Håndfaste drejebøger skal hjælpe geotermisk varme i gang i Danmark

Tre nye drejebøger bliver det meget konkrete output af et nyt forskningsprojekt, som vil reducere de store økonomiske, teknologiske og geologiske usikkerheder, der kan være ved at udnytte de enorme mængder geotermisk energi i den danske undergrund.

Læs også: Billig biomasse presser dansk geotermi-fremtid

I dag findes der bare tre små aktive geotermiske varmeværker i Danmark, mens flere projekter er stillet i bero på grund af varierende grad af geologisk og økonomisk usikkerhed.

Derfor vil det nye projekt - ifølge projektleder og statsgeolog Lars Henrik Nielsen fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) - som noget nyt binde geologi, teknologi og varmeforsyning sammen via analyser af den fulde livscyklus for geotermiske værker.

Læs også: Danmarks undergrund er fuld af varme – men ingen tør hente den op

»Når projektet er færdigt om tre år, vil vi blandt andet have udarbejdet tre drejebøger til kommuner og forsyningsselskaber for, hvordan man bedst finder de vandførende lag; hvordan man bedst opbygger anlægget med fokus på materialer – og endelig hvordan man skal drive et geotermi-anlæg bedst muligt,« siger han.

Seismiske data fra tre kommuner

I projektet deltager blandt andre repræsentanter fra de tre eksisterende geotermi-anlæg, der kan bidrage med driftserfaringer, samt Force Technology, der skal stå for at finde de rette materialer til opbygning af anlæggene i det meget salte miljø.

Læs også: Danfoss-boss: Geotermi­vand er den tredje vedvarende energiform

En væsentlig del af projektet handler om, hvordan man kan anvende metoder fra olie-gas-efterforskningen til at beskrive de geologiske lag med og dermed blive mere sikker på at kunne lokalisere de ofte tynde vandførende lag i undergrunden. Lagene har typisk en tykkelse på mellem 20 og 40 meter.

Læs også: Varmepumperejsehold og geotermiordning genopstår fra graven

Konkret vil projektet bruge olie-gas-industriens matematiske analyser og modeller på nyere seismiske data fra eksempelvis tre kommuner med overvejelser om geotermisk varme, nemlig Hillerød, Farum og København.

Samtidig vil man kigge på, hvilke krav man fremadrettet skal stille til dataindsamling i nye områder for at kunne få det bedste analyseresultat i et givet område.

Må ikke lukkes ned om sommeren

Som nævnt skal også selve opbygningen af anlægget og valg af de korrekte materialer indeholdes i en drejebog, ligesom en beskrivelse af de rigtige driftsprocedurer får sin egen bog:

»Erfaringer fra de eksisterende geotermianlæg viser for eksempel, at en ensartet drift over året er det optimale, og at man helst ikke skal lukke anlægget ned om sommeren. Og at det er vigtigt, at man tryksætter anlægget med kvælstof for at hindre lyn-korrosion, når anlægget åbnes for vedligehold,« siger Lars Henrik Nielsen.

Læs også: Blyfyldt og radioaktivt slam opdaget i geotermianlæg på Amager

Han tilføjer, at alle disse trick vil være at finde i manualen om driftsprocedurer.

Der findes som nævnt tre geotermiske værker i Danmark: et i Thisted, et i Sønderborg og et i København. Til sammenligning har man ifølge Geus 100 værker alene i Paris.

Læs også: Tilstoppede danske geotermianlæg kører på halv kraft

Det samlede budget for projektet, som hedder Geotherm, er 24 mio. kroner, hvoraf Innovationsfonden har investeret de 17 mio. kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det første der falder mig ind er at det geotermiske reservoir må miste varme, ved at få pumpet koldere vand ned, og på langt sigt - efter x antal års drift - må der være væsentlig mindre varme at hente op, hvorved økonomien og virkningsgraden i et sådant værk må blive stadig dårligere. Hvordan forholder det sig med det?

  • 2
  • 0

Javel, flere drejebøger, 3 styk. Der fremkom også en ’drejebog for geotermi’ for næsten 3 år siden, udgivet af følgende parter: Grøn Energi, Ross Engineering, GEUS og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab:

http://www.geus.dk/program-areas/energy/de...

Det fremgik af debatten under denne artikel om geotermi her på siden:

https://ing.dk/artikel/danmarks-undergrund...

Jeg vil mene, at det er vanskeligt at sige noget generelt om hvor hurtigt temperaturen i produktionsboringen begynder at falde som følge af injektion af det afkølede vand i injektionsboringen.

I den nævnte 3 år gamle ’drejebog’ kan man bl.a. læse følgende: Det vil udover temperaturforholdene også afhænge af, hvorledes anlægget drives. Alle geologiske information skal integreres i en reservoirmodel, som anvendes til at simulere bl.a. vandstrømning, trykforhold og temperatur i reservoiret, og modellen giver dermed et vigtigt grundlag for at kunne vurdere et kommende geotermianlægs ydeevne og lønsomhed.

Jeg skrev forleden i en kommentar i en anden debat, hvor vi kom ind på geotermisk energi på Island, at de senere års erfaringer med navnlig et anlæg deroppe tydede på, at man havde været for grådig ved at udbygge anlægget til en alt for kapacitet, hvorved man havde accelereret faldet i reservoirtemperatur med hurtig nedgang i produktionen til følge.

  • 1
  • 0

Projektet kigger faktisk også på dette spørgsmål. Altså på hvornår man kan forvente et såkaldt kuldegennembrud, og hvad det betyder for økonomien i geotermi-anlægget. Hidtil har man regnet med, at det vil ske efter cirka 30 år (på et anlæg med én kilometer mellem produktions- og returboringen). Men foreløbig har anlægget i Thisted kørt siden 1984, så der er basis for at revidere disse beregninger.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten