Leder: Håbløst at skjule sandheden om vores plastaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Håbløst at skjule sandheden om vores plastaffald

I flere år har vi her på redaktionen haft en ambition, der umiddelbart synes simpel: Vi vil gerne følge en container med plastaffald indsamlet i danske husholdninger, og se på nøjagtig hvilke fraktioner den består af, hvor de bliver sendt hen, og hvad der sker med dem. Hvor meget bliver brændt af? Hvor meget bliver til andre produkter – og hvilke? Hvor foregår det?

Men det er aldrig blevet til en artikel, da det ganske enkelt har vist sig umuligt at følge plasten fra affaldsspand til nyt produkt eller forbrændingsanlæg. Opgørelsen findes simpelthen ikke, og ingen kan give et præcist svar på, hvad der konkret sker med vores indsamlede plastaffald.

Det er den slags ugennemsigtighed, som giver anledning til mytedannelser. Borgere, som troligt står hjemme i køkkenet og jonglerer med op til fem affaldsfraktioner i miljøets navn, bliver skeptiske over for, om det hele nytter noget, når de ikke kan få svar på, hvor deres skrald bliver af.

Danmark har i årevis haltet bagefter med at sortere og genanvende husholdningernes affald. Mens andre lande har trykket den grønne speeder i bund, har de danske kommuner sørget for at beholde affaldet i de forbrændingsanlæg, som de kommunale affaldsselskaber har investeret milliarder af kroner i.

Mytedannelse har tidligere slået forsøg på at udnytte affaldsressourcerne tilbage. En rapport, som i 2004 fejlagtigt konkluderede, at et forsøg med affaldssortering i Aarhus ikke virkede, afholdt i mere end et årti mange andre kommuner fra overhovedet at forsøge sig med at genanvende mere af husholdningsaffaldet.

Derfor er det helt sort, at landets største affaldsselskab, Vestforbrænding, har stukket indbyggerne i hovedstadskommunerne blår i øjnene. Selskabet har hævdet, at det tyske sorteringsanlæg, de sender affaldet til, kan genanvende tre fjerdedele af plasten – altså langt mere end de 45 procent, som Danmarks eneste sorteringsanlæg, der ligger i Aalborg, kommer op på. Det lød for godt til at være sandt, særligt med tanke på alle beretningerne om europæisk affald, der ender i Asien.

Sandheden viste sig også at være en helt anden, da Ingeniøren begyndte at grave i sagen, sådan som det fremgår af dagens avisforside. Nu ved vi, at direktøren selv ikke har kunnet se dokumentation for mere end 31 pct. genanvendelse. Det er altså mere end tvivlsomt, hvad der sker med mere end to tredje­dele af den plast, som københavnerne sorterer.

I stedet for at stå frem, beklage og forklare, hvorfor det alligevel er en fremragende idé at sortere affaldet derhjemme, har Vestforbrændings ledelse stukket hovedet i busken. Med risiko for, at københavnerne opgiver den besværlige sortering.

Det må ikke ske. Så godt som alle livscyklus­analyser viser, at vi sparer kloden for værdifulde ressourcer, hvis vi genanvender mere af vores affald. Sandt er det, at netop plast kan være vanskeligt at genanvende. Mange produkter blander forskellige plasttyper, en del plast er meget beskidt, andet indeholder sundhedsskadelige kemikalier, sorteringen kan være teknisk udfordrende, og selv hvis det lykkes, kan det være vanskeligt at konkurrere med prisen på jomfruelig, fossil plast.

Det skal dog ikke få os til at give op. Tværtimod skal vi udvikle regler, krav og produkter, så plasten bliver enklere at sortere og smelte om til nye produkter.

Uden hjælp fra en velvillig befolkning til at sortere skraldet når vi imidlertid ingen vegne. Heldigvis viser den brede, folkelige opbakning til den grønne omstilling, at danskerne er villige til at arbejde og betale prisen for en mere bæredygtig hverdag. Men det gider ingen, som føler sig ført bag lyset.

