Hård kamp om de skandinaviske ingeniører

Mangel på ingeniører inden for byggeri og anlæg i Skandinavien betyder, at firmaer ikke kan byde på opgaver. I Danmark var der for eksempel 12 ledige anlægsingeniører i marts, i Norge var tallet 21.

Manglen på de rette ingeniører rammer både Danmark og Norge, som begge har planer om store infrastrukturprojekter de kommende år. I Danmark skal vi bygge en Femerntunnel, som bringer mange kilometer ekstra jernbanespor og en Storstrømsbro med sig, og en ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted med byggeri frem til år 2021.

I Norge er 47 km ny dobbeltsporet jernbane snart på vej fra Oslo og sydpå til byen Ski. Desuden skal 1.100 kilometer E39-vej gøres færgefri med veje over eller under otte fjorde, som hidtil kun har kunnet krydses ved at køre bilen om bord på en færge. Begge norske projekter ligger i årene 2014-2023.

De projekter er en del af Norges nationale transportplan – en investering på 508 milliarder norske kroner i infrastruktur over ti år, som går til fortrinsvis jernbaner og veje. De statslige investeringer blev med denne ene transportplan øget med ca. 50 procent i årene 2014-2023 sammenlignet med i år.

Til sammenligning er Femerntunnelen budgetteret til godt 40 milliarder danske kroner. Kursen på den norske krone ligger på 99.

Går på jagt i Danmark

De norske virksomheder lægger ikke skjul på, at søgningen efter ingeniører i stor stil foregår i Danmark og resten af Norden – og verden, for den sags skyld.

Og det ærgrer det danske rådgivningsfirma Niras. Niras er, som den tredjestørste rådgiver i Danmark inden for byggeri, infrastruktur, forsyning og miljø, med til flere af de store projekter herhjemme. De kan mærke, at det er svært at finde de rette ingeniører. Især anlægsingeniører, broingeniører, jernbaneingeniører og ingeniører til marine anlæg, som de har brug for her og nu.

»Det er ikke helt nemt. Der er større efterspørgsel end udbud, når det gælder erfaring på de områder,« fortæller Michael Hjerl Hansen, direktør for anlæg og infrastruktur hos Niras, og tilføjer:

»Jeg ser også, at det vil være et voksende problem fremover.«

Desuden mangler Niras afløbsingeniører og ingeniører til forskellige klimatilpasningsopgaver – som der kun kommer flere af.

Michael Hjerl Hansen fortæller, at Niras må kigge til England for at finde de rette ingeniører til marine projekter. Til baneprojekter samarbejder de med spanske og svenske firmaer, så de også ad den vej får den rette arbejdskraft.

»Der er da opgaver, vi ikke byder på, fordi vi ikke har mulighed for at løse opgaven af ressourcemæssige årsager,« siger Michael Hjerl Hansen.

Han fortæller også, at de skal bruge mellem 25 og 40 ingeniører i Danmark i år.

Krævende norsk infrastruktur

Et af de norske ingeniørfirmaer, der mærker presset på anlægssektoren, er Reinertsen, som både leverer ydelser inden for byggeri, olie- og gasindustri samt transport og infrastruktur.

Reinertsen er allerede med til konceptstudier til en færgefri E39 fra Kristiansand til Trondheim. HR-konsulent for store byggeprojekter, ingeniører og entreprenører Lucie Kathrine Sunde-Eidem fortæller, at de både mangler diplom- og civilingeniører. De rekrutterer ca. 200 nye medarbejdere om året. Halvdelen på grund af vækst i virksomheden og resten til at erstatte tidligere ansatte.

I virkeligheden er kandidater med norsk, svensk og dansk som modersmål ligestillet som kvalificeret arbejdskraft på dette område. Og Reinertsen rekrutterer da også fra både Norge, Sverige, Danmark – og Island.

»Det er en fordel med det skandinaviske sprog,« siger Lucie Kathrine Sunde-Eidem.

Når Reinertsen henter ingeniører fra udlandet er det i håb om, at de vil blive i en længere periode.

»Vi håber, at de bliver mindst tre år, for mange projekter strækker sig over flere år,« siger Lucie Kathrine Sunde-Eidem.

Hun pointerer også, at staten har sat penge af til investeringerne, så der er sikkerhed for arbejde mange år fremover.

Intern rekruttering

Men den udenlandske rekruttering kan også gøres på en mere indirekte måde. Rambøll i Norge går for eksempel ikke aktivt ud og søger efter arbejdskraft i udlandet – de vil nemlig hellere trække på deres afdelinger i de respektive lande. De låner gerne medarbejdere internt i koncernen, hvis de har brug for en specialist, de ikke kan få fat på i Norge.

Rambøll Norge har 1.400 ansatte, heraf 400 inden for ren infrastruktur. De seneste år har selskabet haft en vækst på omkring 200 medarbejdere om året, hvoraf cirka halvdelen var inden for infrastruktur.

»Og det forventer vi vil fortsætte,« siger HR-direktør i Rambøll i Norge Camilla Eeg Skogstad.

Tæller man alle Rambølls ansatte med, så kan de trække på 10.000 medarbejdere. Rambøll i Norge har f.eks. lånt specialister fra Rambøll i Danmark i forbindelse med en udredning af højhastighedstog mellem Trondheim og Oslo. Her var det geoteknikere og ingeniører til linjeføring.

Et andet projekt, der kan føre til ‘lån’ af medarbejdere i Danmark, er indførelse af dobbeltspor på Follobanen mellem Oslo og Ski – et projekt til 26,5 milliarder norske kroner, som også er en del af Norges nationale transportplan.

»Follobanen er ikke påbegyndt endnu, men vi håber at blive en betydelig aktør i projektet,« siger Camilla Eeg Skogstad – og Rambøll i Norge har på samme strækning tidligere haft danske medarbejdere til at hjælpe med signalprojektering.

Det er dog ikke kun fra sin danske familie, at Rambøll i Norge henter kræfter ind. Til et stort projekt på E18-vejstrækningen mellem Kristiansand og Grimstad hentede de også et stort antal ingeniører til bl.a. broprojektering i Indien.

Den konkrete udviklingen afhænger endnu af, hvilke projekter Rambøll i Norge vinder. Men hvis de mangler kompetent arbejdskraft, som ikke er til at finde i Norge:

»Så ringer vi hellere til Rambøll i Danmark eller et andet land,« siger Camilla Eeg Skogstad.