Håbløs mærkning: Nye vinduer isolerer dårligere end gamle
Energikravene til de velkendte dannebrogsvinduer er slappere i dag, end de var i 1995, og det har medført, at 13 millioner ældre vinduer er blevet udskiftet med nye og mindre energivenlige modeller.
Det skønner Center for Bygningsbevaring, der har undersøgt en række forskellige nye og gamle vinduer for deres samlede energibalance - tallet for, hvor mange kWh et vindue lukker ud per kvadratmeter vinduesoverflade om året.
Konklusionen er, at flere vinduer, der i 1995 var ulovlige, i dag gerne må bygges ind i de danske boliger.
»Alle har troet, at nye vinduer er bedre end gamle på energiområdet, men det passer ikke,« fortæller civilingeniør Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring.
Han peger på, at mærkningsordningen for vinduer, der inddeler vinduernes energivenlighed fra A til G, er vildledende og ikke baserer sig på relevante data for vinduerne. Det betyder ifølge Thomas Kampmann, at stort set alle vinduer kan A-mærkes - selvom der kan være op til 100 procent forskel i varmetabet.
Den samlede energibalance for et vindue udregnes som den tilførte solenergi gennem vinduet, g-værdien, fratrukket det samlede varmetab fra hele vinduet inklusiv rude, ramme og karm, den samlede U-værdi.
Yderligere skal der fratrækkes et randtab fra vinduets kantkonstruktion, kaldet psi-værdien, hvis der er tale om et termoenergirudevindue.
Energibalancen, der er det rette tal for vinduets energivenlighed, er dog ikke det tal, der fokuseres på, når energimærkerne klistres på vinduerne.
Ifølge Thomas Kampmanns beregninger har for eksempel et traditionelt dannebrogsvindue med forsatsruder med ét lag energiglas en energibalance på omkring -60 kilowatttimer per kvadratmeter om året, hvilket ingen af de største vinduesproducenter kommer i nærheden af. For eksempel vil et tilsvarende, lyddæmpende vindue fra fabrikanten Velfac have en energibalance på -118 kilowatttimer,
Problemet er ofte, at aluminium i sprosser og rammer fungerer som kuldebroer i moderne træ/aluminium-vinduer, og Thomas Kampmann forventer ikke, at det kommer til store forbedringer fremover, selvom kravene til U-værdien netop er blevet strammet en anelse per 1. januar 2008.
»Bygningsreglementets krav skulle være skærpet, men det får danskerne ikke mere energieffektive vinduer af,« siger Thomas Kampmann.
»Det offentlige har ikke ført tilstrækkeligt tilsyn med det her område, og fabrikanterne har ingen interesse i at gøre noget, fordi der ikke er nogen efterspørgsel,« siger han med henvisning til, at markedet lige nu er rettet mod de populære træ/alu-vinduer, der markedsføres som nemme at vedligeholde.
Dokumentation
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Selv Tak. Personligt går jeg og håber på at kunne finde pengene til skifte de gamle vinduer til Pro Tec 7 vinduer i mit nye hjem. Så får jeg vinduer der isolere bedre (næsten) end den eksisterende ydervæg :) Lau Raffnsøe
Flertal for skrappere energikrav til vinduer 9. januar 2008. kl. 14:09 NYHED: SF, R, V, S og DF vil rette op på misinformation i energimærkningen for vinduer.
Af Kasper Pihl Møller Eksterne links
Læs Center for Bygningsbevarings redegørelse for energimærkningen Opgørelse over vinduers varmetab Det skærpede bygningsreglement fra 2006 er slappere for vinduer, end det var i 1995.
Det bliver skærpet i 2008, men kun i forhold til 2006, og vinduerne vil altså stadig være dårligere isolerende end i 1995.
Grunden til at loven blev ændret i 2006 var, at en stor del af producenterne ikke kunne leve op til bygningsreglementet af 1995.
- Fakta fra
Center for Bygningsbevaring Energikravene til vinduer med forholdsvis små rudefelter er slappere end de var i 1995. Det viser undersøgelser fra Center for Bygningsbevaring.
Det får nu politikerne på Christiansborg til at kræve handling fra ministeren.
SFs energiordfører Anne Grete Holmsgaard mener, at energimærkningen er ufuldstændig og vildledende.
Hun har spurgt klimaminister Connie Hedegaard (K) om, hvilke initiativer hun vil tage på baggrund af oplysningerne fra Center for Bygningsbevaring:
"Omkring 40 pct. af den energi vi bruger, anvendes i boliger, offentlige institutioner og erhvervsbygninger og det er derfor et fuldstændig oplagt sted at foretage energibesparelser. Det er derfor komplet tåbeligt, hvis vi laver regler, der hæver vores energiforbrug i stedet for at nedbringe det. Det er dyrt for den enkelte dansker og det er skadeligt for miljøet." siger Anne Grete Holmsgaard.
I 2003 blev der lavet en frivillig mærkningsordning, hvor der blev givet 20 mio. kr. til at udfase de dårligste vinduer, men det har langtfra virket godt nok, mener Anne Grete Holmsgaard.
DF: Dybt besynderligt
DFs energiordfører Morten Messerschmidt er heller ikke tilfreds med situationen i dag. Årligt udskiftes 1 mio. vinduer med nye og mindre energivenlige vinduer. Han mener, at det er vigtigt at stramme bygningsreglementet, så det giver en bedre anvendelse af energien:
"Det virker dybt besynderligt, at det fører til en dårligere isolering med det nye bygningsreglement. Derfor er jeg også overbevist om, at ministeren vil komme med en præcisering af bygningsreglementet. Hvis ikke ministeren vil ændre problemet, så vil vi gerne gøre det", siger Morten Messerschmidt.
Energimærkningen i dag betyder, at vinduer i dag kan A-mærkes, selvom de reelt ikke lever op til kravene. Det stiller producenten i et utroværdigt lys, mener energiordfører Johs. Poulsen (R):
"Den mærkning der findes skal afspejle virkeligheden. Det er ikke særlig smart overfor forbrugeren at give indtryk af noget, som i virkeligheden er noget andet. Det stiller producenternes produkter i et utroværdigt lys. Der må skabes en stringens mellem den måde produkterne udbydes og mærkes på, og vi skal have belyst muligheden for en ændring", siger Johs. Poulsen.
Troværdighed for forbrugeren
Ifølge Center for Bygningsbevaring måtte politikerne slække på reglerne i 2006, fordi producenterne ikke kunne leve op til de eksisterende krav for energimærkning.
De regler blev ændret, så producenterne kunne bøje bygningsreglementet og mærkningsordningen, og politikerne gav efter for vinduesproducenternes lobby. Men det er slut nu, siger socialdemokraternes energiordfører Mette Gjerskov:
"Mærkningsordninger skal være troværdige. Hvis det her underminerer troværdigheden, skal det laves om. Det er jo meningen, at vi skal have mere energivenlige bygninger og vinduer. Vi kan ikke have, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om en godkendt mærkningsordning er i orden. Forbruger skal kunne købe deres vinduer i tiltro til, at mærkningsordningen fungerer", siger hun.
Energiordfører Lars Christian Lilholt (V) mener ligeledes, at man bør skærpe kravene for at få en troværdig energimærkning, hvis nærmere undersøgelser viser, at producenterne i dag sælger vinduer, der er mindre energivenlige end de var i 1995.
Tak til Lau Raffsøe - det var lige, hvad jeg havde brug for at vide. Så kan jeg jo undersøge lidt om, hvad sådan et vindue på 1,5 x 2 m med tre-lagsglas koster (og vejer, der skulle nødig kran til at sætte det på plads...) Hvis andre skulle have et 60'er parcelhus ved de nok hvor store vinduer der er i sådan et!
Hvis du gerne vil bevare vinduet (ramme og karm) er det den rigtige løsning at skifte til energirude. Hvis selve ruden er stor er der en verden til forskel mellem termoruder og energiruder. I grove tal er energiruder dobbelt så gode som gammeldags termoruder. Men der er stadig stor variation mellem energiruder, så du kan med fordel overveje om du går efter høj dagslystransmission eller lav solenergitransmittans. prøv fx at se Scanglas ULTRA N serien.
Hvis du alligevel skifter ramme og karm kan du med fordel overveje at gå efter 3-lags energiruder. Dekan sjældent bæres af rammen, hvis den ikke er dimensioneret efter 3-lags oprindeligt.
Lau Raffnsøe
Inden det hele nu går op i hat og briller omkring håndværkersjusk m.m. kunne jeg da godt tænke at vide lidt mere om problemet [...]
Jeg vil anbefale dig at bruge en weekend med bogen "Huse med Sjæl", du kan sikkert låne den på biblioteket, men lur mig om du ikke køber den bagefter :-)
I sagen om vinduernes isoleringsevne må bogen naturligvis ses som et partsinlæg, men det er så vidt jeg kan bedømme et pokkers kvalificeret partsindlæg som modparten aldrig har givet et passende modspil.
Hvis manden har ret, så betyder det ikke at vi alle skal have dannebrogsvinduer af kerneved fra pæretrære af bedste alder, det betyder blot at den måde vi måler på vinduer på er tosset.
Hvis vi giver ham ret og retter målemetoden, så må og vil vinduesproducenterne naturligvis tilpasse deres produkter.
Men som sagt, læs bogen, han argumenterer godt og sagligt for sin påstand og så lærer man en masse om vedligehold af (hel- og halv-)gamle huse undervejs.
Poul-Henning
Inden det hele nu går op i hat og briller omkring håndværkersjusk m.m. kunne jeg da godt tænke at vide lidt mere om problemet fra nogen af de kloge herrer her på siden, da jeg står foran en bekostelig udskiftning af nogle store gamle termoruder (og nej, Niels Hørby, jeg bygger ikke bare hele huset om....): Gælder problemet kun dannebrogsvinduer? Måske fordi rammen udgør en forholdsvis stor del af det samlede vinduesareal. I sammenligning med at Center for Bygningsbevaring anbefaler renovering af gamle enkeltglasvinduer og opsætning af forsatsruder med energiglas på koblede rammer indvendigt giver det vel god mening. I så fald er der ikke problemer med at udskifte store termoruder med lavenergiruder Derfor hænger det vel også sammen med dagens nyhed om, at man sagtens kan bygge kontorbygninger med store glasarealer eller har jeg misforstået noget?
God håndværksmæssig skik kræver håndværkere, men hvor uddannes de?
Peter Ole Kvint, Undskyld mig, men det lyder umiddelbart som en fuldstændig idiotisk påstand! Hvem er "vi", og hvem har besluttet, at der ikke betales for dette? At isolere mellem mur og karm må vel være en selvfølgelig del af den opgave det er, at montere / udskifte et vindue! Hvis det ikke finder sted, er der nogen der svigter deres ansvar! At bygherren svigtes af entreprenøren må vist være uden for diskussion, medmindre det eksplicit fremgår af kontrakten, at bygherren selv udfører dette arbejde. Hvad blev der af begrebet "god håndværksmæssig skik"?Vi har ikke tid, og bliver ikke betalt for dette pilledearbejde.
Der findes faktisk en kun få år gammel mærkningsordning, men den er ikke kendt, ikke forståelig, ikke fremadrettet og ikke retvisende. Vinduesløsninger bliver målt udfra forskellige - og ikke samordnede kriterier, og alle får et A eller B som mærke. Som Poul-Henning Kamp også påpeger.
Hæftet 'Vinduers Varmetab' fra 2002 kan læses her:https://www.bygningsbevaring.dk/files/Vintab12slutrapport2.pdf
Indslaget på Deadline på DR2 kan ses her:
Mvh. Christian
På samme måde kunne vinduer været mærket....og det samme skulle de håndværkere være , der monterer vindurer.</p>
<p>Fordi sidstnævnte ofte glemmer at isolere mellem karm og mur!
Vi har ikke tid, og bliver ikke betalt for dette pilledearbejde.
Alle hvidevarer er mærket med deres strømforbrug, på en enkel måde, så selv Maren i kæret kan forstå det.
På samme måde kunne vinduer været mærket....og det samme skulle de håndværkere være , der monterer vindurer.
Fordi sidstnævnte ofte glemmer at isolere mellem karm og mur!
For mig er det et problem, at jeg ikke kan sammenligne de forskellige fabrikater!Det er ikke at gennemføre afprøvningen der er problemet, det er den målemetoden man bruger der måler det forkerte.
Poul-Henning
Det vi mangler, er en lovpligtig standardafprøvning af de forskellige modeller og fabrikater. Producenterne skal så sende et vindue ind med et standardmål med og uden sprosser til en uvildig afprøvning. Så kan vi alle se forskellen på nettet!
Det er ikke at gennemføre afprøvningen der er problemet, det er den målemetoden man bruger der måler det forkerte.
Poul-Henning
Det vi mangler, er en lovpligtig standardafprøvning af de forskellige modeller og fabrikater. Producenterne skal så sende et vindue ind med et standardmål med og uden sprosser til en uvildig afprøvning. Så kan vi alle se forskellen på nettet!
Hej Åge
Efter min mening handler det om at få tætte vinduer med en lav/god u-værdi og så sørge for at der er flest sydvendte vinduer. Nordvendte vinduer giver kun varmetab. Der skal også lige tænkes på at boligen kan blive for varm om sommeren så der er måske behov for skyggende udhæng eller skodder.
Energitjenesten har nogle faktaark som handler om vinduer, prøv fx nedenstående link.
https://www.energitjenesten.dk/files/resource_4/Faktaark%20-%20Energiruder.pdf
Venlig hilsen Niels
Som Gasolin sang. Hvordan skal menigmand kunne hitte rundt i det. Er der nogen der ved noget om det, inden jeg skifter mine termoglas ud i de gamle vinduer?