Gyrotron skal bore verdens dybeste hul for at høste varme

Plus16. marts 2022 kl. 15:2117
Gyrotron skal bore verdens dybeste hul for at høste varme
Virksomheden Quaise vil bruge en gyrotron til at nå ned i 20 km's dybde, hvor vandtemperaturen er 500 grader. Illustration: Quaise.
I jagten på geotermisk energi vil et amerikansk firma grave ned til en dybde på 20 km med kraftige elektromagnetiske bølger.
person
Kaspar Gunde Wessberg Larsen
Artiklen er ældre end 30 dage
person
Kaspar Gunde Wessberg Larsen

Geotermi har som energikilde visse fordele, så længe man kan trænge langt nok ned gennem jordlagene for at hente den.

Det mener Quaise, et firma udsprunget af MITs Plasma Science & Fusion Center, at man kan gøre ved at bruge en gyrotron, der oprindeligt blev opfundet til at ophede plasma i fusionsreaktorer.

Gyrotronen bruger elektromagnetiske bølger til at ophede de geologiske lag, hvilket ifølge Quaise skulle undgå en del af de problemer, som fysiske bor eller laserbor står over for i kapløbet mod Jordens indre.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
17 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
17
Gert Madsen
23. marts 2022 kl. 13:27

Nå men for mig ligner det her nærmest en definition på "not in my back yard" - hvor du selv beskriver det som som faktisk at være i gruppens bogstaveligste baghave! De elsker solceller - bare ikke i deres baghave

Nu var det jo fordi der blev sammenlignet med at have vindmøller flere kilometer fra et sted, man besøger en gang i mellem.

Men, ja. Folk gider ikke have ødelagt deres værdier. Uanset hvor de bor. Og antydningen af at folk "ude på landet" skulle have mindre ret til at forsvare deres værdier, end andre, er helt i skoven. Det er faktisk der, hvor der er flest landskabsmæssige værdier at ødelægge.

Så har man en gruppe folk, som faktisk vil forsøge at gøre noget ved problemet. Nemlig hjælpe til at få opført nogle produktionsanlæg, hvor de ødelægger mindst muligt, istedet for at lade det styre af det enkelte projekts indkomstmaksimering.

Det synes jeg faktisk er positivt, og en vej fremad, istedet for at bruge kræfterne på protester og erstatningssager. Kommunerne ser så ud til at have lidt svært ved at tage tilbuddet ind.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
16
Morten Andersen
23. marts 2022 kl. 11:00

Gruppen i Djursland blev netop til, pga. et projekt, hvor det var præcis det, som var planlagt.</p>
<p>Læg mærke til at gruppen ikke bare vil forhindre parker, men at de vil have indflydelse og involveres inden planerne ligger fast.

Skal/skal ikke...

Nå men for mig ligner det her nærmest en definition på "not in my back yard" - hvor du selv beskriver det som som faktisk at være i gruppens bogstaveligste baghave! De elsker solceller - bare ikke i deres baghave...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
14
Gert Madsen
18. marts 2022 kl. 09:11

Nu siger artiklen Morten Andersen henviser til ikke noget om folks køkkenvinduer.

Gruppen i Djursland blev netop til, pga. et projekt, hvor det var præcis det, som var planlagt.

Læg mærke til at gruppen ikke bare vil forhindre parker, men at de vil have indflydelse og involveres inden planerne ligger fast.

Jeg synes deres ønsker er helt rimelige og afbalancerede. Feks. argumenterer de for at når nu der er flere projekter, end der er plads til i nettet, så kan man passende skære det fra, som er mest generende for naboerne.

Det er jo desværre helt almindeligt for kommunerne at lægge planerne fast, inden de lokale får noget at vide. Høringsfasen bliver så ren skuespil, der ikke ændrer noget på de "geniale" planer der er lavet indenfor rådhusets mure.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Niels Peter Jensen
17. marts 2022 kl. 18:13

Hej Gert Madsen

Tænker du på møllerne på prøvestenen? forholdsvis hensigtsmæssigt placeret ved et industriområde.

Nej, jeg tænker på dem der står forholdsvis hensigtsmæssigt placeret 1-2 sømil ude i Øresund.

Jeg tror så ikke at Tripadvisor er stedet at finde de fastboendes indstilling.

Nu ved jeg ikke hvor mange fastboende, der er på Amager Strandpark, men uanset så har undertegnede og folk, der anmelder på Tripadvisor, øjne i hovedet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Mogens Kjær (1000)
17. marts 2022 kl. 13:23

Som jeg husker anlægget i Sønderborg, består det at to huller med et par km afstand. Boret fra samme anlæg, men skråt ned i hver sin retning. Man pumper vand ned i det ene, som så presser vandet op af det andet. Jeg ved ikke lige om der var vand i laget i forvejen. Men det er porrøst nok til at lede vandet igennem. Dog opløses en del salt undervejs.

Laget er ikke så varmt, som forventet. Det fungerer i praksis som brine i en varmepumpe til fjernvarme.

Som Ida Fabricius er inde på, så fremgår det ikke hvordan Quaise vil lave deres anlæg. Det forekommer lige så svært som at bore hullerne med den dybde og de temperaturer.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Flemming Rasmussen
17. marts 2022 kl. 09:02

er en klog kvinde.

En ting er hullet derned - det kan man ikke bruge til noget. Uanset hvor varmt der er, skal man stadig have en velfungernede "varmeveksler" for at få noget op igen - det er ikke bare lige

Og mht Danmark: Der er jo lavet geotermiske boringer i Danmark - så vidt jeg ved, er ingen af dem rentable.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Morten Andersen
17. marts 2022 kl. 08:11

Hvis du ikke har bemærket det er DK "Not in my back yard" land nr 1. Du ville få en rasende hob på nakken med høtyve hvis du foreslog at bore 20 km ned i joden for at hente varme op. Kan forestille mig overskriften i Ekstrabladet: "Vulkan i din baghave".

Overdriver jeg? - så kig på denne artikel om solceller lang ude på landet: https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/folkelig-protest-mod-solcellemarker-traek-i-haandbremsen

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Niels Danielsen
17. marts 2022 kl. 05:21

Danmark er vel ??? i store træk geoteknisk oplagt

Nej, steder hvor der er seismisk aktivitet som f.eks. island, har de varme lag helt op til jord overfladen. På steder hvor der er dårlig termisk forbindelse til jordens indre, falder temperaturen af det vand man henter op over tid.

Der er stor forskel på hvor varmt vand man behøver for at lave fjernvarme, og drive en damp tubine for at produksere electricitet.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
John Sebastian
16. marts 2022 kl. 18:27

Jeg savner i artiklen afklaring af hvorfor man ikke gør det i DK, nu hvor det vurderes at aftanden i Danmark kun er en 1/5 af den afstand, man åbenbart ser et marked i at udvikle et bor til.

Danmark er vel ??? i store træk geoteknisk oplagt - nu vi ikke er udsat for større seismisk aktivitet i form af f.eks. jordskælv.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link