For Vestforbrænding, landets øvrige affaldsselskaber og de politikere, som i sidste ende er ansvarlige for dem, er der ingen anden vej end at komme tilbage i rampelyset. De har også en opgave med at forklare, hvorfor det er så vigtigt og nogle gange vanskeligt at gen­anvende. Så kan de samtidig passende love, at de aldrig mere vil skjule ubehagelige sandheder.

/mbr

Læs også: Kun 31 procent af københavnsk plastaffald bliver med sikkerhed genanvendt

Læs også: Forkerte tal om genanvendelse af plast chokerer kommuner


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Plast
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi drikker, spiser og indånder microplast-partikler.
Det vides ikke hvordan de påvirker os.

2/3 af microplast-forureningen kommer fra bildæk (Wiki).
Nogle bildæk har dobbelt så høj holdbarhed som andre (FDM).

Et forbud mod bildæk med lav holdbarhed kunne derfor mindske forureningen med ca. 25%.

  • 1
  • 0

Tyre Wear Index

Ja, men ikke ved samme temperatur.
Forskellige mærker sommerdæk har op til dobbelt så lang holdbarhed - indbyrdes.
Forskellige mærker vinterdæk har op til dobbelt så lang holdbarhed - indbyrdes i følge tests fra FDM - hvilket vil sige ADAC.

Groft sagt har de billigere dæk lavere holdbarhed.

  • 3
  • 1

Tak, imponerende liste. Man nævner de problematiske stoffers 'skæbne' i mange sammenhænge, men ikke ved afbrænding, hvor mange problematiske forbindelser, der kun består af C, H og O formodentligt bare bliver til CO2 og H2O

  • 1
  • 2

Med de procenter for genanvendelse der tales om, og omkostninger til at transportere det den halve jord rundt, så virker det mest fornuftigt at anvende det til varme og el ved at brænde det der hvor det indsamles.
Genanvendelse er nærmest blevet et mantra eller religiøst dogme, der ikke tager hensyn til fornuften eller økonomien i det.
At brænde det af, hvor varmen kan udnyttes, er også genanvendelse. Det kan virke som en buffer til at udjævne de varierende effekter fra andre ustyrlige kilder.
Der er noget absurd i at vi samler plast, som sendes til udlandet, og samtidig importerer vi affald til vores forbrændingsanlæg.
Det er fint nok for mig at samle plast sammen så det kan udnyttes optimalt i ovnene, men at foregøgle genanvendelse som argument er nok overdrevet.

  • 7
  • 1

Alm. sommerdæk ligger på TWI 200, og vinterdæk, som nødvendigvis skal være blødere for at fungere, på TWI 150

- ja, og bildækfabrikanterne taler om at der er tre parametre man kan skrue på, men man kan ikke få kort bremselængde og lang slidstyrke osv. osv.

Fakta er dog at de store firmaer investerer rigtig meget i at finde den rigtige gummiblanding, så et godt dæk holder næsten dobbelt så længe som et dårligt. Og det har intet med bløde vinterdæk/hårde sommerdæk at gøre.

Her er en test af vinterdæk fra FDM´s MOTOR 2018.
https://photos.app.goo.gl/F83PXxRT2PYqiiv6A

  • 1
  • 0

Min plast container er altid overfyldt.

Jeg ville da gerne vide hvilke typer plast der kan genanvendes og hvilke der brændes. Så kunne jeg blot sortere det anderledes.

Det leder mig så over til spørgsmålet, hvor god er sorteringsinformationen til borgerne?

Er genanvelselsen lav fordi det er de forkerte plasttyper der smides i.

Og tror forbrugerne at embalagen er i miljømæssig i orden, blot fordi de smider den i plast containeren uden at vide om den kan genanvendes.

  • 2
  • 0

Problemet med genanvendelse af plast ligger primært i de mange typer og den mange sammensætninger af forskellige typer, som ikke eller kun vanskeligt kan adskilles.
For de fleste af os er plast bare plast, men i forhold til genanvendelse er det altså ikke sådan. Tag en flaske med f.eks. juice. Selve flasken er formentlig PET, men skruelåget og låseringen er noget andet, etiketten noget tredje og limen, som holder etiketten fast på flasken noget fjerde. At fjerne låget og låseringen kræver teknik, etiketten tilsvarende, men limen kræver kemikalier - og den sidder både på etiketten og på flasken. Måske er det slet ikke ulejligheden værd at forsøge at få en sådan emballage genanvendt - før producenten har fundet materialer og metoder til at gøre det lettere. Det kunne man skubbe til med afgifter på emballager, som ikke umiddelbart kan genanvendes.
Når delene så er adskilt, er skruelåget farvet. Plast kan have mange farver og ender i genanvendt form derfor typisk som sort plast. Sort plast er vanskeligt af sortere - NIR metoden klarer ikke sort, men nye metoder er udviklet. Sort kan dog ikke blive til andet end sort - og har derfor begrænset anvendelse.
Pointen er, at meget plast rent faktisk kun kan genanvendes én gang. Om det så bliver to eller tre, så er udsættelsen inden materialet må udgå til anden anvendelse (læs energiudnyttelse) rimelig kort.
Man kan vel sige, at hvis alt plast kan genanvendes én gang, kan vi halvere behovet for ny plast. Er det kun halvdelen som kan genanvendes én gang osv. fortsæt selv!
Og rigtig meget af vores husholdningsplast kan reelt ikke genanvendes.
Men man kan da fokusere på det, som kan.
Hvorfor er der ikke tilbagetagningspligt for de sække, som træpiller typisk leveres i?
Hvorfor tager kommunerne ikke emballagen retur, når de har leveret færdigretter til pensionister m.fl.?
Det er en speciel plast, som kan klare opvarmning i mikrobølgeovn, ikke afgiver lugt og smag - altså formentlig en værdifuld type, som bør kunne genanvendes til samme formål. Men det giver naturligvis kommunerne ekstra udgifter, hvis de skal samles ind separat, hvilket er forudsætningen for at genanvende dem!
Det er glædeligt, at en række nye emballager nu kommer ind i pantsystemet - det har godt nok taget mange år!

  • 10
  • 0

I kan roligt grave videre. Det er helt sikkert at de 31% heller ikke holder. Affald transporteres videre til den næste og den næste. Til sidst kommer det til Hviderusland, Moldavien, Egypten til yderligere “sortering” Her bliver meget også brændt. Husk på at 1 ton indleveret til sortering til som 1 ton også selvom 30% er frasorteret og brændes.

Den virksomhed der brænder mest affald er også den der kan behandle affaldet billigst. Og derfor vinder de typisk ordrerne.

Mit bud er at under 10% genanvendes.

  • 1
  • 0

Jeg tror genbrugsprocenten for plastflasker der går i genbrugsautomaten er meget højere.

Det er rigtigt at en meget stor del af de ensartede flasker, der indsamles i pantsystemet genanvendes - alle i fineste fødevarekvalitet klar eller tonet ensartet PET-plast. Det giver rigtig god mening at genanvende den bedste plast på denne måde i et helt separeret system.

Det ændrer ikke på, at det er umådelig svært at genanvende ret meget af den blandede snavsede plast i alle mulige typer, farver og kvaliteter, som vi dumper i plastspanden. Jeg tror ligesom Jesper at det vil vise sig at bunden for VF ikke ligger ved de 31%, som "sorteres i ensartede plasttyper med henblik på genanvendelse".

Hvis man går videre og undersøger hvor meget virgint plast, man har erstattet, falder tallet nok en hel del mere; Mange af genbrugsplast-produkterne skal designes tykkere, har en kortere levetid eller erstatter i virkeligheden produkter, man ville have lavet af f.eks. træ.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten