Håndværkere aner ikke hvilke byggematerialer, der kan blyforgifte dem

»Generelt er der ikke nok håndværkere, der ved noget om bly, og især de unge ved ikke, hvilke byggematerialer, der indeholder det,« siger formand for Dansk Asbestforening Jens Jensen.

Siden bly i 2001 blev forbudt i byggerier, har der ifølge Jens Jensen simpelthen ikke været nok fokus på de mange blyholdige byggematerialer, der endnu udgør tusinder af ejendele landet over.

Læs også: Blyfyldt og radioaktivt slam opdaget i geotermianlæg på Amager

Man har sænket paraderne i faget, og på håndværkeruddannelserne kigger man hovedsagligt kun på nye materialer, som siden 2001 kun har haft lavt eller intet indhold af bly og tror, at man har ryggen fri, mener Jens Jensen.

»Bly er især et problem, når man udsættes for det over lang tid. Og som tungmetal, ophober det sig i kroppen,« siger reservelæge på den arbejds- og miljømedicinske afdeling på Bispebjerg Hospital, Kirstine Heltoft. Her ser man jævnligt tilfælde af forhøjet indhold af bly i blodet.

Kirstine Heltoft forklarer også, at man ofte finder et forhøjet niveau af bly i blodet i forbindelse med andre undersøgelser for eksempelvis asbest. Det kunne derfor godt tyde på, at der er flere, der arbejder med bly til daglig uden at vide det.

Læs også: Bill Gates med energi nummer 2: Solcellemaling

Men hvad kan indeholde bly? Kabler? Maling? Tag-inddækninger? Eller pakninger? Hvis bygningen er opført før 1970 og ikke er blevet restaureret siden, er der en reel risiko for, at alle de nævnte materialer indeholder rå mængder af det praktiske, men giftige metal.

Skyldig indtil andet er bevist

I princippet skal bygninger, der er opført inden 2001 betragtes som giftige indtil det modsatte er bevist, siger Jens Jensen, der afviser at overdrive problemet.

»Vi maler ikke fanden på væggen. Tværtimod bruger vi blot de grænseværdier, arbejdstilsynet har udstukket,« siger Jens Jensen.

Læs også: Dansk miljømediciner i ny bog: Kemikalier truer en hel generation af børnehjerner

Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det, at det er arbejdsgiverens ansvar at få foretaget målinger af blyindholdet i luften hver tredje måned. Hvis målingen indeholder mere end de tilladte 50 µg bly/m3, skal arbejdspladsen saneres.

Hvis den derimod ligger under den værdi to gange i træk, kan arbejdsgiveren nøjes med at lave en enkelt måling om året.

Problemet er de små forretninger

»Den lille håndværksmester og hans lærling får jo ikke foretaget de her målinger hver gang, de er ude,« siger Jens Jensen. Derfor er det ifølge ham vigtigt at de ved hvilke materialer, de skal være opmærksomme på, så man kan tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Læs også: Kronik: Kommunale kontrolbesøg nu eller mere giftig nedrivning

Derfor har foreningen udgivet en opdateret vejledning om håndteringen af bly. Den indeholder blandt andet en oversigt over, hvornår bly i forskellige materialer blev forbudt samt hvornår det rent faktisk ikke blev anvendt længere.

Aldrig for sent

Skulle man opdage, at man har arbejdet med giftige, blyholdige materialer er det aldrig for sent.

»Har man arbejdet med bly uden brug af korrekte værnemidler er det vigtigt, at man tager til egen læge, som kan rådgive om man skal henvises eller have foretaget yderligere undersøgelser,« siger Kirstine Heltoft. Hun fortæller også, at der skal meget til, før man bemærker symptomerne på for meget bly i blodet.

Har man mere end 20 µg bly/100 ml blod kan man få koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og mave- og tarmproblemer. I slemme tilfælde kan en blyforgiftning også resultere i nedsat leverfunktion.

Emner : Arbejdsmiljø