Hård kritik fra Rigsrevisionen: Regningen for Niels Bohr Bygningen runder 4 milliarder

Illustration: Bjørn Godske

I en ny beretning retter Rigsrevisionen en skarp kritik af Transport- og Boligministeriet for håndteringen af byggeriet af Niels Bohr Bygningen, der er en af de største byggeskandaler på dansk jord i mange år.

Rigsrevisionen har blandt andet gennemgået de seneste budgetter, der viser, at projektet står til ekstraregning på 2,4 milliarder kroner. Prestigebyggeriet på 52.000 m2 var således budgetteret til 1,8 milliarder kroner (2020-priser), da det blev igangsat i 2013, men står nu til at koste 4,2 milliarder kroner efter flere år med udbedring af fejl og mangler samt slagsmål med entreprenører.

Byggeriet ventes afsluttet inden for få uger – fire år efter det skulle være overdraget til Københavns Universitet.

Dårlig håndtering har kostet dyrt

Da der senest blev lavet en større granskning af projektet i 2017, kostede det daværende direktør i Bygningsstyrelsen jobbet, og efterfølgende blev bygherreansvaret overdraget til Vejdirektoratet.

Konsulentfirmaet Ernst & Young kritiserede dengang Bygningsstyrelsen i hårde vendinger for tilrettelæggelsen og organiseringen af projektet, herunder udbudsstrategien, de indgåede kontrakter, risiko- og økonomistyringen, reserveniveauet samt organiseringen af bygherrefunktionen.

Dengang havde regningen akkurat rundet 3 milliarder, men siden er det ikke lykkes at få projektet under kontrol. Heller ikke for Vejdirektoratet.

Rigsrevisionen har i den nye beretning særlig fokus på, at begge bygherrer, som ministeriet har haft til at styre projektet (Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet), har været dårlige til at håndtere ændringer undervejs.

»Rigsrevisionen vurderer, at Transport- og Boligministeriet har haft en meget utilfredsstillende styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Konsekvensen er, at den mangelfulde ændringsstyring har bidraget til den samlede fordyrelse på cirka 2,4 mia. kr., som ikke har ført til forbedringer af bygningens kvalitet. Desuden har manglerne i styringen af de gennemgåede ændringer bidraget til forsinkelsen på cirka 4 år, der bl.a. har medført, at de ønskede gevinster for forskning og uddannelse indtil videre er udeblevet,« skriver revisorerne i beretningen.

Undlod tillægskontrakter

Blandt kritikpunkterne i den nye rapport er blandt andet, at aftalegrundlaget med Københavns Universitet inden projektstart var uklart på flere punkter.

»Det betød, at det godkendte projektforslag indeholdt en række væsentlige forhold omkring bygningens indhold og funktionalitet, som ikke var afklaret, bl.a. omfanget af laboratorieudstyr og ventilationshastigheden i lugeåbningen af bygningens stinkskabe, « lyder det fra Rigsrevisionen, der videre skriver, at Bygningsstyrelsen heller ikke havde afsat en særskilt reserve til at håndtere disse forhold i budgettet.

Senere i projektet undlod Bygningsstyrelsen at lave tillægskontrakter, da der blev vedtaget to større justeringer i byggeriet (ændringen af stinkskabsleverandør og ændringen af ventilationskanaler fra stål til PVC), og fejlvurderede implikationerne for økonomi og tidsplan. Det fik store negative konsekvenser.

»Bygningsstyrelsen skønnede blandt andet, at ændringen af stinkskabsleverandør ville medføre direkte omkostninger for cirka 50 mio. kr., men styrelsen beregnede ikke, hvilke merudgifter til forsinkelser ændringen kunne medføre. Ændringen har foreløbig medført en fordyrelse på cirka 220 mio. kr. Heraf skyldes cirka 200 mio. kr. en forsinkelse som følge af en langvarig dialog mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet om placeringen af stinkskabene i bygningen,« bliver det forklaret.
Rigsrevisionen konstaterer også, at det ikke havde den ønskede effekt, da ministeriet overdragede bygherreansvaret til Vejdirektoratet den 1. januar 2018.

»Vejdirektoratet har efter overtagelsen af bygherreansvaret ikke kunnet lægge en holdbar tidsplan. Dette skyldes flere forhold, herunder kompleksiteten i nogle af ændringerne i byggeriet. Byggeriet er således mere end 1 år forsinket i forhold til den tidsplan, som Vejdirektoratet fremlagde efter overtagelsen.«

Minister: Kritik er berettiget

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kommenterer i en pressemeddelelse, at kritikken fra Rigsrevisionen er ’både berettiget og forventet’.

»Opgaven med at bygge en kompliceret højteknologisk laboratoriebygning blev fra begyndelsen undervurderet. Håndteringen af de væsentlige projektændringer, der har været nødvendige undervejs, er foregået under uklare aftalemæssige rammer og har bidraget til de forsinkelser og fordyrelser, der har været. Og endelig er byggeriets forsinkelse og fordyrelse i sig selv efter enhver målestok helt uacceptabel,« er han citeret for.

Boligministeren overvejer på baggrund af Rigsrevisionens kritik at se nærmere på, om den aftaleform mellem styrelserne og Københavns Universitet, der har været anvendt ved Niels Bohr-byggeriet, skal tilpasses eller helt afskaffes.

Det er oplevelsen hos især Bygningsstyrelsen, at det undervejs har givet væsentlige forsinkelser, at det var nødvendigt at gå i dialog med Københavns Universitet, når der skulle gennemføres ændringer.

»Dette har ført til langvarige processer, hvor Bygningsstyrelsen flere gange har måttet vælge mellem enten at videreføre byggeriet uden en formel aftale om en ændring eller at sætte byggeriet i stå, indtil den formelle aftale foreligger,« skriver Transport- og Boligministeriet.

Flere voldgiftssager

Den endelige aflevering af byggeriet ventes i november. Slagsmålene er dog langt fra slut.

Bygherren er involveret i en lang række voldgiftssager. Mest omtalt har været tvisterne mellem Bygningsstyrelsen og den fyrede spanske installationsvirksomhed Inabensa samt den interne statslige sag med Københavns Universitet om, hvor meget universitet skal dække af ekstraregningen. Desuden verserer der en sag med VVS-firmaet Pro Ventilation, som blev fyret under Vejdirektoratets ledelse.

Herudover er der sager med flere andre danske entreprenører på projektet, har projektdirektør Erik Stoklund Larsen tidligere oplyst til Licitationen uden at sætte antal eller navn på.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En gammel talemåde blandt entreprenører:

VI HAR IKKE TID TIL AT LAVE DET ORDENTLIGT men VI FINDER ALTID TID TIL AT LAVE DET OM. (bare kunden betaler for det)-------> Umiddelbart lyder det rigtig dumt, men på dårligt forberedte projekter, med dårlig og inkompetent projektstyring er det sådan tingene foregår i praksis.

Det var også den samme regel som blev anvendt ved bygningen af den nye lufthavn i Berlin, som blev indviet i 2020. I stedet for 17 milliarder ender lufthavnen med at koste 44 milliarder kroner. ("Den skulle have været åbnet for syv år siden, men der går stadig halvandet år, inden Berlins nye storlufthavn åbner". Kunne man læse i maj 2019)

  • 19
  • 0

Vejdirektoratet fik ikke projektet under kontrol, og det kan der måske være en legitim årsag til. MEN er de så sejlet hovedløst videre udover kanten ? BURDE de ikke, hvis de nu skulle være så meget bedre, have erkendt, at de var på "gale veje", og så gjort opmærksom på misæren (i billedsproget opsendt nødraketter) ?

Og mere i samme skuffe: hvor mange ANDRE, tilsvarende, projekter findes mon ? Der er et oberordnet tilsyn med it-projekter, og det er ikke en køn historie, hvad med anlægsprojekter ? Hbordan har de det - sådan generelt ?

  • 9
  • 2

Det her handler jo ikke kun om Niels Bohr Bygningen, men om hvordan en hel branche arbejder. Det skal være billigt, gå hurtigt osv. osv. I mange år er det også blevet lavstatus at uddanne sig og arbejde indenfor håndværksfag. Særligt når det offentlige skal bygge er prisen den eneste parameter og man kan kun vinde ved at snyde på vægten - det er jo samme bygning man byder på. Så der er kun ganske få skruer at stille på: Materialernes pris og de udførende og projekterendes honorarer og arbejdstempo. Økonomerne siger at vi sparer en masse penge som samfund ved at udbyde og konkurrenceudsætte byggeri, men er ekstraregninger for mangler, dårlig drift, syn og skøn, advokatsalærer, øget energiforbrug osv. osv. med i det teoretiske regnestykke? Hvis vi skal det her til livs skal alt fra udbudsformer til kvalitetssikring, uddannelser og arbejdsmetoder revideres. Trods nye 3D værktøjer til projektering arbejder man stadig som i gamle dage og har så travlt med at 'komme i jorden' at der ikke er projekteret færdigt inden man begynder at bygge.

  • 24
  • 1

Man kan måske sige, at "branchen" hænger fast i en gammel tradition med opretning af fejl, afleveringsforretninger og så videre.

I den moderne verden var det først biler fra Japan, som jeg husker det, som opfandt "bilen" som forbrugsvarer "uden fejl". Siden er næsten alle andre forbrugsvarer blevet en del af en 0-fejls-kultur. Hvorfor ? Fordi prisen for at "rette fejl" er enorm med milliarder af produkter spredt over hele kloden og måske bestilt over internettet. Det SKAL bare virke og være fejlfrit. Og har en leverandør ikke forstået det, eller kunne realisere det, så forsvinder de fra markedet.

Det er på tide, at entreprenører indser, at også de er underkastet markedets krav. Og måske er det derfor, at mange gamle kendte entreprenører een efter een er bukket under og lukket ? De kalder det måske konkurrence, men måske er det manglende tilpasning og markedsforståelse ?

Måske har markedskonkurrencen drevet entreprenørerne eet skridt for langt væk fra kvalitet og omhu ?

Denne sag er jo så grotesk, at det ligner en 1. aprils-historie.

  • 7
  • 1

Som reflektion ift. andre kommentarer som gør det til et branche problem mener jeg, det nok nærmere handler om en udfordring ift. hvordan byggeprojekter håndteres forskelligt - forskellige steder i verdenen.. En udenlandsk entreprenør ved ikke nødvendigvis nok om det danske marked til at give en retvisende pris på et projekt - og bygherre rationaliserer ikke nødvendigvis nok over, hvorledes en så stor prisdifferens kan lade sig gøre i udbuds fasen.. det koster så i sidste ende samfundet penge, da det alt andet lige er billigere og hurtigere at lave ting rigtigt første gang..

  • 13
  • 1

Selv en idiot kan finde ud af at kritisere et langt projektforløb og finde det "utilfredsstillende" når først udgiften er steget til det dobbelte i forhold til budgettet. Så jeg er langt fra imponeret af Rigsrevisionens indsats eller visdom. De burde som minimum have fremsat kritikken allerede da regningen nåede helt op på budget-tallet og bygningen kun var halvt færdig. Dem som har haft tilsynet med byggeriet må have vidst noget på et meget tidligere tidspunkt. Men al erfaring viser at en budbringer som kommer med ubehagelig og berettiget kritik sjældent får ros. En fyreseddel pga. "Negativ attityde" er nok mere sandsynligt. Andre i debatten har påpeget at væsentlige elementer i den indledende del af hele projektforløbet er ansvarlige for at projektet er gået så galt. Grundelementerne for et fatalt projektforløb har været indbygget lige fra starten af. Mange bygherrer anpriser offentlige udbud for at sikre "Den bedste kvalitet, til den laveste pris". Jamen kan de dog ikke selv høre HVOR dumt det lyder.

  • 6
  • 1

Var nyligt til møde i IDA. Hyggeligt. Også på NAU er der problemer: Jeg kan godt forstå det synspunkt, der det hyggelige møde blev fremført af fagligt udføre de på NAU: Der arbejdes hele tiden med tilpasning af byggeriet til nye ønsker, der ofte er i modstrid eller væsentligt ændrede i forhold til det oprindelige projekt. Dette giver jævnligt anledning til væsentlige indgreb, også sådanne, der kræver nedbrydning af allerede udførte arbejder. (Det problematiske ved det famøse el-projekt blev vel slet ikke opdaget, fordi der hele tiden blev indført ændringer?) Som jeg hørte zet: Gennemfør projektet som oprindeligt beskrevet. Hvis så nødvendigt med ændringer efterfølgende, så tag det som noget ekstra. (Dét vil jo nok ikke koste luge så meget som det oprindelige projekt.) Altså: Undlad de hyppige prijektændringer til efter færdiggørelse af det oprindelige projekt.

  • 0
  • 0

Hvem i alverden har haft ansvaret for denne sag. Hvem i alverden kan tillade en overskridelse i milliardklassen for "et byggeri" Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe disse gentagne projekter som starter med alle fine sløjfer - og ender med at statens borgere skal betale for eklatante uduelige menneskers leg med vores fælles penge. Et projekt som dette skulle have været STOPPET, øjeblikkelig i selv samme øjeblik man overskrider en deadline. Eller hvor byggeselskaberne hævder at det bliver dyrere en planlagt.

Bygge projekter BØR ske til FAST pris og FAST afleverings dato. Med Dagsbøder til alle involverede bygge selskaber for hver eneste overskredet deadline dag.

Og - inden nogen nu synes at det kan man da ikke gøre i bygge projekter. - JO det kan man. Jeg har selv været involveret i projekter med en sådan kontrakt. Og jeg kan bare sige at - De blev færdige til tiden OG prisen. !!!

  • 5
  • 0

Så jeg er langt fra imponeret af Rigsrevisionens indsats eller visdom. De burde som minimum have fremsat kritikken allerede da regningen nåede helt op på budget-tallet og bygningen kun var halvt færdig.

Det burde i følge rapporteringen have været muligt at forudse mange af problemerne allerede i udbudsfasen (manglende afstemning af krav til stinkskabe feks.) Men rigsrevisionen har nok ikke kompetencerne og ressourcerne til at gå ind og vurdere på det tidspunkt.

Måske er det vi har brug for i sammenhæng med denne slags byggeprojekter en instans der kan gå ind allerede i udbudsfasen og påpege fejl og mangler der kan lede til denne slags problemer senere i processen. Det vil selvfølgelig være irriterende at have en instans der stiller alle mulige "urimelige" spørgsmål til udbuddet, men de fejl og mangler der fanges kan til gengæld koste milliarder.

  • 2
  • 1

Nu er det en ret kompliceret bygning rent teknisk med f.eks. mange gasinstallationer, stinkskabe, osv. osv.. Når der bygges kompakt (fordi det også skal økonomisk at investere i bygningen) bliver al teknik lidt sværere og mere kompakt i udførelsen over lofterne og i teknikskakte. Derfor mener jeg ikke man kan sige, at den oprindelige pris på 34.600 kr/m² var usandsynlig høj, også fordi bygningen ligger inde midt i København. Det er intet problem at få et almindeligt parcelhus til at koste i omegnen af 20.000 kr/m² og det er meget mere simpelt at udføre.

Med hensyn til hospitalsbyggeriernes tilpasninger op mod aflevering er det en velkendt sag, som der ikke findes en enkelt løsning på. I 2014 var jeg til et brugermøde på NAU, hvor jeg spurgte om, hvilket udstyr de ville have plads til i deres nye lokaler. Overlægen der var med til mødet tog en dyb indånding og fortalte så om den analyserobot de lige havde taget i brug for en måned siden: Den robot så vi som prototype i Chicago for 11 måneder siden, så det er helt absurd at skulle svare på, hvordan de maskiner vi skal anvende i 2021 på det nye hospital ser ud.

Derfor blev vi enige om at udføre bygningen, så den er så fleksibel som praktisk muligt indenfor den givne økonomi. Så må bygningen tilpasses efterfølgende. Det kan selvfølgelig virke som det rene tidsspilde, men det er for en stor dels vedkommende en logisk konsekvens af at forskning og udvikling går hurtigt og at vi har et hospitalsvæsen i verdensklasse - også i Aalborg.

Når alt det er nævnt, så gør det stadig ondt langt ind i sjælen når et byggeri går så galt som på Niels Bohr bygningen. Jeg håber blot, at vores politikere får taget den nødvendige beslutning at dække en del af fordyrelsen med andet end forskningsmidler - for jeg mener ikke det er rimeligt at forske mindre, fordi bygningen blev dobbelt så dyr som forventet.

  • 4
  • 1

81.000 kr/m2 ! Den bliver svær at slå. Som tidligere vedliegholdschef for området havde jeg tidligt lejlighed til at mene noget om det håbløse forslag til stinkskabsindretning, men DJØF-erne i administrationen vidste bedre. Blot et lille eksempel på alle de fejl bygherren begik imod bedre råd fra bl.a. KU-ansatte med fod på tingene. Og nu skal KU så bare betale ! Det er jo grotesk. Allerede arkitektkonkurrencen gik jo galt: Der var flere gode forslag - uden arkitektoniske narrestreger. Men de blev fravalgt til fordel for dette makværk hvor vinduerne ikke kan pudses uden helt særlig indsats til eksorbitante beløb.

Så vinduspudsning bliver det første KU sparer væk. Det kommer til at se herrens ud, bl.a. da glas ikke ældes med ynde, som "Den Gamle Skibsreder" sagde til Henning Larsen. Skulle nogle være i tvivl om udsagnets rigtighed kan de tage en tur til Paris og se den nye triumfbue`s glasfacade.

  • 6
  • 0

Allerede arkitektkonkurrencen gik jo galt:

Heroppe gik det grueligt galt, da man valgte en fantast til at tegne denne bygning : https://www.glasir.fo/english/

Ekstraregningen ca 500 millioner kr for nuværende eller ca 10.000 kr pr indbygger, ( skaleret til dansk indbyggertal ca 58 milliarder kr!!)

Skolen er et skoleeksempel hvordan man ikke skal bygge, glasfasaderne gør det umuligt at styre temperaturen inde i skolestuerne og plastdugen som domen er opbygget af, gør det umuligt føre en samtale i kæmpe store aulaen, ( spildplads ) lige så snart der er slagregn, storm eller haglvejr. Arkitekten evnede heller ikke at vælge materialer der kunne sikre akustikken til dagligt. Alt i alt en katastrofe, hvor arkitekten så sig ophøjet over et nu de yderst kompetente ingeniører der underviser på skolen, der påviste dumheder, men ikke fik et ord indført.

Et er at man har gældsat ungdommen langt ud i fremtiden, værst af alt i min optik, er den indstilling til energiforbrug / frådsen eleverne er vidne til og som man må forvente, at de tager med sig, når de senere i livet skal til at bygge deres eget hus.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten