via fotosyntese hjælper os mod CO2, kan jeg kun se at dette et et godt projekt hvis det er baseret på træ rester som bygge rester eller ligende.

Hvad er træ kilden i USA ?

  • 0
  • 0

Træ er i udgangspunktet en CO2-neutral ressource - i hvert fald så længe man ikke fjerner mere træ end der groes i naturen. På den måde er træ til benzin en rigtig god ide set i et CO2-regnskabsperspektiv. Som det er påpeget af Claus Feldby (KU), så er udgør træ omkring 80% af den tilgængelige biomasse på vores jordarealer. Det ideelle er selvfølgelig indledningsvis at benytte spildtræ fra f.eks. papirproduktion eller andet - f.eks træ ødelagt af barkbiller etc. Her vil der reelt set være tale om at lave affald til et højforældlet produkt. Projektet i Chicago er et demonstrationsprojekt og der bruges kun 25 ton træ pr. dag (i form af træpiller og/eller træflis), hvilket ikke har nogen betydning i det store billede. Den dag man bygger industrielle anlæg, så er det en ganske anden sag - og sådanne anlæg skal formentlig placeres i områder med rig skovvækst (for at minimere omkostningerne ved logistikken omkring levering af træet).

  • 0
  • 0

Som en tommelfingerregel kan man i gennemsnit årligt høste ca. 5 ton/træ pr ha i en veldrevet tempereret skov. Hugsten foregår dels ved tyndinger efterhånden som træerne vokser op og dels ved den endelige renafdrift. Det som der høstes er selve stammerne, grene, løv og rødder lader man blive tilbage. Sørger man for at høste lidt mindre end tilvæksten er skoven et meget stabilt og bæredygtigt økosustem. Derudover skal man af hensyntil biodiversiteten huske at lade en del gamle træer stå.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten